Fagprøve - På vej mod fagprøven Her får du svarene på de oftest stillede faglige spørgsmål, du har, når du skal skrive din fagprøve på hovedforløbet. Hovedforløb CPH WEST Taastrup Oktober 2014 version 3.0
Indholdsfortegnelse... 1 Indholdsfortegnelse... 2 Fagprøvedisposition... 3 Fagprøven... 4 Forside... 4 Indholdsfortegnelse... 4 Indledning... 4 Problemstilling... 4 Problemformulering... 4 Afgrænsning... 4 Begrebsafklaring... 5 Metode... 5 Empiri... 5 Teori... 6 Analyse... 6 Beskrivelse og analyse af empiri... 6 Beskrivelse og anvendelse af teori... 7 Analyse af empiri i forhold til teorien... 7 Konklusion... 7 Perspektivering... 7 Evaluering af egen proces... 8 Litteraturliste... 8 Primær litteratur... 8 Sekundær litteratur... 9 Bilag... 9 Rammer for opgaven... 9 Kilder... 9 Noter... 10 Omfang... 10 Gruppeprojekt... 10 Ophavsret... 10 Fortrolige oplysninger... 10 Eksamen... 11 Sygdom... 11 Praktikvirksomhedens rolle... 11 Bilag 1... 12 Opsætning af litteraturliste... 12 2
Fagprøvedisposition Den sidste uge af skoleperioden skal du udarbejde en fagprøvedisposition for din fagprøve, som skal indeholde: Indledning Problemstilling Problemformulering Et oplæg til en metodebeskrivelse. Dvs. en foreløbig beskrivelse af de undersøgelsesmetoder og de teorier, du vil bruge. En tidsplan for dit arbejde med fagprøven. Af din tidsplan skal det fremgå, hvornår du vil arbejde med din opgave, søge information, læse litteratur og ikke mindst, hvornår du vil indsamle empiri og foretage din undersøgelse. Problemformuleringen skal godkendes af praktikvirksomheden og underviseren. I samme dokument kan du skrive, hvem du ønsker som vejleder. I princippet kan stort set alle undervisere i afdelingen vejlede dig, så dit valg af vejleder bør begrundes i en kombination af, hvem der har en solid viden på det område, som du vil skrive om, og hvem, du mener, du svinger godt med. 3
Fagprøven Forside Forsiden skal indeholde oplysninger om: Din skole Dit navn Din vejleders navn Navnet på din praktikvirksomhed Fortrolig opgave. Er opgaven fortrolig skal det tydeligt fremgå af forsiden Den uddannelse du går på / linjen (f.eks. Offentlig administration, Eventkoordinator m.m.) Opgavens titel Afleveringsdato Opgavens samlede antal anslag Indholdsfortegnelse Den 2. side i opgaven skal indeholde en indholdsfortegnelse over din opgave. Indledning I løbet af din elevtid har du sikkert været rundt i virksomheden og efterhånden fået et godt kendskab til arbejdsgangene. Du har løst forskellige opgaver og arbejdet med mange forskellige problemstillinger i din dagligdag. Baseret på dine daglige observationer fra elevtiden skal du i indledningen beskrive en arbejdsgang, som du mener, er uhensigtsmæssig. Det kan være en ting fra din dagligdag, som du undrer dig over, et problem, som du har en løsning på eller måske bare et forhold, som du vil sætte spørgsmålstegn ved. I indledning er det i orden at være subjektiv. Det er med andre ord tilladt at skrive Jeg synes, Jeg tror osv. Der skal være en helt tydelig indholdsmæssig sammenhæng mellem din indledning og din efterfølgende problemformulering. Problemstilling I problemstillingen skal du mere konkret beskrive, hvad problemet er. Hvordan og hvornår viser problemet sig? For hvem er det et problem? Problemstillingen kan også indeholdes i indledningen. Problemformulering Her skriver du kort, hvad din problemformulering er. Det kan være 2-3 helt konkrete spørgsmål, 2-3 teser, som du vil afprøve eller nogle konkrete forhold, som du undrer dig over og gerne vil undersøge. Afgrænsning I afgrænsningen skal du gøre rede for, hvilket fokus du har på problemstillingen og begrunde hvilke eventuelle delemner, du vælger ikke at beskæftige dig med. Du kan her nævne er de emner, der ellers ville være oplagte at komme ind på, men som du af en særlig grund ikke vælger at tage med alligevel. 4
Din begrundelse for at vælge det fra - eller særligt fokusere på det - skal være relevant, velargumenteret og underbygget. Det er desuden en god idé at lade afgræsningen indeholde en tidsdimension. Hvor langt frem og hvor langt tilbage skal problemstillingen belyses? Alle data i opgaven skal følge den opstillede tidsafgrænsning. Relevant o Når du afgrænser dit emne, skal det selvfølgelig være på en relevant måde. Du skal altså ikke nævne alt det i hele verden, som ikke er med i din opgave, men de forhold som kunne være med. Hvilke afdelinger, kundegrupper, vinkler osv. vælger du ikke at tage med. Skriv det her. Man kan ikke afgrænse noget med den begrundelse, at det ikke er relevant for opgaven. Hvis det ikke er relevant, skal det overhovedet ikke nævnes. Velargumenteret: o Det gider jeg ikke skrive om, er ikke et godt argument. Det samme gælder i nogen grad Det har jeg ikke tid til, selv om man godt kan komme ud for, at der er ressourcemæssige årsager til, at en vinkel udelades. Brug ordene nyttigt. Underbygget: o Lad ikke de vinkler, som du vælger fra, virke tilfældige. Find ud af, hvor du skal bruge dine kræfter for at få det bedste resultat. Det er (næsten) altid brugbarheden af resultatet, der bedst understøtter, hvorfor noget bliver valgt til og hvorfor noget bliver valgt fra. Bemærk i øvrigt, at man altså heller ikke blot kan afgrænse sig fra fagligt krævende dele af problemstillingen. Der skal være sammenhæng mellem det valgte problem og afgrænsningen. Begrebsafklaring Det kan undertiden være væsentligt at skrive et afsnit med en begrebsafklaring. Dette afsnit kan også placeres som et underafsnit i afgrænsningen. Denne begrebsafklaring skal sørge for, at læseren får klar besked om begreber, hvis betydning ikke er helt tydelig. Dette er især gældende ved abstrakte fænomener og begreber som f.eks. værdi, tilfredshed, kvalitet osv. Det er med andre ord begreber, der kan have en meget subjektiv karakter. Det er her vigtigt at få defineret begreberne, så læseren ved, hvordan du bruger begreberne. Metode I dette afsnit skriver du, hvordan du vil undersøge din problemstilling. Metodeafsnittet består af dine overvejelser om både undersøgelser (hvordan du har skaffet din empiri) og teori. Du må gerne dele afsnittet op i underafsnit om henholdsvis empiri og teori. Hvilke undersøgelsesmetoder vil du benytte? Hvilken empiri? Hvilken eller hvilke teorier? Husk altid at begrunde dine valg. Empiri For hvert spørgsmål/punkt i problemformuleringen skal du beskrive: Formålet med spørgsmålet/undersøgelsen Hvordan vil du foretage undersøgelsen? Hvordan skal de indsamlede data analyseres? 5
Hvorfor benytter du denne metode til at foretage undersøgelsen? Hvilke data har du brugt? Det er således vigtigt, at du begrunder dine valg af metoder og teorier. Husk at: Kvalitative undersøgelser går i dybden med et emne. En kvalitativ undersøgelse vil ofte have form af et interview med en person, som har en særlig interesse eller en særlig viden indenfor et område (kernekunde, medarbejder med lang erfaring, ekspert på området osv.), men det kan også være en dybdegående observation, som du har foretaget. Kvantitative undersøgelser belyser bredden indenfor et område. I en kvantitativ undersøgelse indsamles data i store mængder. Det vil typisk være i form af spørgeskemaer, e-baserede undersøgelser, korte interviews over telefonen (med konkrete spørgsmål og ofte konkrete svarmuligheder) o. lign. Observationer vil typisk være relevante til at beskrive forhold, som handler om det sociale samspil mellem mennesker (kollega/kollega, medarbejder/ledelse, medarbejder/leverandør, kunde/medarbejder osv.), men ikke altid. En del af din empiri kan også stamme fra fagbøger om emnet, interne notater fra virksomheden, undersøgelser, som din virksomheden har fået lavet, regnskaber osv. Vigtigst er det, at empiri altid tager udgangspunkt i virkeligheden og i praksis. Teori I dette afsnit skal du nævne de teorier, du har valgt at inddrage i din analyse. Du vil ofte kunne finde mange teorier, som berører det emne, som du har valgt at skrive om. I dette afsnit beskriver du de teorier, som du har valgt, og hvorfor de belyser din problemstilling. Her skal du også nævne eventuelle modeller, du anvender. Laver du dine undersøgelser ud fra specifikke teorier, skal de selvfølgelig også præsenteres her. Her introducerer du således dit teoretiske udgangspunkt for læseren. Analyse Din analyse består af flere dele, og du kan opdele i hovedafsnit og underafsnit. Du kan selv finde passende og dækkende overskrifter til dine afsnit. Beskrivelse og analyse af empiri Du skal beskrive dine observationer og resultatet af dine undersøgelser. Undersøgelserne og/eller observationerne kan være kvalitative eller kvantitative. Du skal ordne dine data og analysere dem. Analysen går ud på at kategorisere den empiri, du har indsamlet for at kunne beskrive, hvad du har fundet frem til. Du skaber dermed overskuelighed for læseren. Du kan f.eks. se, om nogle mønstre viser sig i de svar, du har fået, om der er ligheder eller modsætninger mellem svar i din spørgeskemaundersøgelse og udtalelser forskellige personer er kommet med i dine interview. Du skal passe på ikke at komme med dine egne meninger og holdninger. Du skal forholde dig helt objektivt til dine observationer, også selvom de ikke stemmer overens med dine forestillinger eller underbygger din problemstilling. 6
Beskrivelse og anvendelse af teori Her skal du beskrive og forklare, hvordan teorien hjælper dig til at forstå din problemstilling. Du kan også beskrive, hvordan teorien hjælper dig til at komme nærmere en løsning. Ofte vil teorien indeholde en model, som du kan benytte sammen med dine egne data fra virksomheden. Som i de andre afsnit er det heller ikke meningen, at du her skal komme med din egen mening - eller din egen særlige måde at benytte en teori på. Analyse af empiri i forhold til teorien I de foregående afsnit har du beskrevet dine empiriske undersøgelser og resultater, og du har analyseret resultaterne. I dette afsnit skal du samle empiri og teori i en analyse. Passer praksis med teorien? Beskrev teorien rent faktisk den virkelige verden? Hvis ikke: Hvad kan det mon skyldes? Her skal dine observationer og dine egne undersøgelser sættes ind i de teoretiske modeller. Dette afsnit er kernen i din opgave. Det er her, du viser, at du selvstændigt kan anvende teorierne i forhold til dine undersøgelser, at du kan koble teori og praksis. Konklusion Her skal du svare på din problemformulering. Der skal være en tydelig sammenhæng mellem din problemformulering og din konklusion. Læseren skal kunne læse din problemformulering og blade direkte om til din konklusion for at se, hvad du har konkluderet. Hvad er du nået frem til? Passede dine forestillinger med virkeligheden? Hvis du har stillet konkrete spørgsmål i din problemformulering skal du svare på dem her. Hvis dine undersøgelser ikke har givet dig tydelige svar på de spørgsmål, du har stillet i din problemformulering, er det jo også en konklusion, og så skal du søge at forklare hvorfor. Har du opstillet teser, skal du i konklusionen vurdere, om dine teser eller forestillinger passede med den virkelighed, som kom frem i opgaven. Var dine teser korrekte? I en problemformulering med teser er det ret normalt, at teserne ikke lever op til virkeligheden. Teserne udgør jo sådan set nogle gætterier omkring nogle årsagssammenhænge, som du mener at kunne se eller mener at kunne bevise ved hjælp af dine undersøgelser og dine valgte teorier. Perspektivering Her skal du trække linjer til andre relevante områder. Hvad kan din konklusion bruges til i afdelingen/andre afdelinger, i virksomheden/andre virksomheder, i samfundet. Perspektiveringen er afsættet for selve eksaminationen, så her skal du pege fremad i forhold til rapporten. Perspektiverne kan være nogle af de emner, du gerne vil komme ind på til eksamen. Du kan så tage afsæt i din perspektivering til eksamen og udbygge og uddybe den med f.eks. en teoretisk vinkel eller med nogle modeller, du kan bruge i forhold din praksis på arbejdspladsen. Husk således hele tiden at have praksis for øje også til eksamen. 7
Evaluering af egen proces Her skal du komme ind på din egen proces i forhold til de fastsatte mål. Hvordan løste du opgaven? Var teorierne gode/rigtige at bruge? Var dine undersøgelsesmetoder hensigtsmæssige? Du kan også komme ind på din egen indsats i løbet af processen: Kom du i gang i tide, var forløbet ordentligt struktureret osv. Litteraturliste Primær litteratur Her skriver du al den litteratur, som du henviser til i opgaven. Den primære litteraturliste er din dokumentation for, at de tekster, modeller, figurer, citater og den viden du gør brug af i opgaven, er hentet fra konkrete kilder. Film, lydfiler osv. skal også fremgå på denne liste. Du kan også henvise til foredrag eller undervisningsmaterialer. Listen skal angives i alfabetisk rækkefølge. Du skal skrive navnet på forfatteren, titlen, forlaget, tidspunkt for udgivelsen, evt. oplag, hvis det er en bog i flere oplag. Du skal være opmærksom på, at du også skal finde frem til den rette titel og forfatter, hvis du finder en artikel på en hjemmeside. Det er ikke nok at sætte linket ind. Læseren skal kunne se mere direkte, hvor du har hentet dine informationer, og det fremgår ikke altid tydeligt, hvis du bare sætter et link. I bilag 1 kan du se, hvordan du kan gøre, hvis det drejer sig om en bog, en artikel på papir, en artikel fra en hjemmeside. Herunder kan du se nogle eksempler på korrekt angivelse af en kilde på litteraturlisten. Hvis det er en bog: Nørlem, Bodil og Conni Paldam: Grundbog til dansk i erhvervsuddannelserne, Dansklærerforeningen 1998. Hvis det drejer sig om en artikel, så skriver du efter samme mønster: Navnet på forfatteren, titlen på artiklen, hvilket forlag/hvem, der har udgivet den, tidspunktet for udgivelsen. Artikler fra hjemmesider: Hvis det du bruger, er hentet fra en hjemmeside, skriver du også: Forfatter, titel, hvem, der har udgivet den, dato for udgivelse, og så sætter du linket neden under. Hvis der ikke står navnet på forfatteren på den artikel, du har benyttet, så skriver du navnet på dem, der har udgivet den, titlen på artiklen, datoen og sætter så linket ind neden under. Ministerier, store firmaer mm sætter sjældent forfatternavn på, når de sætter en tekst på deres hjemmeside. Her bruger du så navnet på firmaet/ ministeriet som forfatter. Du kan ikke øjes med at sætte linket ind. Læseren skal kunne se mere direkte, hvor du har hentet dit materiale, og linket giver ikke altid tydelig angivelse på det. Du må heller ikke nøjes med at sætte linket ind som fodnote inde i din rapport. Ofte giver det ingen mening for læseren, fordi det bare er en lang række tegn. 8
Når du bruger noget fra en kilde, skal du huske at sætte en fodnote ind i din tekst. Fodnoten skal henvise til din litteraturliste sammen med de andre informationer om kilden, der er beskrevet herover. Så kan læseren lettere finde rundt i din opgave og se, hvor de forskellige informationer kommer fra. Det kan ofte være lettest for dig at bruge forfatternavnet som fodnotetekst. Internettet eller www.google.dk er ikke en kilde. Det svarer lidt til at sige, at biblioteket er din kilde, og det giver jo ikke meget mening. Sekundær litteratur Her skriver du al den litteratur, som du har læst i forbindelse med din opgave, og som danner grundlag for dine ideer, viden osv. Det gælder også den litteratur, som I har gennemgået i de forskellige fag i skoleforløbene. Bilag Her skal du vedlægge eventuelle bilag, som dokumenterer eller uddyber elementer fra din opgave. Det kan være i form af tekster, undersøgelsesresultater, som fylder for meget til at komme med i din opgave, særlige figurer/illustrationer osv. Rammer for opgaven Kilder Du skal tydeligt angive, hvilke kilder du benytter i opgaven. Det kan du gøre i teksten (i en parentes), i noter nederst på siden (fodnoter) eller som slutnoter. Hvis du benytter figurer, billeder, modeller eller andet skal du også angive kilden. Du skal henvise til de kilder, du bruger i din opgave. Hver gang, du bruger en kilde, skal du henvise f.eks. med en fodnote eller en parentesnote. Det er en del af dokumentationen i din opgave, og det giver læseren mulighed for at kontrollere de kilder, du bruger. Hvis du citerer personer eller tekster, skal du tydeligt skrive det. Skriv også, hvor du har citatet fra. Ryk f.eks. lange citater lidt ind i forhold til den øvrige tekst og skriv korte citater i kursiv direkte i din tekst. Se eksemplet på citat og brug af fodnote herunder: I analysearbejdet skal alt dokumenteres eller som Umberto Eco skriver: Enhver fortolkning af en given tekst kan accepteres, hvis den bekræftes og må afvises, hvis den modsiges af en anden del af samme tekst 1. Læg mærke til, at noten kun refererer til et årstal og en sideangivelse. Årstallet hænger sammen med en titel og et årstal i litteraturlisten; sideantallet naturligvis til en side i den pågældende litteratur. Du skal ikke kun dokumentere, hvor du har de direkte citater fra. Også idéer, argumenter/synspunkter, holdninger o.l., som du henter fra litteraturen, eller dine undersøgelser skal dokumenteres med henvisninger. Altså også selvom der ikke er tale om direkte citater. Alt hvad der indeholder subjektive meninger skal dokumenteres og dermed angives med en henvisning. 1 Eco, 1995, s. 71. 9
Som hovedregel kan man sige, at dine egne subjektive meninger kun er tilladt i indledningen og i perspektiveringen Noter En note kan være en uddybende forklaring, du vælger at sætte uden for din egentlige tekst. Du kan sætte den som fodnote eller som slutnote. Noter indgår i det maksimale sidetal. Omfang Opgaven skal fylde 20 normalsider +/- 20 %. En normalside består i Word af 2100 anslag (inkl. mellemrum og tegn) Det vil sige, at din opgave skal fylde 42.000 anslag inkl. mellemrum +/- 20%, og det betyder derfor, at din opgave godt kan komme til at fylde mere end 20 papirsider. venstre og højre margen 3 cm skriftstørrelse 12, med undtagelse af overskrifter, fodnoter o. lign. linjeafstand 1,5 Forside, indholdsfortegnelse, litteraturliste og bilag indgår ikke i det samlede tal. Gruppeprojekt 2-3 personer kan vælge at udarbejde fagprøve projektet sammen som gruppe. I bliver eksamineret individuelt og bedømt individuelt. Det skal fremgå hvilken del eller hvilke dele af rapporten de enkelte gruppemedlemmer tegner sig for. Sidekrav ved 2 deltagere: ca. 30 sider, dvs. 63.00 anslag +/- 20% Sidekrav ved 3 deltagere: ca. 45 sider, dvs. 94.500 anslag +/- 20% Ophavsret Husk, at der kan være copyright eller problemer med ophavsretten, hvis du benytter modeller, figurer, billeder og lign. Se eksamensbekendtgørelsen 56. Fortrolige oplysninger Indeholder opgaven fortrolige oplysninger, kan praktikvirksomheden stemple opgaven fortrolig. Hvis dette er tilfældet, skal det tydeligt fremgå af opgavens forside. Fortrolige opgaver læses kun af eksaminator og censor. 10
Eksamen Eksamenstiden er sammenlagt 30 minutter fordelt således: Ca. 20 minutter til egentlig eksamination Ca. 5 minutter til votering Ca. 5. minutter til tilbagemelding/feedback Du skal regne med, at dit eget oplæg tager ca.10 minutter, hvorefter eksaminationen overgår til dialog. Disse tider er dog vejledende. Din eksamination kan altså sagtens udvikle sig anderledes uden at det nødvendigvis er forkert eller resulterer i en dårligere bedømmelse. Din eksamen skal være fremadrettet og kan oplagt tage udgangspunkt i følgende: Hvordan kan undersøgelsens resultater bruges fremover? og/eller Hvordan kan undersøgelsens resultater benyttes i andre sammenhænge? Det er vigtigt, at du ikke gentager dig selv i forhold til, hvad du har skrevet i opgaven. Den har censor og eksaminator jo læst. Eksaminationen skal dog tage udgangspunkt i din opgave. Du skal altså ikke ud og lave helt nye undersøgelser eller lignende, for problemformuleringen er jo den samme. Du må dog gerne inddrage yderligere, ny teori til at bearbejde dine undersøgelser eller til at beskrive fremadrettede forhold. Sygdom Er du syg i skriveperioden, skal du straks meddele dette til skolen på tlf. nr.: 3388 0896 eller mail: jeo@cphwest.dk samt til din praktikvirksomhed. Ved sygdom i forbindelse med din eksamen, skal skolen straks underrettes. Sygdom dokumenteres med en friattest (lægeerklæring). Udgifter i forbindelse med lægeerklæringen dækkes ikke af skolen. Du vil hurtigst muligt herefter blive tilmeldt en sygeeksamen. Praktikvirksomhedens rolle Du skal i samarbejde med din praktikvirksomhed udarbejde problemformuleringen, som praktikvirksomhed skal godkende, inden skolen afslutningsvis godkender problemformuleringen. Din praktikvirksomhed inddrages i problemformuleringen, så der er mulighed for støtte og bistand i praktikvirksomheden til det videre arbejde, og så det konstateres, at det er muligt at behandle den stillede problemformulering. Her tænkes specielt på følsomme oplysninger m.v. Du skal have mulighed for informationssøgning i praktikvirksomheden eller på anden måde inddrage konkret viden og information fra praktikvirksomheden i forbindelse med fagprøveprojektet 11
Bilag 1 Opsætning af litteraturliste Nedenfor kan du se et eksempel på, hvordan en litteraturliste kan opsættes: Som udgangspunkt sætter du forfatterens navn først, herefter titel, forlag, årstal for udgivelsen og evt. link nedenunder, hvis du henviser til en tekst fra en hjemmeside. De benævnelser, du har brugt i fodnoterne, skal læseren kunne genfinde i litteraturlisten i alfabetisk orden. Hvis du ikke bruger forfatterens navn som fodnotetekst, er du nødt til at skrive din fodnotetekst i litteraturlisten igen, så læseren kan finde den rigtige henvisning og derefter skriver du så forfatterens navn, titel osv. Husk du må ikke bare sætte linket ind som din eneste henvisning. (Se f.eks. herunder ved henvisningen Ministeriet for børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold. Hvis her kun var sat linket ind, ville det give slet ikke give mening for læseren. ) Eksempel: (husk at litteraturlisten skal have sin egen side i din opgave) Litteraturliste: Brøndby Kommune: Brøndby affaldsplan 2013-2014 www.brondby.dk/affaldsplan Fog, Søren (red.): Administrationsuddannelsen Teori og metode -1, Forlaget 94, 2012, 5. udgave, 1.oplag Graff, Heidi og Moltke, Hanne V.: Social Kapital- Ledelse, kommunikation og samarbejde, Dansk Psykologisk Forlag A/S, 2014, 1.udgave Kommunernes Landsforening: Stor chance venter små firmaer, artikel, 29.09.2014 http://www.kl.dk/menu/stor-chance-venter-sma-firmaer-id165211/ Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale forhold: Lov om social service, 20.03.2014 https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=161883 Rugaard, Kirsten Kjær og Skovgaard, Annemette: Salgsteknik i kontorfaget, artikel i Søren Fog(red.): Administrationsuddannelsen Teori og metode 2, Forlaget 94, 2012, 7.udgave, 1.oplag 12