Transformérbar Happiness Fællesprogram af (GR05)_SOLERO_Col: F1A42E Agnete Plauborg Lorentzen (302748)_Khoa Dang Ngo ( 301994 )_Jakob Purup ( 302602)_Lene Schødt (302560)_ID_5. semester_aaa Indenfor emnet Happiness på arbejdspladsen specifikt på kontoret Med udgangspunkt i den fysiske kontekst: Hotel Guldsmeden, Århus Indenfor begrebskonteksten: TRANSFORMATION Vores fysiske kontekst er receptionen på Hotel Guldsmeden i Århus, men kunne i princippet være et hvilket som helst mindre hotel, hvor værelsespriserne ligger fra kr. 995 til kr. 1.500. Hotel Guldsmeden beskrives på deres hjemmeside som følger: Hotel Guldsmeden er et lille garni hotel, som ligger i hjertet af Århus, i byens charmerende Latinkvarter. Med sine kun 27 værelser, alle indrettet i fransk kolonistil, byder hotellet på en stemningsfuld og hjemlig atmosfære, og gæsterne kan forvente en sød og imødekommende betjening. Vores mål er at skabe mere happiness for de ansatte i receptioner på mindre hoteller som Guldsmeden; at gøre mødet mellem kunder og personale ligeværdigt og i tråd med hotellets ånd. På Hotel Guldsmeden er morgenmadsrestaurant, reception og køkken placeret i forlængelse af hinanden, i nævnte rækkefølge, 1/17
dog adskilt af vægge med altid åbne døre. Man kommer ind midt i restauranten for at gå til morgenmad, såvel som til reception. Køkkenet ligger bag receptionen, og her henter receptionisten morgenkaffe til gæsterne, mens gæsterne forsyner sig fra buffeten samtidig betjener receptionisten receptionen (tjek-ud, telefonkald m.v.). Problemet hér, som på mange små hoteller, er pladsmangel, overlap af funktioner og zoner samt lav bemanding i spidsbelastninger. I vore observationer og registreringer i receptionen på Hotel Guldsmeden fandt vi det tydeligt, at kundeservicen (-plejen) led under stedets logistik og zoneinddeling, idet receptionen i spidsbelastninger er gennemgangsrum fra køkken til morgenmadsrestaurant samtidig med, den fungerer som reception. Udformningen af denne (se billede) er ikke i overensstemmelse med stedets ånd; den uformelle stemning, den personlige kontakt og det høje service niveau. Endvidere er receptionsområdet statisk. På grund af den manglende plads kan interiørets nuværende placering ikke ændres, nagelfast eller ej. Rummet, indretningen og møblerne imødegår ikke de forskellige funktioner, arbejdsgange, ganglinier og arbejdsstillinger, der er i løbet af døgnet. Overordnet vil vi arbejde indenfor den fælles begrebsramme transformation, idet receptionsmiljøer på mindre hoteller må kombinere flere funktioner/zoner med begrænset plads. Det transformérbare design skal være hurtigt omstilleligt, uden stor fysisk udladning, i modsat fald bliver designet statisk i én af sine positioner. 2/17
Begrebet TRANSFORMATION kan forstås som: omdannelse (der ikke nødvendigvis er en nedbrydning), forandring, ændring, forvandling, fleksibilitet, flertydighed, dynamik, tilpasning, mobilitet, omformning, konvertering, omstilling i den betydning, at noget kan ændre sig i forhold til døgnet, arbejdsforhold, zoner, funktioner, ønsker, udtryk og betydning; kan betjenes fra flere sider, have flere funktioner, kunne fungere forskellige steder, indtage forskellige positioner, betjenes af forskellige mennesker og dække forskellige behov. Modsat statisk. Med funktioner mener vi f.eks. de forskellige arbejdsopgaver, receptionisten udfører og med zoner mener vi de forskellige områder, hvortil funktionerne er knyttet f.eks. restaurantzonen, receptionszonen, den administrative zone (frontstage/backstage). Situationer kan være scenarier, der udspringer af udførelse af en funktion, ofte i forhold til interagering mellem menneske eller mellem menneske og objekt. Arbejdsgange dækker over forskellige arbejdsrutiner måden og rækkefølgen arbejdet udføres i, hvorimod logistik dækker over måden ting/zoner er placeret i forhold til hinanden, og måden man bevæger sig til/fra/igennem/langs dem (ganglinier). Nedenstående hypotese repræsenterer en opfattelse, der deles af såvel kunder som ansatte omkring små hoteller: På små hoteller er der en mere personlig betjening og en mere uformel atmosfære Hypotesen stemmer godt overens med hotellets selvopfattelse og det, de søger at udstråle. Vi har dog gennem vore observationer 3/17
fundet, at parametrene de stiller, ikke er i overensstemmelse med de faktiske forhold. Vi mener, at flere ting i indretning, logistik, form, materiale- og farvevalg gør det sværere for personalet at leve op til hypotesen. Derfor designer vi med det mål at gøre de ansattes arbejdsdag mere happy at give dem mulighed for at leve op til det, de gerne vil udstråle. Vi forudsætter, at hvis receptionisten har nemmere ved at udføre sit arbejde, så frigives der så mere tid og energi til gæstens happiness. Projektet tager udgangspunkt i observationer, registreringer og analyser af en spidsbelastningssituation i receptionen på Hotel Guldsmeden, sideløbende med en lignende, dog mindre, sammenlignings-observation på et større hotel (Radisson SAS Århus). Herefter har vi udarbejdet et spørgeskema til henholdsvis ansatte og gæster på hotel Guldsmeden, med det formål at finde ud af, hvilke problemer de ser i receptionen, i forhold til de situationer de oplever, og den tilknytning de har til stedet. Vi vil hver især søge relevante informationer og inspirationer i bl.a. bøger og på nettet i henhold til hvert af vores emner. Vi vil naturligvis gennem hele processen sparre med hinanden, arbejde sammen, diskutere og tilrette vores projekter, i det omfang det er relevant, nødvendigt og muligt. Vi vil i opgaven ikke beskæftige os med indretning af Hotel Guldsmedens receptionsområde, men med transformérbare løsninger til mindre hoteller generelt. Opgaven er opbygget således, at vi sammen foretager de generelle observationer, registreringer, undersøgelser og analyser, 4/17
hvorefter vi hver især - eller sammen - i forhold til vores specifikke designrum, inddrager og/eller uddyber teorier, litteratur, eksempler og undersøgelser, for herefter at omsætte dem til funktionelt design. Problemformuleringen er ligeledes opbygget med en fællesdel, hvori hovedkonteksten trækkes op og analyseres på et mere overordnet plan. Herefter beskæftiger hvert medlem af gruppen sig i den individuelle problemformulering med et udvalgt problem i den fælles kontekst, som kræver en yderligere konkretisering og fordybelse, men som de andre gruppemedlemmer ikke direkte behøver at forholde sig til. Formsprog Her indsættes tekst omkring formsprog m.v. dog først efter vi har lavet vores moodboards i næste uge.. Gruppens arbejdsfordeling Ud fra den overordnede fælles begrebs-kontekst transformation beskæftiger vi os med følgende: Agnete (møbel/rum): Mødet mellem gæsten og hotellet at skabe det element, hvorved mødet mellem gæsten og hotellet finder sted. Funktionsmæssigt skal elementet være transformérbart og lægge op til god kontakt mellem receptionisten og gæsten. Jakob (møbel/produkt): Siddeobjekt i tilknytning til receptionen; at skabe et transformérbart miljø i direkte forbindelse til receptionen. Khoa (rum/produkt): 5/17
Belysning ved ankomsten til hotellets reception; At få gæster til at få en bevidst eller ubevidst opfattelse af belysningen som en guideline eller retningsgiver. Lene (møbel/produkt): Sidde eller stå op i en arbejdssituation; At lave et sidde-/stå-objekt, der kan fungere i flere positioner og nemt tilpasses forskellige arbejdssituationer, fysikker og gerne forsvinde helt, når den ikke er i brug. Billede reception + plantegning + evt. registreringer.. Individuelt program - Hotel Guldsmedens reception Happiness på arbejdspladsen Agnete Plauborg Lorentzen stud.aarch 2005161 Emne: Mødet mellem gæst og hotel 6/17
Indledning: Receptionen på et hotel fungerer som hotellets hjerte. Her kommunikeres imellem gæst og hotelansat, og de formelle omstændigheder omkring et hotelophold bliver varetaget såvel som andre serviceydelser. Den personlige betjening er fokus i receptionen og foregår typisk ved receptionsskranken, der er et velkendt element på majoriteten af hoteller. Skrankens traditionelle udformning indikerer en grænse imellem hotelansat og gæst, den skaber en distance, der markerer en frontstage mod restauranten, hvor kundekontakten foregår, og en backstage mod selve receptionen hvor de mere administrative opgaver foregår. Udgangspunktet for konteksten er mindre hoteller, og der vil arbejdes med et element der passer ind i denne kontekst. Den skal kunne rumme de funktionelle krav der stilles til en traditionel receptionsskranke uden at optage for meget plads. Målsætning: Intentionen er at skabe et element, hvor gæstens primære kontakt med hotellet foregår, i forbindelse med check-in og ud, udlevring/indlevering af nøgle, informationssøgning, betaling og øvrig service fra receptionistens side. Elementets design skal imødekomme de ansattes forskellige behov, afhængig af situationen og tidspunktet på døgnet den benyttes, for at skabe happiness. Elementet bliver hermed et møbel der skal rumme to hovedfunktioner; kundekontakten og administrationen. Transformation ønskes indarbejdet i designet således, at elementet kan tilpasses det pågældende sted og de gæster, der er på stedet. Der tilstræbes dermed en formgivning, der tilgodeser varieret brug af elementet. Problemformulering: 7/17
På mange små hoteller kniber det med pladsen, og receptionen er ofte et sted, der pladsmæssigt nedprioriteres, på trods af, at det er her kundebetjeningen udspiller sig, og at det netop er kundekontakten, små hoteller sælger sig selv på. I registreringen af Hotel Guldsmedens reception bemærkedes det, at receptionsskranken udgør af en mur med et aflangt hul i væggen, hvilket ikke lægger op til den personlige betjening, de ønsker på stedet. Denne type receptionsskranke skaber snarere en distance mellem receptionist og gæst. Hvordan kan man forestille sig situationen, hvorved kontakten mellem gæst og personale foregår? Hvordan udformes elementet således, at det kan benyttes i forskellige situationer, stående, siddende, liggende, og hvilke signaler sender dette til gæst og receptionist? Hvordan kan man skabe en reception, der kan benyttes på utraditionel vis og forbedrer forholdene for kontakten mellem gæst og receptionist? Kan man få receptionen til at fremstå åben og kontaktskabende, samtidig med at den indikerer forskellige zoner? Kravspecifikation: Ufravigelige krav: Der skal være en overflade, der kan benyttes til at lægge ting på og fungere som underlag ved skrivning. Elementet skal kunne fungere i en hotelreception. Der skal indarbejdes en grad af transformation i elementet. 8/17
Minimumskrav: Der skal være mulighed for opbevaring af eksempelvis pengekasse, småting og andet. Der skal kunne være en computer med tastatur og mus med printer til. Ønsker: Elementet, der skabes, fungerer som et tranformérbart objekt, der kan benyttes på forskellige måder afhængig af situationen og tidspunkt på døgnet. Elementets udformning og brugbarhed genererer happiness for personalet. Afgrænsning: For at afgrænse projektet vil jeg udelukkende arbejde med elementet, hvorved kontakten mellem gæst og personale foregår og dermed ikke hele receptionen. Jeg vil ikke beskæftige mig med de tekniske foranstaltninger omkring computer, tastatur, mus og telefons integration i elementet, men i højere grad fokusere på, hvordan gæst og personale interagerer med elementet og, hvordan elementet fungerer i rummet. Metode: Jeg vil som udgangspunkt følge de på forhånd fastlagte designfaser. Tillige skal gruppens overordnede program følges, og de design- og formgivningsmæssige mål, gruppen vedtager, skal efterleves. Jeg vil benytte mig af hurtig skitsering i de indledende faser, og derefter gå over til en vekselvirkning mellem brug af modeller i forskellig skala for at undersøge forskellige problematikker. Der ønskes varierede undersøgelser i skiftevis skitsering, fysisk modellering 3d modellering. Jeg vil benytte mig af de tillærte metoder brugt under forudgående kurser og workshops. Derudover vil jeg undersøge eksisterende produkter og situationer 9/17
på markedet. Tillige vil jeg opsøge relevant litteratur, der beskæftiger sig med hoteller, receptioner og zoneovergange. Aflevering: Den endelige præsentation vil bestå af: 1 A0 med tekst, diagrammer, markertegninger / 3d visualiseringer 1 power point præsentation 1 præsentationsmodel Tidsplan: Vil forekomme som bilag til det endelige program. 10/17
JAKOB individuelt program Emne Opgavens kontekst er området i direkte tilknytning til receptionen hos Hotel Guldsmeden i Århus. Det er et område, der må tilgodese forskellige behov og funktioner og opridser derigennem en problematik, der er general for mindre hoteller. Det er opgavens mål, at designe en løsning, der aflaster receptionen og skaber happiness gennem et miljø, der hurtigt omstiller sig til døgnets gang. Indledning Hos Hotel Guldsmeden er receptionen en integreret del af et opholdsområde, der primært tjener som spisestue til morgenmadsserveringen. Pladsen er trang, og indrettet så møbleringen udelukkende varetager morgenmadsfunktionen; en fast buffet, stole til ret spisestilling og runde spiseborde. Således dækker restaurantens funktion morgenmadsserveringen, der strækker sig over 3 timer fra 7 morgen til 10 formiddag. Resten af døgnet bliver området brugt til avislæsning og der serveres kaffe og div. drikkevarer. Problemstilling 11/17
Receptionsområdet er hotellets base, både for gæster og personale. Her foregår det administrative arbejde og den direkte kommunikation mellem hotel og gæst. Men det er også hotellets dagligstue og bør derfor indbyde til mere uformelt brug; her er mødestedet inden gæsterne går videre i byen, venteområdet mens værelset klargøres, når receptionen spidsbelastes eller man venter på at vognen ankommer. Området skal også varetage det tilfældige gensyn, en hurtig kop og en snak, evalueringen oven på forretningsmødet og som tilflugtssted fra værelsernes ensomhed. Her slutter gæsterne dagen af med en kaffe inden man går hver til sit på værelserne. Som receptionsmiljøet ser ud i dag åbner det ikke mulighed for fortolkning. Indretningen er statisk og fuldt ud designet til tidsrummet 7 til 10. Kommer gæsten således forbi i eftermiddagstimerne eller om aftenen, indbyder møbleringen ikke til afslapning, men udstråler tydeligt, at der serveres morgenmad igen klokken 7:00. Problemformulering: Opgaven tager udgangspunkt i problemstillingen fra Hotel Guldsmeden og overfører den til mindre hoteller generelt - et konceptuelt bud på en løsning. Opgavebesvarelsen vil være et bud på et transformertbart design, der hurtigt og enkelt omstiller sig til de forskellige behov, der opstår i løbet af døgnet. Således skal designet kunne omstilles fra restaurantfunktion til lounge/cafe-brug. Dette skal kunne udføres enkelt og hurtigt og gerne af kunderne selv. Bliver manøvren tidskrævende og besværlig vil produktet forblive statisk. Synsvinkel 12/17
Opgavebesvarelsen skal tilføre receptionisten happiness gennem et stemningsfyldt miljø der styrker kundekontakten, gæsternes velbehag og giver mindre stress ved receptionsskranken. Gæsternes tilfredshed smitter af på den anden side af skranken en glad gæst giver en glad receptionist. Metode Opgaven vil bygge på gæsters og personalets udsagn gennem et udsendt spørgeskema og egne observationer og registreringer fra Hotel Guldsmeden og SAS Hotel Radisson. Jeg vil se eksempler på transformerbare møbler og møbler med flere funktioner, loungemiljøer, caféer og restaurationsmøblering. Derudover vil jeg hente inspiration gennem relevante tidsskrifter, bøger og websides. Et støtteprojekt Individuelt program af Lene Schødt (302560)_GR05 (SOLERO)_ID_5. semester_aaa Skala: møbel/produkt Mit emne er stolen ved et arbejdsbord, hvor arbejdsopgaver og disses varighed varierer og, hvor brugerne har forskellig fysik og forskellige måder at positionere sig på i forhold til arbejdsopgavens karakter. Min opgave tager udgangspunkt i fælleskonteksten receptioner på mindre hoteller, men kunne i princippet være ethvert mindre kontormiljø med kundekontakt i højsædet og, hvor der arbejdes såvel siddende som stående ved et bord. 13/17
Målet med min opgave er at gøre det bydende og behageligt at indtage et ergonomisk korrekt og stadig behageligt sidde-/ståobjekt, der bidrager til arbejdssituationen og giver et ekstra element til receptionsmiljøet (såvel til perception af receptionen og receptionisten, som til selve arbejdsmiljøet). Man kan spørge: Udspringer form af funktion eller omvendt? Kan man lave ét objekt til at sidde på, stå ved, læne sig op ad? Kan man via form lære mennesker at stå/sidde ergonomisk korrekt og med det give mere happiness for den enkelte? Og kan man få en stol til at forsvinde? (Get the answer to all those questions and more in the next episode of SOAP ) Det er nogle af de spøgsmål, jeg synes det kunne være spændende at arbejde med frem til januar. Transformationen af ét objekt til et andet, fra én funktion til en anden og fra ét udtryk til et andet. (Billede af receptionen indefra ) Problemet på de mindre hoteller er, at der er forholdsvis lav bemanding, hvilket vil sige, at en receptionist har flere funktioner og arbejdsområder på én gang. Ofte er der kun én receptionist på arbejde ad gangen også i spidsbelastningssituationer. En sådan situation er morgenmadssituationen, hvor der både skal tjekkes ud, tages telefon samt laves og serveres morgenmad. Receptionisten skal være til stede i restauranten, samtidig med telefonen skal besvares, og der skal tjekkes kunder ud vha. computeren. Senere på dagen sidder denne typisk længere tid ved computeren og tjekker mails og bookinger, foretager varebestillinger, administrerer personale osv. 14/17
Problemstillingen ved receptionistens forskellige arbejdsopgaver i løbet af døgnet er, at stolen kun bruges, når der er tid til at udføre længerevarende administrative opgaver derudover er den i vejen, noget man læner sig ind over eller flytter rundt på, for at få plads. Stolen indstilles sjældent til den specifikke bruger, men forbliver statisk i én af positionerne. Stolen optager plads døgnet rundt, men er kun funktionsberettiget i få timer og er i de timer endda ikke tilpasset den specifikke bruger. Derfor kommer min problemformulering til at handle om, at skabe et objekt at sidde på eller stå ved/op ad (og måske ligge på) i forskellige positioner, som nemt kan tilpasses den specifikke bruger. Det er et ufravigelige krav, at man med udgangspunkt i den beskrevne fysiske kontekst - både kan stå og sidde ved objektet (den byder en ergonomisk løsning i flere arbejdssituationer/positioner). Det er et minimumskrav, at den er nemt indstillelig efter den specifikke bruger og et ønske, at den optager et minimum af plads - helst forsvinder helt, når den ikke er i brug evt. indtager en anden form/funktion. Følgende begreber brugt i programteksten skal forstås som følger: Med teknisk løsning mener jeg f.eks. principper for indstilling (ex. vægtstangsprincip), materiale-egenskaber (ex. hvad glider godt på et gulv, hvad får stolen til at stå fast, hvordan glider man ikke ned ad sædet) m.v. Med ergonomi mener jeg den fysisk mest korrekte stilling at indtage ud fra en valgt teori (knogler eller organer i højsædet?) Med perception mener jeg den måde, det opfattes på at man står, sidder eller ligger i mødet med en anden person, og hvordan man står, sidder og ligger. 15/17
Når jeg skriver byder en ergonomisk løsning, mener jeg, at objektet direkte indbyder til (taler til/lægger op til), at man placerer sig ergonomisk korrekt, uden yderligere instruktion. Definitionen af transformation findes i fællesprogrammet. Når der er travlt, er der ikke tid til at indstille stolen, så jeg sidder godt. Jeg designer ud fra at gøre arbejdsstillingen i receptionen behagelig og ergonomisk korrekt, uanset arbejdets karakter og varighed, med tanke på de perceptioner der ligger i at sidde ned og stå op og arbejde, såvel set fra receptionistens synspunkt som fra kundens. Hvordan opfattes det, at man sidder/ligger/står, når man møder kunden og er det forskelligt i i forskellige situationer? Hvad signalerer man/vil man gerne signalere? Skal kunden stå/sidde/ligge, når receptionisten gør det? Og hvad betyder det at være i øjenhøjde? Er det sundere at stå op, når man arbejder og hvordan står man bedst/korrekt/mest ergonomisk? For at undersøge ovennævnte, er det - udover gruppens fællesundersøgelser - naturligt for mig, at inddrage elementer fra såvel Galen Cranz forelæsning om at sidde på stole samt Thomas Dicksons designforelæsninger, der til en start har handlet meget om stolens historie. Endvidere vil jeg søge information, inspiration og teorier i litteratur på biblioteket og på nettet i første omgang specifikt omkring ergonomi, arbejdsmiljø, fleksible/flerfunktionelle møbler og stole/arbejdsstole generelt, pladsbesparende møbler og møblering samt tekniske løsninger og materialer. 16/17
Derudover kommer min arbejdsproces bl.a. til at indeholde forsøg, modeller, materialeundersøgelser, tegning og tests (inspireret af de metoder og arbejdsredskaber, vi er blevet præsenteret for i løbet af semestret) i den rækkefølge, der giver mest synergi og mening, under hensyntagen til nedenstående tidsskema (bliver sat ind på endeligt layout ) Der vil i opgaven fortrinsvis lægges vægt på den fysiske løsning af opgaven, med håbet om at løse nogle af de tekniske problemer, der fremstår, når man vil lave en stol, der støtter forskellige fysikker i forskellige positioner. 17/17