Projektets karakteristika
|
|
|
- Hilmar Sommer
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Projektets karakteristika Formål At give en karakteristik af projektets stærke og svage sider, som kan lægge til grund for den senere mere detaljerede planlægning og styring af projektet. Herunder mere detaljerede analyser, f.eks. risikoanalyse og interessentanalyse. Projektets karakteristika Litteratur: (Ref.1) 18-22, 67-68, , , , , Som udgangspunkt for beskrivelsen af projektets karakteristika blev de fem grundelementer, som ethvert projekt er opbygget af, benyttet. Det er kun en af en række metoder, der kan anvendes til at karakterisere et projekt. Projektopgaven Er at påvirke mennesker, involverede i projektet, således, at de opnår ny viden og erfaringer. Dvs. det drejer sig om et studieprojekt. De ønskede/forventede resultater afhænger meget af personlige interesser. De fysiske og tidsmæssige rammer er klart definerede af basisorganisation (DTU, der er repræsenteret af Uffe Thorsteinsson), ligesom visse krav til de enkelte deltagers aktivitetsniveau (3 leverancer pr. person). Opgaven er af gentagne karakter for basisorganisationen, men den er førstegangsbetonet for de fleste involverede. Interessenterne Primært interne, d.v.s. basisorganisationen og projektmedarbejderne, men også eksterne i form af f.eks. fremtidige arbejdsgiver. Engagement i projektet for de enkelte involverede er i høj grad styret af personlige interesser og fri vilje, da det udførte arbejde hverken belønnes økonomisk, eller medfører nogle økonomiske konsekvenser i tilfælde af f.eks. lav kvalitet, overskredne tidsfrister osv. Kurset kan i løbet af semestret blive nedprioritet af hensyn til arbejdspres fra andre kurser og andre forpligtigelser. Dermed vil motivationen falde. Der er umiddelbart ikke nogen grupper, som vil modarbejde projektet. Omgivelserne Ydre forhold, såsom marked, teknologi, fysisk miljø samt gældende regler og normer, er forholdsvis stabile og forudsigelige. De har ingen markant indflydelse. Der er ikke konkurrenter til projektet. Side 1 / 6
2 Ressourcerne Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Basisorganisationen er drivkraft. Ressourcerne i form af viden og kunnen er sparsomme, da de involverede i projektet, inklusivt ledelsen, har ringe erfaringer. Projektets bemanding er kendt fra starten. Men der kan forekomme frafald i løbet af semesteret, som kan få betydning for projektets afgrænsning. Finansierings spørgsmål er ikke aktuelle. Projektledelse Hovedformål fastlægges tidligt. Projektet udføres i form af leverancer, som udarbejdes parallelt på grund af tidspres. Der sættes fokus på viden- og erfaringsudveksling bl.a. i form af præsentationer. Ansvarsfordeling i organisationen er ren formel, da alle de involverede i projektet har ens mulighed for at blive valgt til projektledelsen. Manglende motivation og arbejdsindsats medfører ikke økonomiske eller administrative sanktioner. Projektets succes afhænger af en effektiv kommunikation mellem arbejdsgrupperne, samt viden- og erfaringsudveksling. Sammenligning med karakteristika for andre projekter Litteratur. (Ref. 1) 1.5 / 9.2 / / A1.2 A1.9 Projektet er ikke entydigt sammenligneligt med en af de 7 forskellige projekttyper, som beskrives i Appendix A1. Der ligger i indholdet i de forskellige leverancer nogle karakteristika der primært hører hjemme under forskellige typer af projekter. For eksempel kan leverance nr. 20: Design af projektets informationssystem, mange karaktertræk fra et systemudviklingsprojekt. Ligeledes har leverancerne 13, 19 og 27 mange karaktertræk fra Organisations-/virksomhedsudviklingsprojekter. Men sigtet med at lave de enkelte leverancer er indlæring og erfaringsdannelse, - så overordnet har vores projektet i sin helhed mest karakter af en forskningsopgave: Målet er at opnå viden Opgaveafgrænsning kan være diskutabel Stærk styring af personlige interesser Fremgangsmåden er situationsbestemt og ændres undervejs Kritisk med hensyn til metodevalg Udadvendt kommunikation en væsentlig opgave Kvalitet har første prioritet. Et forhold som er vigtigt, at fremdrage i dette afsnit, er forskellen med et økonomisk motiveret/ et produktorienteret projekt, og et indlæringsprojekt. Der er ikke konkurrenter til projektet. Side 2 / 6
3 Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Det kan få betydning for fremtidige studie-projekter, at dette projekt har en vis kvalitet, som møder anerkendelse og accept fra basisorganisationen (DTU). Og at erfaringerne fra dette projekt møder anerkendelse hos de arbejdsgivere/arbejdspladser, som vi senere vil komme til at arbejde i/sammen med. Et væsentligt forhold er, at det ikke får konsekvenser af økonomisk og konkurrencebetonet art, hvis der opstår fejl i projektet. Tværtimod, er det evnen til at drage erfaringer af sine fejl, på en velkvalificeret måde. Dette er hovedmålet og kvaliteten i projektet. Det er det nødvendigvis ikke, - og endda langt fra i andre sammenhænge. Der kan det, at lave fejl, få store konsekvenser, - for projektet, - for ens egen ansættelse, økonomisk, - i form af ansvar, erstatninger mm. Så vores projekt er alle tiders chance for, at få prøvet nogle arbejdsmetoder af, - og få prøvet os selv af, - på en forholdsvis uforpligtende måde. Der er plads til at reflektere over problemstillinger, som der kun bliver plads til at bruge tid og energi på i begrænset og tilfældigt omfang, - i de fleste andre "job-situationer". Særlige opmærksomhedsområder Litteratur: (Ref.1): 3.5 / A3.4 / A7.7.3 / / A2.5 Det der skal beskrives i dette afsnit, kan ligge til grund for en senere risiko-analyse. Nogle af afsnittene indeholder også metoder til risikoanalyse, men er i denne forbindelse ment som inspiration til at komme omkring forskellige indfaldsvinkler, og få ideer. Ideer til områder: Kommunikation. V V Vi er mange forskellige, som kun er der en del af tiden. Det stiller store krav til en velstruktureret kommunikation. Så alle kan orientere sig og formidle viden, opgaver osv. til de øvrige i gruppen. Det er vigtigt, at der ikke opstår tekniske, især computer problemer i projektperioden. Mangel på praktisk erfaring med opgaverne, derfor manglende forudsætninger for at vurdere arbejdsbelastningen, hvilke ressourcer der kræves til de enkelte leverancer. Der kan opstå spidsbelastnings på nogle grupper, hvor leverancerne viser sig at bliver mere komplekse og tidskrævende end forudset. Er der tilstrækkelig motivation til at få det fælles projekt til at lykkes, eller er det primært ens egne leverancer, der er fokus på? Der kræves et engagement i at give konstruktivt modspil/feedback på hinandens arbejde, - for at få projektet som helhed til at lykkes. Det kan blive et problem at sikre en ensartet kvalitet i leverancerne, da vi fra start har forskellige opfattelser af, - hvordan leverancerne skal udformes, - samt hvilket udbytte/mål der er med arbejdet med leverancerne (dette vil fremgå af interessent analysen.)det er vigtigt at der tidligt i forløbet bliver fastlagt en fælles standard / retningslinier for indholdet. Ansvarlighed overfor aftaler. Som nævnt under karakteristika, er det kun det personlige ønske/motiv, der binder deltagerne til aftalerne. Side 3 / 6
4 Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Portræt af et projekt Litteratur: (Ref.1) side 264. I det følgende er brugt en anden model til at karakterisere projektet, - ud fra fire synsvinkler: Teknisk, forretningsmæssigt, organisatorisk og politisk. Kvaliteten af denne form for analyse vil være afhængig af, hvor meget tid og energi der bruges på at diskutere og forholde sig til de enkelte punkter under analysen. Samt hvem og hvor mange man inddrager i diskussionen, og dermed hvilke synsvinkler/opfattelser der bliver indarbejdet i modellen. Resultatet af analysen fremgår af figuren. Som det ses af tegningen er der meget lidt fokus på det forretningsmæssige aspekt og meget stor fokus på det organisatoriske. De områder af projektet der bør have særlig opmærksomhed, er derfor de organisatoriske, tekniske og dernæst de politiske (interessenter). Analysen bag figuren Det tekniske billede Projektopgaven 5 Projektets formål er ikke operationelt defineret, og der er uklarhed om produktmål og løsninger. Den er kompliceret. Omgivelserne 0 Projektets og produktets tekniske og systemmæssige omgivelser er kendte og forholdsvis stabile. Side 4 / 6
5 Interessenterne 1 Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Der er ikke god faglig samklang omkring projektet, men der er heller ikke divergerende faglige synspunkter og meninger. Konfliktløsning bliver ikke svær. Meningsforskelle kan klares ved analyse og overtalelse. Ressourcerne: 3 Det er vanskeligt at planlægge og estimere projektets behov for ressourcer, bortset fra at vi ikke skal bruge mange financielle ressourcer, men i stort omfang menneskelige ressourcer. Vi har desuden en god fornemmelse af, hvor mange deltagere der bliver involveret i projektet. Fremgangsmåden: 5 I vores nuværende position, er planlægning vanskelig. Men det er også en af vores hovedformål, at gøre planlægningsfasen nemmere og mere overskuelige. Forretningsbilledet Projektopgaven: 2 Projekts formål er nogenlunde tydeligt og vi prøver at gøre det målbart. Projektets omfang er lagt fast, men ambitionsniveauet er ukendt. Omgivelserne: 1 Med mindre der sker en store udvikling i projektfremgangsmåden, er de ydre forhold forholdsvis stabile og forudsigelige. Prioritering i forhold til konkurrerende opgaver er individuel for de enkelte studerende. Interessenterne: 0 Projektets lønsomhed er tydelig, og de vægtige interessenter slutter op om projektet. Ressourcerne: 0 Siden vi primært skal bruge menneskelige ressourcer, er der ingen problem at skaffe ressourcer, set fra forretningens synsvinkel. Fremgangsmåden: 0 Projektets rammer er kendte. Men det muligt at tilpasse og planlægge tempoet undervejs. Det organisatoriske billede Projektopgaven: 3 Projektopgavens grad af udvikling og kompleksitet betyder, at det er vanskeligt for medarbejderne (som er brugerne) at forstå. I hvert fald i begyndelsen. Det vil forhåbentlig blive bedre, eftersom vi kommer bedre i gang. Side 5 / 6
6 Omgivelserne: 4 Projektets karakteristika Gruppeopgave Projektledelse DTU 1999 Det kan være vanskeligt at forudse, hvilke påvirkninger projektets resultater vil have, men målet kan beskrives. Interessenterne: 4 Det er meningen at brugerne (studerende) skal tilegne sig forståelse, færdigheder og vilje til fremstilling af projektet. Men motivationen / drivkraften bag dette kan være vanskelig. Ressourcerne: 5 Studerende er i hele taget dovn, og kræver en to gange ugentlig skub for at gå i gang. Fremgangsmåden: 2 Det politiske billede Projektopgaven: 4 Der er flere projektmål som ikke har meget samklang. Håndbogen, læreprocessen eksamenskarakter. Omgivelserne: 0 Interessenterne: 0 Der er god koalition af interessenter omkring projektet. Ressourcerne: 3 Der er ikke meget villighed til at yde ressourcer til projektet, men vi ved godt, hvor ressourcerene anvendes bedst. Fremgangsmåden: 4 Forhandlinger og grad af accept vil påvirke projektforløbet. Side 6 / 6
- et værktøj til analyse af projekters særlige udfordringer. Først en indledende forklaring og til slut selve værktøjet.
Et projekts portræt af Hans Mikkelsen og Jens O. Riis - et værktøj til analyse af projekters særlige udfordringer. Først en indledende forklaring og til slut selve værktøjet. Indledning Projektlederen
Projektarbejdet, en særlig arbejdsform og spilleregler. Projektledelse. Projektets grundelementer (5x5modellen) Projekt karakteristika.
Projektledelse Projekter og Projektarbejdsformen Projektets grundelementer opgaven, interessenter, omgivelser, ressourcer, ledelse Projektorganisationen ansvarlig chef, beslutningsgruppe, projektgruppe
Projekthåndbog i Projektledelse. Projekthåndbog i Projektledelse
Projekthåndbog i Projektledelse September til December 1999 1 Forord Håndbogen til kursus i Projektplanlægning foreligger nu i elektronisk form. Håndbogen er tiltænkt som et hjælpemiddel til bl.a. eksamensforberedelser
Vejledning til interessenthåndtering
Vejledning til interessenthåndtering September 2018 Statens it-projektmodel, Digitaliseringsstyrelsen version 1.0 Indhold 1. Introduktion til interessenthåndtering... 3 2. Identifikation og prioritering
Projektledelse Projekter Projekter og Projektarbejdsformen Projektets grundelementer
Projekt og Projektarbejdsformen Projektets grundelement opgaven, intessent, omgivels, ressourc, ledelse Projektorganisationen ansvarlig chef, beslutningsgruppe, projektgruppe Projektled ledelsesopgav,
Til nogle projekter kan der være knyttet en styregruppe ligesom der i nogle projektforløb kan være brug for en eller flere følge-/referencegrupper.
PROJEKTORGANISATION OG PROJEKTARBEJDE Rollefordeling i en projektorganisation Ethvert projekt har en projektejer, en projektleder og en eller flere projektmedarbejdere. Disse parter er altså obligatoriske
Få succés med projekter og projektledelse
Få succés med projekter og projektledelse Mikkel Lundstrøm, Unik Consult www.unikconsult.dk [email protected] +(45) 2163 1872 9. oktober 2014 Få succes med projekter og projektledelse 1 Introduktion til
Kotters 8 trin. Skab nødvendighed. Skab en bærende koalition. Formuler strategisk vision og initiativer. Udpeg en hær af frivillige
John Kotter Kotters 8 trin Skab nødvendighed di d Skab en bærende koalition Formuler strategisk vision og initiativer Udpeg en hær af frivillige Fjern barrierer for forandring Få kortsigtede resultater
Ledelse og management
Kompetenceramme Kompetencer inden for Ledelse og management Kompetenceområdet for ledelsen består af de kompetencer, der er relateret til adfærd med fokus på at lede, motivereog udvikle menneskelige ressourcer
Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd
Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd 2015 SIDE 2 Opskriften på vellykkede OPI er tre grundlæggende råd Pjecen er udarbejdet af Rådet for Offentlig-Privat Samarbejde Carl Jacobsens Vej
Formål. Brug. Fremgangsmåde
Værktøj 5.1 Milepælsplanen Formål Ved at udarbejde en milepælsplan for projektet, deles projektet op i mindre og mere håndterbare bidder. Formålet er bl.a. at sikre, at de mellem- og slutresultater, som
AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø. Interessenthåndtering. [Skriv projektets navn] [Skriv dato]
AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø Interessenthåndtering [Skriv projektets navn] [Skriv dato] Indhold INTRODUKTION TIL INTERESSENTHÅNDTERING... 2 1 STAMDATA... 4 2 INTERESSENTANALYSE...
INTERESSENTHÅNDTERING
AAU It Services Selma Lagerlöfs Vej 300 9220 Aalborg Ø Revisionshistorik Revisionsdato Version Ændringer Forfatter 1 Indhold 1 Indhold... 1 2 Introduktion til interessenthåndtering... 2 2.1 Udarbejdelse
Få styr på din projektopgave
KURSUS Projektleder modul 1: Få styr på din projektopgave Projektarbejdsformen er uhyre kreativ og effektiv, men det forudsætter at projektleder og projektdeltagere ved, hvordan man skal styre og agere
Figur 9.1 De otte forandringstrin.[28]
9. IMPLEMENTERING 9. IMPLEMENTERING Dette kapitel har til formål, at redegøre for hvordan Temagruppe 10 kan skabe rammerne for succesfuld Benchmarking. I foregående kapitel er der redegjort for hvorledes
Indholdsplan for Engelsk FS10+
Indholdsplan for Engelsk FS10+ Intro: På engelsk FS10+ holdene tales der engelsk hele tiden, bortset fra når vi arbejder med grammatik. Det forventes, at eleverne har et højt engagement i faget, at de
Institutionens navn. Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO
Mål- og Indholdsbeskrivelse for SFO Institutionens navn adresse Indledning Byrådet har siden 1. august 2009 været forpligtet til at fastsætte mål- og indholdsbeskrivelser for skolefritidsordninger, kaldet
Bygge. leder. uddannelsen
Bygge leder uddannelsen God ledelse og et godt arbejdsmiljø er to sider af samme sag At drive bygge- og anlægsvirksomhed i et arktisk samfund under hastig forandring stiller høje krav til ledelse og arbejdsmiljø.
4. Hvordan er du primært involveret i projekter? Er det som:
Mannaz undersøgelse 2011 Rapporten er udarbejdet på baggrund af undersøgelsen gennemført i juni 2011 med svar fra 672 respondenter. Formålet med rapporten er at tage temperaturen på ProjektDanmark og afdække
Djøfs diplomuddannelser. Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder. Tænk længere
Djøfs diplomuddannelser Tag en kompetencegivende uddannelse som leder eller projektleder Tænk længere Vælg en diplomuddannelse i ledelse eller projektledelse Hvorfor vælge en diplomuddannelse? Med en diplomuddannelse
Ledercentreret ledelse Medarbejdercentreret ledelse. Lederen fremlægger problemet, modtager. Lederen fremlægger oplæg til. beslutning, som kan ændres
Figur 8-1 r r r r Figur 8-10 Ledercentreret ledelse Medarbejdercentreret ledelse Lederens styring Medarbejdernes indflydelse Lederen træffer beslutning og meddeler den Lederen Sælg- Lederen fremer beslutningen
II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner
II. Beskrivelse af kandidatuddannelsens discipliner Særfag 18. Agenter, handlinger og normer (Agents, actions and norms) a. Undervisningens omfang: 4 ugentlige timer i 2. semester. Efter gennemførelsen
10 ECTS 1C Projektstyring (planlægning og styring af tid, processer og ressourcer)
Bilag 1: Oversigt over obligatoriske uddannelseselementer og fag 1. semester 5 ECTS 1A Byggeforståelse (introduktion til byggebranchen) Skal kunne håndtere afkodning af detaljeringsgraden af udbudsmaterialet
1. projektbesøg - inspirationsslides
1. projektbesøg - inspirationsslides Ung og sund: Sundhedsfremmende initiativer for unge uden for eller på vej ud af uddannelsessystemet 1 Formål med projektbesøget Sikre klarhed og sammenhæng omkring
Bedømmelse af tværfaglige projektopgaver
Bedømmelse af tværfaglige projektopgaver på Byggetekniker- og Bygningskonstruktøruddannelsen Bygningskonstruktøruddannelsen Erhvervsakademiet Lillebælt www.eal.dk 31.01.2013 / TF Bedømmelse af tværfaglige
Den projekteffektive virksomhed
Den projekteffektive virksomhed P rojekternes træfsikkerhed og direkte resultater Udbyttet/effekten af projekterne Portefølje, planer, ressourcer Projektvenlig organisation Projektledelse Projektivitet
Forandringsprocesser i demokratiske organisationer
Forandringsprocesser i demokratiske organisationer 4 nøgleudfordringer Af Tor Nonnegaard-Pedersen, Implement Consulting Group 16. juni 2014 1 Bagtæppet: Demokratiet som forandringsmaskine I udgangspunktet
Masteruddannelser i Projektledelse
Masteruddannelser i Projektledelse Ekstern lektor Eva Riis Syddansk Universitet Master i projektledelse og procesforbedring, MPF Roskilde MPF giver teoretisk og metodisk ballast til at håndtere projekter
INDHOLDSFORTEGNELSE. Forord... 9
INDHOLDSFORTEGNELSE Forord... 9 Kapitel 1 Projektkompetencer... 11 Hvorfor projektkompetencer?... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...
INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9
INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD... 9 KAPITEL 1 PROJEKTKOMPETENCER.... 11 Hvorfor projektkompetencer?.... 11 Projektformens udbredelse... 14 Projektorganiseringens arbejdsmiljø... 19 Projektfeltets teorier...
DCE S KVALITETSSIKRINGS- PROCEDURER
DCE S KVALITETSSIKRINGS- PROCEDURER Susanne Boutrup Chefkonsulent 6. FEBRUAR 2017 KRAV TIL DEN FAGLIGE RÅDGIVNING Høj faglig kvalitet Rettidighed Intern koordinering Synlighed af resultater Dialog med
Tema: Half Double i digitaliseringsprojekter
Kundens forretningsressourcer er ikke tilstrækkelig involveret i udviklings- og implementerings-projektet Kerneidé for projektarbejdet formuleres igennem en proces opdelt i fem faser Inddragelse af brugere,
10. gode råd til forandringer i virksomheder
Sådan får du SUCCESFULDE FORANDRINGSPROJEKTER 10. gode råd til forandringer i virksomheder 10 gode råd til forandringsledelse Medarbejdere og ledere kan næsten få sved på panden, når ordet forandring bliver
Inspirationskatalog. Introduktion
Inspirationskatalog Introduktion Inspirations kataloget er udarbejdet på baggrund af de statsfinansierede praksisnære innovationsprojekter. Rammen for de praksisnære innovationsprojekter er sat op omkring,
Projektlederuddannelsen
Projektlederuddannelsen Intensiveret fokus på egen praksis Projektlederen skal kunne skabe og facilitere resultater og udvikling af organisation og mennesker. De traditionelle metoder og værktøjer skal
Værktøj 2 - Milepælsplan
Værktøj 2 - Milepælsplan Formål Ved at udarbejde en milepælsplan for projektet deles projektet op i mindre og mere håndterbare bidder. Formålet er bl.a. at sikre, at de leverancer og delleverancer, som
Indledning. Pædagogikkens væsen. Af Dorit Ibsen Vedtofte
Forord Pædagogik for sundhedsprofessionelle er i 2. udgaven gennemskrevet og suppleret med nye undersøgelser og ny viden til at belyse centrale pædagogiske begreber, der kan anvendes i forbindelse med
SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER
SEMESTERORIENTERING FOR 6. SEMESTER Produktudvikling og Teknisk integration Uddannelsen til professionsbachelor Horsens August 2014 Indhold Uddannelsens formål...3 Uddannelsens indhold og forløb...3 Indhold
Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar
Projekter skal ikke styres de skal ledes Microsoft-seminar Frank Madsen PA Consulting Group 17. april 2007 Hvor moden er din virksomhed? Taktiske projekt gennemførelser Styret ProjektPortefølje Projektinitiering
DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri. sådan kommer du godt i gang
DGNB når bygherren kræver certificering af sit bæredygtige byggeri sådan kommer du godt i gang FÅ DE BEDSTE RESULTATER TIL TIDEN Har du lyst til at: At forbedre dine faglige kompetencer? Mindske fejl og
PRojects IN Controlled Environments En introduktion
PRojects IN Controlled Environments En introduktion Indhold Indledning... 2 Principper... 3 Fortsat forretningsbegrundelse... 3 Tag ved lære af erfaringer... 3 Fastlagte roller og ansvar... 4 Faseopdeling...
Workshop. Kodeks for god ledelse. Landsforeningens årsmøde 2015. Baggrund for kodeks for god ledelse. Hvorfor kodeks for god ledelse?
Workshop Kodeks for god ledelse Landsforeningens årsmøde 2015 Program den 31. maj 2015 Formål med workshop Baggrund for kodeks for god ledelse Hvorfor kodeks for god ledelse? Gennemgang af kodekset Øvelser
I samarbejde med: Mulighed for certificering som projektleder og ECTS-point. Unikt koncept kombinerer e-læring med praktisk træning
I samarbejde med: Det intensive projektlederforløb med blended learning Teknologisk Institut Taastrup Mulighed for certificering som projektleder og ECTS-point Unikt koncept kombinerer e-læring med praktisk
Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt
Kære afdelingsbestyrelse DUAB-retningslinie nr. 8 til afdelingsbestyrelserne: Sådan får I afdelingsbestyrelsen til at fungere godt Hellerup 28.02.2008 DUAB s organisationsbestyrelse har besluttet disse
Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb
Energibevidst indkøb af større anlæg Beskrivelse af sagsforløb Indholdsfortegnelse Beskrivelse af sagsforløb... 2 Fra idé til forslag... 3 Opstilling af krav... 4 et... 5 n... 6... 7 Januar 2001 Beskrivelse
[email protected] Tlf: 2344 4682
[email protected] Tlf: 2344 4682 STØRRELSE UDVÆLGELSE LEDELSE ARBEJDSSTIL TILGANG FORM TEAM Begrænset Afgørende Delt eller skiftende Dialog og vidensdeling Mangfoldighed Koordinering Dynamik og interaktion
Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens:
DS/ISO 31000 Risikoledelse ISO 31000 - Risikoledelse Virksomheden bør udvikle, implementere og konstant forbedre de rammer, der sikrer integration af processen til at håndtere risici i virksomhedens: overordnede
Generelle lederkompetencer mellemledere
Generelle lederkompetencer mellemledere Personale- og teamledelse: min. niveau 3 Skaber et godt arbejdsklima gennem information, dialog og involvering Har øje for den enkeltes talenter og ressourcer Sikrer
Akademisk tænkning en introduktion
Akademisk tænkning en introduktion v. Pia Borlund Agenda: Hvad er akademisk tænkning? Skriftlig formidling og formelle krav (jf. Studieordningen) De kritiske spørgsmål Gode råd m.m. 1 Hvad er akademisk
Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter
Mellem individualisme og kollektivisme social kapital, psykisk arbejdsmiljø og forandringer på universiteter Arbejdsmiljøkonference AAU 2015 D. 18. maj 2015 Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
IMPLEMENTERING AF MILJØLEDELSE
IMPLEMENTERING AF MILJØLEDELSE MODUL 1 MODUL 2 MODUL 3 MODUL 4 TRIN 1 Indledende kortlægning TRIN 2 Ledelsens involvering i projektet TRIN 3 Projektplan TRIN 4 Projektopstart og organisering TRIN 5 Detailkortlægning
Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole
Undervisningsplan for faget håndarbejde på Sdr. Vium Friskole Kreativitet og herunder håndarbejde anses på Sdr. Vium Friskole for et vigtigt fag. Der undervises i håndarbejde i modulforløb fra 3. - 8.
Frivillighedspolitik. Bo42
Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for
Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland
Principper for en sundhedspædagogik for gruppebaserede patientuddannelser på sygehusene i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver de sundhedspædagogiske principper, som Region Sjællands gruppebaserede
Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle
Fokus på kerneopgaven - Nye muligheder for den offentlige sektor BCF s årsmøde 2016 11. og 12. februar 2016 på Munkebjerg Hotel i Vejle, professor Center for Industriel Produktion, Aalborg Universitet
Ledelsesgrundlag. Svendborg Erhvervsskole. Version 15
Ledelsesgrundlag Svendborg Erhvervsskole Version 15 Indholdsfortegnelse 1. Formål og baggrund... 3 2. Skolens værdier... 3 3. Kodeks for strategisk dialogforums arbejde... 4 Ejerskab:... 4 Dialog:... 5
Workshop. Ledelse på afstand. Landsforeningens årsmøde 2014
Workshop Ledelse på afstand Landsforeningens årsmøde 2014 Program den 25. maj 2014 Formål med workshop Vilkår for ledelse på afstand Udfordringer ved ledelse på afstand: Forventningsafstemning Formål og
Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer. Excellence Seminar 13. sept.
Det gode lederskab dilemmaer, faldgruber og udfordringer Excellence Seminar 13. sept. Udfordringer for den offentlige sektors lederskab 2006+ Globaliseringsdagsorden hvad betyder det for den offentlige
Kort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen
Kort til handling Psykisk arbejdsmiljø i sygeplejen Dialogkortene De 12 kort i værktøjet beskriver de 12 dimensioner i det psykiske arbejdsmiljø, som er nærmere beskrevet i hæftet. Spørgsmål til inspiration
Kompetenceprofiler for
Kompetenceprofiler for medarbejder, teams, afdelingsleder og direktør Vi spiller hinanden gode på vores forskellige niveauer 13. januar 2015 1 MEDARBEJDER PRIORITET Som medarbejder skal jeg levere løsninger
Boligsocialnet. At lede på opgavens betingelser! Konsulent: Jan Kjellerup, [email protected]
Boligsocialnet At lede på opgavens betingelser! Konsulent: Jan Kjellerup, [email protected] Roskilde Hvad er faglig ledelse egentlig/hvad vil det sige? Er det muligt at bedrive faglig ledelse i et felt
Projekthåndbog. Ver. 4.0
Projekthåndbog Ver. 4.0 VIRKSOMHEDEN PROJEKTHÅNDBOG Indledning Forord Denne projekthåndbog er udarbejdet af: v/ Gert Thomsen. Projekthåndbogen er et arbejdsredskab der trin for trin guider deltagerne igennem
Politiske og organisatoriske barrierer ved implementering af EPJ
Politiske og organisatoriske barrierer ved implementering af EPJ Morten BRUUN-RASMUSSEN [email protected] E-Sundhedsobservatoriets årsmøde 12. oktober 2010 Projektet EHR-Implement Nationale politikker for EPJ
Introduktion til redskaber
December 2007 Indholdsfortegnelse Indledning...1 Projekt "Sammenhængende Børnepolitik"...1 Lovgrundlag...2 Vejledning til redskabssamlingen...3 Hvordan bruges redskabssamlingen?...3 Læsevejledning...4
Elevens alsidige personlige udvikling
Elevens alsidige personlige udvikling Sociale kompetencer Mål Tegn 0.-3. klasse Tegn 4.-7. klasse Tegn 8.-9. (10.)klasse kan samarbejde kan arbejde i grupper á 3-4. arbejder sammen med en makker om opgaver.
De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST
De Frivillige Hænder - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST 1 Indhold Forord... 3 Værdier for frivilligindsatsen... 4 Det etiske ansvar... 5 Frihed til
KvægKongres 2014. God kommunikation giver resultater v/ Ledelsesrådgiver Anne Jacobsen, LMO
KvægKongres 2014 God kommunikation giver resultater v/ Ledelsesrådgiver Anne Jacobsen, LMO 45 minutter med kommunikation Ledelsesrådgiver Anne Jacobsen, LMO Tlf.: 7658 7530 Mobil: 2362 0184 Mail: [email protected]
Implementering af projekter
Implementering af projekter Organisatorisk oplæg Hvorfor nu det? Et refleksionsrum Større viden og bevidsthed = større chance for succes med ens projekt MÅL for oplægget 1. Inspiration til hvordan man
Forretningsmæssig prioritering af IT projekter.
Case: Forretningsmæssig prioritering af IT projekter. Lars Fruensgaard 27. september 2012 15 år i IT branchen (EG, IBM, Globeteam) Forretningsoptimering, Business Intelligence og udbudsrådgivning 10+ år
Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord
Det Regionale Råd! 4. oktober 2007 Dorte Qvesel [email protected] 1-01-72-10-07 Notat om karrierevejledning i den lægelige videreuddannelse i Videreuddannelsesregion Nord Baggrund Baggrunden for
1. Baggrund og problemstilling
1. Baggrund og problemstilling 1.1 Baggrund Opgavestiller og fremtidig bruger af systemet er klinikken Tandlæge Annelise Bom 1. Opgaven udspringer af et ønske om at forbedre aftalestyringen. Nøgleordene
