NOTAT Hvidovre Kommune Skole- og Kulturforvaltningen Erik Pedersen Afdelingen for skoler, fritidshjem og klubber Sagsnr.: 10/21095 Dok.nr.: 32604/11 02-02-2011 Side 1 af 4 Bemærkninger til høringssvarene I dette notat er samlet skole- og kulturforvaltningens bemærkninger til høringssvarene vedr. skolestruktur i Hvidovre Kommune. Enkelte temaer er behandlet i særskilte dokumenter. Det drejer sig om Skoledistrikterne Fritidshjemsspørgsmål Faglige resultater Distriktskrydsere mv. Lokaler og bygninger Udearealer Skoleveje. Som det fremgår af oversigtsnotatet om høringssvarene, er der i høringssvarene berørt en lang række temaer. En del af disse temaer er af rent politisk art og kan ikke kommenteres af forvaltningen. Ligeledes er der til nogle temaer angivet bemærkninger af rent politisk karakter, og disse kan heller ikke kommenteres. Dette notat omhandler derfor kun de faktuelle vurderinger, der fremgår af høringssvarene. Engstrandskolens særlige kvaliteter En meget stor del af bemærkningerne i høringssvarene vedrører Engstrandskolens særlige kvaliteter. Skole- og kulturforvaltningen
Side 2 af 4 forholder sig til de enkelte dele heraf i det nedenstående. Vi vil dog gerne starte med at understrege, at Engstrandskolen ikke foreslås nedlagt på baggrund af lav kvalitet i opgaveløsningen. Det er således heller ikke lave faglige resultater, sammenlignet med andre skoler i kommunen, der begrunder nedlæggelsen. Nedlæggelsen er især begrundet i, at 10 skoler efter en samlet vurdering kan tilvejebringe højere faglig kvalitet end 11 skoler, og at nedlæggelse af Engstrandskolen medfører en fastlæggelse af skoledistrikter, der med stor sandsynlighed kan gøre alle andre skoler mindst tosporede. Det anføres for det første (høringssvar nr. 16, 42, 62), at Engstrandskolen slet ikke er en lille skole, idet man til det faglige miljø skal medregne både læsetilbuddet og 10. klasse. Forvaltningen vil hertil udtrykke sin anerkendelse af, at Engstrandskolen i praksis har skabt synergi mellem tilbuddene. Vi vil dog samtidig fastholde, at fordelen ved større faglige miljøer i hovedsagen vedrører antallet af spor på de enkelte klassetrin. For det andet anføres det lave sygefravær på Engstrandskolen (høringssvar nr. 16, 50, 62). Også dette er der grund til at anerkende, og vi opfatter det som en positiv effekt af det gode samarbejde mellem ledelse og medarbejdere på skolen. Sygefraværet har dog ikke altid været lavt på skolen, ej heller siden sidste renovering af bygningerne. Og hvis sygefraværet er højt på bestemte skoler, skal man med relevante initiativer arbejde for at få det nedbragt. Det giver ikke mening at begrunde nedlæggelsen af en skole med højt sygefravær. For det tredje argumenteres der for, at Engstrandskolen er særligt gode til inklusion af børnene, og at der burde være taget højde for dette i rapporten om skolestruktur (høringssvar nr. 16, 33, 42, 59, 62, 76). Arbejdsgruppen havde imidlertid grundige overvejelser om mulighederne for at inddrage niveauet for inklusion i vurderingen af, hvilken skole der skal nedlægges, og nåede frem til den konklusion, at det ikke kan gøres tilstrækkelig meningsfuldt. Dette skyldes, at inklusionsbegrebet indeholder mange elementer, som ikke umiddelbart kan måles. Det der kan måles er eksklusionen fra skolerne, og eventuelle forskelle heri kan muligvis skyldes socioøkonomiske forhold el. lign., som der ikke er mulighed for at neutralisere i målingen. Vi finder derfor eksempelvis ikke, at der kan dokumenteres systematiske forskelle i inklusionsniveauet på de 3 små skoler i Hvidovre Kommune. For det fjerde argumenteres der for, at Engstrandskolens miljø og bygninger er meget velegnede til skolebrug (høringssvar nr. 15,16, 19, 20, 37, 39, 42, 45, 53, 57, 59, 62, 70, 76). Dette ses både i forhold til indeklima (og dermed lærere og elevers arbejdsmiljø) og i forhold til de resultater, der kommer ud af skolegangen. Det nævnes også i den forbindelse, at Engstrandskolen er bygget som
Side 3 af 4 fremtidens skole, og at man ved en nedlæggelse mister store fordele for børn og forældre i Hvidovre. Skole- og kulturforvaltningen vil hertil anføre, at der er væsentlige diskussioner om, hvad det fysiske miljø betyder for læringen, og at der bestemt ikke kan afvises positive sammenhænge mellem moderne skolebygninger og indlæring. I skolestrukturrapporten anføres da også, at det kan forekomme mærkeligt for skolevæsenet at afgive de bedste skolebygninger til andre formål. Modsat kan det indtil videre ikke sandsynliggøres i hvert fald ikke i Hvidovre at gamle skolebygninger fører til ringe indlæring. Ligeledes må det under alle omstændigheder være et krav til alle skolebygninger, at det fysiske indeklima er i orden. Endelig nævnes for det femte, at strukturrapporten i højere grad burde tage højde for et nærhedsprincip, således at man bl.a. inddrager Engstrandskolens store betydning for boligområdet Friheden på samme måde som Enghøjskolens store betydning for Avedøre Stationsby 8høringssvar nr. 59, 62, 76). Det er selvsagt et politisk spørgsmål, om man oplever denne stærke sammenhæng. For medlemmerne af skolestruktur-udvalget var den ikke umiddelbart synlig, bl.a. fordi en ganske stor del af beboerne i Friheden tilvælger andre skoler, og Engstrandskolens børn tilsvarende kommer fra mange forskellige boligområder. Skolestrukturrapporten for begrænset Det anføres i en række høringssvar, at strukturrapporten er for begrænset i sit sigte og i sine analyser (høringssvar nr. 32, 33, 39, 52, 53, 64, 70, 72, 76). Første del af disse bemærkninger handler om selve kommissoriet, hvor opgaven med at finde fordele og ulemper ved at nedlægge én skole opfattes som alt for snæver. I en del tilfælde formuleret på den måde, at konklusionerne i rapporten er blevet kortsigtede og ikke fremtidssikrede. Mange af disse bemærkninger kommer fra beboerne i henholdsvis Risbjergkvarteret og Avedørelejren, hvor det opfattes sådan, at det begrænsede kommissorium har gjort det umuligt at opnå rimelige skoledistrikter. Det er selvsagt umuligt for skole- og kulturforvaltningen at kommentere på, om kommissoriet var for snævert. Det er derimod fortsat vores opfattelse, at anbefalingerne i rapporten er de bedst mulige i forhold til en fremtid, hvor der skal være 10 eller 11 skoler. Andel del af bemærkningerne handler om, hvilke elementer i det samlede skolevæsen der er analyseret på og givet anbefalinger om. I adskillige høringssvar henvises der således til de mange forskellige anbefalinger i Rejseholdets samlede rapport (høringssvar nr. 33, 59, 62), og det kritiseres, at kun anbefalingerne
Side 4 af 4 vedr. skolestørrelse tages op i analysen. Det drejer sig bl.a. om anbefalinger vedr. specialundervisning, støttecentre og skoleledelse. Hertil kan siges, at alle anbefalingerne til det kommunale skolevæsen i Rejseholdets rapport tages op af forvaltningen i forskellige sammenhænge. I denne sammenhæng var det imidlertid anbefalingen vedr. skolestørrelse, der var relevant at inddrage, da opgaven netop gik ud på at vurdere fordele og ulemper ved nedlæggelse af en skole. Det forhindrer naturligvis ikke, at forvaltningen anmodes om at udarbejde en helhedsplan el.lign., som forholder sig til de samlede anbefalinger. Øvrige spørgsmål De øvrige bemærkninger i høringssvarene handler bl.a. om spørgsmål, der er behandlet i særskilte notater om skoledistrikter mv. Derudover er der i høj grad tale om spørgsmål vedr. selve fusionsprocessen. Vedr. 10. klasse indstiller skole- og kulturforvaltningen, at tilbuddet tilknyttes Frydenhøjskolen, og at skolen får resurser svarende til en afdelingslederstilling med henblik på at løse opgaven. Derudover sker der i øjeblikket en afklaring af, hvad et ungecenter i tilknytning til 10. klasse kunne indeholde. Der er dog ingen tvivl om, at det bl.a. vil indeholde uddannelses- og vejledningsforløb med tilknytning til lovgivningen om ungepakker. Det er således rigtigt, som nogle anfører (høringssvar nr. 15, 59, 62, 76), at 10. klasse-tilbuddet gør det nødvendigt fortsat at tilføre resurser til Engstrandskolen som skole. Der er dog ikke brug for et helt grundtilskud. Der er en hel del bemærkninger vedr. fusionsprocesser (høringssvar nr. 16, 19, 23, 32, 42, 47, 50, 57, 62/bilag, 67, 75, 76, 77, 78, 79). Der ønskes bl.a. sikkerhed for, at der bliver afsat de nødvendige resurser til fusionen af alle de involverede skoler og fritidshjem. Dette vil også ske, bl.a. med konsulentbistand, men forvaltningen er selvsagt fuldt opmærksom på opgavens størrelse. Ligeledes udtrykkes der bekymring vedr. overflytningen af børn til Dansborgskolen, herunder om det troværdigt kan ske i hele klasser (høringssvar nr. 6, 15, 16, 32, 42, 59, 62/bilag, 67, 75, 76). En del mener også, der kunne være brug for længere tid til processen. Forvaltningen fastholder hertil muligheden for overflytning i hele klasser, men at overflytningen skal ske i en tæt dialog mellem alle parter.
Side 5 af 4