AKTUEL PELSDYRFORSKNING

AKTUEL PELSDYRFORSKNING - TEMADAG PÅ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET TIRSDAG DEN 15. SEPTEMBER 2009 INTERN RAPPORT HUSDYRBRUG NR.17 SEPTEMBER 2009

DET JORDBRUGSVIDEN - SKABELIGE FAKULTET INSTITUT FOR GENETIK OG BIOTEKNOLOGI AKTUEL PELSDYRFORSKNING - TEMADAG PÅ DET JORDBRUGSVIDENSKABELIGE FAKULTET TIRSDAG DEN 15. SEPTEMBER 2009 Peer Berg (ed.) Institut for Genetik og Bioteknologi Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Aarhus Universitet Blichers Allé 20 Postboks 50 8830 Tjele Interne rapporter indeholder hovedsagelig forskningsresultater og forsøgsopgørelser som primært henvender sig til DJF medarbejdere og samarbejdspartnere. Rapporterne kan ligeledes fungere som bilag til temamøder. Rapporterne kan også beskrive interne forhold og retningslinier for DJF. Trykt udgave af rapporterne kan købes ved henvendelse til: Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Aarhus universitet Postboks 50 8830 Tjele Tlf.: 8999 1028 www.agrsci.au.dk Tryk: www.digisource.dk

Indholdsfortegnelse Program... 7 Forord... 9 Kuldstørrelsen hos mink påvirkes ikke af let reduceret fodring gennem flushing og parring... 11 Steen H. Møller Sammendrag... 11 Summary... 11 Baggrund... 12 Materiale og metoder... 13 Data... 13 Statistiske analyser... 14 Resultater... 16 Diskussion og konklusion... 17 Anerkendelser... 18 Referencer... 18 Minks behov for og forsyning med vitaminer... 21 Søren Krogh Jensen Sammendrag... 21 Summary... 21 Introduktion... 22 Baggrund for tilsætning og stabilitet af vitaminer i foder... 23 Vejledende tilsætning til dansk minkfoder... 23 Konklusion... 25 Referencer... 26 Ernæringen i drægtighedsperioden påvirker afkommet i de efterfølgende generationer hos mink... 27 Connie Frank Matthiesen, Niels Enggaard Hansen og Anne-Helene Tauson Sammendrag... 27 Summary... 28 Indledning... 28 Materiale og metoder... 29 Resultater og diskussion... 31 Reproduktionsresultater... 31 Legemsvægt og hvalpevækst... 33 Den kvantitative metabolisme... 34 Genekspression af nøglelever enzymer... 34

Konklusion... 35 Referencer... 36 Mink kan balancere deres indtag af protein og fedt, men ikke indtaget af protein og kulhydrat... 39 David Mayntz, Vivi Hunnicke Nielsen, Carsten Hejlesen og Søren Toft Sammendrag... 39 Summary... 39 Introduktion... 39 Materialer og metoder... 40 Eksperiment 1: protein versus fedt balancering... 41 Eksperiment 2: protein versus kulhydrat balancering... 41 Design og analyse... 41 Resultater... 43 Eksperiment 1: protein versus fedt balancering... 43 Eksperiment 2: protein versus kulhydrat balancering... 45 Diskussion... 47 Anerkendelser... 48 Referencer... 48 Sunde minkhvalpe med en robust tarmkanal... 51 Birthe M. Damgaard & Mette Skou Hedemann Sammendrag... 51 Summary... 51 Indledning... 51 Tarmkanalens udvikling... 52 Anatomisk udvikling... 52 Fysiologisk udvikling... 52 Histologisk udvikling... 53 Minkens immunsystem... 53 Minkhvalpes modtagelighed for diarré... 53 Referencer... 54 Foderstyring og miljøberigelse i relation til Pelsdyrbekendtgørelsen... 57 Steffen W. Hansen, Steen H. Møller og Birthe M. Damgaard Sammendrag... 57 Summary... 57 Introduktion... 58 Materiale om metode... 59 Dyremateriale og indhusning... 59 Foderstyring og vægtudvikling... 59 Adfærd, foderrest... 60 Pelsvurdering... 60 Resultat og diskussion... 60

Tomgangstidens indflydelse på tilvækst, adfærd og velfærd... 60 Effekt af løse eller faste rør som burberigelse... 64 Referencer:... 67 Forsøg med yngelpleje og hvalpeoverlevelse hos mink... 71 Jens Malmkvist og Vibeke Lund Sammendrag... 71 Summary... 71 Indledning... 71 Dyr og forsøgsbehandling... 72 Resultater og Diskussion... 73 Konklusion... 76 Anerkendelser... 76 Referencer... 77 Store Store mink fordele og ulemper... 79 Vivi H. Nielsen, Sten H. Møller, Bente Krogh Hansen og Peer Berg Sammendrag... 79 Summary... 79 Indledning... 80 Materialer og metoder... 80 Resultater og diskussion... 81 Konklusion... 85 Referencer... 86

Aktuel Pelsdyrforskning Temadag, tirsdag den 15. september 2009 Forskningscenter Foulum, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet Program 09:30 Registering Kaffe med rundstykker i forhallen ved auditoriet 10:00 Velkomst og introduktion Pelsdyrkoordinator Peer Berg, Institut for Genetik og Bioteknologi, DJF Ordstyrer: Peter Sandbøl, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter 10:05 Kuldstørrelsen hos mink påvirkes ikke af let reduceret fodring gennem flushing og parring Seniorforsker Steen H. Møller, Institut for Husdyrbiologi og sundhed, DJF 10:30 Minks behov for og forsyning med vitaminer Seniorforsker Søren Krogh Jensen, Institut for Husdyrbiologi og sundhed, DJF 10:55 Ernæringen i drægtighedsperioden påvirker afkommet i de efterfølgende generationer hos mink Videnskabelig assistent Connie Matthiesen, Det Biovidenskabelige Fakultet, KU 11:20 Balancerer mink deres indtag af protein, fedt og kulhydrat? Seniorforsker David Mayntz, Intstitut for Genetik og Bioteknologi, DJF 11:45 Sunde minkhvalpe med en robust tarmkanal Forskningsleder Birthe M. Damgaard & Seniorforsker Mette S. Hedemann, Institut for Husdyrbiologi og sundhed, DJF 12:10 Frokost 13:10 Effekt af foderstyring og miljøberigelser på minks adfærd og velfærd Seniorforsker Steffen W. Hansen, Institut for Husdyrbiologi og sundhed, DJF 13:35 Forsøg med yngelpleje og hvalpeoverlevelse hos mink Seniorforsker Jens Malmkvist, Institut for Husdyrbiologi og sundhed, DJF 14:00 Store "Store mink" - fordele og ulemper Seniorforsker Vivi H. Nielsen, Institut for Genetik og Bioteknologi, DJF 14:25 Diskussion og opfølgning 14:50 Forfriskning 15:10 Biogas anlæg rundvisning med indlæg Seniorforsker Henrik B. Møller, Institut for Husdyrbiologi og sundhed, DJF Rundvisningen og mødet forventes afsluttet ca. 16:00 7

8

Forord Årets temamøde tager udgangspunkt i en række aktuelle forskningsemner, herunder resultater af nogle af de store forskningsprojekter der har været gennemført i de sidste år. Dagens program dækker fodring i flushing, parring og drægtighedsperioden, vitaminbehov, fodervalg, minkhvalpens udvikling, miljøberigelser og foderstyrings effekt på adfærd, yngelpleje og hvalpeoverlevelse samt konsekvenser af selektion for størrelse. Dagens præsentationer er baseret på arbejde ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) Aarhus Universitet og hos vore samarbejdspartnere, Pelsdyrerhvervets Forsøgs- og ForskningsCenter (PFC) og Københavns Universitet. Dagens program indeholder desuden en rundvisning på det nyligt etablerede biogas anlæg ved Forskningscenter Foulum. Under rundvisningen er der en introduktion til det arbejde der foregår ved biogasanlægget. Biogasanlægget ved Forskningscenter Foulum blev taget i brug i efteråret 2007 og er verdens største til forskningsformål. Det kan benyttes af forskere og virksomheder fra ind- og udland til projekter inden for både biogasproduktion og gylleseparering. Opførselsprisen for anlægget, der udbygges løbende, var 25 millioner kroner. Pelsdyrforskningen ved Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF) skal bidrage til resultater, der kan tjene såvel samfund som erhverv, medvirkende til et fortsat stærkt og konkurrencedygtigt pelsdyrerhverv i Danmark. En væsentlig faktor for forskningens bidrag er en effektiv og hurtig formidling af forskningsresultater til rådgivning og produktion. Temamøder er et af DJF s væsentligste redskaber for en formidling til erhverv og rådgivning. Det er vort håb, at temamødet og den tilhørende rapport vil være et bidrag til at besvare relevante spørgsmål og udfordringer for fremtidens minkproduktion. Det er desuden vort håb, at mødet vil være inspirationskilde for en fortsat udvikling af nye forskningsinitiativer, udviklingsopgaver og en fortsat frugtbar dialog med erhvervet. Forskningscenter Foulum, september 2009 Peer Berg DJF pelsdyrkoordinator 9

10

Kuldstørrelsen hos mink påvirkes ikke af let reduceret fodring gennem flushing og parring Steen H. Møller Institut for Husdyrbiologi og -sundhed, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, E-mail: steenh.moller@agrsci.dk Sammendrag Ved fodring efter ædelyst gennem flushing og parring vil mange minktæver genvinde den kropsvægt de havde ved livdyrvurdering. Hvis de også skal have dækket deres behov for næringsstoffer gennem implantation og drægtighed er der stor risiko for at de bliver for fede op til fødsel. Vi undersøgte derfor om en let reduceret fodertildeling gennem flushing og parring, kan give plads til den ønskede fodertildeling gennem implantation og drægtighed, uden at den positive effekt af flushing på kuldstørrelsen påvirkes. Forsøget viste, at en reduktion af fodertildelingen på 11 % gennem flushing og parring ikke påvirkede hvalperesultatet og at dette afhænger af fodertildelingen i hele perioden frem til fødsel. Det konkluderes, at mink kan få det fulde udbytte af flushing på kuldstørrelsen, selvom der holdes lidt igen med fodertildelingen. Derved kan tævernes foderbehov tilgodeses helt frem til fødsel, uden at tæverne bliver for fede. Litter size in mink is not affected by less than ad libitum feeding during flushing Summary During ad libitum feeding at flushing and mating many female mink will regain their body weight from the time of live animal grading. If their energy requirements during implantation and gestation are also met they are at risk of dystocia due to obesity. We therefore tested whether a somewhat reduced feed allowance during flushing and mating can make room for a sufficient energy allowance during implantation and gestation, without hampering the positive effect of flushing on litter size. The test showed that an 11 % reduction in feed allowance during flushing and mating did not affect the litter size while litter size depended on the feed allowance in the whole period until delivery. We conclude that the full effect of flushing on litter size in mink can be achieved with less than ad libitum feeding. This makes it easier to meet the energy requirements of female mink during implantation and gestation without the females gets obese. 11

Baggrund Gennem de senere år er energitildelingen til minktæver i Danmark øget kraftigt op til og gennem parringsperioden. Det skyldes formodentlig, at der gennem mange år er lagt stor vægt på minkenes størrelse og kropsvægt ved valg af avlsdyr, hvorved vi har fået mink med stor ædelyst og bedre foderudnyttelse. En følgevirkning heraf er, at minktæver ofte har genvundet den vægt, de havde i efteråret, når parringsperioden er slut omkring jævndøgn den 21/3. Dermed bliver tæverne rigeligt fede til at gennemføre en vellykket drægtighed fødsel og diegivning. Hvis tæverne er blevet fede allerede i parringsperioden er der ikke plads til at de kan tage mere på gennem drægtighedsperioden og i værste fald vil de blive slanket for at komme i et passende huld til fødsel. En let tilvækst gennem drægtighedsperioden er ellers ønskelig, da tæverne har behov for næringsstoffer til implantation af de befrugtede æg og efterfølgende udvikling af livmoder, moderkage, fostre og mælkekirtler. En mere hensigtsmæssig fremgangsmåde ville derfor være, at begrænse tilvæksten gennem parringsperioden til det der er nødvendigt, for at opnå den fulde effekt af flushing, så der var plads til at fastholde en let stigende vægt frem til fødsel. Ernæringsmæssig flushing af minktæver består af en periode med moderat restriktiv fodring i to uger, efterfulgt af en kraftig øget fodertildeling fra ca. 5 dage inden parringsstart og gennem parringsperioden (Tauson, 1999). Denne flushing kan øge antallet af løsnede æg, æggenes udvikling og dermed kuldstørrelsen med op mod 1 hvalp pr. kuld. Effekten er tilsyneladende størst hos ungtæver og hos tæver i lavt til middel huld (Tauson, 1999). Ved forsøg giver denne strategi for flushing lige så gode hvalperesultater som længerevarende og mere kraftig slankning af tæverne i løbet af vinteren, både under forsøgsfarmbetingelser og under produktionsforhold (Børsting et al., 1998, Møller, 2000). Effekten af flushing ligger i, at tæver der er i positiv energibalance har en hormonelt betinget tendens til at løsne flere æg efter parring. Det er imidlertid ikke belyst, hvor positiv energibalancen skal være for at effekten slår fuldt igennem. Det er således sandsynligt, at flushingseffekten kan opnås ved at holde tæverne i god positiv energibalance, dvs. så tæverne får mere foder, end de har behov for til blot at holde vægten, men mindre end de kunne æde, hvis de fik lov. Ved at give dem mere, end de har behov for (til at holde vægten) men mindre, end de har lyst til, ønsker vi at begrænse tilvæksten gennem parringsperioden til det, der er nødvendigt for at opnå den fulde effekt af flushing. Det giver mulighed for at tildele mere foder i implantationsperioden end tæverne har behov for til at holde vægten. Dette har tilsyneladende også en positiv effekt på kuldstørrelsen, så længe tæverne, uden at blive for fede, kan holde et stabilt til let stigende huld frem til fødsel. Med individuel fodring vil det være muligt at undersøge spørgsmålet eksperimentelt og på dyreniveau, hvilket kan give et svar på om en mindre reduktion i energitildelingen i parringspe- 12

rioden er tilstrækkeligt til både at sikre flushingseffekten og begrænse tilvæksten til et ønskværdigt niveau. Da der skal store hold til at påvise interessante forskelle i kuldstørrelse (>1100 kuld i hvert hold, (Møller og Berg, 2002)) må denne type af spørgsmål afklares ved forsøg på private minkfarme. For at styrke vores viden om, hvordan fodertildelingen slår igennem i tævernes huld, og hvordan huldet hænger sammen med kuldstørrelsen, huldvurderes alle tæverne i forsøget 4 gange i løbet af projektperioden. Huldvurderingerne gennemføres af Landscentret Pelsdyr i Skejby, ved starten og afslutningen af de vigtige perioder i foderstrategien samt kort inden fødslerne begynder. Formålet med forsøget er at undersøge om den dokumenterede effekt af flushing på kuldstørrelsen hos mink kan opnås med mindre fodertildeling end efter ædelyst gennem parringsperioden. Målet er, gennem et farmforsøg med et tilstrækkeligt stort antal minktæver (>1100 kuld i hvert hold), at teste hypotesen: fodring 10-20 % under ædelyst giver samme effekt af flushing på kuldstørrelsen hos mink med stor ædelyst, som fodring efter tilnærmet ædelyst. På denne baggrund forventede vi ingen effekt på kuldstørrelsen af fodertildelingen gennem flushings- og parringsperioden. Materiale og metoder Materialet omfatter data fra et farmforsøg med individuelt fodrede brune tæver efter to forskellige fodringsstrategier i perioden fra 6 dage før parringsstart til afslutning af parringen, med deraf følgende forskelle i implantations- og drægtighedsperioden på 4 farme i 2008. Alle 4 farme fik leveret foder fra samme minkfodercentral. Alle tæver i forsøget blev fodret individuelt med farmpilot gennem hele forsøgsperioden. Data Fire karakteristiske fodringsperioder blev defineret, mens farmforsøget kun inkluderede perioderne implantation og drægtighed ved analyse af kuldstørrelse: 1. Flushing = 6 dage op til parring (27/2 3/3) 2. Parring = parringsperioden (4/3 23/3) 3. Implantation = implantationsperioden (24/3 7/4) 4. Drægtighed = sidste del af drægtighedsperioden (8/4 22/4) Farmforsøget med forskellige fodringsstrategier i flushings- og parringsperioden startede 6 dage inden parringsstart. Alle tæver var fodret og behandlet efter samme strategi frem til forsøgets start på hver farm og tæverne blev tilfældigt og ligeligt fordelt på to hold. Hold NormalF blev fodret efter ædelyst i 6 dage inden parringsstart og efter tilnærmet ædelyst, med et par timers tomgangstid, som ved normal farmpraksis gennem parringsperioden. Hold Min- 13

dref blev kun fodret efter ædelyst i 3 dage inden parringsstart og derefter noget under ædelyst, ved at tilstræbe en tomgangstid på ca. 6 timer gennem parringsperioden. I implantationsperioden blev begge hold fodret efter ædelyst dog således, at foderet blev spist op inden næste udfodring. Fra den 6. - 10. april kunne fodermængden reduceres, idet hver tæve blev fodret med henblik på at opnå et passende huld til fødsel. Dette gav mulighed for en lidt højere fodertildeling i hold MindreF i drægtighedsperioden (Figur 1). Kuldstørrelsen blev registreret af avlere på samme dag efter fødsel i begge hold, samt ved ca. 3 uger. Statistiske analyser For hver farm blev den gennemsnitlige fodertildeling i implantations- og drægtighedsperioden, samt forskellen mellem perioderne beregnet (Tabel 1). Effekten af forskellen mellem hold og forskellen i fodertildeling mellem implantations- og drægtighedsperioden for kuldstørrelsen blev analyseret ved modeller med tilfældige og faste effekter (Proc Mixed i SAS). Tabel 1. Forskel i fodertildeling i g/tæve/dag i gennemsnit mellem forsøgs- og kontrolhold i perioderne flushing, parring, implantation og drægtighed for hver af de 4 deltagende farme og i alt i 2008, samt gennemsnitlig fodertildeling i de to hold. Periode Farm 1 Farm 2 Farm 3 Farm 4 Alle Normal Reduceret Flushing 34 76 96 72 73 325 252 Parring 12 6 10 27 13 217 204 Implantation -16 1 10-3 0 259 259 Drægtighed -11-12 3-2 -6 209 215 I alt 2 8 17 17 11 237 226 14

Figur 1. Planlagt gennemsnitlig fodertildeling i de to hold. Figur 2. Realiseret gennemsnitlig fodertildeling i de to hold. 15

Resultater Fodertildelingen i de fire perioder var ganske tæt på forsøgsplanen på alle fire farme, især i flushings parringsperioden, mens der i den sidste del af drægtigheden var lidt mindre forskel mellem holdene (Tabel 1, Figur 1 og 2). Den gennemsnitlige reduktion i fodertildelingen gennem flushing og drægtighed var 11 %. Forskellen i fodertildeling i flushing parring var større end under implantation og drægtighed, hvorfor forskellen i hele perioden var 11 g/tæve/dag svarende til 605 g foder i alt. Da disse tal varierer meget mere mellem tæver end mellem hold er forsøgets resultater gjort op både i forhold til de oprindelige holdinddelinger og i forhold til den tildelte fodermængde til hver enkelt tæve i de forskellige perioder. Forskel mellem hold Der var ingen forskel i antal levendefødte hvalpe, hvalpetab eller hvalpe ved anden tælling mellem de to hold og andelen af golde tæver var den samme i begge hold (Tabel 3). Tabel 3. Antal tæver og hvalperesultater i gennemsnit i det Normalt Fodrede kontrolhold og i forsøgsholdet med mindre fodertildeling gennem flushing og parring på 4 farme i 2008. Gold % Kuldstørrelse Hvalpetab Kuldstørrelse Hold Tæver Fødende Golde ved fødsel ved 2 tælling NormalF 1588 1462 126 7,9 7,11 0,25 6,86 MindreF 1677 1541 136 8,1 7,17 0,26 6,91 Effekter af fodertildeling Kuldstørrelsen både ved fødsel og ved anden tælling afhang primært af tævernes alder, men også af den gennemsnitlige fodertildeling til tæverne igennem hele forsøgsperioden som beskrevet ved modelresultaterne: Kuldstørrelsen ved fødsel = 4,06 hvalpe + 0,76 hvalpe pr 100 g gennemsnitlige fodertildeling, + 0,71 hvalpe for førsteårstæver, + 1,64 hvalpe for andetårstæver, + 1,26 hvalpe for tredieårstæver, + 0,23 hvalpe for fjerdeårstæver. Effekten af fodertildelingen var imidlertid nogenlunde jævnt fordelt over hele forsøgsperioden og ved analyse af betydningen af fodertildeling til tæverne i hver af de 4 perioder havde ingen af disse nogen statistisk sikker effekt på kuldstørrelsen. Tabet af levendefødte hvalpe, der manglede ved anden tælling, var uafhængigt af den individuelle fodertildeling til tæverne i de fire perioder. Hvalpetabet afhang af kuldstørrelsen, men ikke af tævealder. 16

Diskussion og konklusion Den oprindelige hypotese kan ikke afvises på baggrund af forsøget, idet der ikke var nogen negativ effekt af reduceret fodertildeling under flushing og parring på kuldstørrelsen. Vi må således konkludere, at mink kan få det fulde udbytte af flushing på kuldstørrelsen, selvom fodertildelingen reduceres med op til 11 % under flushing og parring. Farmforsøget bekræftede dermed, at der uden konsekvenser for kuldstørrelsen kan holdes lidt igen med fodertildelingen gennem flushing og parring. Dette kan fx gennemføres ved at afkorte antallet af dage med fodring efter ædelyst forud for parring og ved at holde lidt igen med foderet gennem parringsperioden, ved at tilstræbe en tomgangstid på ca. 6 timer Den reducerede fodertildeling i de to perioder frem til sidste parring gav ikke anledning til at den sparede fodermængde i fuld udstrækning blev givet i den sidste del af drægtigheden. Derfor var den samlede fodertildeling lidt mindre i det reducerede hold. Det er tidligere vist at øget fodertildeling gennem flushing og parring (Tauson, 1999) og implantation (Møller et al, 2008) øger kuldstørrelsen hos mink. Dette forsøg antyder en generelt positiv effekt af den tildelte fodermængde i hele perioden fra før parring til fødsel, så længe tæverne ikke blive for fede. Der er derfor behov for en nærmere analyse af hvilke tæver, der reagerede positivt på den ekstra fodertildeling i de forskellige perioder og hvilke, der eventuelt ikke har gavn af dette, fx i relation til de gennemførte huldvurderinger. En utilstrækkelig fodertildeling i sidste del af drægtigheden vil typisk forekomme, hvis tæverne har fået for meget foder under implantationsperioden og tidligere, og dermed er kommet i for godt huld for lang tid inden fødsel. Minktævernes mælkekirtler udvikles primært de sidste tre uger inden fødsel (Brzozowski & Møller, 1996; Møller, 1996) og en utilstrækkelig fodertildeling i sidste del af drægtigheden kan derfor hæmme mælkekirtlernes udvikling (Møller & Sørensen, 1998; 1999) og øge risikoen for fedtede hvalpe (Chriel, 1997; Møller & Chriel, 2001; Møller & Klaas, 2005). Det kan dermed konkluderes, at der ikke bør fodres så meget i parrings- eller implantationsperioden, at fodertildelingen reduceres til under vedligeholdelsesbehovet (ca. 170 g foder ved 120 kcal/100 g) i sidste del af drægtigheden for at undgå for fede tæver. Dette ser ud til at være lykkedes i begge hold på alle 4 farme. En praktisk anvendelse af en fodringsstrategi, der søger at maksimerer kuldstørrelsen ved både at udnytte effekten af flushing op til og gennem parring og effekten af ekstra fodertildeling under implantationen er ikke uproblematisk. Det er tidligere påvist, at en forskel i energitildelingen på 90 kcal/mink/dag mellem perioderne vinter og flushing og perioderne implantation og drægtighed hver især tredobler risikoen for fedtede hvalpe (Møller & Klaas, 2005). Det er yderligere er påvist, at en langvarig og drastisk slankning gennem vinteren, der resulterer i meget tynde tæver ikke er en forudsætning for at opnå den fulde effekt af flushing (Møller, 2000). En omhyggelig styring af tævernes huld gennem vinteren og en let reduceret fodertildeling gennem flushing og parring kan således sikre, at en god flushing ikke øger risikoen for 17

fedtede hvalpe. Det bidrager også til, at en styring af tævernes tilvækst og huld gennem implantationsperioden kan forløbe, uden at tæverne bliver for fede. Det kan dermed konkluderes, at en fodringsstrategi, der søger at maksimerer kuldstørrelsen ved både at udnytte effekten af flushing op til og gennem parring og effekten af ekstra fodertildeling under implantationen, skal gennemføres indenfor rammerne af konsulenternes anbefalinger til huldstyring: Tæverne bør være i huld 2 sidst i februar, i huld 3 sidst i marts og i huld 4 ved fødsel. Tæverne skal altså tage på hele tiden fra parringsstart til fødsel, uden at blive for fede og uden at tabe sig undervejs. Anerkendelser Farmforsøget er gennemført i samarbejde med konsulenter fra Landscentret Pelsdyr og med økonomisk støtte fra PFC. Jeg vil gerne takke konsulenterne Henrik Bækgaard og Peter Foged Larsen og ikke mindst de deltagende avlere for at have stillet tid og dyr til rådighed for forsøget og med stor entusiasme gennemført de uvante fodringsrutiner. Referencer Brzozowski, M. & Møller S.H. 1996. Development of the female mink mammary gland during gestation and lactation in relation to feeding intensity. Progress in fur animal science, Polish Society of Animal Production, Applied Science Reports 27, 103-113. Børsting, C.F., Damgaard, B.M. & Fink, R. 1998. Effect of different energy supply prior to the breeding season on reproductive performance and metabolism in female mink. NJFseminar nr. 295. Bergen, Norge, 7. - 9/9. 8 pp. Chriél, M. 1997. Lad minktæverne selv bestemme! Resultater fra den epidemiologiske undersøgelse af fedtede hvalpe i 1996. Dansk Pelsdyravl, 60, 196-198. Møller S.H. 1996. Development of the mammary glands in female mink from weaning through first lactation. Progress in fur animal science, Polish Society of Animal Production, Applied Science Reports 27, 121-128. Møller, S.H. 2000. Langvarig restriktiv fodring af minktæver i vinterperioden er ikke en forudsætning for et godt hvalperesultat. Dansk Pelsdyravlerforening, Faglig Åsberetning, 1999, 59-65. Møller, S.H., Berg, P. 2002. Group size, statistical power and inference in fur animal science. NJF seminar nr. 347. Vuokatti, Finland, 2. - 4/10. 5 pp. 18

Møller S.H. & Chriél M. 2001. Undgå fedtede hvalpe, undgå lav foderoptagelse sidst i drægtighedsperioden. Dansk Pelsdyravl 64, 193-196. Møller, S.H., Klaas, I. 2005. Fodring i flushing- og drægtighedsperioden effekt på kuldstørrelse og sundhed. I: B.K. Hansen (red.) Temamøde om: Forskning for fremtidens minkavl. Foulum den 22/9. DJF Intern rapport nr. 277, 32-41. Møller, S.H. & Sørensen, M.T., 1998. Mælkekirtlens udvikling hos førsteårs minktæver ved restriktiv eller ad libitum fodring gennem efterår, vinter og drægtighed. Dansk Pelsdyravlerforening, Faglig Årsberetning, 1997. pp 89-92 Møller, S.H. & Sørensen, M.T. 1999. Virkning af varierende foderstyrke på mængden af mælkekirtelvæv. I S.H. Møller (red) Temamøde vedr: Hvordan forbereder vi minktæver til parring, fødsel og diegivning. Intern rapport nr. 123. 49-53. Møller, S.H., Klaas, I.C. & Hegelund, L. 2008. Ekstra foder gennem implantation giver flere hvalpe. Dansk Pelsdyravlerforening, I: Steen H. Møller & Steffen W. Hansen (Red.) Er grænsen for kuldstørrele nået? Aarhus Universitet: Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet. (Intern Rapport, DJF Husdyrbrug; 10). s. 35-43. Tauson, A.-H. 1999. Indvirkning af energitilførsel og huld på den reproduktive proces hos minktæver. I S.H. Møller (red) Temamøde vedr: Hvordan forbereder vi minktæver til parring, fødsel og diegivning. Intern rapport nr. 123. 5-14. 19

20

Minks behov for og forsyning med vitaminer Søren Krogh Jensen Institut for Husdyrbiologi og sundhed, Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet E-mail: SorenKrogh.Jensen@agrsci.dk Sammendrag Vitaminer er organiske molekyler, som er nødvendige i små mængder i føden/foderet. Opløseligheden af vitaminer i vand eller fedt har afgørende betydning for deres absorption, funktionsmåde, lagring og følsomhed overfor variationer i tilførslen. Biotilgængeligheden er afgørende for, hvor stor en del af den totale mængde vitamin, der kan udnyttes af organismerne. Bestemmelse af vitaminer i biologisk materiale er traditionelt en omstændelig og dyr proces, specielt de vandopløselige vitaminer er vanskelige at bestemme præcist i færdige foderblandinger. Den vejledende tilsætningsnorm af vitaminer til minkfoder skal være så robust, at den er i stand til at dække minkenes behov indenfor den brede vifte af råvarer der er til rådighed. Det kan konkluderes at de tilsætningsniveauer der anvendes i dag medfører at vitaminindholdet sjældent er i underskud i minkfoder, men det brede valg af råvarer og konserveringsmetoder sammenholdt med det høje vandindhold og deraf følgende risiko for biologisk og kemisk aktivitet i foderet, begrunder en høj sikkerhedsmargin i tildelingen. Summary Vitamins are organic molecules that are necessary in the feed in small amounts. The solubility of vitamins in water or lipid are determinant for their physical, chemical and biological properties. Bioavailability determines the proportion of the vitamins to be utilized by the animals. Quantitative determination of vitamins in biological samples is traditionally a difficult and costly task. Especially the water soluble vitamins are difficult to determine in feed mixtures. The recommended supplementation of vitamins to mink feed has to take into account the big variations in the natural content in the different feed items used. In conclusion based on the supplementations used today, the vitamin requirement of the mink is most often met. However, the big variation in feed items, preservation and storage methods and the high water content, with the following risk of biological and chemical activity in the feed, accounts for a high security margin in the supplementation. 21

Introduktion Vitaminer er organiske molekyler, som er nødvendige i små mængder i føden/foderet. Deres funktion er næsten ens i alle dyr, men højerestående dyr har mistet evnen til at syntetisere disse stoffer. Vitaminer opdeles i to grupper: 1. Fedtopløselige - som angives med bogstaverne A, D, E og K. 2. Vandopløselige som inkluderer vitamin B komplekset samt vitamin C. Fedtopløselige Vandopløselige Retinol Vitamin A 1 Thiamin Vitamin B 1 Dehydroretinol Vitamin A 2 Riboflavin Vitamin B 2 Ergocalciferol Vitamin D 2 Niacin Vitamin B 3 Cholecalciferol Vitamin D 3 Pantothensyre Vitamin B 5 Tocopherol Vitamin E Pyridoxin m.m. Vitamin B 6 Phylloquinon Vitamin K 1 Biotin Vitamin B 7 Menaquinon Vitamin K 2 Cobalaminer Vitamin B 12 Menadion Vitamin K 3 Folinsyre Vitamin B c para-aminobenzosyre Cholin/Betain Ascorbinsyre Vitamin C Opløseligheden af vitaminer i vand eller fedt har afgørende betydning for deres absorption, funktionsmåde, lagring og følsomhed overfor variationer i tilførslen. Med undtagelse af B 12 lagres de vandopløselig vitaminer ikke i kroppen. De fedtopløselige vitaminer lagres derimod godt i kroppen, dog forbruges/udskilles vitamin E relativt hurtigt. Flere af de fodermidler, som normalt indgår i minkfoder, har et højt indhold af vitaminer, men på grund af det høje vandindhold og periodevis svingende kvalitet af minkfoderet, vil foderets naturlige indhold af vitaminer svinge meget hen over året. Bestemmelse af vitaminer i biologisk materiale er traditionelt en omstændelig og dyr proces. Biotilgængeligheden er afgørende for, hvor stor en del af den totale mængde vitamin, der kan udnyttes af organismerne, da vitaminerne findes i biologiske materialer både som frie vitaminer, som forstadier eller bundet som cofaktorer. Det er dog ikke hele vitaminpuljen, der kan frigøres ved hydrolyseprocesser i forbindelse med fordøjelse, og derfor er den totale mængde vitamin, der findes i foderet, ikke nødvendigvis lig med den mængde der er biotilgængeligt for dyrene. Det er også forskelligt, hvor effektivt forskellige dyr udnytter såvel foderet som vitaminerne. 22

Det er altså nødvendigt at tage højde for, om den mængde vitamin der måles, er den totale mængde vitamin der findes i fodermidlet, eller om det er den mængde organismen kan udnytte. Men da der er flere forskellige former af flere af vitaminerne, er det også nødvendigt at gøre sig klart, hvilke(n) af disse der udnyttes, og om der er forskel i hvor effektivt organismen optager, og udnytter de forskellig isoformer. Endeligt skal der tages højde for, hvor labile vitaminerne er, da nogle af dem let ødelægges, dette gælder ikke kun indenfor de forskellige vitaminer, men også indenfor isoformer af et enkelt vitamin. Det vil sige, at den mængde vitamin der for eksempel er blevet tilsat en foderblanding, ikke nødvendigvis er den mængde der findes deri. Hvis der ikke tages forholdsregler, kan der også forsvinde en del vitaminer under prøveudtagning og analyse af vitaminindholdet. Baggrund for tilsætning og stabilitet af vitaminer i foder Tilsætning af vitaminer til foderet har selvfølgelig til formål at dække minkens behov for de enkelte vitaminer, sådan at den maksimale produktivitet sikres både med hensyn til tilvækst, reproduktion, sundhed og pelskvalitet. Konkret beregnes den vejledende tilsætningsnorm på baggrund af dyrenes fysiologiske behov samt en indregnet sikkerhedsmargin. Derudover skal den vejledende tilsætningsnorm af vitaminer til minkfoder være så robust eller fleksibel om man vil, at den er i stand til at dække minkenes behov uanset hvordan minkfoderet sammensættes indenfor den brede vifte af råvarer der er til rådighed. Det brede valg af råvarer, som til tider kan være varierende i kvalitet, er netop det område hvor minkfoder adskiller sig fra langt det meste foder, der anvendes i husdyrholdet. Alene af den grund kan minkenes behov for supplement med vitaminer variere meget, afhængigt af foderets sammensætning og også henover tid. Dertil kommer at minkfoder er karakteriseret ved et højt vandindhold og derfor i potentiel udsat for kvalitetsforringelser som følge af den høje vandaktivitet og deraf følgende risiko for biologiske og kemiske reaktioner. Således vil syrekonservering øge nedbrydningen af mange vitaminer sammenlignet med opbevaring på frost, ligesom forholdet mellem foder af marin, vegetabilsk eller animalsk oprindelse vil påvirke behovet for tilsætning af de enkelte vitaminer. Vejledende tilsætning til dansk minkfoder Tilbage i 1987 publicerede en nordisk arbejdsgruppe en oversigt over minkens vitaminbehov (Juoslahti et al., 1987) og i 2001 publicerede Dansk Pelsdyrfoder A/S (Lassen, 2001) en glimrende opdateret gennemgang af minkens vitaminbehov. Endvidere er de norske normer blevet 23

revideret i 1999 (Skrede, 1999). Som det fremgår af tabel 1 er der for flere vitaminer stor forskel på det fysiologiske behov angivet af Juoslahti et al. (1987) og de aktuelle anbefalinger og doseringer i minkfoder. Det er meget karakteristisk at bortset fra indholdet af vitamin E og cholin er ligger de danske og norske anbefalinger langt over det angivne behov. Tabel 1. Minkens vitaminbehov og anbefalede mængder i minkfoder i vækstsæsonen Pr kg foder, 42% TS Behov 1 Danske 1999 1 Norske 1999 2 Sole 2008 A, IE 2478 7000 2000 7000 D 3, IE 336 700 200 700 E, mg (syntetisk) 80 60 50 80 B 1 Thiamin, mg 0,54 25 15 25 B 2 Ribflavin, mg 0,68 12 3 12 B 6 Pyridoxin, mg 0,68 8 3 8 B 12 Cyano-cobalamin, mg 0,014 0,040 0,020 0,040 Niacin, mg 8,4 20 5 20 Pantothensyre, mg 3,4 6 3 8 Folinsyre, mg 0,21 0,60 0,30 0,60 Biotin, mg 0,05 0,20 0,03 0,18 Cholin, mg 100-400 10 0 117 p-aminobenzosyre, mg 6-2 1) Juokslahti et al., 1987; 2) Skrede, 1999 Bemærkelsesværdigt er det imidlertid at for B 1, B 2 og B 6 vedkommende er den normale tildeling 1000-4000% over det angivne behov, mens det generelle billede for hovedparten af vitaminer er en tildeling på omkring 200% af det angivne minimumsbehov. Begrundelsen for at tilsætte så store mængder af B 1 skal søges i det forhold at enzymet thiaminase findes i store mængder i sild og brisling. Dette enzym har den uheldige egenskab at det nedbryder vitamin B 1 (thiamin) og dermed forårsager thiaminmangel hos minkene. Begrundelsen for de høje doseringer af vitamin B 2 og B 6 er det derimod lidt vanskeligere at se begrundelsen for, dog er vitamin B 2 vigtigt i forbindelse med fedtomsætningen og B 6 i forbindelse med proteinomsætningen. Derudover hæmmer store mængder B 1 for udnyttelsen af B 6, hvilket betyder at B 6 doseringen skal øges sammen med B 1 doseringen. Der er dog ingen tvivl om at de tilsatte mængder af disse vitaminer så rigeligt dækker minkenes behov. Tilsvarende er det vist at høje niveauer af vitamin A i foderet hæmmer optagelsen af vitamin E (Lauridsen et al., 2001), og da den normale tildeling af vitamin A i minkfoder er i den høje ende i forhold til behovet og tildelingen af vitamin E og udnyttelsen af vitamin E ofte er i den lave ende, er der grund til at se kritisk på forholdet mellem tildelingen af disse to vitaminer. Vitamin E er et andet af de vitaminer der er meget til diskussion både med hensyn til mængde og om det skal være syntetisk eller naturligt. 24

Traditionelt gives tilskud af vitamin E i form af syntetisk vitamin E, som kemisk benævnes all-rac- -tokoferyl acetat. Det at vitamin E optræder på forskellig form skal forstås på den måde at formerne adskiller sig fra hinanden på samme måde som venstre hånd adskiller sig fra højre hånd. For syntetisk vitamin E findes 2x2x2=8 forskellige spejlbilleder, sådan at hver forekommer med 12,5 % i det syntetiske vitamin E, hvoraf kun en (RRR- -tokoferol) er den naturlige form. For at vitamin E kan transporteres rundt i kroppen skal det passe som en hånd i en handske transportproteinet, og heri passer den naturlige form bedst, og har derfor også den højeste vitaminværdi (biologisk aktivitet). De højredrejende former benævnes med R, mens de venstredrejende former benævnes med S. Da der endvidere findes både alkohol og acetatformer af både den naturlige og den syntetiske form findes der i teorien fire forskellige handelsformer, syntetisk alkohol forhandles dog normalt ikke, så i handlen findes tre forskellige typer som det fremgår af Tabel 1. Deres kemiske stabilitet og den biologiske aktivitet udtrykt som Internationale Enheder (IE) varierer ligeledes. En oversigt over de forskellige former og egenskaber af vitamin E er givet i tabel 2. Tabel 2. Forskellige former og egenskaber ved de forskellige typer af vitamin E Alkohol Acetat Syntetisk all-rac eller dl Antal former Kemisk stabilitet 1 mg = 8 Ustabil 1,09 IE (1 8 Stabil 1,00 IE Naturligt RRR eller d 1) IE = International Enhed Antal former Kemisk stabilitet 1 mg = 1 Ustabil 1,49 IE 1 Stabil 1,36 IE Konklusion Det kan konkluderes at vitaminindholdet sjældent er i underskud i minkfoder, men det brede valg af råvarer og konserveringsmetoder sammenholdt med det høje vandindhold og deraf følgende risiko for biologisk og kemisk aktivitet i foderet i tiden mellem blanding og udfodring, begrunder at den nødvendige sikkerhedsmargin for vitaminer i minkfoder nødvendigvis må være større end for de øvrige husdyrarter. Dog viser gennemgang af litteraturen at tildelingen af især vitamin B 1, B 2 og B 6 er så høj at yderligere tilsætning ikke kan begrundes. Endvidere er der behov for at se på interaktionen mellem vitamin A og E for at sikre en høj udnyttelse af det dyre vitamin E. 25

Referencer Jensen, S.K. & Lauridsen, C. 2007. -tocopherol stereoisomers. Ch 10. in: Vitamin E (Ed. G. Litwack). Vitamins and Hormones, 76, 281-308. Lauridsen, C. Hedemann, M.S. & Jensen, S.K. 2001 Hydrolysis of tocopheryl and retinyl esters by porcine carboxyl ester hydrolase is affected by the carboxyl moiety and bile acids. Journal of Nutritional Biochemistry (12) 219-224. Juokslahti, T., Jørgensen, G., Brandt, A., Tauson, A.H., Rimmeslåtten, H., Skrede, A., Valtonen, M., Utne, F. & Carlsson, J. 1987. Vitamins in the nutrition of fur bearing animals. Animal Nutrition and Health. F. Hoffman-la Roche & Co, Basel Schwitzerland. (ed. T. Juokslahti). 70pp. Lassen, M. 2001. Minkens vitaminbehov. Dansk Pelsdyrfoder A/S nr. 1 2000. 35pp. Skrede, A., Selbekk, K.A., Aarstad, G., Baalsrud, N.I. Sønderland, O.A., Sanson, G. & Heggset, O.S. 1999. Rapport fra vitamingruppa i norske Pelsdyrfôrlag A. 26

Ernæringen i drægtighedsperioden påvirker afkommet i de efterfølgende generationer hos mink Connie Frank Matthiesen, Niels Enggaard Hansen og Anne-Helene Tauson Institut for Basal Husdyr- og Veterinærvidenskab, Sektion for Husdyrernæring Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet. E-mail: cmt@life.ku.dk Sammendrag Den viden der er om behovet for næringsstoffer i forbindelse med drægtighed og fostervækst er relativt begrænset hos mink (Mustela vison), men betydningen af ernæringen i drægtigheden, særligt proteinindholdet, har været kendt længe. Formålet med nærværende studie var at undersøge effekterne af lavt proteinindhold i foderet til mink sent i drægtigheden i relation til reproduktion, metabolisme og hvalpenes fødselsvægt. Yderligere var formålet at undersøge om tævehvalpe fra mødre, der havde fået tildelt foder med lavt proteinindhold, var påvirkede af denne proteinrestriktionen i forbindelse med efterfølgende første egen drægtighed og laktationsperiode, og om proteinrestriktionen i fosterstadiet kunne medføre ændringer i genekspessionen af nøgleleverenzymer og om disse mulige ændringer kunne videreføres til næste generation på trods af tilstrækkelig proteintilførsel fra fødslen. Minktæverne blev fodret med et foder med enten lavt proteinindhold, med en fordeling af protein:fedt:kulhydrat på henholdsvis 14:51:35 i % af omsættelig energi (OE), eller med et kontrol foder der indeholdt tilstrækkeligt protein (29:56:15 i % af OE), i perioden efter implantation til fødsel (17,9 ± 3,6 dage). Det kan konkluderes, at et lavt proteinindhold i foderet i sendrægtigheden fører til dårligere reproduktionsresultater hos tæverne og også hos deres afkom, der havde været udsat for proteinrestriktion i fosterstadiet. Proteinrestriktionen i sendrægtigheden resulterede i lav hvalpevægt, hvorimod tæver (F 1 -generation) udsat for proteinrestriktion i fosterstadiet fødte hvalpe med højere fødselsvægt end kontrolgruppen. Ekspression af visse leverenzymer var signifikant lavere hos fostre (F 1 -generation) fra proteinrestriktivt fodrede tæver (F 0 -generationen) samt hos F 1 -generationens fostre (F 2 - generationen). Dette bekræfter at ændringer der er opstået på grund af fejlernæring i fosterstadiet, kan overføres til den efterfølende generation. 27

Summary The knowledge of nutrient requirements for gestation and foetal development is fairly limited in mink (Mustela vison), but the importance of gestational nutrition, particularly protein supply, has long been recognized. The objective of the present investigation was to study the effects of late-gestational low protein supply to mink on the reproductive performance, metabolism and kit birth weight. Further, it was the aim to study if yearling offspring of protein restricted mothers were affected by foetal protein restriction in their own first gestation and lactation, and if changes in gene expression of key hepatic enzymes caused by maternal low protein supply were transmitted to subsequent generations despite adequate protein supply from birth. Mink dams were fed either a low-protein diet, i.e., with a protein:fat:carbohydrate ratio of 14:51:35% of metabolizable energy (ME), or an adequate-protein diet (29:56:15% of ME, control) from when implantation was completed until parturition (17.9 ± 3.6 days). It can be concluded that low protein supply in late-gestation led to poorer reproductive performance among the dams but also among their female offspring exposed to low protein supply during foetal life in their first reproductive period. The protein restriction in the late-gestation resulted in lower kit birth weight than among controls, whereas dams (F 1 -generation) exposed to protein restriction during foetal life gave birth to kits (F 2 -generation) with higher birth weight than among controls. The gene expression of some key hepatic enzymes were significantly lower in both foetuses (F 1 -generation) of protein restricted dams (F 0 -generation) and among foetuses (F 2 -generation) of the F 1 -generation dams compared to controls. This confirms that changes obtained due to foetal life malnutrition also can be found in the subsequent generation. Indledning Reproduktionen hos mink påvirkes af mange faktorer, hvoraf ernæringen er en af dem. Den ernæringsmæssige status og minkens huld har stor betydning for reproduktionsresultaterne. Undersøgelser har vist at både fede (Sanne & Åhman, 1966) og meget tynde tæver har en negativ effekt på reproduktionen i form af en højere andel af golde tæver og tidlig hvalpedødelighed (Tauson & Aldén, 1984). Flushing, som består af ca. 2 ugers restriktiv fodring efterfulgt af 4 til 5 dages ad libitum fodring lige før parringssæsonen begynder, har derimod en positiv effekt på ægløsningen (Tauson, 1993), tidlig foster udvikling (Tauson & Gustafsson, 1994) og kuldstørrelse (Tauson, 1985; Tauson, 1988) især hos førsteårstæver (Tauson, 1985). Behovet for energi og næringsstoffer til fostervækst er mindre tidligt i drægtigheden fordi fostervæksten er størst sidst i drægtigheden (Tauson et al. 1992; Tauson et al. 1994), men selv sidst i drægtigheden er energiaflejringen i fosteret begrænset, vurderet ud fra kemiske helkropsanalyser af nyfødte hvalpe (Tauson, 1994). Hvalpedødeligheden er især høj hos hval- 28

pe med lav fødselsvægt, hvilket indikerer, at forringet fostervækst kan forårsage tidlig hvalpedødelighed (Schneider & Hunter, 1993). Forringet fostervækst kan blandt andet være et resultat af fejlernæring af tæven i drægtigheden, hvilket også er set hos andre arter såsom rotter og får (McMillen & Robinson, 2005). Betydningen af ernæringen i drægtigheden, særligt proteintilførslen har længe været kendt, men den viden der er om behovet for næringsstoffer i forbindelse med drægtighed og fostervækst hos mink (Mustela vison) er relativt begrænset. Fodring med lavt protein niveau (25 % af omsættelig energi OE fra protein) gennem drægtigheden har resulteret i enten en tendens til suboptimale (Glem-Hansen, 1974) eller meget dårlige reproduktionsresultater (Koskinen et al., 2008). Derudover påvirkes også kuldstørrelsen hos førsteårstæver af et lavt protein niveau (26 % af OE fra protein), men kun hvis også indholdet af essentielle aminosyrer er lavt (Skrede, 1978). Tildeling af foder med lavt indhold af protein og eller energiindhold i hele eller dele af drægtighedsperioden har hos mink (Clausen, 2008), rotter og får vist sig at påvirke fødselsvægten og i nogle tilfælde kropsvægten generelt senere i livet (McMillen & Robinson, 2005). Derudover er der fundet en sammenhæng mellem lav fødselsvægt og eksempelvis type 2 diabetes, fedme og forhøjet blodtryk. Studier med rotter har vist, at ernæringen i drægtigheden ikke kun har betydning for den efterfølgende generation, men fejlernæringen i fosterstadiet kan forårsage ændringer i fødselsvægt og metabolisme i de efterfølgende generationer (Pinheiro et al., 2008, Zambrano et al., 2005). Formålet med studiet var at undersøge om en restriktiv protein tildeling de sidste 17.9 ± 3.6 dage af drægtigheden påvirkede reproduktionsresultater og fødselsvægten for afkommet. Yderligere var formålet at undersøge om tævehvalpe fra mødre, der i sendrægtigheden havde været tildelt foder med lavt proteinindhold, var påvirkede af proteinrestriktionen i fosterstadiet i forbindelse med efterfølgende første drægtighed og laktationsperiode, og om ændringer i genekspression af nøgleleverenzymer forårsaget af det lave proteinindhold i foderet til mødrene blev videreført til næste generation på trods af tilstrækkelig proteintilførsel fra fødslen. Materiale og metoder Der blev over en to års periode udført 2 forsøg. Forsøg 1: Der blev anvendt 82 tæver, hvoraf halvdelen af tæverne blev fodret med en lav proteinblanding (LP), hvor fordelingen af OE fra henholdsvis protein, fedt og kulhydrat var på 14:51:35 % og den anden halvdel blev fodret med en kontrol blanding (AP), der indeholdt tilstrækkeligt protein med fordelingen af protein, fedt og kulhydrat af OE på henholdsvis 29:56:15% fra den 15. april og frem til hvalpning. Fodersammensætningen ses i Tabel 1. Fra hvalpning og indtil fravænning blev tæverne (F 0 -generationen) fodret med ordinært farmfoder. Goldprocent, kuldstørrelse og hvalpevækst blev registreret. Derudover blev 12 tæver i 29

drægtigheden og 10 tæver i de første 4 uger af laktationen målt i balance og respirationsundersøgelser. Der blev desuden udtaget levervæv fra 16 tæver og deres fostre til bestemmelse af genekspressionen for glukose-6-phosphatase (G-6-pase), Phosphoenol-pyruvate Carboxykinase (PEPCK), pyruvate kinase (PKM 2 ) og fruktose-1,6-bifosfatase (Fru-1,6-P 2 ase). Forsøg 2: Otteogfyrre førsteårstæver, F 1 -generation afkom fra forsøg 1, blev anvendt i denne undersøgelse. De 24 af førsteårstæverne havde været udsat for lavt proteinniveau de sidste 17.9 ± 3.6 dage af fosterstadiet (FLP1) og de resterende 24 tæver, kontrol gruppen, havde fået tilstrækkeligt protein (FAP1) gennem hele fosterstadiet. Hele F 1 -generationen (FLP1 og FAP1) blev fodret med ordinært farmfoder fra fravænning og frem. Tæverne (24 FLP1 og 24 FAP1) blev parret (1+9) med hanner, der ikke havde været udsat for nogen form for fejlernæring under deres opvækst. Ud af de 48 førsteårstæver (F 1 -generation) blev 40 tæver anvendt til at registrere reproduktionsresultater og hvalpevækst (F 2 -generation, FLP2 og FAP2). Både tæver (F 1 -generation) og deres afkom (F 2 -generation) blev vejet en gang ugentligt fra fødsel og indtil hvalpene var 28 dage gamle. Der blev udført balance og respirationsforsøg med 16 tæver, 8 fra hver behandling (FLP1 og FAP1), i den første og sidste tredjedel af drægtigheden. Efter hvalpning indgik 16 tæver (8 FLP1 og 8 FAP1) og deres afkom (F 2 -generationen, 6 hvalpe i hvert kuld) i balance og respirationsforsøg i anden og fjerde uge af laktationen. Otte tæver (F 1 -generation) blev aflivet sidst i drægtigheden til bestemmelse af genekspression i levervæv hos både tæver og fostre. 30

Tabel 1. Fodersammensætning og kemiske analyser af de to diæter i forsøg 1. Diet AP LP Sammensætning (g/kg) Frisk kylling 600 250 Kartoffelmospulver 40 70 Havregryn 40 100 Fiskemel 150 70 Sukkerroesnitter 30 30 Majsstivelse 40 150 Majsolie 60 100 Vitamin og mineral blanding 3 3 Vand 37 227 Kemisk sammensætning Tørstof (TS), g/kg 446 386 Aske, g/kg TS 85 47 Råprotein, g/kg TS 423 212 Fedt, g/kg TS 291 269 Kulhydrater, g/kg TS 200 472 Brutto energi, MJ/kg TS 25.12 23.58 Omsættelig energi (OE), MJ/kg TS 19.35 18.49 Protein:fedt:kulhydrat ratio (% af OE) 29:56:15 14:51:35 Resultater og diskussion Den kontrol blanding (AP) der blev anvendt i forsøg 1 havde et indhold på 29 % af OE fra protein, hvilket er en smule lavere end anbefalingerne på 35 % af OE fra protein (NRC, 1982). På trods af dette anses AP blandingen dog for at indeholde tilstrækkelige mængder protein, da de proteinkilder der er anvendt i foderblandingen var af god kvalitet og resulterede dermed i en bedre aminosyre sammensætning end foder baseret på konventionelle foderstoffer. Reproduktionsresultater Det var forventet at fodring med et lavt protein niveau de sidste 17.9 ± 3.6 dage af drægtigheden ville påvirke reproduktionsresultaterne hos tæverne. Det lave proteinniveau i sendrægtigheden førte til flere golde tæver end blandt kontrol gruppen (Forsøg 1, Tabel 2). Dette er i overensstemmelse med tidligere fundne resultater hvor en proteinmængde der varierede fra 20 til 52 % af OE fodret til mink tæver fra den 6. april til den 26. april førte til flere golde tæver 31