ÅRHUS KOM MUN E. MAG I STRAT E NS 2. AFDELI NG Side 1 Til Århus Byråd via Magistraten Den J.nr. Sagsbehandler Telefon INDSTILLING 25. marts 2004 01.10A23/SA/00/02284-039 Søren Merrald 8940 2725 Bygningsforbedringsudvalg. Beretning og regnskab 2003. 1. Resume Bygningsforbedringsudvalget skal ses som et supplement til de øvrige byfornyelsestiltag i Århus, herunder særligt reglerne om (støttet) boligforbedring af utidssvarende boliger og reglerne om aftalt boligforbedring. Byrådet vedtog i sit møde den 30. august 2000 at oprette et bygningsforbedringsudvalg efter byfornyelseslovens bestemmelser. Bygningsforbedringsudvalget består af 5 medlemmer. 2 kommunale repræsentanter og 3 medlemmer til varetagelse af henholdsvis grundejer-, lejer- og bevaringsinteresser. Derfor udpegede byrådet ved samme lejlighed udvalgets 5 medlemmer for resten af byrådsperioden. Bygningsforbedringsudvalget har afholdt 7 møder i 2003. Som det fremgår af beretning og regnskab er der i 2003 behandlet 24 ansøgninger. Heraf er 8 ansøgninger tilbudt et samlet støttebeløb på 1.405.000 kr. 5 sager er afsluttet med godkendt regnskab, og der er i 2003 udbetalt lån på i alt 1.290.200 kr, hvoraf statens andel er 50%. De resterende sager forventes afsluttet i foråret 2004. Ejeres selvfinansiering forventes at blive i alt ca. 5,3 mio. kr, hvilket svarer til 79% af ombygningsudgifterne.
Side 2 Beretning og regnskab 2003 er godkendt af Bygningsforbedringsudvalget, den 17. marts 2004, og indstilles til godkendelse af Byrådet. 2. Tidligere beslutninger STADSARKITEKTENS Byrådet har gennem KONTOR vedtagelse af indstillingen TELEFON om Den nye byfornyelseslov 8940 og de BYFORNYELSESAFDELINGEN 2740 KALKVÆRKSVEJ kommunaløkonomiske 10, 4. ETAGEkonsekvenser, den 2. februar TELEFAX2000, afsat finansiering 8940 til en eventuel POSTBOKS oprettelse 539 af. et 8100 bygningsforbedringsudvalg. ÅRHUS C 2742 E-MAIL Århus Byråd vedtog den 30. august 2000 at oprette sa@aarhus.dk et bygningsforbedringsudvalg. Ved samme lejlighed blev medlemmerne udpeget og aktivitetsniveauet fastlagt for resten af byrådsperioden. Århus Byråd vedtog den 22. maj 2002 beretning og regnskab 2001 samt udpegning af medlemmer for en ny 4-årig valgperiode. Århus Byråd vedtog den 2. april 2003 beretning og regnskab 2002 3. Beskrivelse af indstillingen 3.1. Bygningsforbedringsudvalg Ordningen har til formål at tilskynde og påvirke private bygningsejere til istandsættelse og forbedring af deres ejendomme i overensstemmelse med bygningens oprindelige arkitektoniske udtryk og gode håndværkstraditioner samt at styrke det visuelle miljø. Renoveringer efter denne ordning vil derfor være langt mere synlige i gadebilledet end andre byfornyelsestiltag. Ordningen giver mulighed for at give støtte til istandsættelse på en smidig, målrettet og administrativt ubureaukratisk måde. 3.2. Anvendelsesområde Følgende bygninger er omfattet af bygningsforbedringsudvalgets støtteområde:
Side 3 Fredede og bevaringsværdige bygninger, der helt eller delvis anvendes til beboelse. I landsbyer (med op til 1000 indbyggere) og landdistrikter - bygninger, der helt eller delvis anvendes til beboelse, herunder fredede og bevaringsværdige - forsamlingshuse og andre bygninger med lignende anvendelse. Der vil således kunne opnås støtte til følgende typer ejendomme: - enfamiliehuse - tofamiliehuse - beboelsesejendomme - blandet ejendom (bolig og erhverv) - forsamlingshuse og lignende. Der kan ydes støtte til både private beboelsesejendomme, andelsboliger, almene boliger, kommunale boliger og statslige boliger. De bevaringsværdige bygninger er udpeget i kommuneplanen og er kategoriseret i 1-4 (SAVEregisteret). 3.3. Støtteberettigede arbejder Der ydes udelukkende støtte til istandsættelse af bygningers klimaskærme samt afhjælpning af kondemnable forhold. Det er en betingelse, at istandsættelsen sikrer og øger bevaringsværdien af de udvendige bygningsdele. Der kan således opnås støtte til reparation, udskiftning eller fornyelse af følgende bygningsdele: - tage, herunder tagrender og skorstene, kviste, tårne og ovenlys - ydermure, herunder facadeudsmykning og arkitektoniske detaljer - vinduer, herunder opsætning af indvendige forsatsrammer og koblede rammer
Side 4 - døre og porte - karnapper, altaner, verandaer og udestuer, der er en del af den oprindelige bygning - fundamenter, herunder kældernedgange og stenpikning under tagdryp - indgangspartier, herunder udvendige adgangstrapper. Et af målene med bygningsforbedringsudvalgets virksomhed er at tilskynde ejere til at istandsætte bygningerne med materialer og efter metoder, der er i overensstemmelse med bygningens oprindelige karakter. Derfor er det et krav, at istandsættelse udføres på en sådan måde, at bygningens bevaringsværdi opretholdes eller forøges. Dette krav gælder alle bygninger, der får støtte fra bygningsforbedringsudvalget, også bygninger i landsbyer og i landdistrikter, der ikke er kategoriseret som bevaringsværdige. For at sikre bevaringsværdien kan udvalget stille arkitektoniske, miljømæssige og udførelsesmæssige betingelser for støtten. Ejeren kan få rimelige udgifter til faglig bistand fra en arkitekt eller anden tekniker optaget som en støtteberettiget udgift med henblik på at sikre, at istandsættelsen kan leve op til udvalgets krav. 3.4. Støttemidler De midler, der stilles til rådighed for udvalget, kommer fra kommunen, staten og private bidragydere. De kommunale og statslige midler trækkes på kommunens investeringsramme til byfornyelse og må højst udgøre 2/3 af de samlede støtteberettigede udgifter. De private bidrag foreslås finansieret med mindst 1/3 af de samlede støtteberettigede udgifter fra den enkelte ansøger. De kommunale og statslige midler ydes som rente- og afdragsfrie lån til ejeren. Lånet udstedes mod personlig hæftelse og sikres ved tinglyst pant i ejendommen. Som udgangspunkt forfalder lånet til
Side 5 fuld og hel indfrielse ved ejerskifte. Lånets størrelse fastsættes af bygningsforbedringsudvalget efter ansøgning og en konkret vurdering i de enkelte sager. Økonomisk hører bygningsforbedringsudvalget under kommunen. Den enkelte kommunalbestyrelse beslutter selv på baggrund af de lokale forhold, hvor stor en del af kommunens investeringsramme til bygningsfornyelse, den ønsker at stille til rådighed for bygningsforbedringsudvalget. 3.5. Beretning og regnskab 2003 Som det fremgår af vedlagte beretning og regnskab har bygningsforbedringsudvalget afholdt 7 møder i 2003. Der er behandlet 24 ansøgninger. Heraf er 8 ansøgninger tilbudt et samlet støttebeløb på 1.405.000 kr. 5 sager er afsluttet med godkendt regnskab, og der er i 2003 udbetalt lån på i alt 1.290.200 kr, hvoraf statens andel er 50%. De resterende sager forventes afsluttet i foråret 2004. Ejeres selvfinansiering forventes at blive i alt ca. 5,3 mio. kr, hvilket svarer til 79% af ombygningsudgifterne. 4. Økonomiske konsekvenser Godkendelse af beretning og regnskab medfører ingen økonomiske konsekvenser. 5. Konsekvenser i forhold til mål Århus Byråd vedtog på sit møde den 30. august 2000 at oprette et bygningsforbedringsudvalg. Ved samme lejlighed blev der meddelt en årlig anlægsbevilling til udvalgets aktiviteter og der blev i den forbindelse redegjort for konsekvenser i forhold til mål. En vedtagelse af denne indstilling vurderes ikke at have yderligere konsekvenser i forhold til mål. 6. Beslutningspunkter
Side 6 Magistratens 2. Afdeling indstiller, 1. at beretning og regnskab 2003 godkendes. Poul B. Skou / Ole Østergaard Bilagsfortegnelse: Beretning og regnskab 2003, vedlagt originalsagen/+ elektronisk