REFERAT Arbejdsmiljømøde for alle Arbejdsmiljørepræsentanter DSR, kreds Midtjylland Vest Dato: 06.12 2010 Til stede: Anna Kathrine Aagaard, Bente Jensen Ib, Bodil Jakobsgaard, Hanne Rudmose, Ingrid Brisson, Kirsten Holm Isager-Nielsen, Lisbeth Bjerager Lundby, Lone Tanderup, Referent: Kirsten Holmboe Dato for nyt møde: Torsdag den 3.3 2011 Oplys gerne andre AMiR om disse møder Dagsorden 1. Velkomst 2. Emne: Inspiration til arbejdsmiljøarbejdet i 2011, v. Kirsten Holmboe, DSR 3. ArbejdsmiljøNyt 4. Evt. Emne: Inspiration til arbejdsmiljøarbejdet i 2011 AM 2010 På Arbejdsmiljøkonferencen 2010, hvor der deltog 750 arbejdsmiljø professionelle, var der blandt mange plenum oplæg følgende, der peger på, hvad der er vigtigt at arbejde med for at skabe gode arbejdspladser - Ledelse af radikale forandringer v/ Lars B. Goldschmidt, direktør, DI Luk mangfoldigheden ind giv plads til hinandens mærkeligheder. Vi bruger udtrykket hvis du ikke kan lide lugten i bageriet, kan du bare gå Men hvorfor skal folk gå fordi de er anderledes og hvorfor skal de selv lugte sig frem? Lars Goldschmidt har bla skrevet bogen Harlekinledelse Harlekin er anvendt fordi han er Lean, robust, adræt, mangefarvet begreber, der kendetegner virksomheder der overlever. - Globale trends i arbejdsmiljøet v/ Hans Horst Konkolewsky, generaldirektør, The International Security Association Stort behov for nytænkning vi skal blive bedre til at tackle psykiske lidelser, fastholde syge medarbejdere og de ældre medarbejdere. Holistisk arbejdsmiljøarbejde det hele menneske. Se mange flere præsentationer på http://www.bamr.dk/1-334-praesentationer.html Regeringens mål for arbejdsmiljøet i 2020 er, at:
1. Antallet af alvorlige arbejdsulykker set i forhold til antallet af beskæftigede er reduceret med 25 procent DSR, Kreds Midtjylland anbefaler at I bla arbejder med: Indsats mod ulykker sikkerhedskultur Nærved ulykker Stikskader 2. Andelen af beskæftigede, der er psykisk overbelastede, er reduceret med 20 procent DSR, Kreds Midtjylland anbefaler at I bla arbejder med: Klarhed over rammer for arbejdet Klarhed over skal og kan opgaver Prioritering Ansvar for det mulige, informere ledelse, deltage i løsning - ikke ansvar for løsning Supervision og vejledning, fri-rum, pauser Kollega-skab, mentor ordning Obs nyansatte, udbrændte, ældre kolleger Personlig stress-mestring Sociale forhold på arbejdspladsen 3. Andelen af beskæftigede, der har muskelskeletoverbelastninger, er reduceret med 20 procent. DSR, Kreds Midtjylland anbefaler at I bla arbejder med: Forflytnings kurser/vejledning evig opmærksomhed på forflytning, indsats/kampagne Travlhed indflydelse på forflytning Bariatri Pladsforhold, senge, hjælpemidler Sundhedsfremme, motion, afspænding, sund kost - Årlig arbejdsmiljødrøftelse Som en del af ændringerne i Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed har Arbejdstilsynet nu beskrevet, hvad de forestiller sig skal indgå i den årlige arbejdsmiljødrøftelse. Se fakta-ark fra Arbejdstilsynet http://www.at.dk/da/temaer/arbejdsmiljoeorganisation/arbejdsmiljoedroeftelse.as px
- APV Forsøg at gøre APV processen hurtigere og mere effektiv Handlingsplaner status, justering Tidshorisont problemstillinger hurtige to do - lister, økonomi, undersøgelse Synlighed Inddrage kolleger i løsning, i prioritering Introduktion af studerende til arbejdsmiljøområdet Fra flere studerende oplyses, at de aldrig er blevet introducerede til hverken TR eller Arbejdsmiljørepræsentant i forbindelse med praktik. At ændre dette forhold er vigtigt for at påvirke de studerendes opmærksomhed på arbejdsmiljø og medvirke til at forebygge, at det især er de, der har lav anciennitet, der kommer ud for en arbejdsulykke Gensidig inspiration / videndeling Arbejdet med i 2010 vil arbejde med i 2011 Bodil Jakobsgaard, ØNH - Holstebro opfølgning på træf fra vinduer i ambulatoriet, etablering af stinkskabe i forbindelse med ombygning, deltaget i byggemøder, projektstart maj 2010 forventes færdig i uge 51, arbejdet med E-APV samt opfølgning på disse, projekt minus ledninger på gulv el-søjler, i øjeblikket temperaturen på det psykiske arbejdsmiljø, tilbud til personalet at afd.ledelsen vil give hepatitis vaccine 2011 pga fremtidig sammenlægning af ØNH Viborg og Holstebro vil der være en stor opgave i at forene de to kulturer samt følger efter afskedigelser, APB Hanne Rudmose, DKE Herning, E-APV, tøjudlevering, ledninger på OP-stuer, nyt OP-leje og lejringer 2011 gravidpolitik, Toxido database, E-APV, tunge døre Ingrid Brisson Møldrup/Tjele, nyvalgt AMiR, fået hævet opvaskemaskinerne på plejehjemmet, snavsetøjskurve forsynet med hjul og i god arbejdshøjde, indretning af kontor for sygeplejersker, indretning af omklædningsrum 2011 Få organiseret APV er på sygeplejersker, være lydhør for evt. stresssymptomer og hvad vi kan gøre, finde ud af arbejdsmiljøområdet Bente Ib, Viborg Kommune nyvalgt i foråret, AMiR udd. i efteråret, opstarte formelt samarbejde med leder, APV, voldsforebyggelse 2011 arbejde sammen med leder om arbejdsmiljøarbejdet, aftale møder og struktur, revidere håndbog, arbejdsmiljørunde
Anna Kathrine Aagaard, Øjenafd Viborg, opfølgning på E-APV, EPJ, psykisk arbejdsmiljø efter fyring af personale, varmeproblemer med mange apparater i rummene, diverse problemer med arbejdsstillinger på OP stuer og fotorum ved computere, EPJ 2011 psykisk arbejdsmiljø, øget aktivitet mindre personale, hele tiden fyringer / nedskæringer hængende over hovedet Lone Tanderup, Sundhedsplejen Skive, fyraftensmøde mhp klarhed over hvordan man kan få bedre psykisk arbejdsmiljø, Arbejdsmiljøuddannelse, flytning til nye lokaler, indretning flugtveje, brandsikkerhed, tiltag til støjreduktion i storrumskontor, her og nu arbejdsmiljøproblemer som mus og rengøring, forsøg på organisering af arbejdsmiljøarbejdet 2011 APV kontor/ biler / borgernes hjem, åbent hus, organisering og samarbejdsaftale i arbejdsmiljøgruppen, nedskæringer, ny IT, fortsat arbejde med psykisk arbejdsmiljø, stress, ny struktur i sundhedsplejen, nyt rådhusbyggeri, mange og tunge tasker, MED- uddannelse Kirsten Holm Isager-Nielsen, OP Herning, ledninger på operationsstuer, tunge døre, varmeproblemer på stuerne specielt om sommeren, E-APV, tøj-automater 2011 E-APV, forandringsprocesser Lisbeth Bjerager Lundby, Pædiatrisk Amb. Herning Sygehus Eco-rum, solafskærmning, vagtværelser, kuldestråling, rengøring, arbejdsforhold for sygeplejersker og sekretærer, LMU - arbejdsmiljøaftale 2011 Valg, arbejdsforhold efter besparelser, APV, ny lederrepræsentant i arbejdsmiljøgruppen, ny daglig leder ArbejdsmiljøNyt november 2010 Penge til arbejdsmiljø er hurtigt tjent ind igen LO har bedt COWI undersøge og sætte tal på, hvad et givet arbejdsmiljø koster en virksomhed, hvad det koster at rette op på det og hvor hurtigt investeringen er tjent hjem. Det konkluderes, at dårligt arbejdsmiljø årligt koster det danske samfund 64 mia kroner. Budskaberne i rapporten Arbejdsmiljø set med virksomhedsøkonomiske briller er meget klar Dårligt arbejdsmiljø betyder unødvendige omkostninger Mange af omkostningerne er skjulte i virksomhedernes regnskaber De skjulte omkostninger er større end de synlige Forbedringer betaler sig. De skjulte omkostninger handler om bla tab af produktivitet, kvalitets- og leveringsbrist, virksomhedens tid til at håndtere sygefraværet og arbejdsmiljøorganisationens opfølgning af det arbejdsmiljøproblem, der har ført til sygefraværet. De skjulte omkostninger er i nogle tilfælde 20 gange større end de synlige. Læs mere i UGEBREVET A4 nr 40 2010 og brug rapportens konklusioner i argumentationen for et bedre arbejdsmiljø.
http://www.ugebreveta4.dk/da/2010/201040/artikler/penge_til_bedre_arbejdsmiljoe_er_hurtigt_tjent_in d_igen.aspx Arbejdsmiljøorganisering Fra den 1.10 2010 er organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet på de enkelte arbejdspladser gjort mere fleksibel. Se Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed nr. 1181 af 15.oktober 2010. www.at.dk regler bekendtgørelser. Arbejdsmiljøorganisationen er delt i en strategisk og en operationel del, der som minimum stadig skal løse de samme opgaver som tidligere. Arbejdsmiljøorganisationens strategiske, dvs. overordnede opgaver 17. De strategiske, dvs. overordnede opgaver varetages af arbejdsmiljøudvalget, jf. dog 11. Stk. 2. Opgaverne består i at: 1. Planlægge, lede og koordinere virksomhedens samarbejde om sikkerhed og sundhed. Arbejdsmiljøudvalget skal forestå de nødvendige aktiviteter til beskyttelse af de ansatte og til forebyggelse af risici. 2. Gennemføre den årlige arbejdsmiljødrøftelse, jf. 9. 3. Kontrollere sikkerheds- og sundhedsarbejdet og sørge for, at arbejdsmiljøgrupperne orienteres og vejledes herom. 4. Deltage i udarbejdelsen af virksomhedens arbejdspladsvurdering, herunder inddrage sygefravær, under iagttagelse af gældende forebyggelsesprincipper, jf. bekendtgørelse om arbejdets udførelse. 5. Deltage i fastsættelse af arbejdsmiljøorganisationens størrelse, jf. 16. 6. Rådgive arbejdsgiveren om løsning af sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål og om, hvordan arbejdsmiljø integreres i virksomhedens strategiske ledelse og daglige drift. 7. Sørge for, at årsagerne til ulykker, forgiftninger og sundhedsskader samt tilløb hertil undersøges, og sørge for at få gennemført foranstaltninger, der hindrer gentagelse. Arbejdsmiljøudvalget skal en gang årligt udarbejde en samlet oversigt over ulykker, forgiftninger og sundhedsskader i virksomheden. 8. Holde sig orienteret om lovgivning om beskyttelse af de ansatte mod sikkerheds- og sundhedsrisici. 9. Opstille principper for tilstrækkelig og nødvendig oplæring og instruktion, tilpasset arbejdsforholdene på virksomheden og de ansattes behov, samt sørge for, at der føres stadig kontrol med overholdelse af instruktionerne. 10. Rådgive arbejdsgiveren om virksomhedens kompetenceudviklingsplan, jf. 39. 11. Sørge for udarbejdelse af en plan over arbejdsmiljøorganisationens opbygning med oplysning om medlemmer, og sørge for, at de ansatte bliver bekendt med planen. 12. Medvirke aktivt til en samordning af arbejdet for sikkerhed og sundhed med andre virksomheder, når der udføres arbejde på samme arbejdssted.
Stk. 3. Når arbejdsmiljøudvalget rådgiver arbejdsgiveren, og arbejdsgiveren ikke følger rådet, har arbejdsmiljøudvalget ret til en begrundelse herfor inden for 3 uger. Arbejdsmiljøorganisationens operationelle, dvs. daglige opgaver 18. De operationelle, dvs. daglige opgaver udføres af arbejdsmiljøgruppen inden for den del af virksomheden, som arbejdsmiljøgruppen dækker, jf. dog 11. Stk. 2. Opgaverne består i at: 1. Varetage og deltage i aktiviteter til beskyttelse af de ansatte og til forebyggelse af risici. 2. Deltage i planlægning af sikkerheds- og sundhedsarbejdet og deltage i udarbejdelsen af arbejdspladsvurderingen, herunder inddrage sygefravær, under iagttagelse af gældende forebyggelsesprincipper, jf. bekendtgørelse om arbejdets udførelse. 3. Kontrollere, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige. 4. Kontrollere, at der gives effektiv oplæring og instruktion tilpasset de ansattes behov. 5. Deltage i undersøgelse af ulykker, forgiftninger og sundhedsskader samt tilløb hertil og anmelde dem til arbejdsgiveren eller dennes repræsentant. 6. Påvirke den enkelte til en adfærd, der fremmer egen og andres sikkerhed og sundhed. 7. Virke som kontaktled mellem de ansatte og arbejdsmiljøudvalget. 8. Forelægge sikkerheds- og sundhedsmæssige problemer, som arbejdsmiljøgruppen ikke kan løse, eller som er generelle for virksomheden, for arbejdsmiljøudvalget. Arbejdstilsynet har endvidere beskrevet Arbejdsgiverens pligter, den nye arbejdsmiljøuddannelse, samt lavet en guide til den årlige arbejdsmiljødrøftelse. Disse blev udleveret og kan desuden findes på www.at.dk under temaer arbejdsmiljøorganisation. To udsagn om de ændrede regler fra professor Per Langaa Jensen, DTU Den ændrede organisering kan kun komme til at virke, hvis der er nogen ude på virksomhederne, der synes at det er en god idé at have et ordentligt arbejdsmiljø Man skal have næse for hvordan man får indflydelse på de beslutninger, der vedrører arbejdsmiljøet. Det kræver at man er god til at indgå alliancer, forstår spillereglerne i virksomheden og kan komme i dialog med både medarbejdere og ledere samt arbejdsmiljøorganisationens repræsentanter DSR Kreds Midtjylland opfordrer tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter til at deltage aktivt og engageret i debatten om hvordan arbejdsmiljøarbejdet skal organiseres på de enkelte arbejdspladser. Diskuter eks.
Hvad vil styrke arbejdsmiljøarbejdet på jeres arbejdsplads? Passer jeres nuværende organisering til det? Hvilke konsekvenser vil det få for det samlede arbejdsmiljøarbejde, hvis I bliver færre arbejdsmiljørepræsentanter? Er der forskel på om man er valgt repræsentant eller man er ansat arbejdsmiljøkonsulent? Fordele / ulemper? Har det betydning om arbejdsmiljøarbejdet er den største del af repræsentantens arbejde eller en del af arbejdet? Fordele / ulemper? Mobning Hotline, Arbejdstilsynet Siden april 2010 har Arbejdstilsynets nye mobbe-hotline været med til at skabe fokus på problemet mobning på arbejdspladserne. Hotlinen giver mobningsramte, pårørende, virksomheder og vidner til mobning mulighed for at henvende sig med deres problemer anonymt. Opkaldene besvares af specialister indenfor mobning og psykisk arbejdsmiljø. Man kan komme i kontakt med Hotline indenfor Arbejdstilsynets almindelige åbningstid fra kl. 8 16, fredag til kl 15. på tlf 7012 1288. Forekomst af mobning En nyere dansk undersøgelse viser: at 1.6 % af den arbejdende befolkning har følt sig mobbet dagligt eller ugentligt inden for et år. At 6,7 % har følt sig mobbet månedligt eller flere gange inden for et år. Mobning rammer både mænd og kvinder og i alle aldre og det ser ud til at arbejdspladser med begge køn ansat har mindre mobning end arbejdspladser domineret af et køn. Mobning forekommer hyppigst på arbejdspladser, hvor man arbejder med ting (værktøj) eller med klienter, patienter eller elever. 71 % siger at de bliver mobbet af deres kolleger, mens 32 % bliver det af deres leder, 6 % bliver mobbet af en underordnet og 11 % bliver mobbet af klienter, patienter eller elever. Når Arbejdstilsynets mobnings-hotline modtager et opkald fra en mobningsramt, er det ofte en medarbejder inden for omsorgsfagene, som de får i røret. Mange sygeplejersker, lærere og pædagoger føler sig nemlig så hårdt ramt af mobning på arbejdspladsen, at de føler sig nødsaget til at søge rådgivning hos den særlige mobnings-hotline, som Arbejdstilsynet åbnede i april i år. Og det er både yngre som ældre medarbejdere, som føler sig mobbet, når de er på job. Årsagerne til mobningen er dog forskellig for de to grupper medarbejdere, forklarer leder af hotlinen, Karsten Bach Christensen. De nyansatte løber typisk ind i, at der er uklarhed omkring roller og ansvar på arbejdspladsen. Så kommer de til at stikke næsen for langt frem, der bliver en konflikt, og det fører til mobning. De garvede medarbejdere, vi hører fra, har derimod ofte haft mange år på
arbejdsmarkedet uden problemer, men så kan en omstrukturering, en ny leder eller nye arbejdsopgaver pludselig få mobning til at opstå, siger han til Magasinet Arbejdsmiljø, og forklarer om opgaven for mobbe-hotlinen: Mange af de mennesker, der ringer til os, har prøvet alt muligt og været gennem nogle lange opslidende forløb. Derfor handler det om, at vi tager dem alvorligt, lytter og kommer med gode råd. Vi er primært et tilbud om samtale. Men vi gør meget ud af at forklare, at vi ikke er en livline. For problemet skal jo løses ude på arbejdspladsen, siger han. Forebyggelse af mobning En rammeaftale om mobning og vold fra EU der siger at virksomheder må have en tydelig erklæring om at chikane og vold ikke tolereres - betød at vi ved overenskomst 2008 fik lavet en dansk aftale om trivsel og sundhed, hvor parterne på arbejdspladserne forpligter hinanden til at arbejde med vold, mobning og chikane. I den står i 12 Indsats mod vold og chikane MED aftaler retningslinjer for den samlede indsats for at identificere, forebygge og håndtere problemer ifm. vold, mobning og chikane på arbejdspladsen - Senest 1. april 2010 ellers fastlægger ledelsen ensidigt retningslinjerne Udviklingsretning for Arbejdsmiljørepræsentanter I forlængelse af at Udviklingsretning for arbejdsmiljørepræsentanter blev vedtaget på DSR s kongres i maj 2010 behandles en handlingsplan for aktiviteter som følge heraf på Hovedbestyrelsesmøde i december. Handlingsplanen kommer bla til at omhandle Arbejdsmiljørepræsentanternes kompetenceudvikling, vilkårsaftaler, mulighed for opbygning af netværk og sparring med kredsene. DSR Kreds Midtjylland vil justere vores handlingsplan for samarbejde med arbejdsmiljørepræsentanterne og øvrige arbejdsmiljøaktiviteter efter den centrale handlingsplan. Natarbejde og kræft Siden slutningen af 2007 er sager om brystkræft efter 20 30 års natarbejde med minimum én nattevagt pr uge blevet behandlet konkret i Erhvervssygdomsudvalget. 90 sager er indstillet til godkendelse ad den vej. Lidelsen er nemlig endnu ikke optaget på fortegnelsen over Erhvervssygdomme, fordi Arbejdsskadestyrelsen endnu ikke har fundet, at der er tilstrækkeligt bevis for sammenhængen mellem brystkræft og natarbejde. Forskellige udredninger fra arbejdsmedicinere har i de senere år vist forskellige resultater mhp en evt. sammenhæng. Senest har en længeventet rapport fra IARC Det Internationale
Kræftforskningscenter under FN vist at der på baggrund af dyreforsøg og epidemiologiske studier er en sandsynlig sammenhæng mellem natarbejde og kræft. Denne rapport anerkender Kræftens Bekæmpelse, men Arbejdsskadestyrelsen har alligevel besluttet, at der skal laves endnu en udredningsrapport inden man træffer endelig beslutning. Udredningsopgaven udbydes gennem Arbejdsmiljøforskningsfonden og forventes færdig i 4. kvartal 2011. Imens vil arbejdsskadesager om brystkræft efter mange års natarbejde fortsat blive forelagt for Erhvervssygdomsudvalget til en konkret vurdering. For DSR s medlemmer betyder det, at det fortsat er uhyre vigtigt at anmelde brystkræft efter mange års natarbejde som en erhvervssygdom og at kunne dokumentere de mange års natarbejde via lønsedler, kalenderoptegnelser mm Det er svært at undgå tanken at der for alvor er gået politik i sagen! Arbejdsskadestyrelsen har gennemgået en række arbejdsskadesager efter plejearbejde for at finde ud af om der i plejearbejde er belastninger, som kan give sygdomme i hånd, arm og skulder og om disse belastninger opfylder betingelserne i erhvervssygdomsfortegnelsen. Resultatet er, at de fysiske belastninger i plejearbejde ikke opfylder betingelserne for, hvornår en påvirkning kan medføre sygdom i den øverste del af bevægeapparatet. De nu gældende kriterier kræver belastninger svarende til kraftbetonet, repetitivt udbeningsarbejde hos slagteriarbejdere. Information - Kommuner NFA Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø har tre gange i perioden 2005 2008 udsendt spørgeskema til 10.000 medarbejdere i ældreplejen i forbindelse med projektet Arbejde i ældreplejen. Formålet er at undersøge arbejdsmiljø, helbred og trivsel i den danske ældrepleje. 34 forhold er undersøgt 26 forhold er uændrede, hvilken være både godt og skidt. Undersøgelsen viser dog at der fortsat er brug for forbedringer! 25 % af medarbejderne i ældreplejen angiver, at have smerter i lænderyg, nakke og skuldre i mere end 30 dage om året. I 2008 oplever færre medarbejdere høj trivsel end de gjorde i 2005 I 2008 tilkendegiver flere, at de er udsat for uønsket seksuel opmærksomhed end der var i 2005. I 2008 anfører flere medarbejdere i ældreplejen at de har mindre indflydelse på deres arbejde end lønmodtagere generelt i DK gør. Positive ændringer fra 2005-2008 færre medarbejdere oplever højt arbejdstempo
flere oplever ofte eller meget ofte arbejdsglæde, høj ledelseskvalitet og høj grad af involvering i arbejdspladsen flere anvender hjælpemidler i forbindelse med forflytning og færre medarbejdere har mere end 10 forflytninger pr dag Information - Sundhedsplejen Kredsen har det seneste år oplevet flere henvendelser fra ansatte i sundhedsplejen i forskellige kommuner. Henvendelser med baggrund i ønske om hjælp i forbindelse med anmeldte arbejdsbetingede lidelser og / eller deltagelse i kredsens selvhjælpsgrupper. Problematikker der berøres ved henvendelserne er: Arbejdspres fordelingsnøglen på årsplan synes for ufleksibel og ikke retfærdig, manglende sekretærhjælp, nye tiltag som barselsbesøg presses ind information om tiltag mangler, årsplaner meget ambitiøse burde måske være kvartalsplaner i stedet? Elektronisk journal tager meget tid og fungerer utilfredsstillende Mgl anerkendelse føler sig ikke hørt, belastninger gøres til et individuelt problem frem for et fælles problem, mgl afstemning af forventninger fra leder, for få/ingen frirum hverken fagligt eller socialt. Nyansatte mgl. afklaring af forventninger, støtte, ansættelsesbrøk Langtidssyge, belastede kolleger kan bevirke psykisk dræning af hele gruppen, den enkelte kommer for langt ud, fordi der handles for sent Arbejdstilsynet har i foråret 2010 endvidere besøgt Sundhedsplejen i både Ringkøbing-Skjern Kommune og i Herning kommune og vurderet, at arbejdet som sundhedsplejerske i kommunen udsætter medarbejderne for en sikkerheds- og sundhedsmæssig risiko. Utilstrækkelig forebyggelse af stor arbejdsmængde og tidspres forøger medarbejdernes risiko for at få stress og stressrelaterede sygdomme som angst, depression, og hjertekarsygdomme. Kredsen benytter en hver given lejlighed til at påpege disse for sundhedsplejersker negative forhold og Kredsens ønske om samarbejde om løsning af problemerne. Information Hospitaler og psykiatri, Kommuner FTF har i forbindelse med de mange planer om nybygning af eks sygehuse lavet et notat, der belyser hvilken rolle man som arbejdsmiljørepræsentant har i arbejds- og styregrupper ved nybyggeri. Notatet gennemgår hvilke regler der er på området, hvordan samarbejdet med bla Arbejdstilsynet bør foregå og at der skal afsættes den fornødne tid og de nødvendige ressourcer til at arbejdsmiljøorganisationen kan bidrage til projektets gennemførelse, eks ved også at deltage i kurser eller anden form for oplæring i større byggeprojekter. Notatet er vedhæftet som fil