Omlægning af klubområdet Lovgivning Jf. dagtilbudsloven skal byrådet sikre, at dag-, fritids- og klubtilbud m.v. medvirker til udmøntningen af kommunens sammenhængende børnepolitik. Klubtilbud m.v. indgår i kommunens generelle fritidstilbud til større børn og unge og aktiviteterne i tilbuddene skal afspejle målgruppens alder og bredde. Byrådet skal sørge for det nødvendige antal pladser i fritids- og klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud, og denne forpligtelse anses for opfyldt, når pladserne stilles til rådighed i det tidsrum, hvor kommunens elever i folkeskolen har behov herfor. Klubtilbud samt andre socialpædagogiske fritidstilbud kan etableres som institutioner eller i andre organisationsformer. Klubtilbud og andre socialpædagogiske fritidstilbud skal i samarbejde med børnene og de unge skabe aktiviteter og samværsformer, der fremmer den enkeltes alsidige udvikling, selvstændighed og forståelse for demokrati. Klubtilbud m.v. skal som led heri bidrage til, at udvikle børn og unges evne til at indgå i forpligtende relationer og fællesskaber. Klubtilbud m.v. skal ydermere give større børn og unge kendskab til øvrige aktivitets-, kultur- og fritidstilbud, så børnene og de unge bliver i stand til selv at tilrettelægge deres fritidsliv, når de ikke er i klubtilbud m.v., samt støtte de større børn og unge i deres fremtidige muligheder på uddannelsesområdet og på arbejdsmarkedet. Ministersvar fra Ellen Trane Nørby af 11-02-2016 vedr. forsyningsforpligtelsen på klubområdet Forsyningsforpligtelsen på klubtilbudsområdet kan opfyldes ved, at større børn og unge tilbydes en plads i et kommunalt, selvejende eller privat klubtilbud eller andet socialpædagogisk klubtilbud. Herudover kan kommunalbestyrelsen udbyde et andet alderssvarende tilbud efter anden lovgivning f.eks. klubtilbud efter ungdomsskoleloven og folkeoplysningsloven eller andre fritidstilbud til større børn og unge, f.eks. skolefritidsordning. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at sikre, at der i kommunen findes de nødvendige tilbud. Kommunalbestyrelsen kan fx opfylde sine forpligtelser ved at indgå samarbejde med foreninger, organisationer med videre og herved etablere private klubtilbud med kommunalt tilskud. Såfremt der ikke eksisterer private initiativer i kommunen, skal kommunen på anden vis sikre udbuddet af pladser i fritids- og klubtilbud. Det er op til en lokal beslutning i den enkelte kommune, i hvilket omfang forsyningsforpligtelsen skal opfyldes ved pladser i skolefritidsordninger, fritidshjem eller klubber. Hvis en kommunalbestyrelse vurderer, at forsyningsforpligtelsen kan opfyldes ved andre typer af tilbud end kommunale klubtilbud, er der altså lokal frihed til dette. Spørgsmålet om, hvorvidt Odense Kommune kan lukke klubberne på 4.-6. klassetrin, afhænger derfor af, hvilke andre tilbud, der er til aldersgruppen i kommunen. Kommunale beslutninger Formålsbestemmelse (maj 2008) Vedtagelse af lokal formålsbestemmelse, efter hvilken klubtilbuddet i Odense Kommune skal medvirke til at understøtte, at større børn og unge klædes på til at håndtere rollen som aktive medborgere, udvikler en 1
selvstændig identitet og styrkes i forhold til fremtidige muligheder på uddannelsesområdet, arbejdsmarkedet mv. Klubtilbuddene skal være præget af mangfoldighed og tilstræbe at kunne rumme alle typer af unge, have en særlig fokus på at medvirke til, at udsatte børn og unge har et fornuftigt fritidsliv, have overblik over hvad der sker i lokalområderne særligt efter skoletid samt have overblik over fritidstilbud i lokalområderne. Klubtilbuddet skal medvirke til at bringe større børn og unge, der helt eller delvist mangler et hensigtsmæssigt fritidsliv, ind i relevante tilbud, være et supplerende tilbud i forhold til andre fritidstilbud i lokalområderne samt medvirke til at udvikle og forankre nye relevante fritidsaktiviteter, der supplerer de eksisterende. Ny klubstruktur/fritidsspilfordeler (december 2011) Beslutning om ny klubstruktur, hvor samtlige fritids- og ungdomsklubber i Odense Kommune blev sammenlagt til én klubform under ungdomsskolerne og klubtilbuddet blev reduceret, effektiviseret og professionaliseret samtidig med en besparelse på 13%. I samme forbindelse skete en skærpelse af klubbernes funktion i lokalområdet, herunder som supplerende tilbud til foreningerne igennem en intensivering af arbejdet med fritidsspilfordelerrollen, inkl. en omstrukturering af det opsøgende arbejde. Fritidsvejledning Uden Grænser (maj 2015) Beslutning om at udvide konceptet til alle folkeskoler i Odense Kommune 2016-2018. Projektet har det særlige sigte at motivere, inkludere og fastholde udsatte børn og unge mellem 6 og 18 år i et aktivt og meningsfuldt fritidsliv. Klubtilbuddet i dag De 3 ungdomsskoler i Odense Kommune har hver én klub, som tilsammen består af 38 fritidsklubtilbud og væresteder for 10-13 årige. Herudover er der ungdoms- og temaklubtilbud, ungemiljøer og særlige aktivitetssteder for de 14-18 årige. Tilbuddene er fordelt på 51 matrikler og i varierende omfang, afhængig af behov og mulighed for samarbejder i lokalområdet, primært på skoler og i foreninger. I 2015 var 4.750 børn og unge tilmeldt de ordinære klubtilbud i Odense Kommune. Herudover retter flere aktiviteter, indsatser samt særlige projekter sig mod børn og unge, som ikke er indmeldt i klubberne og som dermed ikke er indeholdt i dette tal. Antallet af 10-18 årige i Odense Kommune var i 2015 ca. 16.700, og heraf har klubberne haft kontakt med op til 60%. Klubberne varetager desuden en rolle som fritidsspilfordeler, som bl.a. betyder, at klubområdet medvirker til at introducere større børn og unge, der helt eller delvist mangler et hensigtsmæssigt fritidsliv, til relevante fritidstilbud er et supplerende tilbud i forhold til andre fritidstilbud i lokalområderne medvirker til at udvikle og forankre nye relevante fritidsaktiviteter, der supplerer de eksisterende aktiviteter i lokalområdet Der er pt. en deltagerbetaling på 115,- kr. pr. måned (juli er betalingsfri) for fritidsklub (10-13 årige) samt brugerbetaling i ungdomsklub (14-18 årige). Klubberne havde samlet set et budget på 35 mio. kr. i 2015. Hertil kommer provenu fra deltagerbetaling, som i 2015 udgjorde 2,7 mio. kr. 2
Baggrund for ny struktur Klubområdet i Odense Kommune har gennem de senere år målrettet arbejdet for et større samarbejde med folkeskolerne. Samtidig har folkeskolerne jf. folkeskoleloven en forpligtelse til at samarbejde med f.eks. ungdomsskolen i forbindelse med Den åbne skole. Folkeskolereformen og den længere skoledag med understøttende undervisning og faglig fordybelse har betydet, at fritiden har fået en plads i skolen, og i Odense er der mange gode eksempler på partnerskabsaftaler omkring understøttende undervisning og fordybelsesprojekter med fokus på inklusion og fremme af fælleskaber. Samtidig har rollen som fritidsspilfordeler betydet, at klubtilbuddene igennem bl.a. inddragelse af deres store netværk, kan facilitere og være brobyggere mellem skole og lokalområde. På denne baggrund er det både oplagt og hensigtsmæssigt at tilpasse Odense Kommunes klubtilbud til folkeskolens nye rammer, struktur og faglighed og til børn og unges nye hverdag. Samtidig er det vigtigt at fastholde det stærke kendskab og den store tilknytning til lokalområdet, som klubberne har - bl.a. gennem samarbejdet med de frivillige foreninger. En tilpasning af klubtilbuddene i lyset af skolereformen foreslås at ske via en helt ny struktur for ungdomsskolernes klubber, samtidig med en mere fokuseret inddragelse af fritidspædagogikken i skoledagen. Tilpasningen medfører en nedlæggelse af klubtilbuddet i sin nuværende form, således at det samlede antal af aktivitetssteder reduceres væsentligt samtidig med, at kvaliteten i de tilbageværende tilbud øges. Herudover opbygges et øget og mere fokuseret samarbejde med folkeskolerne og dette samarbejde frigøres mere fra klubtilbuddenes fysiske placering end det er tilfældet i dag. Den fritids- og ungdomspædagogiske faglighed skal sættes i spil på flere arenaer og i forskellige læringsrum. Med den nye struktur for Odense Kommunes ungdomshuse til de ældste børn og unge, vil der kunne ske en direkte kobling til byrådets effektmål om, at Børn lærer mere og er mere kompetente med de underliggende mål om Børn og unges læring og Progression i børn- og ungegruppers udvikling, læring og trivsel, samt Flere borgere er betydningsfulde deltagere i fællesskaber. Ny struktur Målgruppe: SFO: 0.-4. klasse, med differentieret SFO-takst for 4. klasse. Kommunale fritidsaktiviteter: 11-18 årige børn og unge, således at børn i 5. klasse er omfattet. Fritidsvejledning uden grænser: 6-18 årige børn og unge i udsatte positioner. Opbygning: Den nye struktur bliver opbygget med 9-12 større ungdomshuse (arbejdstitel) fordelt i de 3 regioner. Ungdomshusene placeres med en rimelig geografisk spredning og ud fra lokale behov (det kunne eksempelvis være på Virkelyst, Planeten eller Diamanten). Der sker en tættere kobling end i dag til ungdomsskolernes fritidsundervisning og øvrige virksomhed, således at ungdomshusene kommer til være ramme for mangfoldige aktivitetstyper og indsatser. Hvor det er muligt vil lokaliteterne også kunne anvendes af andre ungdomsrelaterede brugere i lokalområdet. Hovedparten af ungdomshusenes tilbud vil foregå i selve huset. Herudover vil der, i begrænset omfang og med udgangspunkt i de enkelte ungdomshuse, gennemføres temabaserede strukturerede aktiviteter, workshops, læringsforløb og indsatser forskellige steder i lokalområderne overfor særlige målgrupper, der af forskellige årsager i første omgang har vanskeligt ved at bruge eller profitere af ungdomshusene eller foreningers tilbud. Der er tæt samspil og samskabelse med lokalområdet, herunder skoler, SSP, boligorganisationer, foreningslivet, frivillige sociale 3
organisationer og ikke mindst de unge. Fritidsspilfordelerindsatsen og Fritidsvejledning uden grænser (forebyggende indsats) fortsætter som hidtil, med udgangspunkt i de enkelte ungdomsskoler/ungdomshuse. Med nedlæggelse af klubtilbuddene og oprettelse af 9-12 ungdomshuse, samles og koordineres spredte faglige og pædagogiske kompetencer, ressourcer og muligheder. Der skabes dermed mulighed for større fleksibilitet, mere systematik samt bedre koordinering og samarbejde såvel i den enkelte ungdomsskole som mellem ungdomsskolerne i de 3 regioner. Der kan således skabes fagligt stærke og bæredygtige fritidstilbud, og der kan forventes synergieffekter og en effektivisering, som ikke tidligere har været mulig, pga. de mange spredte klubtilbud. Profil og pejlemærker: Profilen for ungdomshusene bliver Stærk fritid Stærke unge. Ungdomshusene har fokus på større børn og unges egen motivation, inddragelse, lyst, vilje og mulighed for at forfølge egne interesser, så de kan lykkedes i deres fremtidige tilværelse. Ungdomshusene arbejder med større børn og unges frie valg og behov for arenaskifte, så de på den måde kan opleve skiftende eller nye omgivelser og møde andre professionelle voksne. Ungdomshusene arbejder ud fra nedenstående pejlemærker: Forebyggelse Fællesskab Livsduelighed Samskabelse Odense Kommunes formålsbestemmelse vil skulle revideres i lyset af ovennævnte profil og pejlemærker samt i lyset af en ny struktur på området. Økonomi: Budgettet til klubområdet er 35. mio. kr. Der er fastsat en besparelse på 1,5 mio. kr. i forbindelse med den igangværende effektanalyse Effektiv brug af ungdomsskoler. I forbindelse med omlægningen af klubområdet (strukturtjek) estimeres et besparelsesprovenu på 6 mio. kr. Dette beløb indbefatter en omlægning af ledelsesstrukturen. Samtidig omprioriteres 2,5 mio. kr. fra klubrammen til ungdomsskolerammen med det formål, at ungdomsskolerne især i forbindelse med fritidsundervisningen mere fokuseret kan samarbejde med folkeskolerne om udmøntning af folkeskolereformen, f.eks. i forbindelse med Den Åbne Skole, valgfag og bevægelse. Herudover omprioriteres 3 mio. kr. fra klubrammen til SFO (4. klasse). Det betyder, at der samlet set sker en reduktion af klubrammen på 13 mio. kr. gældende fra januar 2017, hvoraf de 2,5 mio. kr. omprioriteres til ungdomsskolerammen. Hertil kommer, at klubområdet mister en indtægt på deltagerbetaling på ca. 2,7 mio. kr. Budget klubområdet (2017) Budget 2015 35.000.000 Effektiv brug af ungdomsskoler -1.500.000 Strukturtjek inkl. ledelsesomlægning -6.000.000 Omprioritering til ungdomsskolerammen -2.500.000 Omprioritering til SFO (4. klasse) -3.000.000 Samlet reduktion af klubrammen -13.000.000* Budget 2017 22.000.000 *Hertil tillægges 2,7 mio. kr. i mistet deltagerbetaling. Med omprioriteringer til SFO og ungdomsskolerammen sker således en netto besparelse på 7,5 mio. kr. 4
Betegnelsen fritids- og ungdomsklubber vil ikke længere blive anvendt i Odense Kommune. Således nedlægges de eksisterende 38 fritidsklubtilbud og væresteder samt de 27 ungdoms- og temaklubtilbud. Der etableres i stedet 9-12 ungdomshuse med fritidsaktiviteter for de 11 18 årige (børn fra 5. klasse). Samtidig foreslås, at fritidstilbuddet til børn til og med 4. klasse etableres i SFO-regi ved etablering af SFO2. Der vil ikke længere være tale om egentlige medlemsskaber for børn og unge, der i højere grad vil blive brugere af forskellige fritidsaktiviteter. Det foreslås derfor, at der ikke længere opkræves egentlig deltagerbetaling, men at der i stedet for opkræves brugerbetaling i forbindelse med deltagelse i særlige aktiviteter og udflugter. Konsekvenser ved en ny struktur, herunder oprettelse af SFO for 4. klasse på alle skoler Den nye struktur for det kommunale fritidstilbud betyder, at der skal etableres SFO for 4. klasse i folkeskoleregi, evt. sammen med 3. klasse. Elever i 4. klasser er mindre mobile end de større elever, og der eksisterer for disse elever desuden en forældreforventning om et mere traditionelt pasningstilbud. Etableringen af SFO2 muliggør fastholdelse af 4. klasses elever i et lokalt tilbud i nærområdet samtidig med, at der bliver mulighed for at retænke SFO-tilbuddet for 3. klasse. Der foreslås to modeller for etablering af SFO2 for 4. klasse: 1. SFO som den er i dag for 0.-3. klasse, med en udvidelse til 4. klasse 2. SFO2 som Den Åbne Skole for 4. klasse og evt. 3. klasse i samskabelse med lokalområdet og de kommunale ungdomshuse Forældrebetaling i forbindelse med SFO2 for 4. klasse foreslås sat til ca. 1.100 kr. Taksten foreslås lavere end SFO for 0.-3. klasse, da 4. klasse har en længere skoledag. Såfremt Børn- og Ungeudvalget ønsker at arbejde videre med tanken om SFO2, vil der på et efterfølgende udvalgsmøde blive præsenteret en mere detaljeret model herfor, indeholdende økonomi, pædagogiske overvejelser og nærmere fastlæggelse af målgruppe (eksempelvis overgang allerede i 3. klasse). Indsatsen i forbindelse med overgang fra SFO til klub fortsætter, med skift fra pasning til et mere frit tilbud uden fremmødekontrol, og med fokus på begyndende selvstændiggørelse og det frie valg af fritidsaktiviteter. Omstruktureringen af klubområdet til basis med 9-12 ungdomshuse, dvs. et færre antal tilbud og større afstand imellem dem, vil betyde mindre lokal dækning og synlighed samt et større krav om mobilitet hos børn og unge fra 5. klasse og opefter. Hermed bliver opgaven med at nå de unge også større, og nogle af de yngste børn må forventes at få vanskeligt ved at frekventere alle aktiviteter, ligesom udsatte unge formentlig vil være vanskelige at få til at flytte sig. Adgangen til fritidsaktiviteterne vil ikke blive oplevet ens i de forskellige lokalområder. Udfordringen med at få fritidsaktiviteterne gjort tilgængelige og attraktive for flest mulige børn og unge skal løses i samarbejde med bl.a. SFO og Fritidsvejledning uden grænser. Lukning af klubtilbuddene i lokalområderne betyder, at der ikke længere vil være klubtilbud på eller i nærheden af de fleste folkeskole. Det må forventes at give forældreopmærksomhed i de områder, hvor klubtilbuddene lukker - især i overgangen fra SFO til klub. Dette forventes dog i et vist omfang at blive tilgodeset ved oprettelse af SFO2 for 4. klasse på folkeskolerne. Nogle steder vil der være en anlægsmæssig udfordring mht. opbygning af eksisterende klubfaciliteter til ungdomshuse, og der vil være behov for, at der afsættes en økonomisk ramme til dette formål. 5