Socialudvalget - Svar på Spørgsmål 1 Offentligt Folketingets Socialudvalg Departementet Holmens Kanal 22 1060 København K Dato: 9. marts 2007 Under henvisning til Folketingets Socialudvalgs brev af 20. februar 2007 følger hermed socialministerens endelige svar på spørgsmål nr. 1 (SOU Alm. del). Tlf. 3392 9300 Fax. 3393 2518 E-mail sm@sm.dk THE/ J.nr. 2006-4679 Spørgsmål nr. 1: Ministeren bedes redegøre for de økonomiske konsekvenser af beslutningsforslaget sammenholdt med de gældende for forskellige typer af folkepensionister, herunder de pensionister, der ikke har pensionsopsparinger. Svar: I beslutningsforslaget nævnes følgende eksempler på ydelser, der foreslås afskaffet: - boligydelse, der i dag er højere for dem over 65 år end for dem under, - varmetillæg, der i dag er højere for dem over 65 år end for dem under, - helbredstillæg, der i dag er højere for dem over 65 år end for dem under, - nedslag i ejendomsværdiskat for folk over 65 år, - tilskud til praktisk hjemmehjælp og - mimrekort, hvor der i dag er et transporttilskud til folk over 65 år. De økonomiske konsekvenser af forslaget er skønnet ved hjælp af lovmodellen. I lovmodellen findes ikke oplysninger om transporttilskud til folk over 65 år ( mimrekort ) eller om tilskud til praktisk hjemmehjælp (hjemmeservice). Beregningerne nedenfor omfatter derfor ikke disse ydelser. Personligt tillæg er ikke blandt de ydelser, som er nævnt i. Da Velfærdskommissionen, som henviser til, foreslår personligt tillæg afskaffet, er det ved beregningerne forudsat, at dette også er s intention. Ved beregningen af den mulige forhøjelse af pensionstillægget indgår besparelsen ved at afskaffe personligt tillæg, varmetillæg og helbredstillæg. Da tillæggene udmåles individuelt i forhold til pensionistens konkrete udgifter, vil det ikke være muligt at vurdere den enkelte pensionists bruttotab ved denne del af omlægningen. Familietypeberegningerne nedenfor undervurde-
2 rer derfor tabene for personer med lave indkomster, som er de typiske modtagere af disse tillæg. I tabel 1 vises besparelsen ved at afskaffe følgende ydelser til folkepensionister: De særligt gunstige boligstøtte (boligydelse), nedslag i ejendomsværdiskat, personligt tillæg, varmetillæg og helbredstillæg. Tabel 1. Besparelse ved at afskaffe aldersbetingede ydelser til folkepensionister, 2007 Provenu (mio. kr.) 1. Boligydelse afskaffes og i stedet gives boligsikring 3.383 2. Nedslag i ejendomsværdiskat afskaffes 585 3. Afskaffelse af personligt tillæg og varme- og helbredstillæg* 1.169 4. I alt 5.137 Bruttoficering af 4. 8.394 = Ramme for forhøjelse af pensionstillæg 8.394 Kilde: Egne beregninger med pensions-/skattemodellen og boligstøttemodellen i Lovmodelsystemet og FFL07. *) Provenuet er skønnet pga. de samlede offentlige udgiftstal fra FFL07. Besparelsen på 8.394 mio. kr. kan finansiere en forhøjelse af pensionstillægget til alle folkepensionister på 11.000 kr. årligt, hvis forhøjelsen fordeles ligeligt på enlige, gifte og samlevende. Dette er forudsat ved familietypeberegningerne nedenfor. Da de enliges pensionstillæg i dag er godt dobbelt så stort som pensionstillægget til gifte og samlevende, ville en anden mulighed være at forhøje pensionstillæggene med den samme procent, således at forholdet mellem tillæggene ikke ændres ved omlægningen. Dette ville medføre, at forhøjelsen af de enliges pensionstillæg blev større end 11.000 kr. årligt, mens forhøjelsen af de gifte giftes/samlevendes pensionstillæg blev mindre end 11.000 kr. Familietypeberegningerne nedenfor vil i forhold til sidstnævnte model undervurdere de enliges gevinst og overvurdere deres tab, og overvurdere de giftes/samlevendes gevinst og undervurdere deres tab. Lejebolig Tabel 2 viser et groft skøn over effekten af forslaget for 3 forskellige pensionistfamilier i lejebolig. Alle 3 familier bor i samme størrelse lejlighed på 75 kvm. til en årlig husleje på knap 50.000 kr. og med en årlig varmeudgift på 7.800 kr. Det ses, at en enlig folkepensionist, som ikke har andre indtægter end ATP (19.340 kr.) udover den sociale pension, vil få sin disponible indkomst redu-
3 ceret med 17.512 kr. ved omlægningen. Et ægtepar, der tilsammen har pensionsindtægter på 150.000 kr. udover social pension og ATP (38.680 kr.), vil få en stigning i deres samlede disponible indkomst på 13.473 kr. Et ægtepar, som alene har supplerende pensionsindtægter i form af ATP (19.340), får en nedgang i den disponible indkomst på 6.162 kr. I det omfang pensionisterne har modtaget fx helbredstillæg, vil tabet ved omlægningen blive forøget med værdien af tillægget. Tilsvarende vil en gevinst blive reduceret. Tabel 2. Virkningen for pensionister i lejebolig, 2007 (+ : gevinst, - : tab) En pensionist med ATP Pensionistpar Med 1 ATP-pension Pensionistpar med 2 ATPpensioner og 1 privat pension Folkepension 126.236 137.240 189.920 211.928 151.680 173.688 ATP 19.340 19.340 19.340 19.340 38.680 38.680 Anden pension 150.000 150.000 Kapitalindkomst I alt 145.576 156.580 209.260 231.268 340.360 362.368 Indkomstskat 41.136 45.404 50.505 59.050 101.355 109.890 Varmetillæg 1) 2.688 -------- 1.572 ---- Boligstøtte 28.056 6.496 2) 25.548 7.495 2) Husleje 49.966 49.966 49.966 49.966 49.966 49.966 Disp.indkomst efter skat og boligudgift 85.218 67.706 135.909 129.747 189.039 202.512 Ændring ved forslag - 17.512-6.162 +13.473 Kilde: Egne beregninger med Finansministeriets familietypemode. 1) Årlig varmeudgift på 7.800 kr. 2) Når boligsikringen er højere for parret end for den enlige, skyldes det arealnormen den enlige får kun støtte til 65 kvm., mens parret for støtte til 75 kvm.
4 Ejerbolig. Tabel 3 viser et groft skøn over effekten af forslaget for 2 pensionistfamilier i ejerbolig. Begge boliger er huse erhvervet før 1. juli 1998 og med samme skattepligtige ejendomsvurdering efter skattestoppet, som antages at være 1,0 mio. kr. (den gennemsnitlige kvadratmeterpris for et parcelhus på 120 kvm. var for hele landet i 1. kvartal 2002 8.591 kr.). Det antages, at begge huse er gældfrie. Efter de gældende får pensionistparret et nedslag i ejendomsværdiskatten på 0,4 pct. af ejendomsvurderingen, dvs. 4.000 kr. Den enlige pensionist, som har en supplerende pensionsordning, får ikke nedslaget. Det er antaget, at den årlige varmeudgift er 10.000 kr. for begge boliger. Pensionistparret kan efter gældende modtage et varmetillæg på 3.156 kr. Det ses, at et folkepensionistægtepar, som ikke har indtægter udover den sociale pension og ATP (19.340 kr.), vil få en stigning i deres samlede disponible indkomst på 6.317 kr. En enlig pensionist, som har 250.000 kr. i privat pension udover social pension og ATP (19.340 kr.) vil få en stigning i sin disponible indkomst på 2.720 kr. Tabel 3. Virkningen for pensionister i ejerbolig, 2007 (+:gevinst) Pensionistpar med 1 ATPpension ATP og Enlig pensionist med privatpension. Regler Folkepension 189.920 211.928 59.424 66.168 ATP 19.340 19.340 19.340 19.340 Anden pension 250.000 250.000 Kapitalindkomst Varmetillæg 3.156 I alt 212.416 231.268 328.764 335.508 Indkomstskat 53.315 65.850 122.580 126.604 Heraf ejendomsværdiskat 2.800 6.800 6.800 6.800 Disponibel indkomst 159.101 165.418 187.133 189.853 Ændring ved forslag + 6.317 +2.720 Kilde: Egne beregninger med Finansministeriets familietypemodel. På baggrund af beregninger baseret på Lovmodellen skønnes det, at 1) godt 224.000 pensionister taber på omlægningen - i gennemsnit 7.700 kr. om året; 2) godt 556.000 pensionister vinder på omlægningen - i gennemsnit 5.300 --
5 kr. om året; og 3) ca. 65.000 pensionister berøres ikke økonomisk af omlægningen. Disse tal undervurderer antallet af personer, der taber ved omlægningen, da det som nævnt ikke har været muligt at medtage tabet ved bortfald af personligt tillæg, helbredstillæg og varmehjælp ved beregningen af konsekvenserne for den enkelte pensionist. Som nævnt har det også betydning, om forhøjelsen gives med samme beløb til alle (som det her er forudsat) eller med samme procentvise forhøjelse. Pensionister, der ikke berøres økonomisk af omlægningen, er altovervejende pensionister, som i forvejen har så store indkomster, at de hverken har modtaget boligstøtte eller nedslag i ejendomsværdiskatten og desuden ikke får glæde af et højere pensionstillæg. Når mange med beskedne indkomster får et tab ved omlægningen, skal det ses i sammenhæng med, at det især er disse personer, der modtager de indkomstafhængige ydelser. Samtidig modtager de fleste folkepensionister, ca. 90 pct., helt eller reduceret pensionstillæg. Disse ca. 90 pct. vil alle få udbetalt 11.000 kr. mere i pensionstillæg. Nogle af de ca. 10 pct. af folkepensionisterne, som på grund af høj indkomst ikke kan få pensionstillæg, vil efter forhøjelsen blive berettiget til et helt eller reduceret tillæg, da aftrapningsintervallet forlænges. Eva Kjer Hansen / Bent Nielsen