Eulers metode. Tom Pedersen //Palle Andersen. Aalborg University. Eulers metode p. 1/2

Relaterede dokumenter
Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 19

Reaktionskinetik - 1 Baggrund. lineære og ikke-lineære differentialligninger. Køreplan

Numeriske metoder - til løsning af differentialligninger - fra borgeleo.dk

Numeriske metoder i matlab

Matematik-teknologi 3. semester Projekt introduktion

Den homogene ligning. Vi betragter den n te ordens, homogene, lineære differentialligning. d n y dt n. an 1 + any = 0 (1.2) dt. + a1 d n 1 y dt n 1

Koblede differentialligninger.

Numeriske metoder 2011: Adams-Bashforth-Moulton Predictor-Corrector method

Differentialligninger Hvad beskriver en differentialligning? Hvordan noget ændrer sig (oftest over tid). Tangenthældninger langs en kurve.

Programmering. Det rent og skært nødvendige, det elementært nødvendige! Morten Dam Jørgensen

Differentialligninger med TI Nspire CAS version 3.1

Nøgleord og begreber Eksistens og entydighed Retningsfelt Eulers metode Hastighedsfelt Stabilitet

2 Den lineære bølgeligning

Note om Laplace-transformationen

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 5

Fononiske Båndgab. Køreplan Matematik 1 - FORÅR 2005

Modulpakke 3: Lineære Ligningssystemer

Simulering I. Don t panic! * Morten Dam Jørgensen. * Large friendly letters

Ting man gør med Vektorfunktioner

Fysik 2 - Den Harmoniske Oscillator

Anvendt Lineær Algebra

Ting man gør med Vektorfunktioner

Fononiske Båndgab. Køreplan Matematik 1 - FORÅR 2004

Matematik A. Studentereksamen. Skriftlig prøve (5 timer) Fredag den. december kl... STX MAA LQGG

Oversigt [S] 8.7, 8.8, 8.9

Klassisk kaos. Kaotiske systemer. Visse regulariteter universalitet

Lektion 13 Homogene lineære differentialligningssystemer

Udledning af Keplers love

Matematisk modellering og numeriske metoder. Overskrifter

Tillæg til noter om rentestrukturteori

Differentialligninger af første orden

af koblede differentialligninger (se Apostol Bind II, s 229ff) 3. En n te ordens differentialligning

DesignMat Uge 5 Systemer af lineære differentialligninger II

Computerstøttet beregning

Matematisk modellering og numeriske metoder

Vektorfelter. enote Vektorfelter

MM502+4 forelæsningsslides

Dynamiske Systemer. SIR-modellen. Matematik 3. semester 08 Gr. G2-104

En besvarelse af Mat-A Fys-A Projekt nr. 1

Projekt 4.9 Bernouillis differentialligning

Oversigt [S] 7.1, 7.2, 7.3, 7.4, 7.5

STUDENTEREKSAMEN GUX MAJ MATEMATIK A-NIVEAU. Prøveform a. Kl GUX-MAA

2. ordens differentialligninger. Svingninger.

Taylorudvikling I. 1 Taylorpolynomier. Preben Alsholm 3. november Definition af Taylorpolynomium

Numerisk løsning af differentialligninger

Differentialligninger og nummeriske metoder. Thomas G. Kristensen 7. februar 2002

MM501 forelæsningsslides

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 10

Kræfter og Arbejde. Frank Nasser. 21. april 2011

Opgaver til Maple kursus 2012

STUDENTEREKSAMEN MAJ 2009 MATEMATIK A-NIVEAU. Mandag den 11. maj Kl STX091-MAA. Undervisningsministeriet

GUX. Matematik. A-Niveau. Torsdag den 1. juni Kl Prøveform a GUX171 - MAA

Matematik A. Studentereksamen

Differentialligninger. Ib Michelsen

Bedste rette linje ved mindste kvadraters metode

Projektopgave 1. Navn: Jonas Pedersen Klasse: 3.4 Skole: Roskilde Tekniske Gymnasium Dato: 5/ Vejleder: Jørn Christian Bendtsen Fag: Matematik

DesignMat Lineære differentialligninger I

TERMINSPRØVE APRIL x MA, 3z MA og 3g MA/2 MATEMATIK. onsdag den 11. april Kl

BASE. Besvarelse til individuel skriftlig test

Eksamen i Mat F, april 2006

Differentialligninger

Approksimation af løsninger til systemer af første ordens differentialligninger. Anvendt på tennisbold med topspin

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 6

Matrx-vektor produkt Mikkel H. Brynildsen Lineær Algebra

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 14

Løsningsforslag til opgavesæt 5

Fourier transformationen

Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 11

Supplerende opgaver. 0. Opgaver til første uge. SO 1. MatGeo

Løsninger til eksamensopgaver på A-niveau 2019 ( ) ( )

Differentialligninger med TI-Interactive!

C R. Figur 1 Figur 2. er eksempler på kredsløbsfunktioner. Derimod er f.eks. indgangsimpedansen

HTX. Matematik A. Onsdag den 11. maj Kl GL111 - MAA - HTX

DesignMat Uge 4 Systemer af lineære differentialligninger I

DesignMat Uge 1 Gensyn med forårets stof

Epistel E2 Partiel differentiation

MATEMATIK ( 5 h ) DATO: 5. juni 2008 (formiddag) Lommeregner hverken grafisk eller programmerbar

MASO Uge 8. Invers funktion sætning og Implicit given funktion sætning. Jesper Michael Møller. Department of Mathematics University of Copenhagen

Sætning (Kædereglen) For f(u), u = g(x) differentiable er den sammensatte funktion F = f g differentiabel med

Noter til An0 DIFFERENTIALLIGNINGER MED KONSTANTE KOEFFICIENTER

GU HHX MAJ 2009 MATEMATIK A. Onsdag den 13. maj Kl GL091-MAA. Undervisningsministeriet

Epidemi. Matematik. Indermohan Singh Walia, Egedal Gymnasium & HF

Transkript:

Eulers metode Tom Pedersen //Palle Andersen pa,tom@es.aau.dk Aalborg University Eulers metode p. 1/2

Differentialligninger m(t) H(t) d(h(t)) dt = 0.0125m(t) 0.001772 H(t) hvor m(t) er kendt og H(t) skal løses. Eulers metode p. 2/2

Euler løsning Generel differentialligning, t uafhængig variable, x afhængig variabel dx(t) = f(x,t) dt afhængighed af t bruges til tidsvarierende input (m(t)) Eulers skema til løsning: hvor h er tidsskridtet x(t + h) = x(t) + hf(x,t) Eulers metode p. 3/2

Euler løsning vandkar For vandkar ligningen bliver Euler approximationen H(t + h) = H(t) + h(0.0125m(t) 0.001772 H(t) I Matlab venlig notation, hvor t = (k 1)h H(k + 1) = H(k) + h(0.0125m(k) 0.001772 H(k) Eulers metode p. 4/2

Euler i Matlab h=10; % Skridttid H(1)=0; % Begyndelseshojde m=0.0643; % Indgangsflow %Euler beregning af hojde for jj=1:300 H(jj+1)=H(jj)+h*0.0125*m... -h*0.001772*sqrt(h(jj)); end tid=1:h:length(h)*h; % Tidsvektor figure(1) plot(tid,h),grid title( Euler simulering, fontsize,16 ) xlabel( Tid [sek], fontsize,16) ylabel( Hojde [meter], fontsize,16) Eulers metode p. 5/2

Euler med input-vektor h=10; %Skridttid H(1)=0; %Begyndelseshojde m=[0.05*ones(1,100) 0.05:0.0001:0.06... 0.03*sin(-(0:0.01:2.8))+0.06]; %Euler beregning af hojde for jj=1:length(m) H(jj+1)=H(jj)+h*0.0125*m(jj)... -h*0.001772*sqrt(h(jj)); end Eulers metode p. 6/2

Differentialligningssystemer Newtons lov: Ma = M dv dt = M d2 x dt 2 = F hvor F er summen af kræfter, M er massen, a,v, x er acceleration, hastighed og position. Vi bruger ofte notationen dx dt = ẋ d2 x dt 2 = ẍ Eulers metode p. 7/2

Frit fald Mẍ = Mg b f ẋ ẋ Der vælges to nye variable x 1 = x og x 2 = ẋ = v. Ligningssystemet giver nu x 1 = v = x 2 x 2 = a = g b f M x 2 x 2 Eulers metode p. 8/2

Generel differentialligning ẋ = f(x,t) hvor x og ẋ er vektorer og f(x,t) er en vektorfunktion. I vores tilfælde er der ingen afhængighed af t x 1 = f 1 (x 1,x 2 ) = x 2 x 2 = f 2 (x 1,x 2 ) = g b f M x 2 x 2 Eulers metode p. 9/2

Euler skema Differentiallilgningssystemet ẋ = f(x) tilnærmes med x(t + h) = x(t) + hf(x(t),t) eller på Matlab form: x(k + 1) = x(k) + hf(x(k),k) Eulers metode p. 10/2

Frit fald Vi skal kende begyndelsesbetingelserne for x 1 og x 2 x 1,k+1 = x 1,k + hx 2,k x 2,k+1 = x 2,k + h( g b f M x 2,k x 2,k ) I prøven skal I selv programmere dette eksempel plus noget mere Eulers metode p. 11/2

Euler metode Vi vil se på løsningsskemaer skemaer til differentialligninger af formen ẋ = f(x,t) hvor x og ẋ er vektorer og f(x,t) er en vektorfunktion. Eulers forward-skema findes ved trunkering af Taylor rækken x(t + h) = x(t) + hẋ(t) + h2 2! ẍ(t) + R... Den fejl man gør ved trunkering har en størrelse, som x(k + 1) = x(k) + hf(x(k),k) + h2 2! x(ζ) hvor x(k) er indført som betegnelse for x til tiden (k 1) h Eulers metode p. 12/2

Plot med fejl af Euler løsning 2.8 Euler løsning med forskellig stepstørrelse 2.6 2.4 løsninger x(t) 2.2 2 1.8 1.6 1.4 1.2 1 0 0.1 0.2 0.3 0.4 0.5 0.6 0.7 0.8 0.9 1 tid Eulers metode p. 13/2

Lokal og global fejl Eulers metode p. 14/2

Lokal og global fejl Den lokale trunkeringsfejl bliver x 1 x(t 1 ) = h2 2! x(ζ) Mh 2 Den globale trunkeringsfejl er af typen x N x(t N ) NMh 2 = M(t N t 0 )h Den globale trunkeringsfejl er altså af orden h, O(h) Eulers metode p. 15/2

Runge Kutta metoder Taylor række udvikling x(t + h) = x(t) + hẋ(t) + h2 2! ẍ(t) + R... Ved Eulers metode ser manbort fra restleddet af 2. orden Med Runge Kutta metoder laver man en bedre tilnærmelse således at at den lokale fejl vil være af typen O(h 3 ) for Runge Kuttas 2. ordens metode. Eulers metode p. 16/2

Runge Kutta 2. orden Skemaet for en 2. ordens Runge Kutta er hvor x k+1 = x k + h[k 1 (1 1 2α ) + k 2 2α ] k 1 = f(t k,x k ) k 2 = f(t k + αh,x k + αhk 1 ) α vælges mellem 0 og 1 med det formål at få restleddet mindst muligt. Forskellige valg er egnet til forskellige typer differentialligninger Eulers metode p. 17/2

Korrigeret Euler Specialtilfældet α = 1 2 x k+1 = x k + hk 2 = x k + hf(t k + h/2,x k + hk 1 /2) Eulers metode p. 18/2

Modificeret Euler Specialtilfældet α = 1 x k+1 = x k + h 2 (k 1 + k 2 ) Eulers metode p. 19/2

Multistep metoder Ved multistep metoder bruger man information fra tidligere beregnede løsningsværdier, som i Adams metoder givet ved skemaet x k+1 = x k +h[β 0 f(t k+1,x k+1 )+β 1 f(t k,x k )+β 2 f(t k 1,x k 1 )+ ] et special tilfælde som også kalde Backward Euler, hvor β 0 = 1 og de øvrige β-værdier er 0 fås x k+1 = x k + hf(t k+1,x k+1 ) Det bemærkes at den næste værdi indgår på såvel højre sompå venstre side, hvilket indebærer at for at bestemme x k+1 skal man løse en ulineær ligning. Metoder af denne karakter kaldes implicitte metoder. Eulers metode p. 20/2

Stabilitet af løsningsskemaer Ved stabilitet menes at løsningen af en differentialligning den numeriske løsningen ikke divergerer fra den eksakte løsning. Som eksempel ses på differentialligningen som har løsningen Eulers (forward) skema giver ẋ = 1 τ x x(t) = x 0 e t/τ x(t k ) = x 0 e kh/τ x k+1 = x k h τ x k = x k (1 h τ ) = x 0(1 h τ )k+1 hvis h 2τ bliver parantesen numerisk større end 1 og løsningen divergerer Eulers metode p. 21/2

Stabilitet af backward Euler Eulers backward skema giver x k+1 = x k h τ x k+1 x k+1 = x k 1 1 + h τ = x 0 1 (1 + h τ )k+1 Det ses at denne altid konvergerer uanset valget af h Eulers metode p. 22/2