Simulering I. Don t panic! * Morten Dam Jørgensen. * Large friendly letters
|
|
|
- Claus Therkildsen
- 10 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Simulering I Don t panic! * Morten Dam Jørgensen * Large friendly letters
2 Oversigt Hvad I skal tage med fra denne forelæsning Hvad er simulering Fra model til simulering Numerisk løsning af differentialligninger Frit fald Luftmodstand Sammenligning med den analytiske løsning En advarsel om præcision Et ikke-mekanisk system Conway s Life Simulation is the imitation of some real thing, state of affairs, or process. The act of simulating something generally entails representing certain key characteristics or behaviours of a selected physical or abstract system. wikipedia.org
3 Hvad er det I skal lære? Fra mig: En måde at tænke på Praktisk træning: Lab øvelsen i denne uge Resten af Mek1 og Mek2: Bliv gode til at omsætte fysiske problemstillinger til simuleringer (tænk struktureret). Statistik: Test af simulering i forhold til eksperiment (indirekte hypotesetest).
4 Fysik = Ændringer Fysikkens store kvalitet er at den bygger på et kvantitativt grundlag. Det er (typisk) ændringerne af en given størrelse vi opfatter som fysisk. Differentialligninger er grundlaget for den teoretiske beskrivelse af stort set alle fysiske fænomener.
5 Ingredienser Model (Et sæt differentialligninger) Begyndelsesbetingelser (Positionen af objekterne i vores system) Randbetingelser (Definition af fysikken omkring systemets grænser)
6 Ingredienser Model (Et sæt differentialligninger) Begyndelsesbetingelser (Positionen af objekterne i vores system) Randbetingelser (Definition af fysikken omkring systemets grænser) Model Ændringen i acceleration skal være proportional med kraftpåvirkningen Den elektromotoriske kraft genereret er proportional med ændringen i den magnetiske fluks i systemet Begyndelsesbetingelser Raketten befinder sig på et sfærisk objekt med en masse på kg, med en ækvatoriale hastighed på 465 m/s Gletsjerens hastighed er 28 m/ døgn, den er 2 km tyk med et areal på km 2 Randbetingelser Partiklerne er spærret inde i en tæt og restitutionsløs boks med dimensionerne: 20x20x20 cm Bilens maksimumshastighed er begrænset til 210 km/t Vejen skifter fra asfalt til grus efter 400 m
7 Luftens bevægelse omkring en flyvinge Randbetingelser Randbetingelser fluid hastighed = 0 ved vingerne Navier-Stokes Model for fluid bevægelse Begyndelsesbetingelser Flyets hastighed, position af vingerne, luftens viskositet, volumen, densitet...
8 Frit fald Et objekt i frit fald (uden luftmodstand) HHGTTG Vi antager at tyngdeaccelerationen er konstant: F g = mg Vi kan benytte Newtons 2. lov til at finde positionen y(t) ved at sætte F = Fg m d2 y dt 2 = F d 2 y dt 2 = g Vi ønsker at løse denne 2. ordens-differentialligning...
9 Frit fald 2-ordens ligning For at lette den numeriske løsning omskriver vi, d 2 y dt 2 = g Til et system af to 1. ordens differentialligninger, dy dt = v dv dt = g (Analytisk løsning) y(t) = y(0) + v(0)t v(t) = v(0) + v(0) 1 2 gt2 gt Husk Enhver normal differentialligning (ODE) af n-orden kan omskrives til et system af n første-ordens differentialligninger.
10 Frit fald Vi kan approksimere de afledede, hvis vi husker grundantagelsen bag differentiering, og i stedet laver endelige skridtstørrelser t... y(t + t) y(t) t v(t + t) v(t) t = v(t) = g lim t!0! dy dt = v dv dt = g
11 Frit fald Differensligningen kan nu omskrives sådan at vi får den næste værdi af funktionen y(t) givet den forrige og ændringsforholdet. y(t + t) y(t) t v(t + t) v(t) t = v(t) = g t & 0 For små men endelige t værdier, kan vi omskrive udtrykket for y(t+ t) y(t + t) =y(t)+v(t) t v(t + t) =v(t) g t
12 Frit fald y(t + t) =y(t)+v(t) t v(t + t) =v(t) g t Vi kan nu løse differens - ligningerne med summering, som numerisk analogi til integration ved analytisk løsning. g = -9.8; y0 = 100; v0 = 0; % start y = y0; v = v0; % sæt start t = 0; dt = 0.1; % tid % Euler metoden while y > 0 % stop ved y=0 t = t + dt; y = y + v.* dt; v = v + g.* dt; plot(t,y,'b+') end % Analytisk løsning t = 0:0.1:t; y = y0 + v0 + (0.5.* g.* t.^2); plot(t,y,'r')
13 Frit fald y(t + t) =y(t)+v(t) t v(t + t) =v(t) g t g = -9.8; y0 = 100; v0 = 0; % start y = y0; v = v0; % sæt start t = 0; dt = 0.1; % tid % Euler metoden while y > 0 % stop ved y=0 t = t + dt; y = y + v.* dt; v = v + g.* dt; plot(t,y,'b+') end % Analytisk løsning t = 0:0.1:t; y = y0 + v0 + (0.5.* g.* t.^2); plot(t,y,'r')
14 Frit fald Spørgsmål: Hvis vi ville indføre luftmodstand (drag), hvordan skulle vi bære os ad? ~F drag = 1 2 ~v2 C d A g = -9.8; y0 = 100; v0 = 0; % start y = y0; v = v0; % sæt start t = 0; dt = 0.1; % tid % Euler metoden while y > 0 % stop ved y=0 t = t + dt; y = y + v.* dt; v = v + g.* dt; plot(t,y,'b+') end ~v Densitet af mediet (luft) Hastigheden af legemet relativt til mediet C d A Drag koefficient (dimensionsløs) Tværsnittet af objektet i bevægelsesretningen
15 Frit fald ~v C d A ~F drag = 1 2 ~v2 C d A Densitet af mediet (luft) Hastigheden af legemet relativt til mediet Drag koefficient (dimensionsløs) Tværsnittet af objektet i bevægelsesretningen F drag (v n )=ma drag (v n ) a drag (v n )=F drag (v n )/m v drag = v tyngde = tf(v)/m tg v n+1 = v n + v drag + v tyngde g = -9.8; y0 = 100; v0 = 0; % start y = y0; v = v0; % sæt start m = 1; % masse af objekt rho = 0.1; C_d = 1.2; A = 1; t = 0; dt = 0.1; % tid while y > 0 % stop ved y=0 t = t + dt; y = y + v.* dt; end dv_g = g.* dt; dv_d = dt./m.*... (0.5*rho* v^2*c_d*a); v = v + dv_g + dv_d plot(t,y,'b+')
16 Frit fald Hvis vi hopper ud fra en Airbus A380 i 10 kilometers højde, har har ændringen i atmosfærens densitet så betydning? Let s find out! ~F drag = 1 2 (y)~v 2 C d A En adiabatisk atmosfære (don t ask): rho0 = 1.2; % kg/m^4-1 gamma = 1.4; y0 = 29400; % m rho rho0 *(1 - (gamma-1)./gamma* y/y0).^(1/ (gamma-1)); while y > 0 % stop ved y=0 t = t + dt; y = y + v.* dt; dv_g = g.* dt; dv_d = dt./m.* (0.5*rho(y)* v^2*c_d*a); (y) = y y 0 1/( 1) end v = v + dv_g + dv_d plot(t,y,'b+')
17 Resultatet
18 Modellens præcision
19 Valg af skridtstørrelse Euler metoden er ikke den bedste i verden, og størrelsen af tidsskridtet har stor betydning for resultatet Lokale fejl Akkumulerende fejl En god regl, sæt dt til den højeste værdi du kan, som ikke ændrer resultatet i forhold til en lavere værdi. t={0,0001, 0.001,0.01,0.1,1,...,42} Vi vil se på mere præcise metoder i Mek2. Jo længere man kører en simulering des større betydning får præcisionen, da små fejl i hvert tidsskridt akkumulerer indtil simuleringen løber løbsk Demo: jumper.m
20 Conway s Game of Life Et zero-player spil i.e. en simulering "Universet" er et uendeligt gitter (som en uendelig skakplade), hver celle i gitteret har en af to tilstande: levende eller død. Hver celler har i alt otte naboceller.
21 Conway s Game of Life I hvert tidskridt sker følgende, Alle levende celler med mindre end 2 levende naboer dør pga. underbefolkning. Alle levende celler med to eller tre levende naboer lever videre til den næste generation. Alle levende celler med mere end tre levende naboer dør af overbefolkning. Alle døde celler med præcis tre levende naboer bliver levende ved reproduktion. Det er begyndelsesbetingelserne som er afgørende for dynamikken
22 Conway s Game of Life < 2 levende naboer 2 3 levende naboer 3 > levende naboer Døde med 3 levende naboer
23 Conway s Game of Life < 2 levende naboer 2 3 levende naboer 3 > levende naboer Døde med 3 levende naboer Grafik fra:
24 n = 100; % grid size (n x n) X = randi(2,n,n)-1; % MAGIC GOES HERE!!!! Y = X; colormap bone for t=1: % number of steps image(y) % Tegn gitter for x=1:size(x,1) for y=1:size(x,2) if x == 1 if y == 1 s = sum(sum(x(x:x+1, y:y+1))) - X(x,y); B elseif y == size(x,2) s = sum(sum(x(x:x+1, y-1:y))) - X(x,y); else E s = sum(sum(x(x:x+1, y-1:y+1))) - X(x,y); end elseif x == size(x,1) K if y == 1 s = sum(sum(x(x-1:x, y:y+1))) - X(x,y); elseif y == size(x,2) L s = sum(sum(x(x-1:x, y-1:y))) - X(x,y); else s = sum(sum(x(x-1:x, y-1:y+1))) - X(x,y); A end else if y == 1 s = sum(sum(x(x-1:x+1, y:y+1))) - X(x,y); G elseif y == size(x,2) s = sum(sum(x(x-1:x+1, y-1:y))) - X(x,y); else E s = sum(sum(x(x-1:x+1, y-1:y+1))) - X(x,y); end end R if X(x,y) == 1 && s < 2 % Too few neighbours, underpopulation Y(x,y) = 0; elseif X(x,y) == 1 && (s == 2 s == 3) % balance Y(x,y) = X(x,y); elseif X(x,y) == 1 && s > 3 % over-population Y(x,y) = 0; elseif X(x,y) == 0 && s == 3 % Spawn new cell Y(x,y) = 1; end end end pause(0.01) X = Y; end
25 Opsummering Modeller ~= løsninger, løsninger er næsten umulige af finde eksakt Simulering og numerisk løsning i stedet Numerisk løsning af ODEer er nemt, men præcisionen er en vigtig detalje Hvor realistisk skal vores simulering være? Der findes andre typer simulering end bare løsning af differentialligninger, nogle benytter slet ikke matematiske strukturer Morten kan også skrive grimt kode..
26 Aflevering 2 Programmering Betingelser Løkker Variable Datastrukturer Funktioner Forvent at i skal kode lidt selv Åben så MATLAB! (P.s. I var rigtig gode i aflevering 1 - awesome!)
27 Næste uge Statistik (med Troels Petersen) Det I kender: middelværdi, spredning osv.. Det I ikke kender: Fitting, hypotesetest og andre lækkerier
Programmering. Det rent og skært nødvendige, det elementært nødvendige! Morten Dam Jørgensen
Programmering Det rent og skært nødvendige, det elementært nødvendige! Morten Dam Jørgensen Oversigt Undervisningen Hvad er programmering Hvordan er et program organiseret? Programmering og fysik Nobelprisen
1. Bevægelse med luftmodstand
Programmering i TI nspire. Michael A. D. Møller. Marts 2018. side 1/7 1. Bevægelse med luftmodstand Formål a) At lære at programmere i Basic. b) At bestemme stedbevægelsen for et legeme, der bevæger sig
Matematisk modellering og numeriske metoder
Matematisk modellering og numeriske metoder Morten Grud Rasmussen 5. september 2016 1 Ordinære differentialligninger ODE er 1.1 ODE er helt grundlæggende Definition 1.1 (Ordinære differentialligninger).
Bevægelse med luftmodstand
SRP 4. Bevægelse med luftmodstand. Bevægelse med luftmodstand Banekurve beskrevet af Albert af Sachsen. Kilde: Fysikhistorie.dk. SRP 4. Bevægelse med luftmodstand. side 2/8 Problemformulering At bestemme
Newtons love - bevægelsesligninger - øvelser. John V Petersen
Newtons love - bevægelsesligninger - øvelser John V Petersen Newtons love 2016 John V Petersen art-science-soul Indhold 1. Indledning og Newtons love... 4 2. Integration af Newtons 2. lov og bevægelsesligningerne...
Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 1
Matematisk modellering og numeriske metoder Lektion 1 Morten Grud Rasmussen 4. september, 2013 1 Ordinære differentialligninger ODE er 1.1 ODE er helt grundlæggende Definition 1.1 (Ordinære differentialligninger).
Dynamik. 1. Kræfter i ligevægt. Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik.
M4 Dynamik 1. Kræfter i ligevægt Overvejelser over kræfter i ligevægt er meget vigtige i den moderne fysik. Fx har nøglen til forståelsen af hvad der foregår i det indre af en stjerne været betragtninger
Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 13
Matematisk modellering og numeriske metoder Lektion 3 Morten Grud Rasmussen 3. november 206 Numerisk metode til Laplace- og Poisson-ligningerne. Finite difference-formulering af problemet I det følgende
Kræfter og Arbejde. Frank Nasser. 21. april 2011
Kræfter og Arbejde Frank Nasser 21. april 2011 c 2008-2011. Dette dokument må kun anvendes til undervisning i klasser som abonnerer på MatBog.dk. Se yderligere betingelser for brug her. Bemærk: Dette er
Lektion 8 Differentialligninger
Lektion 8 Differentialligninger Implicit differentiation Differentialligninger Separable differentialligninger 0.5 Implicit differentiation 0.4 0.2 0.2 0.4 0.6 0.8 0 0.5 y Vi kan finde måske løse ligningen.5
Brugsvejledning for Frit fald udstyr
Brugsvejledning for 1980.10 Frit fald udstyr 13.12.10 Aa 1980.10 1. Udløser 2. Tilslutningsbøsninger for prøveledninger 3. Trykknap for udløser 4. Kontaktplader 5. Udfræsning for placering af kugle 6.
Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 19
Matematisk modellering numeriske metoder Lektion 19 Morten Grud Rasmussen 15. november, 2013 1 Mangeskridtsmetoder til løsning af førsteordens ODE er [Bens afsnit 21.2 side 908] 1.1 Adams-Bashforth-metoder
Danmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 11 sider Skriftlig prøve, lørdag den 22. august, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":
En verden af fluider bevægelse omkring en kugle
En verden af fluider bevægelse omkring en kugle Øvelsesvejledning til brug i Nanoteket Udarbejdet i Nanoteket, Institut for Fysik, DTU Rettelser sendes til [email protected] 29. marts 2012 Indhold
Computerstøttet beregning
CSB 2009 p. 1/16 Computerstøttet beregning Lektion 1. Introduktion Martin Qvist [email protected] Det Ingeniør-, Natur-, og Sundhedsvidenskabelige Basisår, Aalborg Universitet, 3. februar 2009 people.math.aau.dk/
Eulers metode. Tom Pedersen //Palle Andersen. Aalborg University. Eulers metode p. 1/2
Eulers metode Tom Pedersen //Palle Andersen pa,[email protected] Aalborg University Eulers metode p. 1/2 Differentialligninger m(t) H(t) d(h(t)) dt = 0.0125m(t) 0.001772 H(t) hvor m(t) er kendt og H(t) skal
Test grafisk afledede Højere partielle afledede Differentiationsordenen er ligegyldig Partielle differentialligninger Test Laplaces ligning
Oversigt [S] 2.7, 3.1, 3.4, 11.3 Nøgleord og begreber Differentiabel funktion i en variabel Partielle afledede i flere variable Notation og regneregler for partielle afledede Test partielle afledede Grafisk
Projekt 4.9 Bernouillis differentialligning
Projekt 4.9 Bernouillis differentialligning (Dette projekt dækker læreplanens krav om supplerende stof vedr. differentialligningsmodeller. Projektet hænger godt sammen med projekt 4.0: Fiskerimodeller,
Dokumentation - Del 3 Måling og modellering af turbulent strømning og partikelspredning
Dokumentation - Del 3 Måling og modellering af turbulent strømning og partikelspredning Fremstilling af partikler Udgangspunktet for fremstilling af partikler er at fremstille gelkugler med en massefylde
MM502+4 forelæsningsslides. uge 6, 2009
MM502+4 forelæsningsslides uge 6, 2009 1 Definition partielle afledede: De (første) partielle afledede af en funktion f(x, y) af to variable er f(x + h, y) f(x, y) f 1 (x, y) := lim h 0 h f(x, y + k) f(x,
Kinematik. Lad os betragte en cyklist der kører hen ad en cykelsti. Vi kan beskrive cyklistens køretur ved hjælp af en (t,s)-tabel, som her:
K Kinematik Den del af fysikken, der handler om at beskrive bevægelser hedder kinematik. Vi kan se på tid, position, hastighed og acceleration, men disse ting må altid angives i forhold til noget. Fysikere
Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008
Løsningsforslag til fysik A eksamenssæt, 23. maj 2008 Kristian Jerslev 22. marts 2009 Geotermisk anlæg Det geotermiske anlæg Nesjavellir leverer varme til forbrugerne med effekten 300MW og elektrisk energi
Vektorfunktioner. (Parameterkurver) x-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium
Vektorfunktioner (Parameterkurver) x-klasserne Gammel Hellerup Gymnasium Indholdsfortegnelse VEKTORFUNKTIONER... Centrale begreber... Cirkler... 5 Epicykler... 7 Snurretoppen... 9 Ellipser... 1 Parabler...
Danmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side af 7 Skriftlig prøve, tirsdag den 6. december, 008, kl. 9:00-3:00 Kursus navn: ysik Kursus nr. 00 Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler er tilladt. "Vægtning": Besvarelsen
Matematik A. Højere teknisk eksamen. Forberedelsesmateriale. htx112-mat/a-26082011
Matematik A Højere teknisk eksamen Forberedelsesmateriale htx112-mat/a-26082011 Fredag den 26. august 2011 Forord Forberedelsesmateriale til prøverne i matematik A Der er afsat 10 timer på 2 dage til
Peter Ahlgren & Henrik Dahl Nykredit Portefølje
sammenhængen ngen mellem finans og fysik CFA Charter Ceremony, Nykredit Glaskuben, 6. december 2007 Peter Ahlgren & Henrik Dahl Nykredit Portefølje Spiseseddel Fysik buzz-words: 1) Spinmodeller 2) Selvorganiserende
Kuglers bevægelse i væske
Kuglers bevægelse i væske Øvelsens formål er - at eftervise v 2 -loven for bevægelse i væsker: For et legeme der bevæger sig i vand. - at se at legemet i vores forsøg er så stort, at vi ikke har laminar
Numeriske metoder i matlab
NMM minimodul 6 p. 1/2 Numeriske metoder i matlab Lektion 6 Tom Søndergaard Pedersen Palle Andersen Aalborg University NMM minimodul 6 p. 2/2 Interpolation Polynomium, splines, mindste kvadraters metode.
Lektion ordens lineære differentialligninger
Lektion 11 1. ordens lineære differentialligninger Lineære differentialligninger Lineære differentialligninger af 1. orden 1. homogene 2. inhomogene Lineære differentialligninger af 1. orden med konstante
Naturvidenskab. En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv
Naturvidenskab En fællesbetegnelse for videnskaberne om naturen, dvs. astronomi, fysik, kemi, biologi, naturgeografi, biofysik, meteorologi, osv Naturvidenskab defineres som menneskelige aktiviteter, hvor
Introduktion til Laplace transformen (Noter skrevet af Nikolaj Hess-Nielsen sidst revideret marts 2013)
Introduktion til Laplace transformen (oter skrevet af ikolaj Hess-ielsen sidst revideret marts 23) Integration handler ikke kun om arealer. Tværtimod er integration basis for mange af de vigtigste værktøjer
Opgaver til Maple kursus 2012
Opgaver til Maple kursus 2012 Jonas Camillus Jeppesen, [email protected] Martin Gyde Poulsen, [email protected] October 7, 2012 1 1 Indledende opgaver Opgave 1 Udregn følgende regnestykker: (a) 2342 +
Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 11
Matematisk modellering og numeriske metoder Lektion 11 Morten Grud Rasmussen 5. november 2016 1 Partielle differentialligninger 1.1 Udledning af varmeligningen Vi vil nu på samme måde som med bølgeligningen
Matematisk modellering og numeriske metoder. Overskrifter
Matematisk modellering og numeriske metoder Overskrifter Morten Grud Rasmussen 25. november, 2013 Lektion 1 Ordinære differentialligninger ODE er helt grundlæggende Løsninger Begyndelsesværdiproblemer
Numeriske metoder 2011: Adams-Bashforth-Moulton Predictor-Corrector method
Numeriske metoder 2011: Adams-Bashforth-Moulton Predictor-Corrector method Rasmus Søgaard Christensen (2008 4030) 10. juli 2011 Indhold Indhold 1 1 Introduktion 2 1.1 Systemet under betragtning.......................
Formelsamling til Fysik B
Formelsamling til Fysik B Af Dann Olesen og Søren Andersen Hastighed(velocity) Densitet Tryk Arbejde Definitioner og lignende Hastighed, [ ] Strækning, [ ] Volumen(rumfang), [ ] Tryk, [ ] : Pascal Kraft,
Matematik A. Studentereksamen
Matematik A Studentereksamen stx123-mat/a-07122012 Fredag den 7. december 2012 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven
Klasse 1.4 Michael Jokil 03-05-2010
HTX I ROSKILDE Afsluttende opgave Kommunikation og IT Klasse 1.4 Michael Jokil 03-05-2010 Indholdsfortegnelse Indledning... 3 Formål... 3 Planlægning... 4 Kommunikationsplan... 4 Kanylemodellen... 4 Teknisk
Numeriske metoder - til løsning af differentialligninger - fra borgeleo.dk
Numeriske metoder - til løsning af differentialligninger - fra borgeleo.dk Eksakte løsninger: fuldstændig løsning og partikulær løsning Mange differentialligninger kan løses eksakt. Fx kan differentialligningen
Matematik A. Studentereksamen
Matematik A Studentereksamen 2stx101-MAT/A-01062010 Tirsdag den 1. juni 2010 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven
Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 13
Matematisk modellering og numeriske metoder Lektion 3 Morten Grud Rasmussen 9. november 25 Divergens af et vektorfelt [Sektion 9.8 og.7 i bogen, s. 43]. Definition af og og egenskaber for divergens Lad
i x-aksens retning, så fås ). Forskriften for g fås altså ved i forskriften for f at udskifte alle forekomster af x med x x 0
BAndengradspolynomier Et polynomium er en funktion på formen f ( ) = an + an + a+ a, hvor ai R kaldes polynomiets koefficienter. Graden af et polynomium er lig med den højeste potens af, for hvilket den
FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse. Matematisk Pendul. Jacob Christiansen Afleveringsdato: 10. april 2003 Morten Olesen Andreas Lyder
FY01 Obligatorisk laboratorieøvelse Matematisk Pendul Hold E: Hold: D12 Jacob Christiansen Afleveringsdato: 10. april 2003 Morten Olesen Andreas Lyder Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Formål...3
Kræfter og Energi. Nedenstående sammenhæng mellem potentiel energi og kraft er fundamental og anvendes indenfor mange af fysikkens felter.
Kræfter og Energi Jacob Nielsen 1 Nedenstående sammenhæng mellem potentiel energi og kraft er fundamental og anvendes indenfor mange af fysikkens felter. kraften i x-aksens retning hænger sammen med den
BASE. Besvarelse til individuel skriftlig test
BASE Besvarelse til individuel skriftlig test Tirsdag d. 21. marts 2006 Tinne Hoff Kjeldsen Bitten Plesner 1 Opgave 1 Vandet i en pool med et volumen på 10.000 gallon indeholder 0,01% klor. Til tiden t
Reaktionskinetik - 1 Baggrund. lineære og ikke-lineære differentialligninger. Køreplan
Reaktionskinetik - lineære og ikke-lineære differentialligninger Køreplan 1 Baggrund På 2. eller 4. semester møder kemi/bioteknologi studerende faget Indledende Fysisk Kemi (26201/26202). Her behandles
Tyngdekraft i Scratch
Tyngdekraft i Scratch Nogle gange er det nemmere at forstå nogle ting, når man ser det ske. Derfor kan vi nu prøve at lave et spil med tyngdekraft. Det gør også at man får nogle meget federe spil! 1) Figur
Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål.
a. Buens opbygning Her skal vi se lidt på de kræfter, der påvirker en pil når den affyres og rammer sit mål. Buen påvirker pilen med en varierende kraft, der afhænger meget af buens opbygning. For det
Eksamen i fysik 2016
Eksamen i fysik 2016 NB: Jeg gør brug af DATABOG fysik kemi, 11. udgave, 4. oplag & Fysik i overblik, 1. oplag. Opgave 1 Proptrækker Vi kender vinens volumen og masse. Enheden liter omregnes til kubikmeter.
1. Kræfter. 2. Gravitationskræfter
1 M1 Isaac Newton 1. Kræfter Vi vil starte med at se på kræfter. Vi ved fra vores hverdag, at der i mange daglige situationer optræder kræfter. Skal man fx. cykle op ad en bakke, bliver man nødt til at
Resonans 'modes' på en streng
Resonans 'modes' på en streng Indhold Elektrodynamik Lab 2 Rapport Fysik 6, EL Bo Frederiksen ([email protected]) Stanislav V. Landa ([email protected]) John Niclasen ([email protected]) 1. Formål 2. Teori 3.
July 23, 2012. FysikA Kvantefysik.notebook
Klassisk fysik I slutningen af 1800 tallet blev den klassiske fysik (mekanik og elektromagnetisme) betragtet som en model til udtømmende beskrivelse af den fysiske verden. Den klassiske fysik siges at
Gaslovene. SH ver. 1.2. 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser... 2 1.2 Gasligninger... 3
Gaslovene SH ver. 1.2 Indhold 1 Hvad er en gas? 2 1.1 Fysiske størrelser................... 2 1.2 Gasligninger...................... 3 2 Forsøgene 3 2.1 Boyle Mariottes lov.................. 4 2.1.1 Konklusioner.................
Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori
Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori
Lektion 12. højere ordens lineære differentiallininger. homogene. inhomogene. eksempler
Lektion 12 2. ordens lineære differentialligninger homogene inhomogene eksempler højere ordens lineære differentiallininger 1 Anden ordens lineære differentialligninger med konstante koefficienter A. Homogene
At bringe en bemandet rumkapsel til sikker landing
At bringe en bemandet rumkapsel til sikker landing Af Mads Stenfatt, Copenhagen Suborbitals Om få måneder skal Copenhagen Suborbitals sende to raketter, Nexø I & II, til himmels. De to raketter er vores
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Marie Kruses Skole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold stx Fysik A Jørgen Ebbesen
1. Tryk. Figur 1. og A 2. , der påvirkes af luftartens molekyler med kræfterne henholdsvis F 1. og F 2. , må der derfor gælde, at (1.1) F 1 = P.
M3 1. Tryk I beholderen på figur 1 er der en luftart, hvis molekyler bevæger sig rundt mellem hinanden. Med jævne mellemrum støder de sammen med hinanden og de støder ligeledes med jævne mellemrum mod
Differentialligninger
9 Differentialligninger Linjeelementer Differentialligningen (1) y = x y kan tolkes således, at den i ethvert punkt ( x 0, y 0 ), giver oplysning om tangenthældningen α for en eventuel løsningskurve gennem
Faldmaskine. , får vi da sammenhængen mellem registreringen af hullerne : t = 2 r 6 v
Faldmaskine Rapport udarbejdet af: Morten Medici, Jonatan Selsing, Filip Bojanowski Formål: Formålet med denne øvelse er opnå en vis indsigt i, hvordan den kinetiske energi i et roterende legeme virker
Varmeligningen og cosinuspolynomier.
Varmeligningen og cosinuspolynomier. Projekt for MM50 Marts 009 Hans J. Munkholm 0. Praktiske oplysninger Dette projekt besvares af de studerende, som er tilmeldt eksamen i MM50 uden at være tilmeldt eksamen
I Indledning. I Indledning Side 1. Supplerende opgaver til HTX Matematik 1 Nyt Teknisk Forlag. Opgaverne må frit benyttes i undervisningen.
Side 1 0101 Beregn uden hjælpemidler: a) 2 9 4 6+5 3 b) 24:6+4 7 2 13 c) 5 12:4+39:13 d) (1+4 32) 2 55:5 0102 Beregn uden hjælpemidler: a) 3 6+11 2+2½ 10 b) 49:7+8 11 3 12 c) 4 7:2+51:17 d) (5+3 2) 3 120:4
Bernoulli s lov. Med eksempler fra Hydrodynamik og aerodynamik. Indhold
Bernoulli s lov Med eksempler fra Indhold 1. Indledning...1 2. Strømning i væsker...1 3. Bernoulli s lov...2 4. Tømning af en beholder via en hane i bunden...4 Ole Witt-Hansen Køge Gymnasium 2008 Bernoulli
Energien i Vinden. Side 1 af 16. Hvor meget af vindens energi kan man udnytte?? Senest Redigeret 21/10-2009. http://windturbine.me/windturbines.
Hvor meget af vindens energi kan man udnytte?? Senest Redigeret /0-009. htt://windturbine.me/windturbines.html htt://www.unitedenergy.com/df/wind_ower.df Udskr. 7--09 Side af 6 Vindens energi er baseret
Lektion ordens lineære differentialligninger
Lektion 11 1. ordens lineære differentialligninger Lineære differentialligninger Lineære differentialligninger af 1. orden 1. homogene 2. inhomogene Lineære differentialligninger af 1. orden med konstante
Fysik 2 - Den Harmoniske Oscillator
Fysik 2 - Den Harmoniske Oscillator Esben Bork Hansen, Amanda Larssen, Martin Qvistgaard Christensen, Maria Cavallius 5. januar 2009 Indhold 1 Formål 1 2 Forsøget 2 3 Resultater 3 4 Teori 4 4.1 simpel
DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå?
DIFFERENTIALREGNING Hvorfor er himlen blå? Differentialregning - Rayleigh spredning - oki.wpd INDLEDNING Hvem har ikke betragtet den flotte blå himmel på en klar dag og beundret den? Men hvorfor er himlen
Danmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 8 sider Skriftlig prøve, den 24. maj 2005 Kursus navn: Fysik 1 Kursus nr.: 10022 Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt. "Vægtning": Besvarelsen vægtes
b. Sammenhængen passer med forskriften for en potensfunktion når a = 1 og b= k.
Kapitel 5 Øvelse 56 a = b = 3 b a = 1,7 b = 0,8 c a = 3 b =1 d a = b = 8 Øvelse 57 Sammenhængen passer med forskriften for en potensfunktion når a =1 b k = b Sammenhængen passer med forskriften for en
Vigtige ting der ikke står i fysikbogen
Vigtige ting der ikke står i fysikbogen Ja, Albert. Der er meget i fysikken vi ikke forstår Helt enig, Niels. Giver kvantemekanikken f.eks. en fuldstændig naturbeskrivelse? Og hvordan udledes J=A* v? Senere
Modeldannelse og simulering
Modeldannelse og simulering Tom S. Pedersen, Palle Andersen [email protected] [email protected] Aalborg Universitet, Institut for Elektroniske Systemer Automation and Control Modeldannelse og simulering p. 1/21
David Kallestrup, Aarhus School of Engineering, SRP-forløb ved Maskinteknisk retning 1
1 Pendul David Kallestrup, Aarhus School of Engineering, SRP-forløb ved Maskinteknisk retning 1 1.1 Hvad er et pendul? En matematiker og en ingeniør ser tit ens på mange ting, men ofte er der forskelle
Undervisningsbeskrivelse
Undervisningsbeskrivelse Fysik A ved nk Termin Juni 117 Institution Uddannelse Fag og niveau Lærer Hold EUC Syd htx Fysik A Nader Kheirieh (nk) a16hx2x a htx 2x Forløbsoversigt (7) Forløb 1 Forløb 2 Forløb
Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 6
Matematisk modellering og numeriske metoder Lektion 6 Morten Grud Rasmussen 24. september, 2013 1 Forcerede oscillationer [Bogens afsnit 2.8, side 85] 1.1 Et forstyrret masse-fjeder-system I udledningen
Teoretiske Øvelser Mandag den 13. september 2010
Hans Kjeldsen [email protected] 6. september 00 eoretiske Øvelser Mandag den 3. september 00 Computerøvelse nr. 3 Ligning (6.8) og (6.9) på side 83 i Lecture Notes angiver betingelserne for at konvektion
FYSIKOPGAVER KINEMATIK og MEKANIK
FYSIKOPGAVER KINEMATIK og MEKANIK M1 Galileos faldrende På billedet nedenfor ses en model af Galileo Galilei s faldrende som den kan ses på http://www.museogalileo.it/ i Firenze. Den består af et skråplan
Lineære differentialligningers karakter og lineære 1. ordens differentialligninger
enote 11 1 enote 11 Lineære differentialligningers karakter og lineære 1. ordens differentialligninger I denne note introduceres lineære differentialligninger, som er en speciel (og bekvem) form for differentialligninger.
2. ordens differentialligninger. Svingninger.
arts 011, LC. ordens differentialligninger. Svingninger. Fjederkonstant k = 50 kg/s s X S 80 kg F1 F S er forlængelsen af fjederen, når loddets vægt belaster fjederen. X er den påtvungne forlængelse af
Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 5
Matematisk modellering og numeriske metoder Lektion 5 Morten Grud Rasmussen 19. september, 2013 1 Euler-Cauchy-ligninger [Bogens afsnit 2.5, side 71] 1.1 De tre typer af Euler-Cauchy-ligninger Efter at
Kasteparabler i din idræt øvelse 1
Kasteparabler i din idræt øvelse 1 Vi vil i denne første øvelse arbejde med skrå kast i din idræt. Du skal lave en optagelse af et hop, kast, spark eller slag af en person eller genstand. Herefter skal
Skråplan. Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen. 2. december 2008
Skråplan Esben Bork Hansen Amanda Larssen Martin Sven Qvistgaard Christensen 2. december 2008 1 Indhold 1 Formål 3 2 Forsøg 3 2.1 materialer............................... 3 2.2 Opstilling...............................
Danmarks Tekniske Universitet
Danmarks Tekniske Universitet Side 1 af 13 sider Skriftlig prøve, lørdag den 23. maj, 2015 Kursus navn Fysik 1 Kursus nr. 10916 Varighed: 4 timer Tilladte hjælpemidler: Alle hjælpemidler tilladt "Vægtning":
MM501 forelæsningsslides
MM50 forelæsningsslides uge 36, 2009 Produceret af Hans J. Munkholm Nogle talmængder s. 3 N = {, 2, 3, } omtales som de naturlige tal eller de positive heltal. Z = {0, ±, ±2, ±3, } omtales som de hele
Matematik A. Studentereksamen
Matematik A Studentereksamen 2st111-MAT/A-24052011 Tirsdag den 24. maj 2011 kl. 9.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler består af opgave 1-6 med i alt 6 spørgsmål. Delprøven
Modellering af grundvandsstrømning ved Vestskoven
Modellering af grundvandsstrømning ved Vestskoven Køreplan 01005 Matematik 1 - FORÅR 2005 Opgaven er udformet af Peter Engesgaard, Geologisk Institut, Københavns Universitet 1 Formål Formålet med opgaven
Workshop i differentialligninger
Workshop i differentialligninger Indholdsfortegnelse Eksempler på eksamensopgaver side 1 Opgave 1 7: side 1 Projekter: side 3 8. Isokliner side 3 9. Logistisk vækst med jagt/fiskeri side 4 10. Romeo og
Opgavesamling Matematik A HTX
Opgavesamling Matematik A HTX Denne opgavesamling viser eksempler på opgaver, der kan stilles ved den skriftlige prøve i Matematik A på HTX efter reformen 2017 inden for de nye elementer. Dette involverer
Klassificering af vindhastigheder i Danmark ved benyttelse af IEC61400-1 vindmølle klasser
RISØ d. 16 Februar 2004 / ERJ Klassificering af vindhastigheder i Danmark ved benyttelse af 61400-1 vindmølle klasser Med baggrund i definitionen af vindhastigheder i Danmark i henhold til DS472 [1] og
Matematik A. Studentereksamen. Tirsdag den 27. maj 2014 kl Digital eksamensopgave med adgang til internettet. 2stx141-MATn/A
Matematik A Studentereksamen Digital eksamensopgave med adgang til internettet 2stx141-MATn/A-27052014 Tirsdag den 27. maj 2014 kl. 09.00-14.00 Opgavesættet er delt i to dele. Delprøven uden hjælpemidler
Matematisk modellering og numeriske metoder. Lektion 17
Matematisk modellering og numeriske metoder Lektion 1 Morten Grud Rasmussen. december 16 1 Numerisk integration og differentiation 1.1 Simpsons regel Antag, at vi har en funktion f på intervallet I = [a,
Lektion 13 Homogene lineære differentialligningssystemer
Lektion 13 Lineære differentialligningssystemer Homogene lineære differentialligningssystemer med konstante koefficienter Inhomogene systemer To-kammer modeller Lotka Volterra (ikke lineært) 1 To-kammer
Mini SRP. Afkøling. Klasse 2.4. Navn: Jacob Pihlkjær Hjortshøj, Jonatan Geysner Hvidberg og Kevin Høst Husted
Mini SRP Afkøling Klasse 2.4 Navn: Jacob Pihlkjær Lærere: Jørn Christian Bendtsen og Karl G Bjarnason Roskilde Tekniske Gymnasium SO Matematik A og Informations teknologi B Dato 31/3/2014 Forord Under
