Oplæg til debat om Råstofplan 2012. Redegørelse om revision af Råstofplan 2008

Oplæg til debat om Råstofplan 2012 Redegørelse om revision af Råstofplan 2008

Indhold Forord............................................... 3 Planprocessen.......................................... 5 Del 1 Oplæg til debat om Råstofplan 2012......................... 7 Del 2 Redegørelse for revision af Råstofplan 2008.................... 9 Bilag Status over indvinding og ressourcer........................ 13 Oplæg til debat om Råstofplan 2012 Redegørelse om revision af Råstofplan 2008 Udgivet af Kontoret for Jordforurening og Råstoffer Region Nordjylland Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø 9635 1000 www.raastoffer.rn.dk December 2010 2 Oplæg til debat om råstofplan 2012

Forord Administrationen af råstoffer på land er opdelt, så Regionsrådet har ansvaret for kortlægningen af råstofferne og for at udarbejde en regional råstofplan. Kommunalbestyrelsen har ansvaret for at give råstoftilladelser og føre tilsyn med råstofindvindingen. Råstoffer på land omfatter sand, grus, sten, ler, moler, kridt, tørv, muld og lignende forekomster. Regionsrådet vedtog den 18. november 2008 den gældende Råstofplan 2008. Det er nu tid til at vurdere, om planen lever op til målene eller om der er behov for en revision af planen. Regionsrådet har udarbejdet en redegørelse om revision af Råstofplan 2008, der nu sendes ud i offentlig høring. Redegørelsen beskriver den nuværende indvinding og forsyning med råstoffer i Region Nordjylland. Når høringsperioden er slut beslutter Regionsrådet endeligt, om råstofplanen skal revideres. Hovedspørgsmålet for den kommende høringsfase er at få afklaret, om der er udlagt tilstrækkeligt med graveområder, og om disse indeholder tilstrækkelige mængder råstoffer til de kommende års behov. Andre emner til debat er den transport, der foregår med råstofferne, hvordan naturen påvirkes af råstofindvindingen samt beskyttelsen af grundvandet. Det er altså en balance mellem at sikre, at der er tilstrækkeligt med råstoffer i regionen til blandt andet byggeri og anlæg, og samtidig sikre naturen og borgerne bedst muligt mod de gener råstofindvindingen vil give. Selvom kun ca. 1,5 % af regionens areal er omfattet af råstofplanlægningen, er mange mennesker berørt af den. Regionsrådet indbyder derfor råstofindvinderne, interesseorganisationerne, borgerne og kommunerne til at give deres bud på, hvordan en eventuel ny revideret Råstofplan 2012 skal se ud. Høringsperioden løber fra den 3. januar til den 11. marts 2011. Venlig Hilsen Ulla Astman 3

4 Oplæg til debat om råstofplan 2012

Planprocessen Regionsrådet skal hvert fjerde år i forbindelse med revision af den regionale udviklingsplan gennemgå råstofplanen for at vurdere, om der er behov for en revision. Til brug for vurderingen har regionen udarbejdet denne redegørelse, der nu sendes ud i offentlig høring. I første del af denne redegørelse har Regionsrådet rejst en række spørgsmål, som vi gerne vil have offentlighedens svar på, inden råstofplanen eventuelt skal revideres. Anden del af redegørelsen beskriver den nuværende indvinding og forsyning med råstoffer i Region Nordjylland. Når høringsperioden er slut, beslutter Regionsrådet, om råstofplanen skal revideres. Beslutter Regionsrådet, at den skal det, skal der indhentes ideer og forslag fra offentligheden til denne revision. Regionsrådet har besluttet at indkalde ideer og forslag parallelt med, at redegørelsen om den nuværende indvinding og forsyning med råstoffer fremlægges i offentlig høring. De to høringsperioder lægges dermed sammen i én og løber fra den 3. januar til den 11. marts 2011. På baggrund af de indkomne ideer og forslag udarbejder Regionsrådet et forslag til en revideret råstofplan, som udsendes i offentlig høring inden udgangen af 2011. 2011 2012 Redegørelse og debatoplæg sendes i offentlig høring i 8 uger Forslag sendes i offentlig høring i 8 uger Vedtagelse af ny råstofplan 0. Offentlighedsfase En redegørelse for hvorvidt der er behov for at revidere den gældende råstofplan. 1. Offentlighedsfase Debatoplæg til offentlighedsfase, herunder indkaldelse af idéer og forslag. 2. offentlighedsfase Forslag til råstofplan sendes i høring inden 1. januar 2012 5

6 Oplæg til debat om råstofplan 2012

Del 1 Oplæg til debat om Råstofplan 2012 Regionen har til opgave at gennemføre en kortlægning af råstoffer og etablere den overordnede planlægning af den fremtidige indvinding. Regionsrådet ønsker derfor med dette debatoplæg at beskrive nogle af de vigtigste problemstillinger og udfordringer, der er ved at sikre, at der er råstoffer nok til de aktiviteter, som kræver råstoffer af forskellig slags. Hovedspørgsmålet for den kommende høringsfase er at få afklaret, om der er udlagt tilstrækkelige graveområder, og om disse indeholder tilstrækkelige mængder råstoffer til de kommende års behov. Lokale og regionale graveområder Regionen ønsker at fastholde, men samtidig styrke den forsyningsstruktur, der er i dag, dvs. en decentral struktur, hvor der findes større regionale graveområder sammen med mindre, mere lokale graveområder for også at sikre den lokale forsyning. Det er vigtigt, at regionen arbejder for en tilstrækkelig lokalt baseret forsyning med råstoffer i alle dele af regionen, når der planlægges nye graveområder. Dette sker blandt andet for at minimere transportbelastningen og hermed også CO2-udledningen. En anden vigtig ting at forholde sig til, er råstoflovens formålsparagraf, der siger, at udnyttelsen af råstofferne skal ske som led i en bæredygtigt udvikling, dvs. råstofferne bør udnyttes rationelt og anvendes i forhold til deres kvalitet. Råstofforekomsterne er ikke ligeligt fordelt i regionen, hvilket kan betyde store transportafstande fra indvindingssted til forbrugssted. De bedste kvaliteter af sand, grus og sten er kun tilgængelige i få områder. Det samme gør sig gældende med forekomsterne af ler, kalk og kridt, tørv, og sphagnum samt moler, som kun findes få steder i regionen. Derfor er det det for disse råstoffer ikke altid muligt at sikre lokale graveområder. Spørgsmålet er derfor: Kan udlæg af graveområder i råstofplanen bidrage til en minimering af transportbelastningen? Vil råstofferne blive udnyttet optimalt, hvis der lægges vægt på en minimering af transporten? 7

Efter endt indvinding I råstofplanlægningen skal sikres en balance mellem behovet for at udlægge nye graveområder og hensynet til natur, miljø og grundvand lokalt, hvor råstofferne udvindes. Det betyder, at graveområdet, når råstofindvindingen er overstået, bør udlægges til naturformål eller rekreative formål i områder, hvor det kan lade sig gøre i forhold til omgivelserne. Spørgsmålet er derfor : Skal råstofgrave i højere grad efterbehandles til natur efter endt indvinding? Hvad skal der ske med den natur, der findes i graveområderne i dag? Råstofindvinding og drikkevand Naturklagenævnet fastslog i en afgørelse af en klage over Region Sjællands råstofplan, at regionerne i råstofplanens retningslinjer ikke kan stille krav til efterbehandling og arealanvendelse efter endt råstofindvinding. I et notat fra By- og Landskabsstyrelsen fra den 9. november 2010 slås det fast, at regionerne kan fastsætte overordnede retningslinjer for råstofindvindingen, mens kompetencen til at fastsætte retningslinjer for et områdes anvendelse efter endt råstofindvinding ligger hos kommunerne. Det er derfor op til regionerne at redegøre for forudsætningerne for planlægningen, herunder de konkrete forudsætninger for hvert graveområde. Det betyder for eksempel, at regionen kan opstille forudsætninger om, at kommunerne skal sikre, at råstofindvindingen ikke medfører forurening af grundvandet. Sand og grus findes ofte i områder, hvor der også er godt grundvand. Det bedste grundvand ligger derfor ofte i de samme geologiske områder, der er efterspurgt af grus- og stenbranchen. Selve råstofindvindingen påvirker normalt ikke grundvandskvaliteten. Forureningsrisikoen ligger derfor primært i den efterfølgende arealanvendelse, bl.a. ved brug af pesticider og gødning, hvor arealer anvendes til landbrug. Derfor ønsker regionen, at grundvandsressourcen forsat sikres i forbindelse med råstofindvinding. Især i områder med særlige drikkevandsinteresser og hvor de almene vandværker henter vand, bør der tages særlige beskyttelseshensyn. Spørgsmålet er derfor: Hvordan kan råstofplanen medvirke til at sikre drikkevandskvaliteten? Hvilken betydning får det for den efterfølgende arealanvendelse, hvis drikkevandskvaliteten skal sikres? 8 Oplæg til debat om råstofplan 2012

Del 2 Redegørelse for revision af Råstofplan 2008 På Regionsrådets møde den 18. november 2008 blev den nuværende Råstofplan 2008 vedtaget. Planen har således dannet grundlaget for administration af råstofloven i de seneste 2 år. Råstoflovens 6a stk. 7 siger, at Regionsrådet skal gennemgå råstofplanen hvert fjerde år i forbindelse med den regionale udviklingsplan for at vurdere, om der er behov for justeringer eller revision af råstofplanen. I foråret 2010 traf Naturklagenævnet afgørelse i en klagesag vedrørende råstofplanen for Region Sjælland. Afgørelsen vedrører planens retningslinjer om anvendelse og efterbehandling af arealer efter endt råstofindvinding. Råstofplan 2008 for Region Nordjylland indeholder lignende retningslinjer om efterbehandling af graveområder. Det er administrationens vurdering, at der med afgørelsen skal ske ændringer af centrale retningslinjer i den gældende råstofplan. Konkret betyder det, at Region Nordjylland ikke kan opstille retningslinjer, der binder kommunerne i de vilkår, de skal stille over for indvinderne, når de giver en tilladelse til råstofindvinding. Administrationen vurderer, at retningslinjerne 6 og 8 ikke kan fastholdes i deres nuværende form som følge af Naturklagenævnets afgørelse. I retningslinje 6 er der stillet krav om bestemte arealanvendelser efter endt indvinding i områder med særlig drikkevandsinteresse, og i retningslinje 8 er der stillet krav om, at råstofindvinding kun må foregå i bestemte perioder af året i Vust. Som et centralt element i Råstofplan 2008 blev der udpeget en række planlægnings og interesseområder, hvor mulighederne for indvinding af råstoffer ikke på daværende tidspunkt var afklaret. Her vil et opfølgende arbejde med afvejning efter Råstofloven og miljøvurdering efter Miljøvurderingsloven afklare om der er grundlag for udpegning af graveområder i en kommende råstofplan. Afklaringen af mulighederne i disse områder indgår således også i den kommende planproces. Afklaring af nuværende interesseområder For at opnå mulighed for at udlægge graveområder i Råstofplan 2012, arbejder regionen med afvejning og miljøvurdering i en række interesseområder, som erhvervet i forbindelse med Råstofplan 2008 har ønsker som nye graveområder. Afvejningen sker efter Råstoflovens 3 og miljøvurderingen efter Miljøvurderingsloven. 9

Råstofinteresseområder Regionsrådet er i henhold til råstofloven pålagt at udføre en kortlægning af råstofforekomster på landjorden. Derfor udlægges en række interesseområder. I disse områder er der, vurderet ud fra kendskabet til geologien, en vis sandsynlighed for at finde egnede forekomster. Interesseområder er derfor hovedsagelig udlagt på baggrund af en viden om, at der er en forekomst, der kan udnyttes, men de er ikke endeligt vurderet i forhold til andre interesser. I løbet af planperioden agter Regionsrådet i samarbejde med råstoferhvervet og lodsejerne at undersøge disse områder nærmere med henblik på senere at udlægge de relevante arealer som råstofgraveområder. Områderne må ikke tages i brug til formål, som kan forhindre en fremtidig udnyttelse af eventuelle forekomster. Retningslinje 2 i Råstofplan 2008: Det fremgår af retningslinje 2, at interesseområderne dels består af områder, hvor den endelige afvejning af i forhold til andre arealinteresser ikke er afsluttet, dels af områder hvor råstofinteressen først er aktuel efter de 24 år, som er råstofplanens rækkevidde. Afvejningen vil først finde sted, når Regionsrådet konkret tager stilling til om området kan overgå til graveområde. Derfor kan man sige, at et interesseområde er en reservation, som regionen foretager og således en sikkerhed for, at andre myndigheder ikke kan benytte området, uden at regionen bliver hørt forinden. Arbejdet med afvejninger og miljøvurderinger er dog allerede i gang i otte områder med henblik på, at de kan behandles som mulige tillæg til planen eller alternativt kan indgå i en eventuel revision af planen. Der er tale om en afgrænsning af graveområder i seks interesseområder med miljøvurdering samt afgrænsning af graveområder i to planlægningsområder i henhold til den hvidbogen som blev udarbejdet i forbindelse med Råstofplan 2008. 10 Oplæg til debat om råstofplan 2012

Hellum Søheden Gøttrup Rimme Ågårdsmark Blære Sdr. Herreds Plantage Sdr. Onsild Gunderup De otte områder er: Søheden Plantage, Brønderslev Kommune (Planlægning og interesseafvejning) Hellum, Brønderslev Kommune (Kortlægning og planlægning) Gøttrup Rimme, Jammerbugt Kommune (Kortlægning og planlægning) Ågårdsmark, Jammerbugt Kommune (Kortlægning og planlægning) Sønder Onsild, Mariagerfjord Kommune (Kortlægning og planlægning) Gunderup, Mariagerfjord Kommune (Kortlægning og planlægning) Blære, Vesthimmerlands Kommune (Kortlægning og planlægning) Sønder Herreds Plantage, Morsø Kommune (Kortlægning og interesseafvejning) Områderne ved Sønder Herreds Plantage og Gunderup er ikke udlagt til interesseområde i Råstofplan 2008, men på baggrund af hvidbogen. I disse områder er en kortlægning og et planlægningsarbejde igangsat for at undersøge mulighederne for den fremtidige råstofindvinding i området, og dermed forsyning med råstoffer af høj kvalitet fra området. Området ved Blære er på trods af indkomne bemærkninger i Hvidbogen fastholdt som interesseområde, idet der er tale om grusforekomster i et område, hvor der kan opstå en mangelsituation. Kortlægning og afvejning er udført. I de resterende områder er der igangsat en kortlægning og en afvejning, og det forventes, at disse områder er afklaret når der foreligger et forslag til ny revideret råstofplan. 11

De resterende projekter og arbejdsområder, som følger af vedtagelsen af Råstofplan 2008, er: Behandling af sent indkomne forslag til graveområder i forbindelse med Råstofplan 2008. Planlægning af indvinding af teglværksler til tre teglværker. Områder hvor der foregår større indvindinger uden for eksisterende graveområder. Udtage større færdigafgravede områder af planen. Indvinding af teglværksler Der er i Råstofplan 2008 udlagt flere interesseområder til lerindvinding: Hurup, Thisted Kommune, er et grave- og interesseområde til indvinding af rødbrændende ler og sand/grus/sten. Området er bibeholdt i Råstofplan 2008, men med en afgrænsning af området i forhold til hovedlandevejen og det kulturhistoriske beskyttelsesområde øst for Hurup. Grindsted, Aalborg Kommune er et graveområde til indvinding af gulbrændende ler. Området blev reduceret i hvidbogen, sådan at kun den eksisterende indvinding i området blev udpeget til graveområde. Interesseområdet ved Kvissel, Frederikshavn Kommune, indgik i forslaget til Råstofplan 2008, men er taget ud i den endelige plan. Begrundelsen er, at en indvinding af rødler blev vurderet at kunne påvirke Natura2000-området og de biologiske interesser i området. I henhold til hvidbogen har regionen forpligtet sig til i samarbejde med henholdsvis Aalborg, Frederikshavn og Thisted Kommuner og de respektive teglværker til at opstille en plan for den fremtidige indvinding af ler. 12 Oplæg til debat om råstofplan 2012

Bilag Status over indvinding og ressourcer I Nordjylland indvindes sand/grus/sten, kalk/kridt, ler, moler og tørv/sphagnum. Den samlede indvinding har i de sidste 12 år ligget på i gennemsnit 7,5 mio. m³/år. Sand/grus/sten er det råstof, der indvindes mest af, og det fordeler sig i grave over hele regionen. Kalk/kridt spiller også en stor rolle i Nordjylland. Ler, moler og tørv indvindes, sammenlignet med de øvrige regioner, i større mængder. For råstofferne sand/grus/sten og ler har materialernes kvalitet stor betydning, og det er således ikke ligegyldigt, hvilke råstoffer der graves. For ler er der tale om forekomster til brænding af henholdsvis røde mursten og gule mursten. Derudover kan nogle forekomster af ler indeholde varierende mængder af skadelige mineraler, som gør dem uegnede til teglfremstilling. For sand/grus/sten er der større variationer i, hvad forekomsterne kan bruges til. Mens Vendsyssels sandforekomster typisk bliver anvendt til betonsand, er forekomsterne i den sydlige del af regionen ofte mindre egnet til dette formål. Her findes til gengæld gode forekomster af stabilgrus, som er en mangelvare i Vendsyssel. I Vestkystegnene i Thy og Hanherred har der i mange år været gravet ral, som anvendes som stenmateriale ved betonfremstilling. Derfor vil det i nogen grad være sådan, at de forskellige råstofområder opfylder hvert sit behov, fordi det er forskellige råstofkvaliteter, der indvindes i de forskellige grave. 13

Sand/Grus/Sten Figur 1 viser hvordan indvindingen er fordelt i regionen. Som det ses, er der flere områder i regionen, der betyder noget for råstofindvindingen. I Thy, det centrale Himmerland og Mariagerfjord indvindes stabilgrusmaterialer og sten, mens Vendsyssel er domineret af betonsandsproduktion. Omkring Aalborg indvindes både sand- og grusmaterialer. Figur 3 Indvinding af sand/grus/ sten 2006-2009 opdelt efter kommunegrænser. Den samlede årlige indvinding er ca. 4,3 mio. m³. Råstofindvinding 2006-2009, m3 Sand/grus/sten 0-100.000 100.000-250.000 250.000-500.000 500.000-750.000 750.000-1.000.000 Den skæve fordeling af materialerne i regionen betyder, at der foregår transport over lange afstande med flere af kvalitetsmaterialerne. Stabilgrus og sten transporteres fra de sydlige og vestlige dele til Vendsyssel og Aalborg, mens betonsand ofte går den modsatte vej. Den årlige indvinding af sand/grus/sten i Region Nordjylland fremgår af figur 2. Den store indvinding omkring årtusindskiftet har forbindelse til byggeriet af motorvejene i Vendsyssel, mens stigningen og senere faldet i de seneste år skyldes udviklingen i byggeaktiviteten, som vist på figur 3. 14 Oplæg til debat om råstofplan 2012

Figur 1 Indvinding af sand, grus og sten i Region Nordjylland i årene 1995-2009. 6 5 4 Mio. m3 3 2 1 0 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Figur 2 Udviklingen i byggeriet i årene 1995-2009. (Fuldført byggeri i m2). 1400 1200 1000 Tusinde m2 800 600 400 200 0 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Opgørelse af ressourcer Inden for Region Nordjylland er der i alt 71 graveområder med sand, grus og sten. På baggrund af digitale luftfotos, kortlægning af råstofforekomster og indberetninger fra kommunerne over gravesituationen i de enkelte grave er der foretaget en opgørelse over råstofressourcerne. For graveområder, hvor der ikke foreligger kortlægninger, har man vurderet mængden af råstoffer på baggrund af beskrivelser af boringer i GEUS Jupiterdatabase og fra beskrivelser i aktive råstofgrave. Tabel 1 viser en opgørelse over restressourcen inden for de 11 kommuner fordelt på de fire produktgrupper: betonsand, stabilgrus, sten og andet (fyld og bundsand m.v.). Nederst i skemaet er angivet det behov, der skønnes at være for de pågældende materialer i de kommende 24 år, beregnet som en simpel fremskrivning af den indvinding, der har været i regionen gennem de sidste 12 år. Som det fremgår af tabellen er materialerne ikke ligeligt fordelt i regionen. Stabilgrusog stenforekomsterne er f.eks. koncentreret i de sydlige og vestlige dele i regionen, hvor også indvindingen er størst. Med hensyn til rækkevidden af ressourcerne ses det, at de nævnte kvalitetsmaterialer skal være i fokus i planlægningen for at imødegå, at der opstår en mangelsituation. På kortet figur 4 er vist, hvor produktgrupperne betonsand, stabilgrus og sten findes i regionen og også hvor store mængder der er tale om. 15

Betonsand (m 3 ) Stabilgrus (m 3 ) Sten>2 mm (m 3 ) Andet (m 3 ) Kommuner Brønderslev 1 095 000 0 0 570 000 Frederikshavn 1 217 000 116 000 0 21 032 000 Hjørring 0 0 0 4 595 000 Jammerbugt 1 697 000 239 000 176 000 20 757 000 Læsø 0 0 0 61 000 Mariagerfjord 4 516 000 5 222 000 2 556 000 10 129 000 Morsø 0 127 000 63 000 6 233 000 Rebild 2 810 000 5 017 000 4 985 000 29 404 000 Thisted 897 000 445 000 673 000 25 585 000 Vesthimmerland 2 954 000 5 510 000 2 830 000 4 021 000 Aalborg 576 000 584 000 199 000 10 521 000 I alt 15 765 000 17 265 000 11 482 000 132 911 000 Behov 2013-2037 15 000 000 10 000 000 12 000 000 60 000 000 Tabel 1 Restressourcer fordelt på kommuner Figur 4 Fordelingen af produktgrupperne betonsand, stabilgrus og sten i råstofplanens graveområder. Fordelingen af sand, grus og stenressourcer i udlagte graveområder. Betonsand Stabilgrus Sten 16 Oplæg til debat om råstofplan 2012

Ler Figur 5 Indvinding af ler 2006-2009 opdelt efter kommunegrænser. Samlet indvinding: 0,2 mio. m³. Årlig råstofindvinding 2006-2009, m3 Ler 0 0-20.000 20.000-40.000 40.000-100.000 Grundlaget for en stor del af den nordjyske teglværksbranche er den specielle geologi, der kendetegner specielt Vendsyssel. De vigtigste forekomster består af ler aflejret i det hav, der trængte ind over store dele af Vendsyssel i slutningen af sidste istid. Disse forekomster findes udbredt på de store ishavsflader omkring Hjørring og i den østlige og sydøstlige del af Vendsyssel. En anden vigtig forekomst er smeltevandsler, som er aflejret i bakkelandet mellem Hirtshals og Sindal, men også ved Hals, i den østlige del af Himmerland og i Sydthy. Den måde, hvorpå de to typer teglværksler, henholdsvis rød- og gulbrændende ler forekommer, er væsentlig forskellig. Mens gulbrændende produceres fra uforvitrede, kalkholdige lerforekomster, det man også kalder blåler, produceres det rødbrændende ler fra udvaskede, kalkfri lerforekomster. Dette betyder også, at mens det gulbrændende ler ofte graves til stor dybde afhængig af leraflejringens tykkelse, graves det rødbrændende kun til dybder på 1 til 2 meter under jordoverfladen, afhængig af, hvor dybt kalkudvaskningen er nået i det pågældende område. Med en indvinding af rødbrændende ler på over 150.000 m³ om året, svarer det til, at der bliver indvundet rødbrændende ler på et areal på ca. 10 ha om året. For at dække forbruget i den tidshorisont, som råstofplanen lægger op til, svarer det til, at der skal udlægges arealer på mindst 250 ha til indvinding af rødbrændende ler. Indvindingen af ler og produktionen af tegl er, i lighed med indvindingen af sand/grus/ sten og produktionen af cement, afhængig af udviklingen i byggeriet. I forbindelse med nedgangen i byggeriet er der også sket en nedgang i produktionen af teglsten. I dag findes fem teglværker i Region Nordjylland, nemlig i Sindal, Sæby, Gandrup, Hobro og ét ved Ydby. Indvindingen af ler i Region Nordjylland svarer til ca. 1/3 af den samlede produktion i Danmark. 17

Figur 6 Indvindingen af ler i Region Nordjylland sammenlignet med produktionen i hele Danmark 1995-2009. 0,9 0,8 0,7 0,6 0,5 0,4 Mio. m3 0,3 0,2 0,1 0 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Hele Landet Region Nordjylland En stadig mere automatiseret produktion har medført, at der i dag opereres med længere transportafstande af de færdige teglprodukter, end det har været tilfældet tidligere. Samtidig har det betydet, at færre teglværker tegner sig for en større andel af produktionen. Faldet i lerindvindingen i de seneste år skal blandt andet ses i sammenhæng med det store fald i byggeriet. Den lange transport, som gør sig gældende for de færdige produkter, betyder, at længere transport for råvarer også accepteres. Dette har indflydelse på, hvor der skal udlægges graveområder til indvinding af ler. Inden for Region Nordjylland er der udlagt i alt 24 graveområder til indvinding af ler. Detailberegninger af ressourcerne i graveområderne er ikke foretaget i denne planlægning. Mens det på grund af indvindingsteknikken vurderes, at der er tilstrækkelige ressourcer af gulbrændende ler, er det vigtigt løbende at revurdere udlæggene til rødbrændende ler. Der er i forbindelse med Råstofplan 2008 opstillet mål for at løse en række forsyningsproblemer med bestemte lerkvaliteter ved flere af teglværkerne i regionen. Disse projekter er, som følge af mere presserende opgaver inden for sand/grus/stenindvindingen, udskudt til efter råstofplanen er revideret. 18 Oplæg til debat om råstofplan 2012

Kalk/Kridt Kalk til cementfremstilling er så absolut den vigtigste enkeltproduktion i Nordjylland. Efter at indvindingen har ligget på ca. 2 mio. m³ i starten af 90 erne steg den til mellem 2,5 og 3 mio. m³ årligt, inden den atter faldt til under 2 mio. m³ i forbindelse med nedgangen i byggeriet. Den anden vigtige kalkproduktion er fremstilling af jordbrugskalk. Efter gennem det meste af 1980 erne at have ligget på mellem 700.000 og 900.000 m³ faldt produktionen i starten af 90 erne til ca. 300.000 m³, som er det niveau den fortsat ligger på i dag. Anden anvendelse af kalk er dels som pulveriseret kalk og kridt som fyldstof i industrien (kalkfiller), dels som foderkridt. Disse anvendelser tegner sig for ca. 100.000 m³ årligt. Der er i Region Nordjylland udlagt seks graveområder til indvinding af kalk/kridt. For alle de udlagte graveområder gælder, at der med den nuværende indvinding forventes at være ressourcer til mindst 24 års indvinding. Figur 7 Indvinding af kalk/kridt 2006-2009 opdelt efter kommunegrænser. Samlet indvinding: 2,9 mio. m³. Årlig råstofindvinding 2006-2009, m3 Kalk/kridt 0 0-50.000 50.000-250.000 250.000-3.000.0003 Cement Kalk til cementindustrien indvindes i dag i graveområdet ved Rørdal. Indvindingen foregår her til en dybde af 40 meter under havoverfladen. Cementfabrikken har, udover disse arealer, reserveret arealer i Sejlflod Bakke med henblik på at sikre forsyningen på længere sigt. Cementbranchen er afhængig af udviklingen i byggeri- og anlægsvirksomheden både nationalt, og med hensyn til produktion af hvid cement, internationalt. Den fremtidige indvinding af kalk til cementfremstilling vil, udover udviklingen i byggeriet, være påvirket af hvilke større anlæg, der sættes i gang, samt udviklingen på de vigtigste eksportmarkeder. 19

Jordbrugskalk og industrikalk Indvinding af kalk til anvendelse som jordbrugskalk foregår i dag i fem graveområder, nemlig Mjels og Kongerslev i Aalborg Kommune, Aggersund i Vesthimmerlands Kommune og Hillerslev og Kjelstrup i Thisted Kommune. En indvinding ved Poulstrup i Aalborg Kommune er i de seneste år lukket, og arealerne er efterbehandlet. Kalk til andre formål indvindes i kalkgravene ved Aggersund og Kongerslev. Forventningerne til den fremtidige indvinding af kalk afhænger af udviklingen i de brancher, der aftager produkterne. Efter en stærk stigning i forbruget af jordbrugskalk i perioden 1960-1975 stagnerede forbruget frem til omkring 1990. Siden har der været tale om fald i forbruget. Udviklingen siden 1975 hænger formentlig sammen med overskudsproduktionen af landbrugsprodukter inden for EU, hvilket har medført et stagnerende til faldende gødningsforbrug. Den fremtidige udvikling i forbruget af jordbrugskalk vil derfor være meget afhængig af udviklingen i landbruget. Figur 8 Indvinding af Kalk/Kridt i Region Nordjylland sammenlignet med indvindingen i hele landet 1995 2009. 4,5 5 4 Mio. m2 3,5 3 2,5 2 1,5 1 0,5 0 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Hele Landet Region Nordjylland Betegnelsen industrikalk omfatter en række anvendelsesområder i bl.a. sukkerindustrien, i foderstof-, asfalt- og gødningsbrancherne samt i plast-, papir-, farve- og lakindustrierne. I de senere år har kalk som absorbent i forbindelse med miljøbeskyttelsesforanstaltninger fået stigende betydning. Dette drejer sig om røggasafsvovling, fjernelse af fosfor fra spildevand og okkerbekæmpelse. Industrikalkbranchen har altid været domineret af relativt få virksomheder, hvis produktion har foregået sideløbende med især produktion af jordbrugskalk. 20 Oplæg til debat om råstofplan 2012

Moler Indvindingen af Moler er i Danmark koncentreret i Morsø Kommune og Skive Kommune (Region Midtjylland). Viborg Amt havde i Regionplan 2005 udlagt graveområder, så det skønnes, at der er ressourcer til ca. 60 80 års indvinding. Planlægningen af molerindvindingen følges løbende af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra molerindustrien, de berørte kommuner og regioner og endelig fra By- og Landskabsstyrelsen og GEUS. Figur 9 Indvinding af Moler i Region Nordjylland sammenlignet med indvindingen i hele Danmark 1995-2009. 0,3 0,25 0,2 Mio. m3 0,15 0,1 0,05 0 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Hele Landet Region Nordjylland Figur 10 Indvinding af moler 2006-2009 opdelt efter kommunegrænser. Samlet indvinding: 0,2 mio. m³. Årlig råstofindvinding 2006-2009, m3 Moler 0 0-150.000 21

Tørv/Sphagnum Region Nordjylland er så absolut det vigtigste område i landet, hvad angår indvinding af tørv og sphagnum. Omkring 80 % af landets samlede produktion foregår i Store og Lille Vildmose. Produktionen af tørv og sphagnum har gennem mange år ligget nogenlunde konstant omkring 300.000 m³, men i de seneste år er indvindingen i Lille Vildmose faldet markant som følge af de fredningsmæssige tiltag, der er foretaget der. Figur 11 Indvinding af tørv og sphagnum i Region Nordjylland sammenlignet med indvindingen i hele Danmark 1995-2009. 0,5 0,45 0,4 0,35 0,3 0,25 Mio. m3 0,2 0,15 0,1 0,05 0 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 Hele Landet Region Nordjylland Mindre mængder sphagnum er indvundet i Måstrup Mose og Hals Mose. Der er lavet detaljerede indvindings- og efterbehandlingsplaner for de to graveområder i 1989 og 1990. Planlægningen i Lille Vildmose er siden fulgt op af en fredning, der har betydet afvikling af en stor del af tørveindvindingen, da man bl.a. har tilstræbt, at en større del af tørven skal efterlades på arealet af hensyn til efterbehandlingen. Med reduktionerne af tørvearealerne i Råstofplan 2008 forventes det, at ressourcerne vil række til en indvinding i højest 10-15 år frem i tiden. Det kan ikke forventes, at der kan udlægges nye arealer i Region Nordjylland, når disse ressourcer er bortgravet. En stadig større del af den sphagnum, der bruges i Danmark, importeres i dag, specielt fra Østeuropa. Et alternativ til indvinding af tørv er kompostering af have- og husholdningsaffald, som sættes stadig mere i system. Om det er en faktor, der får nogen reel betydning for tørveindvindingen er dog usikkert. 22 Oplæg til debat om råstofplan 2012

Figur 12 Indvinding af tørv og sphagnum 2006-2009 opdelt efter kommunegrænser. Samlet indvinding: 0,2 mio. m³. Årlig råstofindvinding 2006-2009, m3 Tørv 0 0-150.000 23

Oplæg til debat om Råstofplan 2012 Redegørelse om revision af Råstofplan 2008 Udgivet af Kontoret for Jordforurening og Råstoffer Region Nordjylland Niels Bohrs Vej 30 9220 Aalborg Ø 9635 1000 www.raastoffer.rn.dk 24 Oplæg til debat om råstofplan 2012 December 2010