Vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening

Relaterede dokumenter
Velfærds-økonomiske sundheds-omkostninger ved luftforurening. - el-regningen i et nyt lys. Prof. Mikael Skou Andersen DMU, Afd. for System-analyse

Skibstrafikkens betydning for luftkvaliteten i Danmark og det øvrige Europa

Ikrafttrædelse for de forskellige Euro-normer samt planlagte revisioner fremgår af nedenstående tabel.

Europæiske udstødningsnormer for motorkøretøjer

Hvad er de samfundsøkonomiske omkostninger ved landbrugets ammoniakudledning?

NO x /NO 2 forureningen i Danmark

Luftforurening fra biltrafikken i Hovedstadsområdet

Elbiler: Miljø- og klimagevinster. Kåre Press-Kristensen Seniorrådgiver, luftkvalitet Det Økologiske Råd (+45)

Fald i partikelforureningen fra trafik i København

Hvad er effekten for partikelforureningen af indførelse af miljøzoner i de største danske byer?

Lovgivning om emissioner fra skibe

Forhøjelse af brændstofafgifter m. 40 øre pr. liter

50 pct.vind i en teknisk-økonomisk analyse

Ren luft til danskerne

Notat om helbredsvirkninger mv. ved mindre udledning af NOx fra dansk område som følge af forhøjelse af NOx afgiften med 19,8 kr.

Bilag 3. Fakta om Luftforurening i København 12. marts Sagsnr Udfordring. Dokumentnr

Miljøeffekt af ren-luftzoner i København

Midttrafiks miljøkortlægning

De nye EU direktiver om luftkvalitet

Vurdering af de samfundsøkonomiske

RETTELSESBLAD NR november 2011 KORREKTION AF OPGJORT TRAFIKARBEJDE, REJSETIDER OG EMISSIONER I VVM-UNDERSØGELSEN FOR EN 3. LIMFJORDSFORBINDELSE

Klimaplan 2012: Grøn udviklingsafgift på fossile brændstoffer

Københavns Miljøregnskab

Begrænsning af luftforurening fra trafik Hvor langt kan vi komme med kommunale virkemidler?

HVAD ER KILDERNE TIL LUFTFORURENINGEN OG HVAD KAN VI GØRE FOR AT OVERHOLDE GRÆNSEVÆRDIEN FOR NO 2 PÅ H.C. ANDERSENS BOULEVARD?

Samfundsøkonomisk analyse af NOx reduktion. Bilagsrapport

Sammenligning mellem fjernvarmeprisen baseret på hhv. brændselsprisforudsætningerne 2017 og 2018

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (2. samling) EFK Alm.del Bilag 60 Offentligt

KAPITEL II LUFTFORURENING

Uddybende notat om partikelforurening til VVM for Kalundborg Ny Vesthavn

Basisfremskrivning Fagligt arrangement i Energistyrelsen

Miljøstyrelsen den 27. oktober 2008

Luftpakken. ved PhD. Christian Lange Fogh 25. august 2015

Bilag 4. Modeller til forbud mod dieselbiler og lovgivning 12. marts 2018

Status for luftkvalitet i Danmark i relation til EU s luftkvalitetsdirektiv

NO 2 forureningen i Danmark og EU s grænseværdier

Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej

Energiregnskaber for kommuner i Region Midtjylland. Jørgen Olesen

Klimaplan Ny kystnær 200 MW vindmøllepark samt udbygning med 200 MW landbaseret vindmøller

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0920 Bilag 10 Offentligt

Forventet miljøeffekt af SCRT på bybusser i København

EMISSIONSFAKTORER FOR FLY OG FÆRGER FREM MOD 2080 INDHOLD. 1 Indledning. 1 Indledning 1. 2 Antagelser Færger Fly 3

LUFTKVALITET BUTIKSCENTER PÅ HER- LEV HOVEDGADE 17

Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030

Emissioner fra skibstrafik i Danmark

Regional vækst- og udviklingsstrategi Luft- og støjforurening i Region Hovedstaden

Baggrundsnotat om justering af visse energiafgifter med henblik på at opnå en bedre energiudnyttelse og mindre forurening

Baggrundsnotat E: Fremskrivning af transportsektorens

Sammenfattende redegørelse af miljøvurdering af bekendtgørelse om miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg

Opdateret fremskrivning af drivhusgasudledninger i 2020, august 2013

Forlænget afgiftsfritagelse for elbiler efter 2015

Vurdering af effekt af forslag om skærpede miljøzoner i København

Afgiftslempelse for gas til tung transport

Nedenfor belyses en stramning af et komponentkrav, der ligger ud over, hvad der allerede er påtænkt eller gældende i bygningsreglementet.

Luftkvalitetsvurdering af miljøzoner i Danmark

Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012

Tiltaget er beregnet ud fra gældende lovgivning, og tager således ikke hensyn til effekter af en kommende ILUC-regulering el.l.

Europaudvalget 2013 KOM (2013) 0920 Bilag 11 Offentligt

Røggaskondensering på Fjernvarme Fyn Affaldsenergi

Miljøstyrelsen Sagsnr Att.: Christian Lange Fogh Dokumentnr

HELBREDSEFFEKTER AF LUFTFORURENING

Miljødeklaration 2016 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

RØGGAS-EFTERMIDDAG FLOW OG AFGIFTER. Kim Brinck Rambøll, WtE

Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017

NO X emissioner fra brændsler. Anne Mette Frey

Konsekvenser af frit brændselsvalg

Benzin Diesel Benzin Diesel. Før Euro (Euro 0) B, C, D, E B, C, D, E A, B, C, D, R A, B, C, D. R

Byens Grønne Regnskab 2012

LUFT. Foto: Dori, commons.wikimedia.org/wiki.

NOTAT. Klimaplan Udsortering af plast fra affald. 1. Beskrivelse af virkemidlet

Effekter af Energiaftalen

Miljødeklaration 2017 for fjernvarme i Hovedstadsområdet

Skibes bidrag til luftforurening fra skibe i havn og under sejlads

Basisfremskrivning Gå-hjem-møde i Energistyrelsen

Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 513 af 27. februar 2015 (alm. del). Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ole Birk Olesen (LA).

Betalingsring om København giver minus for samfundsøkonomien

Overordnet set ændrer dette dog ikke på konklusionerne fra kapitlet.

Fremskrivninger incl. en styrket energibesparelsesindsats som følge af aftalen af 10. juni 2005.

Luftforurening. - Fagnotat, maj Udbygning og modernisering Vamdrup - Vojens

Forslaget har endnu ikke været behandlet i Rådet eller i Europa Parlamentet.

GRØN VÆKST FAKTA OM KLIMA OG ENERGI REGERINGEN. Møde i Vækstforum den februar 2010

Vindkraft I Danmark. Erfaringer, økonomi, marked og visioner. Energiforum EF Bergen 21. november 2007

Erfaringen fra de sidste seks år viser imidlertid også to andre tendenser:

Biogassens rolle i det integrerede energisystem

Post Danmark, emissionsberegninger og miljøvaredeklaration

Ændrede regler og satser ved afgiftsrationalisering.

Virkemidler til begrænsning af overskridelser af NO 2 grænseværdien for luftkvalitet i danske byer

Miljøøkonomiske beregningspriser for emissioner 3.0

Varmeplan Hovedstaden 3

Sundhedsøkonomi. Jytte Seested Nielsen 1

Tabel 1 viser mindreprovenuet og det samfundsøkonomiske tab (alt sammen i 2018-niveau og mia. kr.).

Sammenstilling af resultater. Samfundsøkonomiske beregninger. 1 Nye samfundsøkonomiske forudsætninger

MILJØZONER I EUROPA Netværk for transport og miljø, NTM, 4. dec. 2017

Driftsøkonomi og konsekvenser af NH3 tiltag - Hvad må det koste?

Afgiftsfritagelse for plug-in hybridbiler

Klima og diskontering

CO2-opgørelse for Svendborg Kommune som virksomhed

Status for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010

Nyt luftforureningskort og andet grundlag for kommunale luftkvalitetsplaner

NOTAT. Klimaplan Krav om og tilskud til biocover på visse lossepladser. 1. Beskrivelse af virkemidlet

Transkript:

Vurdering af de samfundsøkonomiske konsekvenser af Kommissionens temastrategi om luftforurening Afd. For Systemanalyse Afd. For Atmosfærisk Miljø

Strategiens optimering Sigtelinien for scenarierne: Færrest mulige tabte leveår i EU-25 for den givne omkostningsbyrde RAINS-modellen En model der kobler atmosfæriske beregninger med omkostningsfunktioner og gevinstopgørelser

Luft-strategiens mål for DK Bedre luftkvalitet loft på 25 ugpm 2,5 /m 3 i 2010 20 pct reduktion i PM 2,5 i bybaggrund (2020) Lofter for danske udledninger i 2020 SO 2 : 12.000 tons NO X : 84.000 tons PM 2,5 : 12.000 tons NH 3 : 62.000 tons VOC: 58.000 tons

Lofter og fremskrivning SO2 NOx NH3 År 2010 2020 2010 2020 2010 2020 Loft 55 127 69 DMU 22* 148 117 68 60 IIASA 19 13 151 105 69 78 TS-loft 12 84 62

Forudsætninger om brændselsforbrug 300 250 200 DK2025 150 IIASA 100 50 0 Kul Biomasse/affald Oli Gas Vind Elproduktion Varmeproduktion PJ

DMUs vurdering af reduktionskrav 2020 NH 3 : opfyldes med allerede vedtagne tiltag og forventet udvikling NO X : behov for betydelige reduktioner i størrelsesordenen 21-33 ktons SO 2 /PM 2,5 /VOC: DMU har ikke egen fremskrivning, men næppe store reduktionskrav for PM 2,5 og VOC

Bemærkninger vedr. RAINS Koncentrationer i bybaggrund Meteorologiske data baseret på eet år Sekundære organiske partikler beregnes ikke Forenklet ikke-linearitet Ikke valideret model DMU: RAINS er bedste tilgængelige model til formålet, men resultater bør checkes

Vurdering af luftkvaliteten Source-receptor beregninger er yderst cmputerkrævende Sker reduktionen i de forventede gitterceller? Betyder ændret atmosfærekemi noget for reduktionen og dens sammensætning? Problem især for NO X, VOC, NH 3 SO 2 og PM 2,5 mindre usikkert

PM 2.5 i trafikeret gade 30 Ud stødning 25 Bremser 20 Ve js lid m.v. µg/m 3 15 10 5 0 Vejsalt Fjerntransport Prim. + org sek. Fjerntransport uorg. sek Na turligt (jord, hav etc.)

Danmarks muligheder for at opfylde mål for luftkvaliteten 20 procents reduktion af PM 2,5 i bybaggrund i 2020 sekundære uorganiske partikler forventes reduceret med 50 pct. sekundære organiske partikler reduceres pga. fald i VOC-emissioner opfyldelse er indenfor rækkevidde Koncentrationsloftet på 25ug/m 3 (2010) Såfremt NEC-direktivet opfyldes og såfremt antallet af dieselkøretøjer uden filter ikke stiger vil loftet ikke blive et problem for DK

Tabel 5.2 Emissioner og beregnede sekundære partikler i 2000, samt de tilsvarende for NEC 2010, CLE 2020 og tematisk strategi 2020 for EU-25 (kt/år) 2000 NEC 2010 CLE 2020 TS 2020 SO 2 8735 6543 2805 1602 NO x 11581 8319 5888 4657 VOC 10661 8150 5916 5252 NH 3 3824 3976 3686 2774 prim.pm 2.5 1749-964 714 PM 2.5 sec 17355 13398 9055 6738

Omkostninger for Danmark iflg RAINS Reduktion kton Omkostning mio kr 2020 PM2,5 1 10 NH3 16 329 NOx 21 133 SO2 1 7 VOC 4 7 Ufordelt 145 Ialt 631

Problemer med omkostningsberegningen De identificerede tiltag er alle teknologiske Emissionskoefficienter ikke som danske Ikke velfærdsøkonomiske omkostninger, men en slags budgetøkonomiske EU-priser, ej danske priser Diskonteringsrate på 4 pct. Udeladelse af sidegevinster (CO 2 -reduktion)

Vurdering af omkostningerne Ideelt: Basisfremskrivning til 2020 ekskl. NEC Fastlæggelse af tiltag til opfyldelse af NEC Ny basisfremskrivning Opgørelse af behov for emissions-reduktioner Fastlæggelse af omkostningseffektive tiltag Problem: Danske tiltag til opfyldelse af NEC-direktiv ang. NO X i 2010 er ikke fastlagt Ny energifremskrivning afgørende for NO X og SO 2 Afhænger bl.a. af forventet CO 2 -kvotepris

Omkostninger ved NOx reduktion 2006-10 mill kr pr år Emission 2010 ktons 2011-20 mill kr pr år Emission 2020 ktons DMU fremskrivning 147.600 116.500 Nedjustering -8.000-11.000 Tiltag NEC-direktiv Lav NOx-brænder, Ind. 3-1.400-1.400 Advanced reburning 38-600 -600 Kraftværker, styring 32-2.300-2.300 Delvis boosting 76-900 -900 Havvindmøller 50-200 -200 SCR fiskefartøjer 7-4800 -4800 SCR tunge køretøjer 100-2200 Basis efter NEC 127.200 95.300 Industri 4-1.100 Gas, bolig/handel 11-500 SCR industri 44-2.000 Procesemisioner 33-3.200 Euronormer 145-4.600 Emission efter TS 83.900 Ialt årlig meromkostn. 306 237

Fordele ved luft-strategiens målsætninger Opgjort efter impact pathway metoden dvs. at usikkerheder i emissionernes opgørelse og spredning er indbygget i opgørelsen Samme metode er anvendt i DMU Faglig Rapport 507 Beregningspriser for luftforurening

Ændring i levetid og dødelighed For tidlige dødsfald: År 2000-EU: 348.000 2020-baseline: -76.000 Strategiens effekt: - 62.000 Gennemsnitligt tab i levetid for EU-borger reduceres fra 8 til 4 måneder År-2000-DK: 3200 2020-baseline: -500 Strategiens effekt: - 500 ialt 1000 færre i 2020 Individer som taber levetid Lungekræft: 9 år Hjerte-kar: 3,7 år

Fordele for DK år 2020 mio VOLY VOLY VSL VSL median gn.snit median gn.snit A- scenario 283 536 515 972 B- scenario 370 699 672 1269 Policyscenario 313 2,3 mia dk 590 4,4 mia dk 567 4,2 mia dk 1068

Samfundsøkonomisk opgørelse af sundheds-gevinsterne To tilgange til værdisætning af tabte liv/levetid: VSL: Value of Statistical Life (statistisk liv) VOLY: Value Of Lost Years (leveårs-tilgangen) BeTa EU VSL-værdi: 1,4 mio. euro justeret til 1 mio. euro for ældre personer - men kan ikke omregnes direkte til leveårs-værdi

Forskelle i fordels-beregninger mellem IIASA og DMU -Nye værdisætnings-studier vedrørende betalingsvillighed for risiko-reduktion ligger til grund for IIASA s beregninger -VSL og VOLY udledt fra samme undersøgelse -Gennemført i USA, Canada og EU -VSL-værdier: median 1 mio ; gn.snit 2 mio -VOLY-værdier: median 50k, gn.snit 120k -Værdier er EU-gennemsnit, ej korrigeret for højere indkomst og købekraft i DK

Dosis-respons funktioner - DMU regner i levetidstabeller, mens IIASA anvender en simpel merdødelighedsfunktion - DMU medtager latenstid, mens IIASA ser bort fra denne - DMU regner akut død fra SO 2, IIASA regner akut død fra ozon + spædbørnsdødelighed fra PM

Vurdering Manglende korrektion for købekraftspariteter leder til undervurdering Manglende levetidstabel og korrektion for latens leder til overvurdering Formodning for at de to afvigelser neutraliserer hinanden Dvs. VSL-median og VOLY-gn.snit = DMU VOLY-median = TEM/COWI * 110 pct

Konklusioner Omkostningerne ved strategien synes mindre end fordelene Behov for at checke endelige beregninger på RAINS Problematik omkring byrdefordeling