Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet?



Relaterede dokumenter
Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 En landsdækkende undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser i mødet med sundhedsvæsnet

Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, En undersøgelse af kræftpatienters behov og oplevelser under udredning og behandling

Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, Regionsopdelte analyser

Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, Sygdomsspecifikke analyser

Involvering af kræftpatienter i patientsikkerhed. DSI: Helle Max Martin & Laura Navne Kræftens bekæmpelse: Henriette Lipczak

KRÆFTPATIENTERS BEHOV OG OPLEVELSER MED SUNDHEDSVÆSENET UNDER UDREDNING OG BEHANDLING. Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse 2017 kort fortalt

Hjerteforeningens Barometerundersøgelse. Temadag d

Høringssvar til udkast til sundhedsplan i Region Midtjylland fra Regionsudvalget Kræftens Bekæmpelse Region Midtjylland

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital

Mænd som syge, mænd som patienter

Behandlingsafsnit (indlagte) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus

Spørgeskema. Kræftens Bekæmpelse. En undersøgelse af kræftramtes behov og oplevelser under og efter behandling. Kræftens Bekæmpelse

Patientinddragelse i Hjerte-, Lungeog Karkirurgisk afd. T

LUP Indlagte. Privathospitalerne. Køn Antal Mand Kvinde

Almen praksis og rehabilitering efter kræft perspektiver og udfordringer

Kontrolforløb evidens eller vanetænkning? Kræftpatientens syn på kontrolforløb. Janne Lehmann Knudsen Kræftens Bekæmpelse 9.

Behandlingsafsnit (indlagte) Bodylift Center v. Plastikkirurg Andreas Printzlau

Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital

Konference for Hjerteforeningens netværk for sygeplejesker København d

Er der behov for samordnet tilbud vedrørende rehabilitering af kræftpatienter?

Onkologisk afdeling Herlev Hospital

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Veje til bedre patientforløb

Undersøgelse af borgernes oplevelse af information og kontakten til det kommunale sundhedsvæsen

Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling Aalborg Sygehus

Plastikkirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Kongevejsklinikken Kongevejsklinikken

En god behandling begynder med en god dialog

Plastikkirurgisk ambulatorium Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Aarhus Universitetshospital

Vil du vide mere? Vejledning af patienter med kræft for personale tilknyttet sygehus, almen praksis og kommuner

Bilag 1: Ekstrakt af forretningsarkitekturanalyse af digital understøttelse af tværgående komplekse patientforløb

Rehabilitering af kræftpatienter i Københavns Kommune

Kræftramtes behov og oplevelser gennem behandling og i efterforløbet

Belastning hos kvinder i det kirurgiske forløb for brystkræft

OUH Talks Leif Vestergaard Pedersen 23. maj 2018

Klinik for Plastikkirurgi, Brystkirurgi og Brandsårsbehandling, ambulatorium Rigshospitalet

PRO-data i kræftforløb hvorfor og hvordan? Konkrete erfaringer og resultater fra systematisk anvendelse af PRO-data

Navigatortilbud til kræftpatienter. - Har du en patient, som har særligt behov for støtte?

Hæmatologisk afsnit A120H (Vejle) Sygehus Lillebælt

Kræftpatienters oplevelser med sundhedsvæsenet gennem udredning og behandling

Hæmatologisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Øre-Næse-Halskirurgisk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

NOTAT UNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVET KVALITET I SPECIALLÆGEPRAKSIS 2017 JUNI Enheden for Kvalitet i Speciallægepraksis

Kirurgisk afdeling (Esbjerg) Sydvestjysk Sygehus

Kræftopfølgning i Almen Praksis. Annika Norsk Jensen Spec. læge Almen Medicin, Ph.D.

Vil du vide mere? Få støtte og hjælp mens du har kræft en folder om forberedelse til samtalerne om dine behov KRÆFTFORLØB

Alternativ Behandling Kræft. Nanna Cornelius Projektleder for Alternativ Behandling dokumentation og udvikling Patient- og Pårørendestøtte

DELTAGERINFORMATION. Information om projektet. EsoLife

LUP 2013 (Brancheforeningen) - Indlagte

PREM og PROM i dansk kræftbehandling

Behandlingsafsnit (ambulante) OPA Ortopædisk Privathospital Aarhus

Patientansvarlig læge

Hjertemedicinsk afdeling (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om modermærkekræft

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om brystkræft

Personcentreret støtte til kvinder i forløbet efter kirurgisk behandling for gynækologisk kræft

Kræftrehabilitering.

PATIENTOPLEVET KVALITET 2013

Praktiserende lægers støtte og omsorg for patienter i kræftforløb

Diskretion på sygehuse - En undersøgelse i Kræftens Bekæmpelses digitale brugerpanel

Refleksionsspil for sundhedsprofessionelle

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i æggestokkene

TØNDER SYGEHUS TØNDER SYGEHUS. for FREMTIDEN. fremtidens model for nærsygehuse

Kvalitet og patientsikkerhed i KB DLCG årsmøde 19. Juni 2009

Hjerteforeningens perspektiv på rehabilitering i det nære sundhedstilbud. Rådgivningsleder Hanne L. Andersen Rådgivning Aarhus 2016

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

ACCESS spørgeskema dag 7

Mammakirurgisk ambulatorium Ringsted Sygehus, Sygehus Syd

Patientens perspektiv set fra projekt PaRIS

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i bugspytkirtlen

Spørgeskema. En undersøgelse af dine behov og oplevelser under og efter kræft. Foto: Colourbox

Brystkirurgisk ambulatorium Herlev Hospital

Cancerpatienters ønsker og behov til sammenhængende patientforløb - første og udvalgte resultater

Patientfeedback i Onkologisk Sengeafsnit A270, Vejle Sygehus. Januar - marts 2015, standardrapport. Samlet status. Månedsopdeling

Plastikkirurgisk ambulatorium (Odense) OUH Odense Universitetshospital og Svendborg Sygehus

Kontrolforløb for Gynækologiske Kræftpatienter - en medicinsk teknologivurdering. Ole Mogensen

Danske kræftpatienters behandling i Frankfurt

Din deltagelse i projektet hvad sker der?

Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om kræft i hjernen

Kvalitet og kompetencer i demensindsatsen

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

PRAKSIS PRAKTISERENDE LÆGE, ALBERTSLUND

BEDRE RESULTATER FOR PATIENTEN. En ny dagsorden for udvikling og kvalitet i sundhedsvæsenet

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Helbredt og hvad så? Hvad har vi undersøgt? De senfølgeramtes perspektiv. Hvordan har vi gjort?

Bilag. Region Midtjylland. Orientering om status på hospitalernes implementering af de fem første pakkeforløb for kræftpatienter

UNDERSØGELSE AF DEN PATIENTOPLEVEDE KVALITET I SPECIALLÆGEPRAKSIS 2016

Arbejdsdelingen på træningsområdet

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under

Indlagte patienters oplevelser i Danmark øst for Storebælt

Beskrivelse af klinisk uddannelses sted: Medicinsk Ambulatorium Næstved Sygehus Organisatoriske og ledelsesmæssige forhold:

Anker Fjord Hospice Danish Cancer Society. Anker Fjord Hospice. - Oplevelse og tilfredshed blandt de pårørende. Dokumentation & Udvikling

Kræftens Bekæmpelses Barometerundersøgelse, En temaanalyse af patientoplevet lægeligt ansvar og kontinuitet i kræftforløbet

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Sorø Kommune fremsender hermed ansøgning bilagt projektbeskrivelse til puljen vedr. forløbsprogrammer.

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015

REGIONAL RAPPORT LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2015

Transkript:

Hvad siger patienterne om kvalitet i kræftbehandlingen og komorbiditet? Janne Lehmann Knudsen Kvalitetschef, overlæge, ph.d, MHM Kræftens Bekæmpelse

Barometerundersøgelsen - patienternes perspektiv på kræftforløbet hele kræftforløbet Almen praksis Afd. Sygehus Afd. Afd. Kommu ne: Hjemme pleje Speciallægepraksis Praktiserende læge Kommu ne: Genoptr æning Kommu ne: Social støtte Sygehus Del 1 i 2010 Udredning og behandling + lægesøgning 4.643 respondenter (65%) Del 2 i 2012 Behandling og efterforløb + livskvalitet 4.401 respondenter (64 %) Kohorte: 2.865 besvarede begge spørgeskemaer - Kræftdiagnose sommeren 2010, og i live 2 år efter Janne Lehmann Knudsen

40% oplyser at have anden sygdom samtidig med behandling for kræft (n=1146) Baggrundskarakteristika Diabetes 20 % Muskel-/skeletlidelser 28 % Hjertekarsygdom 30 % Lungesygdom 17 % Psykisk lidelse 18 % Andre sygdomme 20 % Størst andel blandt patienter med lymfom, blodkræft, lungekræft og kræft i mavetarm Ingen forskel i alder (65år i gnst), køn, uddannelsesniveau

Overordnet vurdering af indsatsen - signifikante forskelle i kohorten Andel som vurderer indsatsen som overvejende dårlig eller særdeles dårlig: + Komorbid. - Komorbid. Udredningsforløbet (n=1.970) 14% 9% Behandlingen på sygehus (n=2.109) 3% 2% Afslutning fra sygehus (n=1.796) 7% 5% Kontrolforløb (n=2.016) 5% 3% Ingen forskel vedr. praktiserende læge i efterforløbet Hvorfor mere negativ - hvis komorbiditet?

Problemstillinger - alle respondenter i del 1 og del 2 Sen diagnose: mangl. indsigt og lydhørhed hos egen læge, svigt i administrative processer mellem sektorer og på sygehus Diagnosesamtalen: Ukendt læge, ikke informeret om pårørende deltagelse, overlevering pr. telefon/brev. Inddragelse i eget forløb: Øget indflydelse på behandling, indsigt i plan. Kendskab til risici og egne handlemuligheder Lægelig kontinuitet: For mange læger, skiftende ansvar Når ansvaret skifter: Administrative fejl, prøver følges ikke op, manglende indsigt hos modtager Afslutning fra sygehus: Manglende information Støtte og hjælp: Manglende bistand til fysiske, psykiske, seksuelle og sociale problemer

Udredningsforløbet - Hvorfor dårligere vurdering? Ingen forskel i vurdering af: Prakt. læges indsats (hver 4. opl.kvalitetsproblem) Signifikant flere: Udredes på 3 eller flere sygehuse (n=537) De troede jeg fejlede noget andet Jeg blev ikke indkaldt som aftalt Prøver var blevet væk/forsinket Bortkommet journalmateriale + komorbiditet 31 % - komorbiditet 25% Oplever fejl under udredning på sygehus + komorbiditet 14% - komorbiditet 9%

Behandling på sygehus - Hvorfor dårligere vurdering? Signifikant flere oplyser at: være blevet akut indlagt (n =2.222) + komorbiditet 24% - komorbiditet 17 % være behandlet på 3 eller flere afd (n= 2108) + komorbiditet 20% - komorbiditet 17% være opereret (n=2.282) + komorbiditet 80% - komorbiditet 72% Ingen forskel i andel, der oplever : at være behandlet med kemoterapi og /eller stråler

Behandling på sygehus - Hvorfor dårligere vurdering? Signifikant flere oplever: komplikationer i forbindelse med operation (n=1728) + komorbiditet 35% - komorbiditet 23% fejl i forbindelse med behandling (n=1993) Mangl. information om risiko for komplikation De vidste ikke noget om mit forløb Prøvesvar forelå ikke som planlagt Forkert kemo/stråler + komorbiditet 17% - komorbiditet 12% Ingen forskel i andel, der oplever : ikke at have en læge, med ansvar for den samlede behandling (43%) at være i kontakt med for mange læger (25%)

Behandling - Hvorfor dårligere vurdering? Inddragelse i beslutning om behandling Signifikant flere oplever: at de ikke er blevet tilstrækkeligt involveret i beslutninger vedrørende behandling (n=2.224) + komorbiditet 35% - komorbiditet 29% 11,7% 2,3% 12,2% Jeg vil foretrække, at lægen skitserer mine valgmuligheder, hvorefter jeg selv tager valget Jeg vil foretrække, at lægen og jeg tager beslutningen i fællesskab efter at have diskuteret fordele og ulemper Jeg vil foretrække, at lægen tager beslutningen efter at have hørt mine eventuelle bekymringer eller spørgsmål Jeg vil foretrække, at lægen tager beslutningen uden at involvere mig 73,8%

Afslutning fra sygehus - Hvorfor dårligere vurdering? Signifikant færre: var i højeste/nogen grad trygge ved at blive afsluttet fra sygehus (n=1.701) + komorbiditet 45% - komorbiditet 34% modtog information om symptomer at reagere på (n=1923) + komorbiditet 20% - komorbiditet 15% modtog information om, hvor de skal henvende sig (n=1930) + komorbiditet 14% - komorbiditet 10%

Kontrolforløbet - hvorfor dårligere vurdering? Signifikant færre oplevede, at lægen/sygeplejersken: Lyttede til deres bekymringer (n=1917) + komorbiditet 37 % - komorbiditet 30% Gjorde hvad de kunne for at give tilfredsstillende svar (n=1976) + komorbiditet 37 % - komorbiditet 29 % Signifikant flere Oplevede fejl (n= ) + komorbiditet 29 % - komorbiditet 24 % Ingen forskel vedr.: Oplevet én sundhedsfaglig person med overblik/ansvar.

Behov for hjælp og livskvalitet 2 år efter diagnosen Signifikante forskelle i behov for hjælp i forhold til: + komorbiditet Behov for hjælp komorbiditet Fysiske problemer 63,1 % 41,3 % Seksuelle problemer 40,7 % 31,2 % Følelsesmæssige reaktioner 56,7 % 37,3 % Livsstilsændringer 34,5 % 24,3 % Lavere livskvalitetscore (EORTCT-QLQ-30) + komorbiditet 67,2 (66.0-68,3) komorbiditet 80,9 (801-81,8)

Konklusion - Kræftpatienter med anden sygdom Ringere livskvalitet og ønsker mere hjælp Vurderer forløbet signifikant dårligere især sygehusenes indsats i udredningsfasen Oplever de samme kvalitetsproblemer som øvrige, men - generelt flere fejl og flere komplikationer - mindre inddragelse i beslutninger - ringere information Kvalitetsproblemer især peroperativt og når ansvaret skifter Øget og bedre inddragelse Fokus på patientens samlede sygdomssituation Styrket faglig og organisatorisk kvalitet

Tillid skaber tryghed til behandlingen.på hver afdeling bør der være kontinuitet blandt de læger og sygeplejersker, man møder. Det er patienten, der skal bevare overblikket, sikre koordinering i behandling. Det kræver overskud og en solid familie. IKKE smart, når vi taler om så alvorlige sygdomme Patientcitat Barometerundersøgelsen 2012 www.cancer.dk/barometer Tak for opmærksomheden