Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark

Relaterede dokumenter
Sundhedsstyrelsens oplæg til en styrket indsats på det palliative område

Kortlægning og udvikling af den palliative indsats

UDVIKLING AF PALLIATION I DANMARK Hvad er PAVI og hvad er vi optaget af for tiden?

Palliativ indsats i DK

Det palliative landkort i Danmark - palliativ indsats i eget hjem?

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Ny nationale anbefalinger: En revision af SST s faglige retningslinjer for den palliative indsats fra

Kræftplan III indeholder en række emner og deraf afsatte midler. I bilag ses fordelte midler.

Kompetencer for den professionelle palliative indsats. Marianne Mose Bentzen

Status for palliativ indsats i Danmark

Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og pakkeforløb. Konference om Kræftrehabilitering 8. marts 2011 Adm. direktør Else Smith

Velkommen til: Palliation i egen praksis Tirsdag d. 3. oktober 2017

Dansk Palliativ Database

Udkast til samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende

R A P P O R T. Strategi for den palliative indsats i Ringkøbing-Skjern kommune.

En værdig død - hvad er det?

Faktaark. Palliativ omsorg til borgere i Kolding Kommune og Kolding Kommunes borgeres brug af hospice

DEN PALLIATIVE INDSATS. Struer Kommune 2015 TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

Hvor kommer hospicebevægelsen fra? Om den historiske udvikling af hospice

National kortlægning af hospitalernes palliative indsats på basisniveau

Palliativ indsats i kommunerne

Der har været nedsat en arbejdsgruppe og en baggrundsgruppe, der har medvirket ved udformningen af anbefalingerne.

Faglige visioner Palliation

Hvad er specialiseret palliativ indsats i Danmark?

Palliativ indsats i DK og Palliativt Videncenter (PAVI)

Når to bliver til en. - omsorg for ældre efterladte. Jorit Tellervo Projektleder, Palliativt Videncenter

På vej mod Sundhedsaftale Dato: 2. marts 2014

Gitte Juhl Overlæge Palliationsenheden Herlev Hospital

Status på forløbsprogrammer 2014

Høring vedrørende Sundhedsstyrelsens Anbefalinger for sundhedspersonalets

Opfølgning efter kræftbehandling -nye pakker og perspektiver

Hvad ved vi i dag om palliation og demens? Jorit Tellervo, projektleder PAVI November 2014

Patientrapporterede oplysninger (PRO) i almen praksis 6. WebPatient-brugergruppemøde

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

- forudsætninger for sammenhæng med EPJ

Strategien for den sammenhængende indsats på forebyggelses- og sundhedsfremmeområdet.

National klinisk retningslinje

Palliativt Indsats i Region Syddanmark

Lokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation)

Lindrende indsats - når vi er truet på livet af sygdom

Lokalaftale om indsats for patienter med uhelbredelig livstruende sygdom og forventet kort levetid (palliation)

Når besøgsvenner indgår i en klinisk hverdag. Erfaringer og udfordringer fra Palliativ Medicinsk afdeling, Bispebjerg Hospital.

Kommissorium for udarbejdelse af nationale kliniske retningslinjer for rehabilitering af patienter med prostatakræft

Temadag: En værdig død

Kvalitetsstandard. Palliativ og terminal indsats

Sundhedsstyrelsens arbejde med kronisk sygdom

Få mere livskvalitet med palliation

Workshop DSKS 09. januar 2015

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

Terminal palliativ indsats

Betydning af Kræftplan III for Region Syddanmark kommende regionale opgaver.

Region Hovedstadens erfaringer fra evaluering og revision af Forløbsprogram for Demens

Projektbeskrivelse Projekt en værdig død et samskabelses- og modeludviklingsprojekt mellem en uddannelsesinstitution, et hospice og en kommune

Status på forløbsprogrammer 2016

Temadag om PALLIATION Slagelse Sept. 2018

Sammenhæng mellem kliniske retningslinjer og patientforløbsbeskrivelser

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Baggrund. Generelle principper for samarbejdet om rehabilitering og palliation i forbindelse med kræft 1

Palliative faser Hvornår? Hvor dør danskerne? ( og af hvilke årsager?)

Kort evaluering af pilotprojektet: At leve et meningsfuldt hverdagsliv med kræft

PALLIATION OG DEMENS VED SYGEPLEJERSKE OG FORFATTER RITA NIELSEN ÅRSKURSUS 2018 FOR DKDK RITA NIELSEN 2018

Implementeringsplan for Kræftrehabilitering og palliation i Region Sjælland

ANBEFALINGER FOR DEN PALLIATIVE INDSATS

Status på forløbsprogrammer 2016

Notat Orientering om den palliative indsats mv. i Region Syddanmark

DMCG - seminar 30. nov. 1. dec PALLIATION I GRUNDUDDANNELSEN TIL BACHELOR I SYGEPLEJE

Tidlig palliativ indsats - overvejelser ift. klinik og forskning

Udviklingen i kroniske sygdomme

Evaluering af et samarbejdsprojekt mellem Bispebjerg Hospital, Sundhedsforvaltningen og de praktiserende læger på Østerbro

Skabelon for høringssvar Styrket indsats på kræftområdet Sundhedsstyrelsens oplæg til høring april 2010

Resume af sundhedsaftale om rehabilitering i forbindelse med kræft

Kandidatuddannnelsen i Klinisk Sygepleje Syddansk Universitet

BESKRIVELSE (OG AFGRÆSNING) AF SPECIALISERET PALLIATIV INDSATS (SPI)

PROGRAM LIVSKVALITET HELE LIVET - SYGEPLEJE MOD LIVETS AFSLUTNING

Spørgeskemaet om fysioterapeuters og ergoterapeuters opgaver i kræftrehabilitering indeholder fire temaer:

Sundhedsaftaler fra stafet til samarbejde og samtidighed

Palliativt Videncenter

d d Palliative hjemmesygeplejersker Kræftens Bekæmpelse Palliative hjemmesygeplejersker

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Danskerne om livet med sygdom og død

Kliniske Retningslinjer DMCG-PAL

Kommissorium for Palliation i Medicinsk afdeling Regionshospitalet Horsens

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kronikermodellen. En systematisk indsats til patienter med kronisk sygdom

Baggrund, implementering og evaluering af opfølgningsforløb

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Referat - Den tværsektorielle palliationsgruppe møde den 13. april 2015

Patientforløbsprogrammer. v. Anne Bach Stisen - Januar 2012

Status for samarbejdet med at udvikle kompetencer: Hvad sker der og er det (godt) nok?

LUKASHUSET AFLASTNING, LINDRING OG HOSPICE FOR BØRN OG UNGE

Dansk Selskab for Palliativ. Lægefagligt bidrag til palliativ udvikling i Danmark Henrik Larsen, DSPaM og BBH

Udvikling af palliation på basalt niveau på danske hospitaler hvad, hvem, hvordan?

Nøglepersonuddannelse for social-og sundhedsassistenter

Gabet mellem forskellige gruppers perspektiver på Beslutninger ved Livets Afslutning Dødshjælp (BLAD) Møde 23. januar 2014

PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.

Nationale visitationskriterier til specialiserede palliative enheder

DET BORGERNÆRE SUNDHEDSVÆSEN SUNDHEDSAFTALER

Specialevejledning for intern medicin: geriatri

Transkript:

Planer og tiltag for palliativ indsats i Danmark Palliation i Danmark - status og visioner National konference, Christiansborg, 3. februar 2010 Lone de Neergaard, Sundhedsstyrelsen

Palliativ indsats, WHO WHO s mål for den palliative indsats At fremme livskvaliteten hos patienter og familier, som står over for de problemer, der er forbundet med livstruende sygdom, ved at forebygge og lindre lidelse gennem tidlig diagnosticering og umiddelbar vurdering og behandling af smerter og andre problemer af både fysisk, psykisk, psykosocial og åndelig art 2

Palliativ indsats i Danmark (1) 1990 Plejevederlagsordningen: Vederlag ved løntab for pleje af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem Foreningen for Palliativ Indsats: Stiftet af professionelle 1992 Skt. Lukas Hospice åbner 1996 Sundhedsstyrelsen: Omsorg for alvorligt syge og døende: Hovedanbefalinger: 1. Patientens mulighed for at vælge opholdsted i den sidste tid skal tilgodeses i videst muligt omfang 2. Patient og pårørende skal informeres om mulighederne, før de vælger. Valget bør ikke begrænses af den enkeltes muligheder 3. Den palliative indsats skal være af høj faglig kvalitet 3

Palliativ indsats i Danmark (2) 1997 Etablering af Palliativ medicinsk afdeling og Forskningsenhed, Bispebjerg Hospital 1999 Sundhedsstyrelsen: Faglige retningslinjer for palliativ indsats Palliativ indsats afgrænses fra understøttende indsats Palliativ indsats omfatter også indsats overfor pårørende Basisniveau i primærsektor og på sygehus Specialistindsats i palliative enheder og på hospices Betydningen af kommunikation betones 4

Palliativ indsats i Danmark (3) 2000 Hospices omfattet af frit sygehusvalg i Sygehusloven Kræftplan I: Hovedpunkter bygger på WHO s definition samt Sundhedsstyrelsens retningslinjer fra 1999 2001 Etablering af Dansk Selskab for Palliativ Medicin og Hospice Forum Danmark 2004 Lov om driftsaftaler mellem amter og selvejende hospices og fastlagt antal pladser 5

Palliativ indsats i Danmark (4) 2004 Dansk Selskab for Almen Medicin: Palliation i Primærsektoren: Kliniske retningslinier 2005 Kræftplan II Anbefalinger: Koordination af patientforløb over sektorgrænser, lokale retningslinjer og monitorering Uddannelse af de professionelle Tværfaglige kurser for professionelle i primærsektoren Videns- og forskningscenter bør etableres 6

Palliativ indsats i Danmark (5) 2007-08 Pakkeforløb for kræft og hjertelidelser - Notat: Generelle indsatser vedrørende psykosocial omsorg, pleje og symptomlindring, rehabilitering og palliation i relation til sundhedsfaglige elementer i pakkeforløb for kræft Hovedpunkter: En fagligt funderet, løbende og systematisk behovsafdækning/screening, der omfatter patientens fysiske, psykiske, sociale og eksistentielle behov, skal sikre en indsats, der bedst hjælper den enkelte patient 7

Palliativ indsats i Danmark (6) 2009 Etablering af Palliativt Videncenter og Multidisciplinær Cancergruppe for Palliation (DMCG-PAL) 2010 Palliativ Database i drift efter tidligere godkendelse af Sundhedsstyrelsen 8

Palliativ indsats i Danmark (7) 2010 Kræftplan III Arbejdsgrupper for Tidlig opsporing og diagnostik Rehabilitering og senfølger Patientinddragelse Borger-rettet forebyggelse Palliation 9

Palliativ indsats i Danmark (8) 2010 Kræftplan III - Arbejdsgruppen for palliation: DMCG Pal Dansk Selskab for Almen Medicin Dansk Medicinsk Selskab Dansk Sygepleje Selskab Danske Fysioterapeuter Ergoterapeut-foreningen Dansk Psykolog Forening Palliativt Videncenter Kræftens Bekæmpelse Danske Regioner og Regionerne Kommunernes Landsforening Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Sundhedsstyrelsen 10

Palliativ indsats i Danmark (9) 2010 Kræftplan III, Arbejdsgruppen vedr. palliativ indsats har valgt at fokusere på: Definition og afgrænsning Kompetenceudvikling og uddannelse Organisation Patient/pårørende perspektiv Faglige retningslinjer og forskning Visitation og behovsvurdering 11

Fremtidig indsats (1) Målgruppens størrelse? Ca. 1/3 af befolkningen lider af en eller flere kroniske sygdomme (Forløbsprogrammer for kronisk sygdom, SST 2008) I 2008 døde i alt 54.591 Heraf af Kræftsygdomme: 15.647 (29%) Hjerte-kar sygdomme: 15.485 (28%) Lungesygdomme: 5.785 (11%) (Dødsårsagsregistreret for 2008, SST 2009) 12

Fremtidig indsats (2) Den fremtidige indsats og organisering bør tilgodese: Ensartede, landsdækkende tilbud, så vidt muligt evidensbaseret, ellers best practice Koordineret indsats på tværs af sektorer, specialer og professioner Teambaseret indsats, basis- og specialist niveau Høj faglig kvalitet Udgangspunkt i WHO s definition: Bl.a: livstruende sygdom, indsættende tidligt i patientforløbet 13

Fremtidig indsats (3) 2010- Palliativ indsats koordineres og integreres med den øvrige indsats i sundhedsvæsenet Sammenhæng med: Kræftplan III Revision af pakkeforløb Kronisk sygdom, sundhedsaftaler Specialeplanlægning Revision af Sundhedsstyrelsens retningslinjer vedrørende palliativ indsats fra 1999 14