Databehov til dokumentation af tiltag til opfyldelse af vandplaner Med udgangspunkt i Frederikssund Kommune Geolog Jan Kürstein Geolog Bent Kjær Hansen Civilingeniør Dani Mikkelsen Vingstedcentret 8. 9. marts 2011
Primære datatyper Vandføringsmålinger/stationer Til at dokumentere om tiltagene har den ønskede effekt i vandløbene Pejletidsserier, især i sekundære grundvandsmagasiner Vandspejl beskyttet natur Man vil altid gerne have flere data, og flere data er måske ønsketænkning, men det er ligeså for fortsat at bevare fokus på den del 21/03/2011 PRESENTATION OF NIRAS 2
Disposition Baggrund Vandplanen i Frederikssund Kommune Datagrundlaget i kommunen Forslag til yderligere dataindsamling Perspektivering og konklusion 21/03/2011 PRESENTATION OF NIRAS 3
Frederikssunds Kommune Beliggende i Nordsjælland Kommunens areal ca. 247 km 2 74 km 2 øst for Roskilde Fjord 173 km 2 vest for Roskildefjord (Hornsherred) De største vandløb findes i den østlige del af kommunen (Græse Å og Sillebro Å) 0 2.000 kilometers Scale: 1:189,100 21/03/2011 PRESENTATION OF NIRAS 4
Baggrund Indvindingsstrukturen på Sjælland er blevet vurderet på regionalt niveau ved en kombination et analytisk beregningsværktøj med modelberegninger Dette har givet en fornuftig platform at arbejde videre ud fra og det regionale niveau har gjort beregningerne forholdsvis gennemsigtige I Frederikssunds Kommune har vandplanen dog givet anledning til nogle panderynker, bl.a. fordi den ressource kommunen troede den havde i en del af kommunen er havnet i lidt af en gråzone Det betyder at der foreligger kommunen et stort stykke arbejde. Dels med at implementere vandplanen og vurdere effekten af virkemidlerne, men også at få forbedret datagrundlaget til kommende generationer af vandplaner 21/03/2011 PRESENTATION OF NIRAS 5
Vandplanen som administrationsgrundlag Kommunen skal implementere vandplanens indvindingsrammer i den kommunale handleplan Vandplanen giver bindende mål for kommunens administration og arbejde fremover Det er derfor det vigtigt at vurdere de lokale vandplansrammer når der skal laves handleplaner Ikke mindst set i lyset at der i 2013???? skal gives nye indvindingstilladelser Målopfyldelse er udskudt til 2027 Supplerende dataindsamling i udvalgte områder 21/03/2011 PRESENTATION OF NIRAS 6
På Sjælland er kravværdierne i vandløbene fastlagt på baggrund af en regional model for Sjælland dette betyder at der kan opstå skalaproblemer da de beregnede historiske medianminimums vandføringer kommer fra en regional model Dette betyder at kravværdierne lokalt kan være mindre repræsentative og der således er risiko for at de tiltag der planlægges for at opfylde vandplanen er uhensigtsmæssige 21/03/2011 PRESENTATION OF NIRAS 7
Hydrologiske modeller Regional model kontra lokal model Indvindingsrammerne er baseret på en regional model Derfor indgår det i overvejelserne at basere handleplanen på en mere lokal baseret model med indbygning af supplerende dataindsamling På baggrund af den lokalt forankrede model, vurderes og planlægges virkemidlerne til målopfyldelse af vandplanen 21/03/2011 PRESENTATION OF NIRAS 8
Indvinding Der indvindes knap 6 mio m 3 vand om året i kommunen Indvindingen er fordelt på både lokale og regionale indvindere (KE) Den største indvinding finder sted øst for Roskilde Fjord Forholdsvis ekstensiv indvinding på Hornsherred, også en del markvanding 0 1.000 kilometers Scale: 1:115,200 21/03/2011 PRESENTATION OF NIRAS 9
Hvad siger vandplanen så i Frederikssunds Kommune I Frederikssunds kommune er der beregnet et mindre overskud af vand i oplandet til Græse Å Der er beregnet et mindre underskud af vand i oplandet til Sillebro Å samt i to oplande på Hornsherred Overindvinding Vandoverskud Ligevægt Ingen kravværdi 1.7 mio m3 Der er store områder uden specifikke krav til vandindvindingen i forhold til vandløbsafstrømningen 1.1 mio m3 0 1.000 kilometers Scale: 1:115,200 21/03/2011 PRESENTATION OF NIRAS 10
Værd at fremhæve ved vandplanen at der der overskud af Vand i oplandet til Græse Å når der indvindes mest i dette opland af alle oplande i kommunen At der skal reduceres med vand i flere oplande på Hornsherred hvor indvindingen er mere af ekstensiv karakter 0 1.000 kilometers Scale: 1:115,200 Områder uden kravværdier der ønskes friholdt fra øget indvinding 21/03/2011 PRESENTATION OF NIRAS 11
Tidligere undersøgelser Potentiel stor ressource der udstrømmer til Isefjorden Den bæredygtige grundvandsressource på Hornsherred er tidligere vurderet til at ligge over 5 mio m 3 om året Kan denne ressource udnyttes og samtidig overholde målene i vandplanen Fremtidigt felt kystnær indvinding, klima og havstigninger 21/03/2011 PRESENTATION OF NIRAS 12
Vandplanen er baseret på indvindingsrammer i forhold til vandløb men der er også brug for en helhedsvurdering af ressourcen Historiske målinger fra Græse Å har vist at vandløbspåvirkningen underestimeres Udbygning af det eksisterende datagrundlag for at vurdere/dokumentere hvor meget indvinding det er muligt at flytte fra Sillebro Å til Hornsherred uden at konflikte med vandløbsafstrømning 0 1.000 kilometers Scale: 1:115,200 21/03/2011 PRESENTATION OF NIRAS 13
Vandføringsstationer For at vurdere effekten af tiltagene i handleplanen bør etableres 3 4 nye vandføringsstationer, Novanaprogrammet vil efter al sandsynlighed ikke vil give disse data. Bedre grundlag for at vurdere vandbalancen, forholdet mellem vandløbssafstrømning og direkte strømning til havet Er det en opgave der skal løftes ved brugerbetaling gennem de nye tilladelser?? Hvordan laver man et operativt vilkår der spiller sammen med et statistisk mål som medianminimums vandføring? 0 1.000 kilometers Scale: 1:115,200 21/03/2011 PRESENTATION OF NIRAS 14
Boringsgrundlag Godt datagrundlag i primære magasiner Begrænset datagrundlag i sekundære magasiner, FK optimerer JUPITER på koordinater og formål Fokus på at bevare nye A og B boringer som pejleboringer. Boringslokalisering 0 2.000 kilometers Scale: 1:189,100 Sand1 Sand2 Sand3 Kalk 21/03/2011 PRESENTATION OF NIRAS 15
Pejletidsserier Kun få pejletidsserier på Hornsherred, hvor den fremtidige ressource sandsynligvis skal hentes Næsten ingen pejletidsserier i sekundære grundvandsmagasiner hvor der er kontakt til vandløbene Generering af tidsserier et must især på Hornsherred for at optimere modelgrundlaget og vurdere effekten af tiltag 0 2.000 kilometers Scale: 1:189,100 21/03/2011 PRESENTATION OF NIRAS 16
Beskyttet natur Natura 2000 områder er absolut no go områder, og her er der mange kildevæld bl.a. på Hornsherred I områder som f.eks. På Hornsherred, hvor man ikke konflikter med vandløbsafstrømningen og der ikke er sat kravværdier, kan der måske opstå konflikter i forhold til våd natur. Monitering af vandspejlet i beskyttet våd natur bør finde sted i forbindelse med planlægningen og vurderingen af de tiltag der skal igangsættes 21/03/2011 PRESENTATION OF NIRAS 17
Datagrundlag i Frederikssunds Kommune Frederikssunds Kommune er færdigkortlagt i henhold til gebyrkortlægningen Godt nok i den tidlige fase men Datadækningen er i nogen områder meget tynd Både i forhold til en opgradering af modelsystemet I forhold til at vurdere effekten af tiltag i handleplaner Kan vi gentolke de geofysiske data så den geologiske model i 0 20 meter bedre afspejler sammenspillet mellem magasinerne og biotoperne?? Og hvordan finanseres yderligere dataindsamling? 21/03/2011 PRESENTATION OF NIRAS 18
Forslag til handleplan Hurtigst muligt igangsætning af supplerende dataindsamling Allerede i planlægningsfasen af de tiltag der skal indbygges i handleplanen Gentolkning af eksisterende data (geofysik) Indbygning af supplerende data i en mere lokal forankret model Unik mulighed for at bruge historiske data i Græse Å til at validere modelresultaterne Større sikkerhed på de virkemidler der igangsættes 21/03/2011 PRESENTATION OF NIRAS 19
Overordnede konklusioner Vandplanberegningernes regionale karakter på Sjælland gør det nødvendigt at vurdere om vandplanes krav er rimelige på lokalt niveau I Frederikssunds Kommune er det nødvendigt at optimere datagrundlaget især på Hornsherred for at dokumentere effekten at tiltag der iværksættes for at opfylde vandplanen og generelt for at kunne få en helhedsvurdering af ressourcen Men nu er processen i gang ; ) og det er godt, og vi har ikke mindst fået en fornuftig platform for det videre arbejde 21/03/2011 PRESENTATION OF NIRAS 20