Dato 27. april 2016 Sagsbehandler Kim Remme Birkholm Mail kbf@vd.dk Telefon +45 7244 3065 Dokument 16/04503-20 Side 1/5 Afgørelse af klage over fordeling af udgifter til vedligeholdelse af N.W. Gadesvej Vejdirektoratet har behandlet din klage af 18. marts 2016 på vegne af samtlige private grundejere på N.W. Gadesvej. I har klaget over Fredensborg Kommunes afgørelse af 7. marts 2016 om fordeling af udgifter til vedligeholdelse af den private fællesvej N.W. Gadesvej. Vejdirektoratets afgørelse Kommunens afgørelse om vedligeholdelse af den private fællesvej og udgiftsfordelingen hertil er lovlig. Afgørelsen er begrundet i lovlige hensyn, og vi har ikke grundlag for at mene, at kommunen har varetaget usaglige hensyn. Jeres argumenter I har klaget over to forhold, hvor I mener, at kommunen har overtrådt privatvejsloven. 1. Kommunen har ikke indkaldt til vejsyn inden afgørelsen om fordeling af udgifterne, hvilket den har pligt til efter privatvejslovens 17. 2. Ved fordelingen af udgifterne til vedligeholdelsen har kommunen ikke i rimelig grad taget hensyn til, hvordan ejendommene benyttes, jf. privatvejslovens 51, stk. 3. I mener således, at børneinstitutionen for enden af den blinde N.W. Gadesvej burde afholde en større del af udgifterne pga. den megen trafik til og fra institutionen og det nærliggende underjordiske spildevandsreservoir, herunder daglig trafik af tunge køretøjer i form af busser og lastbiler. I har vurderet, at 97% af trafikken på vejen er relateret til institutionen, mens kun 3% er relateret til de øvrige beboere på vejen. Alligevel har kommunen afgjort, at kommunen (institutionen) skal afholde ca. 43%, mens de øvrige beboere skal afholde ca. 57% af udgifterne til vejens vedligeholdelse, hvilket I anser for urimeligt og uacceptabelt. Baggrund Det fremgår af kommunens udtalelse af 3. november 2015 til Vejdirektoratet i anledning af jeres tidligere klage 1 over kommunens første afgørelse om udgiftsfordelingen, at vejen er en privat fællesvej, som ligger i byzone og derfor er omfattet af privatvejslovens afsnit III om private fællesveje i 1 Vejdirektoratets sagsnr. 15/14782 Vejdirektoratet Niels Juels Gade 13 1022 København K Telefon +45 7244 3333 vd@vd.dk vejdirektoratet.dk SE 60729018 EAN 5798000893450
byer og bymæssige områder, jf. lovens 3, stk. 1. Derfor har kommunen ikke benyttet bestemmelsen i privatvejslovens 17. Det fremgår også, at kommunens vurdering af de enkelte ejendommes benyttelse er foretaget ud fra en generel vurdering af, hvor meget tung trafik hver enkelt type ejendom genererer, da kommunen - baseret på videnskabelige undersøgelser - mener, at det i særlig grad er tung trafik, der slider på en vej. Kommunen har i den forbindelse antaget, at daginstitutionen får leveret varer flere gange ugentligt. Kommunen påbegyndte sagen i foråret 2015, hvor kommunen blev opmærksom på, at der var opstået en revne på langs af vejen. Den 3. juli 2015 sendte kommunen en påtænkt afgørelse i høring blandt grundejerne, og den 17. september 2015 traf kommunen afgørelse om, at vejen skulle istandsættes som et samlet arbejde. Kommunen tilbagekaldte dog ved brev af 21. januar 2016 sin afgørelse og gennemførte en ny 3 ugers høring af de berørte grundejere, da kommunen pga. jeres tidligere klage til Vejdirektoratet blev opmærksom på, at fordelingen af udgifterne til vedligeholdelsen indeholdt fejl. Kommunen traf herefter ny afgørelse den 7. marts 2016. Nye eller gamle regler i privatvejsloven Selvom der med virkning fra den 1. juli 2015 er trådt en ændret privatvejslov 2 i kraft, er det fortsat de gamle regler, der finder anvendelse. Da kommunens sag var påbegyndt inden 1. juli 2015 fremgår det af vejlovens 3 140, stk. 3 4, at sagen skal færdigbehandles efter privatvejslovens gamle regler 5. Hvad kan Vejdirektoratet tage stilling til Vi kan tage stilling til, om kommunen har truffet en lovlig afgørelse (retlige spørgsmål) efter vejlovgivningen 6, her privatvejsloven. Men vi kan ikke tage stilling til kommunens vurderinger (skøn) inden for lovens rammer. Det følger af privatvejslovens 87, stk. 2. Det betyder, at vi kan vurdere, om kommunen i forbindelse med en sådan afgørelse har fulgt vejlovgivningen, forvaltningsloven 7 og almindelige forvaltningsretlige regler. Men vi kan ikke tage stilling til, om kommunens afgørelse er rimelig eller hensigtsmæssig, herunder om det er rimeligt, at en privat fællesvej skal istandsættes, hvor og hvornår, samt med hvilke materialer. Vi kan heller ikke tage stilling til privatretlige spørgsmål, herunder aftaler fx med kommunen om kommunens frivillige betaling af en større andel af udgifterne til vejens vedligeholdelse end kommunen som grundejer efter privatvejsloven kan pålægges. Dette kan kun domstolene tage stilling til, hvis parterne er uenige. 2 Privatvejsloven er senest ændret ved lov nr. 1520 af 27. december 2014. 3 Lov nr. 1520 af 27. december 2014 om offentlige veje m.v., som ændret ved lov nr. 1895 af 29. december 2015. 4 Efter denne bestemmelse skal sager, der ved lovens ikrafttræden verserer for en kommune, eller som er indbragt for Vejdirektoratet, færdigbehandles efter de hidtil gældende regler. 5 Lov nr. 1537 af 21. december 2010 om private fællesveje, som ændret ved lov nr. 379 af 2. maj 2011 og lov nr. 552 af 2. juni 2014 6 Vejloven, privatvejsloven og vejbidragsloven 7 Lovbekendtgørelse nr. 433 af 22. april 2014 2
Reglerne om vedligeholdelse af private fællesveje i by ved samlet arbejde Det er ejerne af de ejendomme, der grænser til en privat fællesvej i by eller bymæssigt område, der skal holde vejen i en god og forsvarlig stand under hensyn til færdslens art og omfang. Vejen skal forsynes med forsvarligt afløb. Dette fremgår af privatvejslovens 44, 1. pkt. Hvis en vejberettiget gør gældende, at en privat fællesvej ikke er i en god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang, skal kommunen tage stilling til spørgsmålet. Og kommunen kan til enhver tid tage stilling til spørgsmålet af egen drift. Dette fremgår af privatvejslovens 45, stk. 1. Hvis de vedligeholdelsesforpligtigede ikke opfylder forpligtigelsen efter 44, bestemmer kommunen, i hvilket omfang og på hvilken måde en privat fællesvej med tilhørende afløb konkret skal istandsættes for at være i en god og forsvarlig stand i forhold til færdslens art og omfang. Dette fremgår af privatvejslovens 45, stk. 2. Kommunen kan vælge at lade arbejdet udføre som et samlet arbejde, jf. lovens 45, stk. 4. Inden kommunen træffer endelig afgørelse om vedligeholdelsen som et samlet arbejde og fordeler udgifterne til det samlede arbejde blandt ejerne af de tilgrænsende ejendomme med vejret, jf. privatvejslovens 49, stk. 1, skal kommunen enten afholde et vejsyn eller gennemføre en skriftlig procedure. Dette fremgår af privatvejslovens 48, stk. 1. I forbindelse med den skriftlige procedure skal kommunen gøre enhver, som vil blive berørt af den påtænkte beslutning, bekendt med indholdet af beslutningen. Kommunen skal fastsætte en frist på mindst 3 uger til at fremkomme med bemærkninger til den påtænkte afgørelse. Dette fremgår af privatvejslovens 48, stk. 4. Kommunen fordeler udgifterne til et samlet arbejde mellem ejerne af tilgrænsende ejendomme med vejret efter reglerne i 51. Dette fremgår af privatvejslovens 49, stk. 1 8. Ved fordeling af udgifter til samlede arbejder ser kommunen bort fra vandarealer, der ikke er ansat til ejendomsværdi, og offentlige veje og private fællesveje, jf. privatvejslovens 50, stk. 1. En kort privat fællesvej, der alene munder ud i den private fællesvej, som skal istandsættes, kan dog ved fordeling af udgifter til et samlet arbejde behandles som en ejendom, der grænser til den private fællesvej, således at det bidrag, der vedrører den korte private fællesvej, fordeles efter reglerne i 51. Det fremgår af lovens 50, stk. 2. Kommunen fordeler i henhold til privatvejslovens 51, stk. 1, udgifterne mellem de bidragspligtige grundejere på grundlag af 1. ejendommenes facadelængde mod vejen, 2. størrelsen af ejendommenes arealer og 8 Af bestemmelsen fremgår det tillige, at der kan være indeholdt en række undtagelser i 49, stk. 2-7, der fraviger hovedreglen i stk. 1. 3
3. måden, hvorpå ejendommene benyttes eller må forventes benyttet, eller den offentlige ejendomsværdi. Ved fordelingen skal det i stk. 1, nr. 1, nævnte kriterium indgå med en vægt af mindst 10%, mens kriteriet under nr. 2 og det af kriterierne under nr. 3, som kommunen vælger, hvert skal indgå med en vægt af mindst 25%. Dette fremgår af privatvejslovens 51, stk. 3. Kommunen skal beregne et passende reduceret bidrag for ejendomme, der også grænser til anden privat fællesvej eller offentlig vej. Det gælder dog ikke, hvis den anden vej er offentlig og ejendommen er fritaget for vejbidrag til denne, fordi der ikke kan opnås direkte adgang til den fra ejendommen på grund af adgangsbestemmelser fastsat efter 72 og 73 i vejloven 9. Det fremgår af privatvejslovens 51, stk. 6. Udføres vedligeholdelsen af den private fællesvej af kommunen, vil et sådant arbejde blive udført for de vedligeholdelsesforpligtigedes regning. Dette fremgår af privatvejslovens 55, stk. 1. Vores vurdering Anvendelsen af skriftlig procedure i stedet for at afholde vejsyn Vi kan konstatere, at vejen ligger i byzone. Det fremgår af privatvejslovens 4, at reglerne i lovens afsnit II, 11-24, om private fællesveje på landet finder anvendelse i områder, der ikke er byzone, jf. privatvejslovens 3, stk. 1. Da lovens 17 er en del af privatvejslovens afsnit II vedrørende private fællesveje på landet, kan 17 ikke anvendes i det foreliggende tilfælde. Vi henviser i øvrigt til, at det fremgår af privatvejslovens 48, stk. 1, at kommunen, inden den træffer afgørelse om vedligeholdelsen som et samlet arbejde, enten skal afholde et vejsyn eller gennemføre en skriftlig procedure. Kommunen har således valgt at gennemføre den skriftlige procedure beskrevet i lovens 48, stk. 4, og har i den forbindelse givet grundejerne en frist på mindst 3 uger til at fremkomme med bemærkninger til den påtænkte afgørelse. Anvendelsen af privatvejslovens bestemmelser om udgiftsfordeling Vi kan konstatere, at kommunen har fordelt udgifterne til vejens vedligeholdelse blandt ejerne af de tilgrænsende ejendomme, der har vejret til vejen. Kommunen har endvidere anvendt privatvejslovens 50, stk. 2, til at inddrage to korte, blinde private fællesveje i fordelingen. Vi har noteret os, at kommunen efter privatvejslovens 51, stk. 1, har fordelt udgifterne på baggrund af ejendommenes facadelængde mod vejen, størrelsen af ejendommenes arealer og måden, hvorpå ejendommene benyttes. Kommunen har vægtet facadelængden med 10%, arealet med 25% og ejendommens benyttelse med 65%, hvilket er i overensstemmelse med principperne i lovens 51, stk. 1. Vi har også noteret os, at kommunen skønsmæssigt har fastsat faktoren for benyttelsen af de to ejendomme med daginstitution til 5, hvor et almindeligt enfamiliehus har fået benyttelsesfaktor 1, hvilket kommunen har vurderet passende ud fra, at de to ejendomme med daginstitution genererer 9 Lov om offentlige veje, jf. lov nr. 312 af 9. juni 1971 med senere ændringer - senest lovbekendtgørelse nr. 1048 af 3. november 2011, som ændret ved lov nr. 613 af 18. juli 2012, lov nr. 169 af 26. februar 2014 samt lov nr. 1520 af 7. december 2014 (kap. 8 og 90, stk. 4). 4
en del tung trafik i forbindelse med varelevering flere gange ugentligt. Vi har ingen bemærkninger til kommunens vurdering af, at tung trafik slider meget mere på en vej end personbiltrafik, hvorfor kommunen har lagt dette til grund for fastlæggelsen af faktoren for de to ejendomme med daginstitution. Så selvom personbiltrafikken til og fra daginstitutionerne fylder meget på vejen, er det ikke personbiltrafikken, som medfører det store slid på vejen. Vi kan som nævnt ovenfor ikke tage stilling til kommunens vurderinger, fx af hvor meget benyttelsen af den enkelte type ejendom skal vægte (faktoren), men vi har noteret os, at kommunen har begrundet i vejtekniske forhold, at ejendommene med daginstitution pga. sliddet fra tung trafik skal have en faktor, der er 5 gange så stor som ejendomme med almindeligt enfamiliehus. Vi mener, at denne begrundelse er saglig. Vi har også noteret os, at kommunen har beregnet et passende reduceret bidrag til de ejendomme, som grænser til anden vej, end den, der skal istandsættes, jf. privatvejslovens 51, stk. 6. Konklusion Kommunens afgørelse om vedligeholdelse af den private fællesvej og udgiftsfordelingen hertil er lovlig. Afgørelsen er begrundet i lovlige hensyn, og vi har ikke grundlag for at mene, at kommunen har varetaget usaglige hensyn. Frist for anlæg af sag ved domstolene Hvis I ønsker, at domstolene skal tage stilling til kommunens afgørelse eller til vores afgørelse i klagesagen, skal sagen anlægges inden 6 måneder fra modtagelsen af denne afgørelse, jf. privatvejslovens 88. 5