Velkommen til uddannelsen i HAP

Velkommen til uddannelsen i HAP Hashafvænningsprogrammet - en metode til behandling af cannabismisbrug

Refleksion Hvilke tanker, følelser og forestillinger har du om cannabis?

Hvilke elementer skal indgå? Cannabis - stoffets egenskaber og effekt Hvem misbruger/bliver afhængige af cannabis? Kognitiv funktionsnedsættelse Afgiftningens tre faser Behandlerprofil/behandlerens tilgang Familie/pårørende Organisatoriske problemer Kilder til viden og netværk Gennemgang af manual og samtaleteknik Evalueringsværktøjer Hvordan får man klienter?

Cannabissens indvirkning på hjernen Tilgang og obligatoriske indslag Temaer under HAP Gennemgang af manual(er) Familiens og netværkets deltagelse Tilpasning til forskellige målgrupper Evalueringsværktøjet KASAM (OAS) og SCL-90 Netværk, fortsættelse m.m.

Viden om cannabis Familiearbejde med cannabisproblematik Originalmetoden Cannabisbehandling og FFT Cannabisbehandling og Forstandshandicap osv. Internetbaseret behandling Vejen ud af hashmisbruget. Et partitur med struktur og regler Lundqvist & Ericsson 1988 HAP-manual 18 sessioner Kortprogram 6-8 sessioner Guide på forskellige sprog Cannabissamtale 3 sessioner Internetbaseret selvhjælpstest Gadeguiden

Indlæringspyramiden

!? Er hash stærkere end marihuana!?

THC-indholdets forandring på 25 år For 25 år siden (Ramström, J. Fhi 2009) I dag (Kilde: Statens Kriminaltekniska Laboratorium, 2010) Hash 3-8 % 8-12 % Marihuana 0,1-4 % 3-22 % Stigningen er sket hurtigst inden for de sidste 10 år!!!!

Andel af personer i behandling med cannabis som primært stof I behandling år 2001 I behandling år 2008 Danmark 17,0 % 38,9 % Hvad sker der i vores venteværelser? Holland 14,9 % 25,9 % * År 2002 Kilde: UNODC, World Drug Report 2004 og 2011

Cannabissens indvirkning på mennesker

Akut rus Fase 1: (Udadvendt) 15-45 min. aktiv, fniser, snakker meget, røde øjne, lysfølsom, hjertebanken, tørhed i øjne, mund og svælg. Fase 2: (Indadvendt) aktiv tankevirksomhed indadvendt, musiklytning, tv-kigning, går alene rundt i en tåge, har store tanker og ideer, farver og lugte er stærkere og mere fremtrædende. (Ca. 3 timer, vanerygere ca. 1 time)

Kronisk rus Efter 4 timer (vanerygere 1,5-2 timer) og derover afhængigt af, hvor meget der er lagret i kroppen. Vanerygeren har svært ved at udnytte sin fulde tankekapacitet, er passiv og uengageret.

+ Rolig Harmonisk Afslappet Problemerne forsvinder Slipper tankerne Tager tingene med et smil Alt ordner sig Fællesskab Venner Glad Livslyst _ Deprimeret Følelsesforstyrrelser Grubler Problemerne vokser sig store Følelse af meningsløshed Selvmordstanker Underlige tanker Træt, får ikke lavet noget Dårlig økonomi Forstyrrede relationer Indadvendt, asocial, menneskesky

Hvor adskiller cannabis sig fra andre stoffer? Kompliceret opbygning, psykoaktiv (hvilket alle er) Fedtopløselig Nedsatte kognitive funktioner (tankeevne, hukommelse, forståelse af omverdenen) Psykiske forstyrrelser/sygdomstilstande (udløser, forårsager eller forværrer) Depressioner og selvmord» Kilde: Ann-Sofie Nordenberg

Bevægecenter Beslutningscenter Samordning af sanseindtryk Syn Bedømmelse Belønning Hukommelse Muskelkoordination

Det neuropsykologiske netværk fragmenteres Anterior Cingule Output NA mandelkernen VTA evnen til at håndtere kompleks information evnen til at planlægge, have et tidsperspektiv at kunne tolke andres motiver og meninger selvkritik og følsomhed Input koncentrationen opmærksomheden evnen til at lagre og bearbejde ny information

Hvad siger forskningen?

Unge - cannabis opiater Unge, som ryger hash eller marihuana risikerer at få en øget neurobiologisk følsomhed, dvs. forandringer i hjernen, som medfører større risiko for blive afhængig af heroin og morfin. (Ellgren 2007) En anden undersøgelse viser, at denne følsomhed ikke bliver øget, men derimod har de, som ryger cannabis, allerede udviklet et toleranceniveau over for heroin. (Sandheden om cannabis Videnskabens verden, TV2, 2009)

Teenagehjernen er mere sårbar Teenagere er mere sårbare over for den skadelige effekt, som cannabis har på hjernens kognitive funktioner (Pattij, Wiskerke & Schoffelmeer 2008)

Kroniske skader eller ej? I forhold til skader på sigt viser flere undersøgelser, at dele af hjernen forandres meget hos personer, som har røget cannabis i 10 år eller længere, og at disse forandringer er varige (bl.a. Solowij et. Al. 2008)

HAP (Hashafvænningsprogrammet) En metode til behandling af cannabismisbrug

Hvad siger de nationale retningslinjer om cannabis? Umiddelbar afholdenhed At behandlingspersonalet har viden om kognitive funktioner og kan identificere evt. kognitiv funktionsnedsættelse At behandlingen fokuserer på anvendelsen i sig selv samtidig med støtteindsatser for stofrelaterede kompetencemangler Fortsættes

Hvad siger de nationale retningslinjer om cannabis? Fortsat Systematisk undersøgelse af den såkaldte stofrelaterede episodiske hukommelse for en øget selvindsigt hos klienten/patienten Støtte til familie og nærtstående

HAP.. omtales ikke i de nationale retningslinjer, da det ikke har tilstrækkelig evidens Dette skyldes ikke, at HAP skulle være en dårlig metode, men at HAP er en svensk metode og derfor ikke lige så afprøvet som andre metoder Dog opfylder HAP samtlige anbefalinger i de nationale retningslinjer!!!!!

Vidensbaseret metode HAP indgår som en af de vidensbaserede metoder, som anbefales af SKLs Viden Til Praktik

Tilgang Gennemgående MI som tilgang under hele hashafvænningsprogrammet

Søren Kierkegaard Samlede værker, bind 18, Synspunkter for min forfattervirksomhed, andet afsnit, kapitel 1 A. 2. Gyldendal 1964. Hvis jeg skal lykkes med at føre et menneske mod et bestemt mål, må jeg først finde ham der, hvor han er og begynde lige der. Den, der ikke evner det, snyder sig selv, hvis han tror, at han kan hjælpe andre. For at kunne hjælpe en anden, skal jeg godt nok forstå mere, end han selv gør, men først og fremmest skal jeg forstå det, som han forstår. Den, der ikke evner det, snyder sig selv, hvis han tror, at han kan hjælpe andre. Hvis jeg alligevel vil vise, hvor meget jeg kan, så skyldes det, at jeg er forfængelig og hovmodig og egentlig gerne vil beundres af andre i stedet for at hjælpe ham. Al ægte hjælpsomhed begynder med ydmyghed over for den, jeg vil hjælpe, og således må jeg forstå, at det her med at hjælpe ikke er en vilje til at herske, men en vilje til at tjene. Evner jeg ikke dette, så kan jeg ikke hjælpe nogen.

Tilgang forbundet med kognitiv funktionsnedsættelse behandlerens arbejdsredskab..

Normal og nedsat kognitionsevne

SPROGET Svært.. at forstå at finde ordene ved følelsesmæssig forståelse at skelne mellem kvantitet og kvalitet Brug et enkelt og tydeligt sprog, billedlignelser/metaforer, anekdoter og flipover

LOGISK/ANALYTISK EVNE Svært at: reflektere over egen adfærd se sin egen delagtighed i de ting, der sker analysere, drage korrekte konklusioner føre planer ud i livet Arbejd med konkrete arbejdsopgaver og problemstillinger

FLEKSIBILITET I TANKERNE Svært at:» holde opmærksomheden» koncentrere sig» føre en dialog» sortere indtryk Begynd med envejskommunikation og overgå gradvist til dialog

KORTTIDSHUKOMMELSE? Svært at: huske ting, som er sket for nylig f.eks. hente ting i et rum telefonnumre huske tider, aftaler etc. Samme tid og sted, repetition, tjekke aftaler

DELE TIL HELHED Svært at: sortere og sammenholde informationer udskille det væsentlige Anvend sammenfatninger, helhedsbillede af dage/uger Sammenligne, lægge mærke til forandringer

ORIENTERINGSEVNE Svært at:? hitte rede i tingene tage beslutninger planlægge sin dag genkende mønstre i livet Planlægning af dage og weekender, se alternativer og tage beslutninger

GESTALTHUKOMMELSE? Svært at: huske menneskers udseende og placere dem skabe billeder af oplevelser huske arbejdsmomemter, som ellers sidder på rygraden

Lundqvist & Ericssons model til behandling af cannabisafhængighed er et Partitur. som per definition er en grundstruktur, som er beregnet til at blive fortolket, improviseret eller fuldbyrdet af andre end ophavsmanden. Dette forudsætter bogstavelig medskabelse.

Behandlingsprogrammet er baseret på følgende antagelser (1): At cannabisrygere: Har en tendens til at tænke konkret. Har svært ved at drage korrekte konklusioner (eksekutivfunktion) om sin egen adfærd i forhold til forventningerne. Har svært ved at holde et passende fokus i opmærksomheden.

Behandlingsprogrammet er baseret på følgende antagelser (2): At cannabisrygere: Har forringet temporal integration, dvs. en dårlig arbejdshukommelsesfunktion og en etablering af en stofrelateret episodisk hukommelse. Udvikler isolation i forhold til sin følelse af at leve i en sammenhæng og dermed en stræben efter en sund og adækvat tilgang til livet.

Behandlingsprogrammet er baseret på følgende antagelser (3): At cannabisrygere: Har en ringe evne til indre kontrol og dermed til at kunne lukke af og strukturere sin indre og ydre verden. Har en tendens til at holde sig til en bestemt strategi og har svært ved at ændre strategien, når situationen ændrer sig.

Behandlingsmodellen tager hensyn til (4): Cannabinoidernes indvirkning på mennesket Eliminationsprocessen og abstinensperioden Omfatter en teknik, som kompenserer for den kvalitative forringelse af de kognitive funktioner

THC 100 % Programmets forskellige faser 50 % Angst Trin1 Medicinsk fokus Trin 2 Psykologisk fokus Trin 3 Socialt fokus Uger 1 2 3 4 5 6

Fase 1 omfatter Identificering og bearbejdning af angstog flugtreaktioner, som cannabismisbruget har forårsaget At optræne den ødelagte tankeevne, så den kompenserer for den ringe udviklede indlæringsevne At afdække cannabismønstret over for klienten

Fase 2 omfatter At klienten skal kunne se forskellen på, hvad han/hun er nu, og hvad han/hun kunne være. Dette er med til at finde motivation til at fortsætte det hårde arbejde med at finde sig selv. Fortsættes

Fortsat... Fase 2 omfatter At klienten skal blive negativ over for det, han/hun er nu, dvs. at klienten skal forstå, at han/hun lige nu fungerer på en utilfredsstillende måde, og at det skyldes cannabissen. At klienten skal få en positiv tilgang til fremtiden.

Fase 3 omfatter At hjælpe klienten med at forstå udviklingsprocessen og dens elementer At udrede, hvorfor klienten er misbruger At belyse, hvordan det er at få en ny identitet fra misbruger til almindelig"

Behandlerens arbejdsredskab Sproget: Abstrakte formuleringer omdannes til billeder og billedlignelser/metaforer Prognosticering: At forudsige det, der vil ske, når trangen opstår/i afvænningsperioden Repetition: Ved hver session gentages de bestemte temaer for det pågældende trin

Hver diskussion bør indeholde, at klienten skal Lægge mærke til det, der sker Sammenligne med tidligere erfaringer Tænke/fundere over det, der diskuteres

Ved hver session Hvordan går det/hvordan har du det? Er der sket noget særligt? Har du taget nogen stoffer? Abstinenssymptomer? Har du sovet godt? Repetition af foregående session

Introduktionsmøde

Motivationssessioner At gøre klienten opmærksom på misbruget Hvordan kunne livet være som stoffri? At tænke over, om man også som stoffri kan finde det, som stofferne bibringer en At forlade trygheden Nødvendigheden af at genvinde sin kognitive kapacitet

Temaer i Fase 1 Hvordan påvirker cannabissen klienten/patienten sammenlignet med andre cannabisrygere, som han/hun kender? Hvordan anvender klienten/patienten cannabis (misbrugsmønster)? Hvordan oplever klienten/patienten begrebet tid? Hvordan oplever klienten/patienten sin trang til cannabis? Hvordan beskriver klienten/patienten sine omgivelser?

Fortsat. Temaer i Fase 1 Hvordan har det været i tidligere afvænningstilfælde? Hvad er grunden til, at klienten vil stoppe netop nu? Hvilke negative effekter ser klienten ved at ryge cannabis? Hvilke positive? Diskutér klientens symptomer i forbindelse med afvænningen/når trangen opstår Diskutér klientens syn på, hvordan konflikter opstår omkring ham/hende

Uge 1 Anvend flipover. En for hver klient/patient Session 1: Førstegangssamtale Hvorfor er du her? Misbrugshistorie Behandlingens indhold og struktur Klienten får Guiden med hjem og udfylder den til næste gang

Fortsat Uge 1 Session 2: Opfølgning på første session Gennemgang af svarene i Guiden Gennemgang af de 7 kognitive funktioner Cannabismønstret KASAM/OAS og SCL-90 Klienten forberedes på de kommende abstinenssymptomer Gennemgang af temaer for trin 1 Hjemmearbejde

Fortsat Uge 1 Session 3: Opfølgning på den første uge Tilbagefaldsforebyggelse At stoppe med at ryge hash Abstinenssymptomer (Spørgeskema som afspejler graden af hashafhængigheden) Gentagelse af temaerne for trin 1

Ved hver session Hvordan går det/hvordan har du det? Er der sket noget specielt? Har du taget nogen stoffer? Abstinenssymptomer? Har du sovet godt? Repetition af foregående session

Uge 2 Session 4: Hvad skete der i weekenden? Hvilke stoffer har du anvendt i dit liv? Udarbejd DOK - alternativt ASI Fortsæt med temaerne for trin 1 Hjemmearbejde

Fortsat Uge 2 Session 5: Fortsæt med temaerne fra trin 1 Irritation? Drømme? Øvrige abstinenssymptomer? Forberedelse til trin 2

Fortsat Uge 2 Session 6: Følelser? Hvad skal der ske i weekenden? Hjemmearbejde: Hvilke negative konsekvenser har misbruget haft? Har omgivelserne mærket en forandring?

Temaer i Fase 2 Hvordan oplever klienten/patienten hjemmesituationen? Kan klienten/patienten se nogen forandring i sin måde at fungere på? Hvordan vil klienten/patienten gerne have, at hans/hendes liv skal se ud? Hvilke følelser får klienten/patienten til at have det godt? Hvilke følelser får klienten/patienten til at have det dårligt?

Fortsat. Temaer i Fase 2 Diskutér aktuelle følelser Kan klienten beskrive, hvordan tågen letter? Diskutér flugtadfærd Hvordan oplever klienten ensomheden og isolationen sammenlignet med det såkaldte fællesskab, han/hun havde tidligere?

Uge 3 Session 7: Temaer for trin 2 Relation til forældre osv. Korttidshukommelsen Følelser Hvordan ser dine dage ud? Hjemmearbejde - følelser

Fortsat Uge 3 Session 8: Beskriv, hvordan tågen letter Skal du/vi informere dine omgivelser? Kan du kontrollere dine tanker? Planlægning af weekend

Uge 4 Session 9: Hvad er der sket forud for vores møde? Omgivelsernes reaktioner? Følelser? Ensomhed - Solidaritet

Fortsat Uge 4 Session 10: Bevidsthed Værdier Temaer De sidste 3 uger

Temaer i Fase 3 Synes klienten/patienten, at han/hun hører til i dette samfund (rodløshed)? Synes klienten/patienten, at han/hun fungerer i dagligdagen uden det forsvar, som cannabissen gav? Hvordan håndterer klienten den øgede følsomhed? Kan klienten/patienten se fjernsyn og få noget ud af det?

Fortsat... Temaer i Fase 3 Kan klienten/patienten læse en bog og få noget ud af det? Bed klienten om at sammenligne de forestillinger om et såkaldt normalt liv, som han/hun havde under hashperioden med, hvordan han/hun ser på det nu? Hvordan ser klienten nu på, hvordan han/hun har levet sit liv? Spørg klienten, hvad han/hun tror er grunden til, at han/hun blev misbruger?

Uge 5 Session 11: Samfundet Normer Kammerater Temaer for trin 3

Fortsat Uge 5 Session 12: Følelser Tankekontrol Har du ændret dig? Hvad gør dig glad? Hjemmearbejde - Fremtiden?

Uge 6 Session 13: Rodløshed Marginalkonflikt Temaer for trin 3

Syv marginalsymptomer Dobbelt identitet Ambivalent attitude over for det gamle og det nye Overdreven selvmedlidenhed Oversocial adfærd Øget sårbarhed Isolation Tendens til at søge mennesker, der befinder sig i en lignende situation

Fortsat Uge 6 Session 14: Forbedring af de syv kognitive funktioner KASAM/OAS, SCL-90 osv. Fortsættelse af behandlingen?

Ekstra sessioner Gennemgå testene Reflektér over, hvordan behandlingen har været Resttilstand

Resttilstand Forlængede abstinenser op til 6 måneder efter ophør af cannabisrygning kan også kaldes socialfobisk udvikling. Hvis denne tilstand ikke behandles, kan den blive permanent efter 2 år Usikkerhed Tomhed Rastløshed Utålmodighed Opgivenhed Glædesløshed Ensomhed Isolation Depression Rodløshed Meningsløshed Pessimisme Skamfølelse Skyldfølelse

HAP-manual(er) Konsultationer har gennem årene anvendt egne manualer. Omfanget af disse manualer er forskellige Netværket for Behandling af Cannabisafhængighed (NCB) arbejder nu på en fælles manual Der er ligheder i alle manualer. Det væsentlige er ikke, hvordan de ser ud, men at alle de obligatoriske dele er med:

Obligatoriske indslag i HAP:

Obligatoriske indslag i HAP: Programmet varer i 6 uger Man mødes tre gange om ugen, i hvert fald de første uger MI som tilgang Vigtig pårørende (kan være remittent, hvis der ikke findes nogen pårørende overhovedet - en ven eller anden person er også muligt) skal deltage i begyndelsen og afslutningen for at få information om, hvad HAP er Anvend flipover Fortsættes.

Obligatoriske indslag i HAP: Fortsat Hjemmearbejde hver uge + planlægning af weekend Følge faserne 1-3; medicinsk, psykologisk, social Fase 1: Abstinenssymptomer og faktadel med angstkurven, de syv punkter, akut og kronisk rus, hjernen og THC Fase 2: Sortering af følelser Fase 3: Socialorientering og tilbagefaldsforebyggelse Tests ved begyndelse og afslutning (KASAM/OAS og SCL-90)

Eksempler på HAP-manualer Eskilstuna Kort, en side, punktform Karlskrona punkter for hver dag Skellefteå - stor manual, med velbeskrevne dagsrutiner og opgaver

HAP-manualer - vigtigt at huske Fleksibiliteten inden for manualens rammer, hvor rammerne er det strukturerede program. og fleksibiliteten handler om helheden. At møde klienten, hvor han/hun er, og finde en balance Følg klienten i de forskellige faser Brug en flipover til hver person. Tegn og forklar

Brainstorm: Fordele og ulemper ved en manual Diskutér i grupperne, hvilke fordele og ulemper I synes, der er ved at arbejde efter en manual + -

Tilpasning til forskelige målgrupper Hvem har brug for hvad?

Unge i risikozonen Støt familien vha. rådgivning og information Støt skolen vha. information Arbejd med den unges holdninger, værdier og livsstil

Til dem, der har eksperimenteret med cannabis Anvend en kort manual, f.eks. Hashsamtalen, i behandlingen Tag stoftests Støtte til familie/pårørende som en del af behandlingen Strategier ved tilbagefald Fritid og skole/arbejde

Til dem, som har udviklet afhængighed Tilbyd omfattende behandlingsindsatser Indledning iht. HAP og individuel fortsættelse Se også: Kriterier for HAP

Kriterier for HAP To års regelmæssig anvendelse eller mindst et halvt års daglig brug Oplever kognitive problemer Skal være motiveret til at stoppe Skal sige ja til hele pakken Være min. 17-18 år

Familiens og netværkets deltagelse i behandlingen De nationale retningslinjer om familiens medvirken Rapporten (faktagrundlaget) viser, at familien under visse forudsætninger kan være en vigtig faktor i forhold til at stoppe eller reducere sit misbrug af narkotika. Det er derfor vigtigt, at behandleren bistår de familiemedlemmer, som udgør en støtte i rehabiliteringen.

Forskellige metoder/tilgange Forældre/pårørende deltager i begyndelsen og slutningen af behandlingen et tilbud For unge under 18 år er det et krav, at forældrene deltager Specifikke familie-/pårørendesamtaler (enesamtaler) under behandlingen Særlige pårørendegrupper til støtte for de pårørende, som så bedre kan støtte den unge Øget tilgængelighed. Fleksible åbningstider og tilgængelighed via telefoner, mail og lign.

Unge voksne og forældre Forældre kan være en god støtte, hvis de får viden og information At abstinenssymptomer ikke er ensbetydende med tilbagefald Nærhed Afstand Frigørelse

Opgave Hvordan arbejder I med familier og netværk i dag? Hvordan tænker I, at I kan arbejde med familie og netværk i HAP-behandlingen?

Evalueringsværktøj I HAP anvendes to evalueringsværktøjer KASAM/OAS og SCL-90 Begge værktøjer er selvvurderingsværktøjer (anvendelse kræver ingen særlig uddannelse)

Evalueringsværktøj KASAM/OAS giver os et billede af, hvordan personen forstår, håndterer og oplever sin sammenhæng SCL-90 giver os et billede af personens psykiske velbefindende

Evalueringsværktøj Resultaterne giver: dels en vejledning til os om, hvor meget vi må kompensere for de kognitive funktionsnedsættelser og dels en indikator på, om personen evt. skal til en psykiater

Evalueringsværktøj KASAM/OAS og SCL-90 udfyldes i begyndelsen og i slutningen af programmet Efter afslutningen af HAP vil personen ud over den forandring, som han/hun selv vil mærke, også kunne se på papir, hvilke forandringer der er sket

KASAM Oplevelse af sammenhæng OAS Oplevelse af sammenhæng KASAM/OAS er et salutogent perspektiv, som Aaron Antonovsky introducerede i sin bog (1987): Helbredets mysterium

Delkomponenter Begribelighed De stimuli, som kommer fra ens indre og ydre verden i livet, er strukturerede, forudsigelige og begribelige Håndterbarhed De ressourcer, som kræves, for at man kan imødekomme de krav, som disse stimuli stiller til en, er tilgængelige Meningsfuldhed Disse krav og udfordringer er værd at investere og engagere sig i

Hvad måler metoden? Evnen til at tilpasse sig nye situationer, position og bevægelse mod det nye Tilgang (snarere end personlighed) Samlet resultat; normal = 142-152 samt delkomponenter; normal = højere end 4 Under 90 gå videre/konsultation

Profiler/dynamiske sammenhænge Type Begribelighed Håndter - barhed Menings - fuldhed 1 Høj Høj Høj Stabil Prædiktion 2 Lav Høj Høj Usædvanlig 3 Høj Lav Høj Pres opad 4 Lav Lav Høj Pres opad 5 Høj Høj Lav Pres nedad 6 Høj Lav Lav Pres nedad 7 Lav Høj Lav Usædvanlig 8 Lav Lav Lav Stabil Profil 2+7 klassisk hashryger Profil 2 pres opad Profil 7 pres nedad Mulige strategier 1? 2 kognitiv 3 gøre status og starte/udvide ressourcer (arbejde, fritid, netværk) 4 blanding af 2+3 5 motiverende 6 blanding af 5+3 7 kognitiv + motiverende 8?

Eksempel Før Efter Før Efter Før Efter KASAM/OAS 85 148 152 168 115 97 Begribelighed 2 4,8 4,5 5,3 3,6 2,8 Håndterbarhed 3,8 4,8 5,5 6,1 4,6 3,7 Meningsfuldhed 3,1 5,9 5,9 6,1 3,6 3,6

KASAM/OAS - feedback Til hashrygende mænd med profil 2 eller 7 siger man, at det er normalt, at værdierne ser sådan ud, og at de vil blive bedre Til hashrygende mænd med meget lav meningsfuldhed kan man afvente feedback til efter HAP. Motivér til kontakt med psykiater Hashrygende kvinder har ofte lav KASAM/OAS, hvilket primært skyldes psykisk dårligt helbred. Afvent feedback til efter HAP. Motivér til kontakt med psykiater

SCL-90 (Symptom CheckList-90) Personlighed Ikke fremmed for personen selv Symptomer Fremmed, truende

SCL-90 - Beskrivelse 90 spørgsmål 5 svarmuligheder 0-4 samt 5=ubesvaret Symptomer den seneste uge Rettes med computerprogram Måler ni variabler

De ni subskalaer i SCL-90 1. Somatisering Oplevelse af fysisk ubehag 2. Obsessiv-kompulsivitet At man føler sig tvunget til at tænke bestemte tanker eller gentage en bestemt adfærd 3. Interpersonel sensitivitet At man er overopmærksom på andres adfærd eller forandringer i omgivelserne 4. Depression Oplevelse af nedtrykthed 5. Angst Oplevelse af stærkt ubehag eller panik 6. Fjendtlighed/vrede Følelse af aggressivitet mod andre 7. Fobisk angst Undgår bestemte ubehagelige situationer 8. Paranoid tankegang Tanker om og følelse af at være forfulgt eller truet 9. Psykoticisme Splittet eller forvirret tankemønster

De tre globale subskalaer, som måler overordnede aspekter af generelle problemer Globalt belastningsindeks (GSI) Niveauet for den generelle psykiske belastning (Gennemsnitssvaret uanset subskala) Positivt symptomforstyrrelses-indeks (PSDI) Dybden af de oplevede problemer (Gennemsnit af ej-0-svar ) Samlet antal positive symptomer (PST) Antal bekræftede symptomer (Antal ej-0-svar)

Feedback SCL-90 Feedback gives i billedform ved at omdanne resultaterne til et søjlediagram i Excel Beskriv resultaterne og spørg klienten, hvad han/hun tænker om det om de genkender sig selv

Feedback SCL-90 SCL-90 100 90 80 70 60 50 40 30 20 10 0 kroppsl tvång känsl depress ångst vrede fobi paran overkl 12-jan 26-feb

NCB Netværket for behandling af cannabisafhængighed

Hvad er det? NBC er et netværk for behandlere, som arbejder med cannabismisbrugere/-afhængighed med udgangspunkt i HAP-metoden (Hashafvænningsprogrammet, Lundqvist/Ericsson) Behandlingsenheder fra både regionsråd og kommuner/fælles institutioner deltager. Netværket startede i 2000 på initiativ af referencegruppen for cannabisspørgsmål ved Afhængighedscentret i Stockholm

Netværkets formål At udveksle praktiske og kliniske erfaringer mellem behandlere/behandlingsenheder, som arbejder med HAP Via metode- og kompetenceudvikling at sikre kvaliteten af behandlingsarbejdet for dem, som arbejder med denne form for behandling Igangsætte og påvirke, så der kan startes flere programmer i landet Samordne evaluering

Hvem er og kan blive medlem? For at kunne blive medlem af netværket og deltage i konferencer gælder følgende forbehold: At man allerede arbejder med eller snart skal begynde at arbejde med HAP-metoden At man har interesse i at dele egne erfaringer og involvere sig i andres