Inklusionskonference 2016 Unge På Kanten

Transkript

1 Depression hos unge Inklusionskonference 2016 Unge På Kanten Bjarke M. Jensen, Læringskomagniet

2 Indhold Kort om diagnosen Baggrund og årsager Oplæg til pædagogisk tilgang Støtte til unge med depression

3 Kort om diagnosen

4 Diagnosen

5 Hyppighed Op mod hver femte (15-20%) rammes på et eller andet tidspunkt af depression (Psykiatrifonden) Ca har moderat til svær depression her og nu i Danmark (Sundhedsstyrelsen) Et ukendt antal har en skjult depression (fx mandlig depression ) 2-5% af alle unge, dobbelt så mange piger som drenge (Lægehåndbogen/sunhed.dk)

6 Baggrund og årsager

7 Thomas Ziehe: betingelser for (ungdoms)livet.vor kultur stiller en baggrundsviden til rådighed, som er båret af en forestilling om, at alt lader sig forme. I det moderne samfund er det subjektive hovedproblem ( ), at jeg opnår for lidt, at jeg som menneske stadig ikke lever og er sådan som jeg kunne være. Beslutningskonflikterne, valget af livsstil og de heraf resulterende ambivalenser og skuffelser må den enkelte imidlertid selv tumle med. Den subjektive indre verden med dens dagdrømme, billedverdener og indre stemmer er disse ambivalensers konfliktfelt. Thomas Ziehe, 2002

8 Psykologiske faktorer Psykologisk sårbarhed: personlighedstræk der gør én sårbar Den dependente Den perfektionistiske Overgeneraliseret hukommelse Maladaptive explanatory style (Journal of Personality and Social Psychology, 1986) Psykologisk depressionsteori Tidlige oplevelser (svigt mm) medfører grundlæggende negative kognitive skemaer Krise indtræder og forstærker de negative tanker Depressive symptomer

9 Risikofaktorer Tab af nærtstående Overgreb Konflikter i familien/forældres skilsmisse At være pårørende til psykisk el. fysisk syge forældre, søskende Mobning Forandringer Stress Venner og veninder der mistrives Relationer Personlighedstræk Miljø Psykologisk sårbarhed Biologisk sårbarhed Undersøgelser tyder på, at uddannelse både kan være en beskyttende faktor og en risikofaktor (British Journal of Psychology (2004), )

10 Kønsforskelle Timing af tidlig pubertet/første menstruation Piger i puberteten oplever sociale udfordringer og behov for støtte fra jævnalderende Biologi Sociale behov Inspiration: Pubertal Transition, Stressful Life Events, and the Emergence of Gender Differences in Adolescent Depressive Symptoms, Developmental Psychology 2001 Psykologiske forhold Sociale forhold Tidlige depressive symptomer Sårbarhed i forhold til stres over tid Stress og kriser

11 Biologiske faktorer Biologisk sårbarhed, arv/medfødt Arvelighed: 30-50% risiko hvis begge forældre har depression Stress i fostertilstanden og hos spædbarnet medfører øget sårbarhed En arvelig disposition medfører følsomt biologisk system

12 Konsekvenser for den unge

13 Kognitive forstyrrelser Svækket opmærksomhed og koncentration, herunder: Nedsat læring og forstyrret opmærksomhed (Current Research in Psychology, 2010) Forstyrrelse af hukommelsen, herunder: Nedsat genkaldelse og overgeneraliseret hukommelse (Current Research in Psychology, 1988) Sproglige forstyrrelser Kan forekomme uanset depressionens sværhedsgrad

14 Forvrængninger Spåkonen Jeg lærer aldrig. Tankelæseren De synes jeg er grim Enten/eller Enten kan alle lide mig eller kan ingen Selektiv fokusering Jeg lavede en stavefejl, så nu er stilen elendig Personalisering Der er ingen der siger noget - det er på grund af mig

15 Oplæg til pædagogisk tilgang

16 Tilgang Integration: Samtaleterapi Medicin Inklusion: Pædagogik Didaktik

17 Inklusionsperspektiv Fysisk tilstedeværelse handler om, i hvilken grad man er til stede i fællesskabet. Er børnene ofte fysisk tilstede? Bliver de taget ud af fællesskabet? Får de hjælp og støtte i fællesskabet og ikke uden for fællesskabet? Accept og anerkendelse handler om, i hvilken grad børnene bydes velkomne som fuldgyldig og aktiv deltager i fællesskabet. Er alle børn lige accepterede? Hvem hilses velkommen? Hvem opfattes som problematiske? Er der plads til diversitet? Føler alle børn sig set, mødt og forstået? Udvikling af et positivt selvbillede (fagligt og socialt), handler om, i hvilken grad børnene lærer og udvikler positive selvbilleder. Lærer børnene noget? Hvilken selvforståelse udvikler de? Hvordan be- eller afkræftes deres selvforståelse? Aktiv deltagelse handler om, i hvilken grad børnene bidrager aktivt i fællesskabets aktiviteter. Hvad giver adgang til deltagelse? Har alle børn lige muligheder for at deltage? Er miljøet rettet mod alle børns interesser og behov? (Farrell, 2004)

18 Trivsel: oplevelse af sammenhæng Aron Antonovskys teori om oplevelse af sammenhæng: Meningsfuld Delagtighed Begribelig Belastningsbalance Forudsigelighed Håndterbar Fortid Erfaringer Fremtid

19 »Jeg er nået hertil. Ikke på trods af min psykiske sårbarhed og diagnoser, men i kraft af. Jeg har forligt mig med det, er åben om det, og så oplever jeg at få stor åbenhed og menneskelighed retur fra mine omgivelser. Jeg vil hellere være mig med, hvad det indebærer af op-og nedture, end leve et mere overfladisk liv lige ud ad landevejen,«siger hun. - Anne Marie Geisler I mit tungsind har jeg dog elsket livet, for jeg har elsket mit tungsind. - Søren Kierkegaard

20 Støtte til unge med depression

21 Accept og anerkendelse Relationen Anerkende den unges følelser og tanker Undlade at spejle den unges følelser Flytte fokus på det fælles tredje Nedtone forventninger til kontakten Være opmærksom på egne reaktioner: Vrede, skuffelse, træthed Relationen støtter, men kan ikke helbrede den unge Relationen afføder ikke belønning

22 Positivt selvbillede: Det hele menneske Husk at: Man er ikke sin sygdom Den fylder kun en del Den påvirker ikke alle færdigheder og kompetencer lige meget Kompetencer, færdigheder og motivation påvirkes; men ikke lige meget for alle og ikke hele tiden. Derfor kan du: Undersøge hvordan den unge er påvirket Kortlægge hvilke positive erfaringer den unge har Undersøge hvordan du kan hjælpe med din rolle Stille afstemte krav til kompetencer, færdigheder og motivation. 22

23 Tilstedeværelse: Samtalen om uddannelsen Afmystificer den manglende motivation, den manglende lyst Det kan lade sig gøre at lære selv om man er i krise Læreren og skolen er elevens rum Læreren kan undervise elever, der er i krise Undervisningen er tilrettelagt med hensyn til elevens særlige behov og forudsætninger Elevens vrede, aggression og skuffelse er accepterede følelser Alt hvad der sker i undervisningen er vigtig

24 Støtte i undervisning Undersøg Før og udenfor undervisningen Undersøg og inddrag elevens erfaringer Brug dine egne erfaringer Lav en konkret aftale om afprøvning og opfølgning Afprøv I undervisningen Sæt rammen Fortæl hvad eleven skal og hvad du selv gør Sæt i gang, stå fast og afslut Evaluer Efter og udenfor undervisningen Formål: anerkendelse og validering Tag afsæt i elevens oplevelse Vær klar på hvad du kan og vil justere på, lav ny aftale

25 Samtalen om undervisningen Hvordan kan jeg se, du har brug for min støtte? Hvordan går det med at koncentrere sig om opgaverne? Hvor lang tid kan du arbejde med disse opgaver? Er mængden af arbejdsopgaver passende? Hvad har du af ønsker om forandring? Er der noget, jeg bør være mere opmærksom på?

26 Kommunikation i undervisningen Flyt fokus fra den manglende motivation Tag styringen Jeg vil have Jeg synes.. Spørg ikke til lyst men opmuntre Spørg specifikt og konkret Bekræft elevens kompetencer Fokus på det tidligere indlærte Vær opmærksom og opfølgende Følg op på elevens arbejde

27 Didaktiske overvejelser Forstyrret indlæring ikke genkaldelse Har gavn af gentagelser og øvelser Byg på tidligere indlært stof Gentag forklaringer, instruktioner Giv eleven en skriftlig menu Inddel undervisningen i sekvenser Tilpas materialet

28 Tak for nu