Brønderslev d. 3 september - 2013 De voksnes betydning for børns trivsel, læring og fællesskaber. V/ Jens Andersen, jna@ucn.dk
Dem det hele drejer sig om: Børnene. Hvordan forstår vi dem? Psykolog Jens Andersen jna@ucn.dk Tlf. 72690408
Er du vokset op i 50-, 60- eller 70-erne...? Hvis Ja? Hvordan kan du så stadig være i live?
Den gang var der ikke dette i biler: Sikkerhedssele Airbag eller Side-airbags
50 erne til 70 erne Børnene sad løse på bagsædet
50 erne til 70 erne Børnene cyklede uden cykelhjelm.
50 erne - 70 erne Børn blev ikke transporteret af forældre, men tog selv cyklerne når de skulle besøge vennerne eller i skole.
Hvem påvirker børnene? Forældre Professionelle Vennerne Medierne
Hvad er udgangspunktet? Hvordan er børn i dag? de er talende de aktive de kan samarbejde de er selvstændige de er kreative de er gode til at få ideer de har tidssvarende kompetencer
Men ikke alle børn er sådan. Nogle børn er: usikre ensomme socialt dårligt tilpassede urolige og rastløse udenfor fællesskabet
Foredrag - billeder
Hvilket børnesyn har vi? 12
Det du tror om børn og det du siger til børn og det gør i forhold til børn, får stor betydning for den måde, de udvikler sig på: Det du tror om mig, sådan er du mod mig, hvordan du ser på mig, hvad du gør ved mig, sådan bliver jeg (Professor M. Jennes)
Det anerkendende og ressourceorienterede børnesyn 1. Børn gør det bedste de kan i de givne omstændigheder og ud fra egne ressourcer 2. Børn ønsker at være en del af et fællesskab 3. Børn ønsker mening i deres liv 4. Børn vil gerne tages alvorligt 5. Børn vil gerne høres og ses 6. Børn vil gerne respekteres 7. Børn vil gerne have det sjovt 14
Grundantagelser ift. børn Børn gør det rigtige, hvis de kan Children do well if they can (Ross Greene) Hvis børn ikke lykkes ift. de krav, forventninger mv., vi stiller i dagplejen, daginstitutionen eller skolen, er det de voksnes ansvar at finde ud af, hvad der står i vejen for barnet - så vi kan hjælpe barnet mod at lykkes 15
Hvad nu hvis grundantagelsen var: Børn gør det rigtige, hvis de vil Så siger vi typisk hvis der er problemer: Hun vil bare have opmærksomhed? Han vil altid bare have sin vilje Hun manipulerer med os? Han er ikke motiveret Hendes søster var på samme måde Ovennævnte forklaringer er udbredte og kan blive en undskyldning for ikke at gøre noget Barnet bliver opfattet som hovedproblemet
Anerkendende påstande eller pointer, som bør være styrende, når man skal samarbejde om børns udvikling
Påstand 1 Intet barn er et problem i sig selv. (Børn kan ikke være et problem, men kan være i vanskeligheder og når børn er i vanskeligheder har de voksne ansvaret.)
Påstand 2 Adfærd som gøres til genstand for opmærksomhed gentager sig.
Påstand 3 Det er umuligt at forandre sig, når man er negativt beskrevet
Påstand 4 Enhver gør sit bedste Jens Andersen
Påstand 5 Børn handler i overensstemmelse med det der giver dem mest mening Jens Andersen
Påstand 6: Alle børn knokler for kontakt. Jens Andersen
Påstand 7 Sproget er som en lygte. Det vi taler om er det vi bliver i stand til at se. (Wittgenstein)
Påstand 8 Ønsket om at være sammen med nogen er mere styrende for børns adfærd end det de er sammen om. Dvs. at fællesskab er et nøgleord. Jens Andersen
Påstand 9. Forældrenes holdninger og aktive deltagelse har betydning for om der bliver tale om inklusion eller eksklusion 26
Påstand 10 Når der er problemer i en klasse er der altid nogen voksne der bidrager til problemerne. Jens Andersen
Påstand 11 Den måde man forstår børnene på, og det sprog man bruger, har afgørende betydning for børnenes udvikling og muligheder. Jens Andersen
Om begrebet social arv. Det største problem for børn der kommer fra vanskelige sociale kår er ikke, at de kommer fra vanskelige sociale kår, men andre menneskers forestillinger om dem og forventninger til dem. (Morten Ejrnæs)
Børnenes perspektiv Når man tager udgangspunkt i børns perspektiver på deres liv, ser deres vanskeligheder ud til at udspille sig på baggrund af det almindelige børneliv med dets almindelige udfordringer om at være med blandt andre børn og skabe fællesskab om noget. Charlotte Højholt, 2011
Vi skal også gøre børnene dygtige men: 1. Dygtighed kræver 10 års træning. 2. Vi danskere tror, at det er nok, at give børnene selvværd. 3. Udvikling af dygtighed kræver voksne, der er modige nok til at lade deres børn møde sig selv som en fiasko, nederlag og skuffelse. Børn som kun kender sig selv som vindere udnytter aldrig deres talent fuld ud. Claus Holm er dekan på Århus Universitet(DPU)
Peter Bastian: I min barndom sagde far når vi faldt: Op at stå stor dreng, opfør dig som et mandfolk, mens mor pudsede næse og trøstede. Det lyder som århundredets kliché og jeg siger ikke, at kvinder kun trøster og mænd kun udvikler, men det er tvingende nødvendigt, at begge værdier er tilstede i børns opvækst. (Peter Bastian : Mesterlære, 2011, s. 49)
Professor Svend Brinkmann: Et fællesskab udvikles sjældent ved at fokusere på individer det er snarere omvendt: Fællesskabet er rammen for individets dannelse og udvikling!
Den bedste dagplejer, institution og skole for alle, er den hvor de voksne tager ansvaret for, at børnene ø oplever: Nærhed Glæde Fællesskab Læring Duelighed og dygtighed