Tværfaglig ernæringsintervention

Relaterede dokumenter
Herunder følger en beskrivelse af de samlede indsatser, der er gennemført, samt planlagte indsatser overfor småtspisende ældre.

NOTAT Handleplan for oprustning af ernæringsindsatsen på ældreområdet

Disposition. God mad godt liv. National handlingsplan for måltider og ernæring. Vigtigheden af tværfaglighed

Ernæringsvurdering i hjemmepleje og på pleje- og rehabiliteringscentre Ernæring

Forord. Søren Rasmussen. Seniorudvalgsformand

Birthe Stenbæk Hansen, Ernæringsfaglig konsulent. Forebyggelsesområdet cand.scient., klinisk diætist. Pernille Bechlund,

NOTAT HVIDOVRE KOMMUNE

Foreningen af Kliniske Diætisters høringssvar vedrørende Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013.

Høringsskema Faglige anbefalinger og beskrivelser af god praksis for ernæringsindsats til ældre med uplanlagt vægttab

Tidlig opsporing af forringet helbredstilstand og nedsat funktionsevne hos ældre mennesker Anbefalinger til arbejdsgange og anvendelse af redskaber

TVÆRSEKTORIELT ERNÆRINGSFORLØB FOR ÆLDRE DER UDSKRIVES TIL AMBULANT GENOPTRÆNING

Frederiksberg Kommune, FK

Overskrift: Ernæringsscreening Akkrediteringsstandard: Godkendt: December Revideres: December 2021

Underernæring et alvorligt problem for værdigheden

Puljeopslag: Pulje målrettet tværfaglige ernæringsindsatser for underernærede ældre eller ældre med uplanlagt vægttab

Midler til løft af ældreområdet

Projekt Virker Hverdagen Projektbeskrivelse

Ernæringsprojekt Anne Fischer, sygeplejerske og faglig vejleder

Velkommen i Session 2

Præsentation Styrket indsats for den ældre medicinske patient

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK PÅ ÆLDREOMRÅDET

Ansøgte midler til løft af ældreområdet

SMAG SKØNNE MÅLTIDER TIL ALLE GAMLE EN HVIDBOG/HVILKEN VIDEN HAR VI OM ÆLDREMAD? Pernille Hansted, chefkonsulent, Madkulturen

Årskursus for myndighedspersoner Håndbog i rehabilitering. Ved Thomas Antkowiak-Schødt

Bilag 1: Redegørelse for anvendelsen af midlerne til en mere værdig ældrepleje i Kommune: Ringsted Kommune. Tilskud:

Socialministeriet Tilskudsadministration Holmens Kanal København K PROJEKTSKEMA B

Ernæringsindsats i Roskilde Kommune. Klinisk diætist Camilla Morre Nørgaard Klinisk diætist Tina Bossow

IMPLEMENTERING AF KLINISK RETNINGSLINJE

Bilag 1: Fælles redegørelse for anvendelsen af midlerne til en værdig ældrepleje og en bedre bemanding i ældreplejen 2019

MåltidsAkademiet Kompetenceudvikling i Ældre og Handicapforvaltningen, Odense Kommune.

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T 2015

Pulje målrettet tværfaglige ernæringsindsatser for underernærede ældre eller ældre med uplanlagt vægttab

Tværsektorielt samarbejde om en ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der udskrives med en genoptræningsplan.

Tilbudsliste vedr. kvalitet og samarbejde Udbud af praktisk og personlig hjælp til hjemmeboende borgere i Københavns Kommune

NOTAT. Bilag 3. Hverdagsrehabilitering i hjemmet. Baggrund

Ernæringsindsatsen i Fredensborg Kommune. Præsentation til Forebyggelsesrådet Januar 2017

Kommuneklynge Midt: Forslag til temaer i fælleskommunalt strategipapir på sundhedsområdet

National klinisk retningslinje

Oplæg om ernæringsindsatser for den ældre medicinske patient

Borgere med demens NOTAT

Jette Blands Enhed for forebyggelse og borgernære sundhedstilbud

Ernæringsdata i MEDCOM hjemmepleje-sygehusstandarder

Udviklingsplan Værdighedspolitik Ny bevilling. Forventet forbrug 2016 Kr. Indsatser Beskrivelse af aktiviteter Budget 2016 kr.

APPETIT PÅ LIVET UDKAST MARTS 2012

Strategi og handleplan for demensindsatsen på Bornholm Social- og Sundhedsudvalget, november 2017

Dit Liv Din Ret Livretter

I det følgende gives seks anbefalinger til politikerne, som vil medvirke til at forebygge og reducere forekomsten af underernæring.

Projektbeskrivelse for Projekt L Virker hverdagen?

Ernæringsvurdering. Dato: Navn: Højde: Fødselsdag: Bolig: Kontaktperson:

Hvordan kan vi binde den røde ernæringstråd mellem sektorerne? Anne Marie Beck, EFFECT

Vores oplæg. Sundhedsstyrelsens håndbog og model for rehabiliteringsforløb Thomas Antkowiak-Schødt og Trine Rosdahl.

P U L J E T I L L Ø F T A F Æ L D R E O M R Å D E T

Mad med mening mad og måltidspolitik for:

Oversigtsskema forslag til anvendelse af Puljen til løft af ældreområdet ansøgning 2015

Generelle oplysninger

FAGLIGE ANBEFALINGER OG BESKRIVELSER AF GOD PRAKSIS FOR ERNÆRINGSINDSATS TIL ÆLDRE MED UPLANLAGT VÆGTTAB

Styrkelse af den palliative pleje på plejehjem

Køkkenløftet bedre mad og måltidskvalitet

Spisevenner i Odense er med til at styrke livskvaliteten hos ældre, der modtager madservice.

Cost-effectiveness studie af. underernærede ældre

Indsatsteori og mulige indikatorer

Et liv med sund og nærende kost Sønderborg Kommunes kostpolitik

TIDLIG INDSATS PÅ TVÆRS For ældre borgere med risiko for dårligt helbred

Solrød kommune Rehabiliteringsafsnittet på Christians have

Sundhedssamtaler på tværs

Transkript:

Tværfaglig ernæringsintervention Frederiksberg har regnet på fordelene ved at tilbyde en tværfaglig indsats til ældre i ernæringsmæssig risiko. Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Ifølge kommunens Sundhedspolitik 2011 2015 skal antallet af småtspisende +65 årige nedbringes. Hvem får glæde af indsatsen Målgruppen for CES var dels borgere over 65 år i den kommunale hjemmepleje, der modtog ydelsen ernæring, dels borgere på de to deltagende plejeboliger. Forudsætning for at indgå i CES projektet var udfyldelse af Socialstyrelsens ernæringsvurderingsskema. Efterfølgende udbredes indsatsen til alle ældre i hjemmepleje, rehabilitering og plejebolig. Pejlemærket for indsatsen er uplanlagt vægttab. Læs Sundhedsstyrelsens anbefalinger til tidlig opsporing af underernæring Hvor mange personer er berørt af indsatsen? I CES projektet deltog 246 ældre borgere, som alle var ernæringsvurderet, heraf var 106 fra hjemmeplejen. På sigt er det ældre i: De kommunale plejeboliger med ca. 235 ældre Den kommunale rehabiliteringsenhed med 73 pladser Den kommunale hjemmepleje med ydelserne Ernæring (ca. 600 ) og Madservice (ca. 500), som skal profitere af indsatsen. Beskriv hvad I gerne ville opnå http://bedremaaltider.dk/rehabilitering/cases om rehabilitering/tvaerfaglig ernaeringsintervention/ 1/5

I CES projektet og i den efterfølgende implementering er formålene øget fysisk funktionsevne og øget livskvalitet hos målgruppen. Baggrunden er, at uplanlagt vægttab øger ældre borgeres behov for hjælp og støtte i dagligdagen og øger risikoen for sygdom, indlæggelser, genindlæggelser og tidlig død. Resultaterne fra CES projektet viste, at det gavner skrøbelige ældre, når fagpersoner samarbejder tværfagligt om ernæring. De ældre kan bedre klare hverdagens aktiviteter, får større livskvalitet samtidig med at det økonomisk kan betale sig. Find CES rapporten her (PDF) Hvad gik indsatsen ud på? I CES projektet og efterfølgende har der været kompetenceudvikling af frontpersonalet via blandt andet AMUkurser og lokale studiekredse. Efterfølgende er der udviklet E learning til brug i kompetenceudviklingen blendet learning. I forbindelse med CES projektet blev der gennemført en afdækning af madservice som blandt andet efterfølgende har resulteret i en optimering af madservicetilbuddet til hjemmeboende borgere i forhold til gældende officielle anbefalinger i forbindelse med seneste madserviceudbud. I CES projektet blev der gennemført en tværfaglig ernæringsindsats med kliniske diætister, ergoterapeuter og fysioterapeuter til borgere med potentiale for en ernæringsindsats vurderet ved hjælp af Socialstyrelsens ernæringsvurderingsskema. Efterfølgende er det besluttet at anvende den tværfaglige ernæringsindsats til borgere med potentiale for en ernæringsindsats. Hvilke omkostninger havde indsatsen, i udviklingsfasen og i daglig drift? Selve CES projektet blev gennemført ved hjælp af en bevilling fra Socialstyrelsen, og omkostningerne forbundet med de nye tiltag som ernæringsvurdering og indsats samt kompetenceudvikling er opgjort i rapporten. Efterfølgende er der oprettet fast stilling til en ernæringsfaglig konsulent samt til en klinisk diætist på Rehabiliteringsenheden. Målet er tværfaglig ernæringsindsats i diverse enheder med udgangspunkt i pågældende praksis. Den tværfaglige ernæringsindsats koster, men indsatsen har vist sig at være cost effektiv (CES). I CES foretog en ergoterapeut en vurdering i forhold til dysfagi. Efterfølgende er dette en udfordring fx visitering til ergoterapeut i diverse enheder. Hvad er de faktuelle og de oplevede effekter af indsatsen? Resultaterne af selve CES projektet kan læses i rapporten på Socialstyrelsens hjemmeside: Kompetenceudvikling af frontpersonale med oprettelse af ernæringsnøglepersonsordning. http://bedremaaltider.dk/rehabilitering/cases om rehabilitering/tvaerfaglig ernaeringsintervention/ 2/5

Afholdt to AM kurser hvor i alt 60 personer har gennemført. Udviklet E læring (april 2014) i Kvalicare vedrørende opsporing af uplanlagt vægttab og efterfølgende ernæringsindsats. Status primo 2015 er at 400 medarbejdere tilknyttet ældreplejen er i gang med læringsaktiviteter omkring ernæring og i alt 310 har gennemført E læring på ernæringsområdet. Optimeret madservicetilbuddet til hjemmeboende borgere i forhold til gældende officielle anbefalinger, således at førstevalget er energitæt mad. Udviklingen er gået i den rigtige retning, med en markant stigning i andelen af borgere, der får energitæt fra 24 % (2012) til 65 % (ultimo 2014). Med det nye udbud er der ligeledes skabt mulighed for levering af råvarepakke, som kan indgå i de rehabiliterende indsatser. Udarbejdet fokusaftaler vedrørende ernæringsindsatsen i forebyggelsen og i hjemmeplejen. Har opsat indikatorer, som der måles på kvartalsvis fx visiterede Ernæringsvurderinger og indsatser. Er projektet forankret i hverdagen, og hvordan? Projektet i den oprindelig form er ikke direkte implementeret, men mange af delelementerne som kompetenceudvikling, nøglepersonsordning, ernæringsvurdering etc. er ved at blive forankret. Fx fik alle de deltagende ældre foretaget en ernæringsvurdering, hvor pejlemærket er " Uplanlagt vægttab (og nedsat fysisk funktionsevne). Ved hele tiden at koble og italesætte ernæringsindsatsen til andre tiltag som I sikre Hænder og Virker Hverdagen (tidlig opsporing), forsøges indsatsen at fastholdes. Endvidere fokuseres på ledelsesopbakning i de respektive enheder. Har projektet udviklet redskaber og materialer der kan anvendes af eller bruges som inspiration for andre? I forbindelse med CES projektet blev der udarbejdet et efteruddannelsesforløb målrettet udpegede nøglepersoner. Endvidere blev der oprettet en ydelse til brug for ernæringsvurdering i hjemmeplejen samt EVS og handleplan til brug i omsorgssystemet (CARE). Kommunen har taget udgangspunkt i de nationale handlingsplaner, værktøjer og faglige anbefalinger inden for ernæringsområdet (SOC, SST). Herfra er der udviklet en overordnet strategi med tilhørende vejledninger gældende for Sundheds og omsorgsområdet. Instrukser det vil sige lokale arbejdsgange udarbejdes lokalt. Er der erfaringer med selve indsatsen, der vil være gode at give videre til andre der kunne være interesserede i at følge jeres gode eksempel? http://bedremaaltider.dk/rehabilitering/cases om rehabilitering/tvaerfaglig ernaeringsintervention/ 3/5

I selve CES projektet viste det sig i praksis at være vanskeligt at udnytte de uddannede nøglepersoner i hjemmeplejen optimalt, da personalet sjældent mødtes og arbejdede meget alene. Denne organisering er pt. ved at blive ændret. Det viste sig også at være vanskeligt at få inddraget hjemmesygeplejen i selve ernæringsindsatsen. Nedsatte arbejdsgrupper forsøger at udarbejde arbejdsgange inklusiv ansvarsplacering. Projektet Virker hverdagen, som pt. er ved at blive udrullet, har fokus på tidlig opsporing med fokus på samarbejdsflader. Kommunens madservicetilbud var bundet af en fast aftale, da CES projektet forløb, hvorved kravene til madservice lå fast og ikke kunne justeres undervejs, men først ved nyt udbud. Mange fine indsatser af hjemmehjælperne og meget god feedback på det udviklede efteruddannelsesforløb. Hvor mange personer er berørt af indsatsen? I CES projektet deltog 246 ældre borgere, som alle var ernæringsvurderet, heraf var 106 fra hjemmeplejen. På sigt er det ældre i: De kommunale plejeboliger med ca. 235 ældre Den kommunale rehabiliteringsenhed med 73 pladser Den kommunale hjemmepleje med ydelserne Ernæring (ca. 600 ) og Madservice (ca. 500), som skal profitere af indsatsen. Hvem får glæde af indsatsen Målgruppen for CES var dels borgere over 65 år i den kommunale hjemmepleje, der modtog ydelsen ernæring, dels borgere på de to deltagende plejeboliger. Forudsætning for at indgå i CES projektet var udfyldelse af Socialstyrelsens ernæringsvurderingsskema. Efterfølgende udbredes indsatsen til alle ældre i hjemmepleje, rehabilitering og plejebolig. Pejlemærket for indsatsen er uplanlagt vægttab. Læs Sundhedsstyrelsens anbefalinger til tidlig opsporing af underernæring Hvad skulle indsatsen løse eller udvikle? Ifølge kommunens Sundhedspolitik 2011 2015 skal antallet af småtspisende +65 årige nedbringes. Kontakt Casen er indsendt på vegne af: Frederiksberg Kommune E mail: sundhedscentret@frederiksberg.dk Tlf.nr.: 38 21 54 00 http://bedremaaltider.dk/rehabilitering/cases om rehabilitering/tvaerfaglig ernaeringsintervention/ 4/5

http://bedremaaltider.dk/rehabilitering/cases om rehabilitering/tvaerfaglig ernaeringsintervention/ 5/5