Teknisk notat til. Iværksætterindeks for nydanskere 2013,

Teknisk notat til Iværksætterindeks for nydanskere 2013, Oktober 2013

Side 2/23 INDLEDNING... 3 DEL 1 STATISTISK GENNEMGANG AF NYDANSKERE OG IVÆRKSÆTTERI... 3 TABEL 1: BEFOLKNING PR. 2012 OPGJORT PÅ ETNISK BAGGRUND... 3 TABEL 2: IVÆRKSÆTTERTILBØJELIGHED OPGJORT PÅ REGION, 2010... 4 TABEL 3: IVÆRKSÆTTERTILBØJELIGHED OPGJORT PÅ KØN OG ETNISK BAGGRUND, 2010... 5 TABEL 4: IVÆRKSÆTTERTILBØJELIGHED OPGJORT PÅ ALDER OG ETNISK BAGGRUND, 2010... 5 TABEL 5: NYE IVÆRKSÆTTERE OPGJORT PÅ ETNISK BAGGRUND OG REGION, 2010... 6 TABEL 6: ANTAL AF IVÆRKSÆTTERE FORDELT PÅ KØN, 2010... 6 TABEL 7: HVORDAN SER EN TYPISK IVÆRKSÆTTER UD?... 7 TABEL 8: BRANCHEFORDELING FOR IVÆRKSÆTTERVIKSOMHEDER OPGJORT PÅ BAGGRUND, 2010... 8 TABEL 9. BESKÆFTIGEDE PERSONER 1.1. 2012 I NYE VIRKSOMHEDER FRA 2009 OG 2010 OPGJORT EFTER DEN BESKÆFTIGEDES BAGGRUND... 9 TABEL 10: BESKÆFTIGEDE PERSONER PR. 1.1. 2012 I IVÆRKSÆTTERVIRKSOMHEDER FRA 2009 OG 2010 OPGJORT EFTER IVÆRKSÆTTERENS OG DEN BESKÆFTIGEDES BAGGRUND... 10 TABEL 11: OVERLEVENDE MOMSPLIGTIGE IVÆRKSÆTTERVIRKSOMHEDER FRA 2010 OPGJORT PÅ EKSPORTSTATUS, 2012... 11 DEL 2 - VURDERING OG ANALYSE AF DEN SAMFUNDSØKONOMISKE GEVINST PÅ 12,8 MIO. KR... 12 DATABESKRIVELSE... 13 STOR POTENTIEL SAMFUNDSØKONOMISK GEVINST... 14 ØVRIGE EFFEKTER... 16 TABEL 14: FORHOLD DER PÅVIRKER ESTIMATET PÅ DE SAMFUNDSMÆSSIGE GEVINSTER I HENHOLDSVIS POSITIV OG NEGATIV RETNING... 17 DEL 3 ANALYSE AF GEVINSTEN VED ETNISK ERHVERVSFREMMES VIRKSOMHEDSVEJLEDNINGER... 18 EFFEKT AF VIRKSOMHEDSVEJLEDNINGER I ETNISK ERHVERVSFREMME MÅLT PÅ OMSÆTNING OG BESKÆFTIGELSE... 18 EFFEKT AF VIRKSOMHEDSVEJLEDNINGER I ETNISK ERHVERVSFREMME MÅLT PÅ OVERLEVELSESRATER... 21 DEL 4 - FIGUR 15 I IVÆRKSÆTTERINDEKS FOR NYDANSKERE 2013... 23

Indledning Side 3/23 Dette tekniske notat er et uddybende og forklarende tillæg til Iværksætterindeks for nydanskere 2013. Det er inddelt i fire dele, hvor den første del er en uddybende statistisk gennemgang af nydanskere og iværksætteri opgjort på baggrund af etnicitet, region, køn, alder, branche og beskæftigelse. I anden del vurderes validiteten af den samfundsøkonomiske gevinst på 12,8 mio. kr. som følge af personvejledninger i Etnisk Erhvervsfremme. Tredje del analyserer gevinsten ved Etnisk Erhvervsfremmes virksomhedsvejledninger. Fjerde del forklarer og uddyber beregningerne til figur 15 i Iværksætterindeks for nydanskere 2013, der viser andelen af overlevende virksomheder i forhold til etableringsåret. DEL 1 Statistisk gennemgang af nydanskere og iværksætteri Tabel 1: Befolkning pr. 2012 opgjort på etnisk baggrund Indvandrere Antal Andel i pct. Indvandrere Fra vestlige lande 179.224 3,2% fra ikke-vestlige lande 262.314 4,7% Efterkommere Fra vestlige lande 19.332 0,3% fra ikke-vestlige lande 119.591 2,1% Personer med etnisk dansk baggrund 5.000.055 89,6% I alt 5.580.516 100,0% Kilde: Danmarks Statistik RAS120 Der bor knap 5,6 millioner mennesker i Danmark. Af disse er godt 441.000 indvandrere, mens knap 139.000 er efterkommere. Samlet betyder det, at over ti procent af alle personer i Danmark er enten indvandrere eller efterkommere fra udlandet. Indvandrere er personer, der er født i udlandet. Indvandreres forældre er hverken danske statsborgere eller født i Danmark. Efterkommere er personer, som er født i Danmark. Ingen af efterkommernes forældre er danske statsborgere eller født i Danmark. Personer med etnisk dansk baggrund er personer uanset fødested der derimod har mindst én forælder, som både er dansk statsborger og født i Danmark. Indvandrere kan komme fra både vestlige lande og ikke-vestlige lande. De vestlige lande er EU-landene samt Andorra, Island, Liechtenstein, Monaco, Norge, San Marino, Schweiz, Vatikanstaten, Canada, USA, Australien og New Zealand.

Tabel 2: Iværksættertilbøjelighed opgjort på region, 2010 Side 4/23 Etniske danskere Vestlige nydanskere Ikke-vestlige nydanskere Hele Landet 5,5 5,8 10,4 Region Hovedstaden 6,7 7,5 10,6 Region Sjælland 5,4 5,6 12,6 Region Syddanmark 4,7 4,9 9,9 Region Midtjylland 5,0 3,9 9,3 Region Nordjylland 4,5 4,3 8,8 Tabellen viser andelen af iværksættere i forhold til arbejdsstyrken pr. 1. januar 2011. Iværksættertilbøjeligheden udtrykker det årlige antal af iværksættere i forhold til arbejdsstyrken. Arbejdsstyrken er alle personer i alderen 16-64 år, der enten er beskæftigede eller ledige. I 2010 var der altså mere end 10 ud af 1000 ikke-vestlige nydanskere, der etablerede virksomhed, mens det var over 5 ud af 1000 etniske danskere og knap 6 nydanskere med vestlig baggrund, der etablerede virksomhed i samme periode. Andelen er opgjort i promille og arbejdsstyrken er fordelt på etnisk baggrund. Tabellen viser således, hvor mange iværksættere, der er i hver region, i forhold til hvor mange personer, der er i regionens arbejdsstyrke. Andelen af iværksættere i opgørelserne kaldes tilbøjeligheden. Nydanskere med ikke-vestlig baggrund har den største iværksættertilbøjelighed. Tilbøjeligheden er næsten dobbelt så stor som hos etniske danskere og vestlige nydanskere. Tilbøjeligheden til at blive iværksætter er i 2010 størst i Region Sjælland og mindst i Region Nordjylland, hvis man ser på nydanskere med ikke-vestlig baggrund. For etniske danskere og nydanskere med vestlig baggrund er tilbøjeligheden til at blive iværksætter størst i Region Hovedstaden.

Tabel 3: Iværksættertilbøjelighed opgjort på køn og etnisk baggrund, 2010 Side 5/23 Etniske danskere Vestlige nydanskere Ikke-vestlige nydanskere Mænd 7,6 7,1 14,3 Kvinder 3,1 4,4 6,1 I alt 5,5 5,8 10,4 Opgjort på køn er det de mandlige ikke-vestlige nydanskere, der har den største tilbøjelighed til at starte virksomhed, mens etniske danske kvinder har den mindste tilbøjelighed til at blive iværksættere. 14 ud af 1000 nydanske mænd med ikke-vestlig baggrund etablerede således en virksomhed i 2010, mens tallet kun var 3 ud af 1000 for etnisk danske kvinder. Etnisk danske mænd etablerer flere virksomheder end nydanske mænd med vestlig baggrund, mens nydanske kvinder med vestlig baggrund er mere flittige iværksættere end etnisk danske kvinder. Det skal bemærkes, at ikke-vestlige kvinder har en større tilbøjelighed til at blive iværksættere end både etnisk danske kvinder og vestlige nydanske kvinder. Mænd er, uanset etnicitet, langt mere tilbøjelige til at starte virksomhed end kvinder. Tabel 4: Iværksættertilbøjelighed opgjort på alder og etnisk baggrund, 2010 <20 20-29 30-39 40-49 50-59 59< Alle Etniske danskere 0,7 5,2 7,7 6,2 3,6 Ikke beregnet 5,5 Vestlige nydanskere 1,3 5,4 7,6 6,3 3,5 Ikke beregnet 5,8 Ikke-vestlige nydanskere 5,8 12,0 13,3 9,3 4,8 Ikke beregnet 10,4 Ikke-vestlige nydanskere i alderen 30-39 år har den største tilbøjelighed til at blive iværksættere, mens etniske danskere under 20 år har den laveste tilbøjelighed til at starte virksomhed. Ikke-vestlige nydanskere under 20 år har en relativ stor tilbøjelighed til at blive iværksættere større end eksempelvis etniske danskere generelt og samme tilbøjelighed som nydanskere med vestlig baggrund generelt. Ikke-vestlige nydanskeres iværksættertilbøjelighed ligger markant over både etniske danskeres og vestlige nydanskeres for samtlige aldersgrupper. Etniske danskeres iværksættertilbøjelighed ligner i høj grad vestlige nydanskeres.

Tabel 5: Nye iværksættere opgjort på etnisk baggrund og region, 2010 Side 6/23 Etniske danskere Vestlige nydanskere Ikke-vestlige nydanskere I alt Hele Landet 13.262 544 1.538 15.344 Region Hovedstaden 4.877 303 837 6.017 Region Sjælland 1.939 48 192 2.179 Region Syddanmark 2.427 91 219 2.737 Region Midtjylland 2.852 73 225 3.150 Region Nordjylland 1.167 29 65 1.261 Af de 15.344 iværksættere, der startede i 2010, var 10,0 procent af iværksætterne indvandrere eller efterkommere fra ikke-vestlige lande, mens 3,5 procent var indvandrere eller efterkommere fra vestlige lande. I alt etablerede nydanskere 2.082 nye virksomheder i 2010. Hele 54,8 procent af de 2.082 nydanske virksomheder blev etableret i Region Hovedstaden. Til sammenligning udgjorde den næststørste region i 2010, Region Syddanmark, 14,9 procent af alle nydanske iværksættere. Den mindste region var Region Nordjylland med 4,5 procent. 18,9 procent af alle iværksættere i Region Hovedstaden er nydanske. Til sammenligning er blot 7,5 procent af iværksætterne i Region Nordjylland nydanskere. Tabel 6: Antal af iværksættere fordelt på køn, 2010 Etniske danskere Vestlige nydanskere Ikke-vestlige nydanskere I alt Mænd 9.559 350 1.113 11.022 Kvinder 3.703 194 425 4.322 Opgjort på køn er det tydeligt, at langt den største del af iværksætterne i Danmark er mænd. For etniske danskere og ikke-vestlige nydanskere er andelen af mandlige iværksættere cirka 72 procent, mens den for vestlige nydanskere er 64 procent.

Tabel 7: Hvordan ser en typisk iværksætter ud? Side 7/23 Etniske danskere Vestlig nydanskere Ikke-vestlig nydanskere Køn Mand Mand Mand Alder 41 39 34 Højest fuldførte uddannelse Erhvervsfaglig Uoplyst Grundskole Erhvervserfaring 15 6 5 Branche Videnservice Videnservice Hoteller og restauranter Virksomhedsform Personligt ejerskab Personligt ejerskab Personligt ejerskab Opgørelsen af den typiske iværksætter er udarbejdet på baggrund af den hyppigst forekommende egenskab blandt iværksætterne i 2010. Alder og Erhvervserfaring er beregnet som et gennemsnit. Den typiske iværksætter med ikke-vestlig baggrund er mand, 34 år gammel og har en grundskole som højeste fuldførte uddannelse. Han har i gennemsnit 5 års erhvervserfaring og starter oftest virksomheden inden for branchen Hoteller og restauranter. De vestlige nydanske iværksættere er i gennemsnit 39 år og er dermed i gennemsnit 5 år ældre end ikkevestlige nydanske iværksættere. Den vestlige nydanske iværksætter er typisk mand og har en uoplyst uddannelse som højeste fuldførte uddannelse. Uoplyst er et udtryk for, at uddannelsen ikke er klassificeret i forhold til danske uddannelsesstandarder. Den vestlige nydanske iværksætter har i gennemsnit 6 års erhvervserfaring og starter virksomhed inden for Videnservice. Den etnisk danske iværksætter adskiller sig fra både den vestlige og ikke-vestlige iværksætter når man ser på alder, uddannelse og erhvervserfaring. Han er 41 år, har oftest en erhvervsfaglig uddannelse, når han starter virksomhed og har næsten tre gange så meget erhvervserfaring som både ikke-vestlige og vestlige iværksættere. Han starter, ligesom vestlige nydanske iværksættere, typisk inden for Videnservice.

Tabel 8: Branchefordeling for iværksætterviksomheder opgjort på baggrund, 2010 Side 8/23 Etniske danskere Vestlig baggrund Ikke-vestlig baggrund Industri mv. 657 15 39 Bygge og anlæg 1.816 52 44 Handel 1.877 71 285 Transport 502 26 133 Hoteller og restauranter 587 31 495 Information og kommunikation 1.436 63 52 Videnservice 2.623 107 87 Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service 1.112 75 188 Offentlig administration, undervisning og sundhed 1.181 54 43 Kultur og fritid 277 17 14 Andre serviceydelser mv. 1.622 44 169 Alle brancher 13.690 555 1.549 Det er især inden for Hoteller og restauranter samt Handel og transport, at ikke-vestlige nydanskere starter virksomhed. Således etablerer hele 59 procent af alle iværksættere med ikke-vestlig baggrund virksomhed inden for disse brancher. Inden for Hoteller og restauranter etablerer nydanskere med ikke-vestlig baggrund hele 44 procent af virksomhederne, selvom de kun udgør 10 procent af alle iværksættere. For etnisk danske iværksættere og iværksættere med vestlig baggrund er der en mere jævn fordeling på tværs af brancher. Det gælder dog for begge grupper, at 19 procent etablerer virksomhed inden for Videnservice, og 17 procent etablerer virksomhed inden for Handel og transport.

Tabel 9. Beskæftigede personer 1.1. 2012 i nye virksomheder fra 2009 og 2010 opgjort efter den beskæftigedes baggrund Side 9/23 Etniske danskere Ikke-vestlige nydanskere Vestlige nydanskere Alle beskæftigede Iværksættervirksomheder 30.361 3.445 1.887 35.693 Øvrige nyetableringer 6.037 572 521 7.130 Alle Nyetableringer 36.398 4.017 2.408 42.823 Tabellen viser beskæftigelsen pr. 1.1. 2012 inden for de forskellige virksomhedstyper, der er opgjort efter de beskæftigedes etniske baggrund. Beskæftigelsen indeholder både iværksætterens selvbeskæftigelse og ansatte i de nye virksomheder. Nyetableringer kan opgøres som iværksættervirksomheder og øvrige nyetableringer. En iværksættervirksomhed er her opgjort som en virksomhed, hvor det entydigt er muligt at identificere personen bag virksomheden, og hvor det dermed er muligt at fastslå iværksætterens etniske baggrund. Virksomheder etableret i 2009 og 2010 havde i 2012 en samlet beskæftigelse på 42.823 personer, hvoraf 35.693 personer, svarende til 83 procent, var beskæftigede i iværksættervirksomheder. I 2012 var 6.425 nydanskere beskæftiget i de nye virksomheder fra 2009 og 2010, hvilket er en andel på 15,0 procent. Heraf var 9,4 procent nydanskere med ikke-vestlig baggrund, mens de resterende 5,6 procent var nydanskere med vestlig baggrund. Øvrige nyetableringer herunder udenlandske filialer beskæftigede relativt mange vestlige nydanskere, der med 521 personer udgør 7,3 procent af den samlede beskæftigelse i disse virksomheder.

Tabel 10: Beskæftigede personer pr. 1.1. 2012 i iværksættervirksomheder fra 2009 og 2010 opgjort efter iværksætterens og den beskæftigedes baggrund Side 10/23 Iværksætterens baggrund Etniske danskere Beskæftigede personers baggrund Ikke-vestlige Vestlige nydanskere nydanskere Alle beskæftigede Etniske danskere 29.369 874 1.017 31.260 Ikke-vestlige nydanskere 735 2.531 217 3.483 Vestlige nydanskere 257 40 653 950 Alle beskæftigede 30.361 3.445 1.887 35.693 Iværksættervirksomheder etableret i 2009 og 2010 havde i 2012 en samlet beskæftigelse på 35.693 personer. Heraf var 3.445 personer med ikke-vestlig baggrund, mens antallet af beskæftigede med vestlig baggrund udgjorde 1.887 personer. Det svarer til henholdsvis 9,6 procent og 5,3 procent af iværksætternes samlede jobskabelse. De nydanske iværksættere med ikke-vestlig baggrund fra 2009 og 2010 havde i 2012 en samlet beskæftigelse på 3.483 personer det svarer til 9,8 procent af den samlede jobskabelse. Af de 3.483 personer var 2.531 eller 72,7 procent nydanskere med ikke-vestlig baggrund, mens 735 personer var etniske danskere. Nydanske iværksættere med vestlig baggrund havde 950 beskæftigede i 2012 og tegner sig dermed for 2,7 procent af iværksætternes samlede jobskabelse. Etniske danskere udgjorde 27,1 procent af de beskæftigede i virksomheder etableret af nydanskere med vestlig baggrund, mens 68,7 procent var nydanskere med vestlig baggrund. De etnisk danske iværksættere fra 2009 og 2010 havde i 2012 en samlet beskæftigelse på 31.260 job heraf var 29.369 eller 94,0 procent etniske danskere. Kun 2,8 procent af beskæftigelsen i de etnisk danske iværksættervirksomheder gik til nydanskere med ikke-vestlig baggrund, mens 3,3 procent af de beskæftige var vestlige nydanskere.

Tabel 11: Overlevende momspligtige iværksættervirksomheder fra 2010 opgjort på eksportstatus, 2012 Side 11/23 Iværksætterens baggrund Overlevende ultimo 2012 Antal med eksport Etniske danskere 10.487 970 Vestlige nydanskere 377 63 Ikke-vestlige nydanskere 907 32 Alle iværksættere 11.771 1.065 1.065 virksomheder etableret i 2010 har eksport i løbet af 2012, hvilket svarer til 9,5 procent af samtlige overlevende momspligtige virksomheder i 2012. 377 af de vestlige nydanske iværksættere fra 2010 havde fortsat momspligtige aktiviteter i 2012. Heraf var 63, svarende til 16,7 procent, eksportvirksomheder. Blandt de ikke-vestlige nydanske iværksættere fra 2010, havde 32 virksomheder eksport i 2012. Dette svarer til 3,5 procent af de 907 overlevende virksomheder i 2012. 970 etnisk danske iværksættervirksomheder fra 2010 havde eksport i 2012. Dette er en andel på 9,2 procent af de 10.487 overlevende i 2012.

DEL 2 - Vurdering og analyse af den samfundsøkonomiske gevinst på 12,8 mio. kr. Side 12/23 I Iværksætterindeks for nydanskere 2013 vurderes den samfundsøkonomiske gevinst til at være 12,8 mio. kr. for en iværksætterårgang som følge af personvejledning hos Etnisk Erhvervsfremme. Her følger en vurdering af gevinsten. Generelle problemstillinger ved effektmåling Når effekter måles inden for samfundsvidenskaben, er det ofte svært at bestemme årsag og virkning. I det konkrete tilfælde med Etnisk Erhvervsfremme kan det være svært at sige, om de vejledte personer etablerer virksomhed på grund af Etnisk Erhvervsfremme eller om de alligevel havde etableret virksomhed. Når effektmålingen foretages, er udgangspunktet dermed kontrafaktisk. Hvad ville der være sket med de vejledte personer og virksomheder, hvis Etnisk Erhvervsfremme ikke eksisterede? For at besvare dette spørgsmål, opstilles ideelt set en kontrolgruppe, der ikke har fået vejledning, men som har præcis samme egenskaber og karakteristika som gruppen, der har modtaget vejledning. Hvis den vejledte gruppe klarer sig bedre end kontrolgruppen vil det derfor være vejledningen, der er årsag til de bedre præstationer. Denne fremgangsmåde er i teorien uproblematisk, men det er i praksis svært at konstruere en kontrolgruppe, der fuldstændigt afspejler de vejledte personer eller virksomheder. I praksis benyttes baggrundsvariable, der skal forklare eksempelvis personers iværksættertilbøjelighed eller virksomheders generelle overlevelsesmuligheder. Disse baggrundsvariable kan i et vist omfang forklare forskellige personers iværksættertilbøjelighed og er personspecifikke variable som eksempelvis uddannelsesniveau, tilknytning til arbejdsmarkedet, herkomst, alder, køn med videre. For virksomheder kan det være erhvervsdemografiske baggrundsvariable som alder, branche, størrelse med videre. Denne kontrolgruppe vil dog i praksis være mangelfuld, da mange person- og virksomhedsspecifikke adfærdsmønstre ikke entydigt kan fastlægges med udgangspunkt i demografiske baggrundsvariable. Effektmåling af personvejledningerne i Etnisk Erhvervsfremme Effektmålingen følger de vejledte nydanskere i Etnisk Erhvervsfremme efter vejledning. Formålet er at kortlægge de vejledte nydanskeres iværksættertilbøjelighed og samtidig undersøge ændringer i arbejdsmarkedstilknytningen for de nydanskere, der etablerer virksomhed. Med udgangspunkt i Etnisk Erhvervsfremmes CRM-registreringer identificeres vejledte nydanskere, der er registreret ved et CPR-nummer. CPR-numrene køres op mod Danmarks Statistiks Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik, hvor alle danskeres arbejdsmarkedstilknytning er registreret. Herved er det muligt at fastlægge de vejledte nydanskeres arbejdsmarkedstilknytning ved indgangen til året, hvor de modtager vejledning. Specialkørslerne er gennemført for både de vejledte nydanskere i 2011 og i 2012. For de vejledte nydanskere i 2011 er der ligeledes gennemført en kortlægning af deres arbejdsmarkedstilknytning ultimo vejledningsåret og det er dermed muligt at kortlægge ændringer i de vejledte nydanskeres arbejdsmarkedstilknytning. De registrerede CPR-numre er efterfølgende kørt op mod Erhvervsregisteret, hvor det har været muligt at identificere nydanskere, der, efter vejledning i 2011 eller 2012, er virksomhedsejere 1.1. 2013.

Databeskrivelse Side 13/23 I 2011 gennemførte Etnisk Erhvervsfremme 1.037 unikke personvejledninger. Heraf blev der registreret 316 CPR-numre, hvilket vil sige, at under en tredjedel af de unikke personvejledninger i 2011 havde tilknyttet et CPR-nummer. De manglende registreringer skaber en del usikkerhed om, hvorvidt de 316 vejledte nydanskere er repræsentative for alle personvejledninger foretaget i 2011. Det lave antal registreringer i 2011 skal ses i lyset af vejledernes daværende erfaringer med målgruppen og dennes aversion mod at oplyse personnummer til myndighedspersoner. Disse erfaringer sammenholdt med ønskerne om at vejlede flest muligt og kunne følge effekterne af indsatsen har været en udfordring. Den sparsomme registrering var også et af Pluss Leaderships(2011) opmærksomhedspunkter i midtvejsevalueringen af Etnisk Erhvervsfremme. I 2012 har den løbende og vedholdende indsats for en ændret og forbedret registreringspraksis vist sit værd. Etnisk Erhvervsfremme gennemførte 743 unikke personvejledninger i 2012, og her blev der registreret et CPR-nummer for 609 nydanskere. Effektmålingen tager udgangspunkt i denne gruppe af vejledte nydanskere. Tabel 12: Personvejledninger foretaget af Etnisk Erhvervsfremme opgjort efter tilgængelighed af CPR-nummer, 2011 og 2012 2011 2012 Unikke personvejledninger 1037 743 Heraf med CPR-nummer 316 609 Heraf egen virksomhed ultimo 2012 92 158 Andel nyetableringer 29% 26% samt Etnisk Erhvervsfremme Ved udgangen af 2012 havde 158 af de vejledte nydanskere, som modtog vejledning i løbet af 2012, etableret egen virksomhed. Det svarer til 26 procent af de 609 vejledte nydanskere. Af tabel 1 fremgår det yderligere, at 29 procent af de personvejledte i 2011 havde egen virksomhed i slutningen af 2012. På grund af det lave antal CPR-registreringer i 2011, er andelen af virksomhedsetableringer blandt alle vejledte nydanskere i 2011 forbundet med usikkerhed. Da både 2011 og 2012-vejledningernes virksomhedsetableringer er målt ultimo 2012, har nydanskerne, der blev vejledt i 2011, haft et ekstra år til at etablere virksomhed i forhold til nydanskere vejledt i 2012. Den større andel virksomhedsetableringer blandt de vejledte nydanskere i 2011 indikerer, at nogle nydanskere først etablerer virksomhed et eller flere år efter vejledning. Derfor kan den fulde effekt af Etnisk Erhvervsfremmes vejledning af nydanskere først vurderes i de kommende år. Selvom etableringsraten for de vejledte nydanskere er høj, skal det bemærkes, at en del af de etablerede virksomheder har haft en begrænset økonomisk aktivitet i 2011 og 2012, men også at aktiviteten øges markant frem mod 4. kvartal 2012, der repræsenterer den nyeste måling. Af registreringstekniske årsager vil den reelle iværksættertilbøjelighed for både 2011 og 2012 være større end den registrerede ultimo året, da virksomheder, der blev etableret i 2011 eller 2012, men var ophørt inden slutningen af 2012, ikke indgår i statistikken. Samtidig er det kun etableringer af personligt ejede virksomheder, der indgår i statistikken. For alle nydanske iværksættere udgør de personligt ejede

virksomheder 77 procent, så det må forventes, at det reelle antal nyetableringer af vejledte i Etnisk Erhvervsfremme er større end 29 procent for 2011 og 26 procent for 2012. Det betyder, at Etnisk Erhvervsfremme opnår målet om 30 procent nyetableringer blandt de vejledte nydanskere. Side 14/23 Tal fra Danmarks Statistik viser, at en stor del af de nydanskere, der modtog vejledning i Etnisk Erhvervsfremme i løbet af 2012, stod uden arbejde ved indgangen til året. 52 procent af de nydanskere, der modtog vejledning i 2012, var enten arbejdsløse eller uden for arbejdsstyrken primo året. Det er særligt arbejdsløse nydanskere, der er overrepræsenterede blandt de vejledte i Etnisk Erhvervsfremme. Det kan skyldes, at Etnisk Erhvervsfremme har opbygget et tæt samarbejde med jobcentrene, hvor Etnisk Erhvervsfremme fremhæver iværksætteri som en reel alternativ beskæftigelsesvej. Figur 1: Personvejledte i 2012 og alle nydanskere i den arbejdsdygtige alder opgjort efter arbejdsmarkedstilknytning pr. 1.1. 2012 1 samt Etnisk Erhvervsfremme Stor potentiel samfundsøkonomisk gevinst Mere end halvdelen af de nydanskere, der fik vejledning af Etnisk Erhvervsfremme i 2012, stod uden arbejde primo året. Der er derfor et stort samfundsøkonomisk potentiale ved virksomhedsetableringerne, da iværksætteri er en vej ud af ledighed. I Iværksætterindeks for nydanskere 2013 estimeres den samfundsøkonomiske gevinst ved Etnisk Erhvervsfremme til 12,8 millioner kroner årligt for hver iværksætterårgang ud fra den andel af nydanskerne uden arbejde, som etablerede egen virksomhed i 2012. 1 For at kunne sammenligne de to populationer er kategorien Uoplyst ikke medtaget i Etnisk Erhvervsfremme.

Estimatet for den samfundsøkonomiske gevinst af personvejledningerne i Etnisk Erhvervsfremme tager udgangspunkt i generelle beregninger foretaget af Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, som bygger på Finansministeriets familietypemodel. Denne beregning viser, at den årlige samfundsøkonomiske gevinst, ved at flytte en person fra kontanthjælp til at have en indkomst som en lavtlønnet LO er, er på 208.590 kroner 2. I beregningen af den samlede gevinst ved Etnisk Erhvervsfremmes vejledninger anvendes Arbejderbevægelsens Erhvervsråds beregning. Det antages, at hver enkelt person i grupperne Arbejdsløs og Uden for arbejdsstyrken, der har etableret virksomhed efter vejledning hos Etnisk Erhvervsfremme, resulterer i en nettogevinst på cirka 200.000 kroner i alt en estimeret effekt på 12,8 millioner kroner. Side 15/23 Estimatet af de samfundsøkonomiske gevinster er foretaget under antagelse af, at nydanskerne med tilknytningen Arbejdsløs og Uden for arbejdsstyrken potentielt ville modtage en ydelse svarende til kontanthjælp. En del af disse nydanskere har ikke nødvendigvis været kontanthjælpsmodtagere, men har enten været på anden overførsel eller uden for det offentlige understøttelsessystem. Det betyder, at gevinsten for nydanskerne uden beskæftigelse primo året kan være lavere. Tabel 13: Samfundsøkonomiske gevinster for vejledte nydanskere 2012 med egen virksomhed i 2013 opgjort efter tilknytning til arbejdsmarkedet Vejledte i 2012 Egen virksomhed 2013 Gevinster ved selvbeskæftigelse Selvstændige og øvrige lønmodtagere 259 75 Ikke inkluderet i beregning Arbejdsløs 93 22 4.400.000 Uden for arbejdsstyrken 189 42 8.400.000 Uoplyst 68 19 Ikke inkluderet i beregning I alt 609 158 12.800.000 Kilde: Beregninger foretaget af estatistik og Etnisk Erhvervsfremme Estimatet af den samfundsøkonomiske gevinst trækkes til gengæld i en positiv retning af, at en del af de 48 procent, der var i beskæftigelse primo året, formentlig var uden beskæftigelse på vejledningstidspunktet. Dette skyldes, at opgørelsestidspunktet for nydanskerens arbejdsmarkedstilknytning er primo året, så den vejledte kan have mistet sit job i perioden mellem opgørelses- og vejledningstidspunktet. Denne tendens understøttes af specialkørsler fra Danmarks Statistik, der viser, at flere vejledte nydanskere ændrer arbejdsmarkedsstatus i løbet af vejledningsåret sammenlignet med alle nydanskere. Det skal dog bemærkes, at en del af de nydanskere, der er arbejdsløse eller uden for arbejdsstyrken på opgørelsestidspunktet, kan have fundet arbejde i perioden mellem opgørelses- og vejledningstidspunktet. Da disse personer reelt er lønmodtagere, vil den samfundsmæssige besparelse være mindre end hvis de stod uden for arbejdsmarkedet. Denne andel må dog forventes at være minimal. Ikke identificerede CPR-numre har positiv effekt For 134 af de vejledte nydanskere i 2012 blev der ikke identificeret et CPR-nummer. Det betyder, at 82 procent af de vejledte indgår i estimatet på 12,8 millioner kroner. Hvis det antages, at de resterende 134 2 I udregningen af de 12,8 millioner kroner benyttes den nedre afrunding 200.000 kroner.

nydanskere ligner de identificerede personvejledte, vil yderligere 12 nydanskere uden beskæftigelse have etableret en virksomhed i løbet af 2012. Det svarer til en ekstra gevinst på 2,4 millioner kroner. Side 16/23 Manglende viden om alternative handlinger Estimatets grundlæggende præmis er, at besparelsen entydigt kan henføres til Etnisk Erhvervsfremmes vejledning. Gevinsten på 12,8 millioner kroner kræver derfor, at de personvejledte uden beskæftigelse primo året, der har etableret virksomhed, hverken ville have etableret virksomhed eller være kommet i anden beskæftigelse, hvis Etnisk Erhvervsfremme ikke havde vejledt personerne. Det er en antagelse, der øger estimatets usikkerhed. Vejledningsindsatsen i Etnisk Erhvervsfremme handler ikke kun om at få flest mulige nydanskere til at etablere virksomhed. Effektiv vejledning om udfordringer ved drift af virksomhed vil også indebære, at nogle af de vejledte fravælger at blive selvstændige, fordi de efter vejledning vurderer, at deres muligheder for virksomhedsdrift ikke er gode nok. Virksomhedsetablering er således ikke det eneste succesparameter for Etnisk Erhvervsfremme, da det må forventes, at de personer, der etablerer virksomhed efter et vejledningsforløb, er bedre rustet til virksomhedsdrift. Øvrige effekter I de foregående afsnit er antallet af personer, der etablerer virksomhed, brugt som målestok for effekten af vejledningerne. Det vil sige, at det er blevet undersøgt, hvad der kan ændre antallet af personer, der ender med at etablere virksomhed og ud fra det, er den samfundsøkonomiske gevinst udregnet. En anden kilde til usikkerhed i estimatet er dog, at de 200.000 kroner, hver person sparer det offentlige, også kan variere. AErådets beregning viser, at det offentlige sparer 120.000 kroner som følge af færre udgifter til overførsler. De øvrige godt 80.000 kroner kommer fra øgede skatteindtægter. Det er disse 80.000 kroner, der i mange tilfælde vil være større for en iværksætter især hvis vedkommende beskæftiger andre personer, eventuelt personer uden beskæftigelse. Samtidig vil moms og skatteindbetalinger fra den etablerede virksomhed naturligvis også føre til indtægter for det offentlige. Det skal bemærkes, at hvis iværksætterens indkomst er mindre end en lavtlønnet LO er, vil det offentliges skatteindtægter være mindre end de 80.000 kroner. Den økonomiske aktivitet for de nyetablerede virksomheder er generelt lav i opstartsfasen, så derfor opnås den fulde skatteindtægt først i det øjeblik virksomheden er moden. Ud over de kortsigtede økonomiske effekter vil der også forekomme mere langsigtede effekter som følge af opkvalificerende aktiviteter i iværksættervirksomheden, der potentielt kan gøre iværksætteren bedre rustet til at indgå på arbejdsmarkedet på længere sigt. Derudover vil der også på længere sigt være en jobskabelse i virksomhederne, der har en positiv effekt på estimatet. I forhold til usikkerheden i forbindelse med den estimerede effekt på 12,8 millioner kroner, som følge af Etnisk Erhvervsfremmes personvejledninger, opsummeres positive og negative effekter på estimatet i tabel 14.

Tabel 14: Forhold der påvirker estimatet på de samfundsmæssige gevinster i henholdsvis positiv og negativ retning Side 17/23 Positiv De 26 procent nyetableringer i 2012 er udelukkende personligt ejede virksomheder. Da 20-30 procent af nydanske iværksættervirksomheder er etableret i selskabsform er det reelle antal nyetableringer formentlig større. Analysen inkluderer kun selvbeskæftigelse den selvstændiges jobskabelse og anden værdiskabelse er ikke inkluderet. Afledte sociale og økonomiske effekter som følge af integration på arbejdsmarkedet er ikke inkluderet i analysen. En del af de nydanskere, der i statistikken fremgår som beskæftigede eller uoplyst(tilflyttere), kan være uden job på vejledningstidspunktet, da arbejdsmarkedstilknytning er målt primo året. Negativ Estimatet angiver den årlige gevinst pr. iværksætterårgang, men en del af virksomhederne vil på længere sigt ophøre, så den årlige gevinst pr. iværksætterårgang vil på sigt falde det vil dog ikke ændre den kortsigtede effekt af vejledningen. Blandt de vejledte vil nogen formentlig også have etableret virksomhed selvom Etnisk Erhvervsfremme ikke eksisterede. Der er altså en manglende viden om de vejledtes alternative handlinger. En del af de nydanskere, der i statistikken fremgår som arbejdsløse eller uden for arbejdsstyrken, kan være i beskæftigelse på vejledningstidspunktet, da arbejdsmarkedstilknytning er målt primo året. I stedet for at etablere virksomhed kan de vejledte nydanskere potentielt blive lønmodtagere, hvilket under estimatets antagelser er ligeså værdifuldt som selvbeskæftigelse. Nogle virksomheder kan være etableret og ophørt i løbet af året, så det reelle antal nyetablerede virksomheder er højere. Uhensigtsmæssige projekter bremses ved videnspredning, så de etablerede virksomheder har bedre overlevelseschancer. 134 vejledte nydanskere er ikke identificeret med CPR-numre hvis denne gruppe matcher de identificerede er der yderligere gevinster Kilde: estatistik og Etnisk Erhvervsfremme

DEL 3 Analyse af gevinsten ved Etnisk Erhvervsfremmes virksomhedsvejledninger Side 18/23 Til at bestemme den samfundsøkonomiske gevinst på 12,8 millioner kroner i Iværksætterindeks for nydanskere 2013, benyttes personvejledningerne, men en betydelig del af Etnisk Erhvervsfremmes vejledninger modtages af virksomheder, hvorfor betydningen af disse vejledninger skal inkluderes i en effektmåling. Effekt af virksomhedsvejledninger i Etnisk Erhvervsfremme målt på omsætning og beskæftigelse I Iværksætterindeks for nydanskere 2013 sammenlignes de virksomhedsvejledte med nydanskere fra iværksætterårgangene 2006-2010. Generelt klarer de virksomhedsvejledte sig godt i forhold til virksomhederne fra iværksætterårgangene. Tabel 15: Virksomhedsvejledninger foretaget af Etnisk Erhvervsfremme, 2011 og 2012 2011 2012 Virksomhedsvejledninger 184 245 Kilde: estatistik og Etnisk Erhvervsfremme Evalueringen af virksomhedsvejledningerne i Etnisk Erhvervsfremme tager udgangspunkt i de 184 vejledninger fra 2011. Disse vejledninger benyttes, fordi effekten af vejledningen for 2012-virksomhederne ikke kan måles på nuværende tidspunkt, da der mindst skal foreligge et års data efter vejledning. Selv for 2011-vejledningerne er det kun muligt at måle den kortsigtede effekt af vejledningen. Det vil derfor være interessant at følge begge årgange i fremtiden, så et mere komplet billede af vejledningseffekten kan måles.

Figur 2: Virksomhedsalder på vejledningstidspunkt, 2011 og 2012 Side 19/23 Væksten i omsætning og beskæftigelse for de vejledte virksomheder er beregnet fra fjerde kvartal 2011 til fjerde kvartal 2012. 3 Når der ikke anvendes gennemsnitstal for hele året, skyldes det, at 33 procent af de vejledte virksomheder først etableres i løbet af 2011. Figur 3 viser udviklingen i antallet af fuldtidsbeskæftigede i virksomhederne vejledt i 2012 og illustrerer det problematiske i at gennemføre effektmålinger, der baseres på populationer, hvor der i løbet af året er en tilgang af virksomheder. For alle virksomheder vejledt i 2012 er der tale om en markant fremgang i antallet af fuldtidsansatte fra fjerde kvartal 2011 til fjerde kvartal 2012. Antallet af fuldtidsansatte, eksklusiv iværksætteren, øges fra 59 til 93, en stigning på 64 procent. Udelades virksomheder etableret i 2012 er væksten kun på 4 fuldtidsbeskæftigede. Det kan ikke entydigt fastslås, om de vejledte har beskæftigelse før vejledning eller om beskæftigelsesfremgangen er et resultat af vejledningen. 3 Metoden er konsistent i forhold til Danmarks Statistiks effektmålings metode, der blandt andet benyttes af Erhvervsstyrelsen ved evaluering af væksthusenes performance.

Figur 3: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede i virksomheder vejledt i 2012, 2010K1-2012K4 Side 20/23 Som kontrolgruppe til virksomhedsvejledningerne, der blev gennemført i 2011, benyttes nydanske iværksættere fra iværksætterårgangene 2006-2010, der i overvejende grad ligner de vejledte virksomheder, når det gælder branche, omsætning og beskæftigelse. Iværksætterårgangene har en gennemsnitlig omsætning pr. virksomhed på 1,3 millioner kroner i 2011. Til sammenligning har de vejledte virksomheder en gennemsnitlig omsætning på 2,2 millioner kroner. Den relativt store forskel trækkes af enkelte store virksomheder, der fik vejledning af Etnisk Erhvervsfremme. Iværksætterårgangen 2011, der udgør en del af de virksomhedsvejledte, er dog ikke med i sammenligningsgruppen, da data for denne årgang ikke eksisterer på nuværende tidspunkt. Iværksætterårgangene er opgjort på årsbasis.

Figur 4: Nøgletal for virksomhedsvejledte i 2011 og iværksætterårgangene 2006-2010, 2011K4 til 2012K4 Side 21/23 Den bedre performance blandt de vejledte virksomheder indikerer, at Etnisk Erhvervsfremme har haft en positiv indvirkning på virksomhedernes omsætning og beskæftigelse. Hvis de vejledte virksomheder havde performet som kontrolgruppen, havde de haft 14 færre fuldtidsansatte. Forskellene er dog så relativt små, at et egentligt estimat på den samfundsmæssige gevinst ikke foretages. For at kunne foretage et sådant estimat kræves flere årgange og længere tidsperioder. Effekt af virksomhedsvejledninger i Etnisk Erhvervsfremme målt på overlevelsesrater Et mål for Etnisk Erhvervsfremme er, at 20 procent flere af de virksomheder, der får vejledning, overlever. Som følge af usikkerhed omkring overlevelsesraterne bliver disse ikke præsenteret i Iværksætterindeks for nydanskere 2013. Årsagen til usikkerheden omkring overlevelsesraterne er de relativt få nyetablerede virksomheder, som har modtaget virksomhedsvejledning i 2011, hvilket gør, at de enkelte etableringsårgange bliver meget små. Samtidigt er der endnu ikke tilstrækkeligt data for virksomhederne, der har modtaget vejledning i 2012 til, at effekten, i form af overlevelse, af vejledningen kan vurderes. Virksomheder etableret i 2010 og 2011 og virksomheder etableret i perioden før 2010. Overlevelsesraterne tager udgangspunkt i to populationer af virksomheder, der har fået vejledning af Etnisk Erhvervsfremme; virksomheder etableret i 2010 og 2011, der repræsenterer Etnisk Erhvervsfremmes særlige fokus på unge virksomheder, og virksomheder etableret i perioden før 2010. Som kontrolgruppe til virksomhedsvejledningerne anvendes iværksætterårgangene 2001-2010 for nydanske iværksættere generelt. Ved at sammenligne overlevelsesraterne for virksomheder vejledt af Etnisk Erhvervsfremme med

overlevelsesraterne for kontrolgruppen kan det vurderes om Etnisk Erhvervsfremmes virksomhedsvejledning har en effekt på de vejledte virksomheder. Side 22/23 Overlevelsesraten for de unge virksomheder, som har modtaget vejledning af Etnisk Erhvervsfremme i 2011 (etableret i 2010 eller 2011) sammenlignes med iværksætterårgangen 2010 for nydanske iværksættere generelt. Virksomheder, etableret før 2010 og som har modtaget virksomhedsvejledning af Etnisk Erhvervsfremme, sammenlignes med deres respektive nydanske iværksætterårgange 2001-2009. Hvis en vejledt virksomhed er etableret før 2001, sammenlignes overlevelsesraten med overlevelsesraten for iværksætterårgangen 2001 for nydanske iværksættere. Overlevelsesrater sammenlignes ud fra årgange Da overlevelsesraterne er forskellige for de forskellige årgange, vægtes de enkelte årgange, så det er muligt at sammenligne overlevelsesraterne. Det betyder, at hvis 40 procent af de vejledte virksomheder i Etnisk Erhvervsfremme er fra årgangen 2006 vil overlevelsesraten for iværksætterårgangen 2006 vægte 40 procent i kontrolgruppens overlevelsesrate. For at måle effekten af vejledningen til virksomheder etableret i 2010 og 2011 sammenlignes de enkelte årganges overlevelsesrater direkte med overlevelsesraten for alle nydanske iværksættere. Denne metode kan dog ikke anvendes til de ældre virksomheder, der har modtaget vejledning i Etnisk Erhvervsfremme, fordi antallet af virksomheder i de enkelte årgange er for små. For de vejledte virksomheder etableret i 2010 og 2011, er overlevelsesraten efter første år 71 procent og fra første til andet år 90 procent. Det betyder, at 64 procent af de vejledte virksomheder overlevede de første to år. Til sammenligning overlevede 57 procent af de nydanske iværksættervirksomheder fra 2010 de to første år. Dermed overlever 12 procent flere efter vejledning i Etnisk Erhvervsfremme. Det skal dog bemærkes, at resultatet skal fortolkes med forsigtighed, da datagrundlaget er lille. Vurderes den samlede overlevelsesrate for nydanske virksomheder etableret i 2010 og 2011 og vejledt i 2011, er 76 procent af virksomhederne i live ultimo 2012. Vægtes de nydanske iværksættere fra iværksætterårgangen 2010, så resultaterne kan sammenlignes med virksomhederne fra Etnisk Erhvervsfremme, overlever 72 procent af virksomhederne. Beregnes overlevelsesraten for de ældre virksomheder, der har fået vejledning i Etnisk Erhvervsfremme i 2011, er overlevelsesraten efter vejledning 79 procent. For de vægtede nydanske iværksættere generelt, er overlevelsesraten 90 procent. Årsagen til denne relative, store forskel kan være, at ældre virksomheder, der modtager vejledning af Etnisk Erhvervsfremme, er i en krise eller har et problem, der gør, at en direkte sammenligning med kontrolgruppen ikke kan foretages. Samtidig skal det nævnes, at der er relativt få vejledte virksomheder, hvilket øger usikkerheden omkring resultatet.

DEL 4 - Figur 15 i Iværksætterindeks for nydanskere 2013 Side 23/23 Figur 15 i Iværksætterindeks for nydanskere 2013 er gengivet nedenfor (figur 5) og viser udviklingen i andelen af overlevende virksomheder for iværksætterårgangene 2006-2010 med udgangspunkt i andelen af overlevende virksomheder primo 2012 og 2013. Til at beregne andelen af overlevende virksomheder 2 år 4 efter etableringen, anvendes iværksætterårgangen 2010 i forhold til overlevende primo 2012. Dette er den eneste mulighed for at beregne virksomhedernes overlevelsesrate to år efter etablering, da der på publiceringstidspunktet ikke foreligger data for antal etableringer for iværksætterårgangen 2011. For at kunne beregne overlevelsesraten to år efter etablering i forhold til overlevende primo 2013, skal iværksætterårgangen 2011 være tilgængelig. De øvrige år efter etablering er beregnet ved at vægte to iværksætterårgange i forhold til antallet af overlevende primo 2012 og 2013. Det betyder, at 4 år siden etablering er en ligelig vægtning af overlevelsesandelen fra iværksætterårgangen 2008 primo 2012 og overlevelsesandelen fra iværksætterårgangen 2009 primo 2013. Der anvendes to årgange for at reducere årlige udsving. Figur 5: Andelen af overlevende virksomheder i forhold til etableringsåret (figur 15 i Iværksætterindeks for nydanskere 2013) 4 Da virksomhederne etableres i løbet af året og opgørelsen gælder primo året er 2 år den maksimale alder og den gennemsnitlige alder er halvandet år.