Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Region Midtjylland, Hospitalsenheden Vest, Regionshospitalet Herning, Anæstesiologisk Afdeling, Dagkirurgisk Enhed (DKE). Anæstesiologisk afdeling omfatter Anæstesiafsnittet, Operationsafsnit, Intensivafsnit, Sterilcentral samt Dagkirurgisk Enhed. Anæstesiologisk afdeling er fysik placeret på 2 forskellige hospitaler i Hospitalsenheden Vest, Herning og. Anæstesiologisk afdeling har en fælles afdelingsledelse på tværs af de 2 hospitaler. De enkelte afsnit under anæstesiologisk afdeling ledes af en overlæge i anæstesiologi og en afdelingssygeplejerske. Samarbejdsrelationer, herunder bl.a. tværfaglige og tværsektorielle Personalesammensætningen i DKE består af xx fuldtidsstillinger fordelt på 17 sygeplejersker, heraf 1 afdelingssygeplejerske og 2 specialeansvarlige sygeplejersker. Derudover er der ansat 1 social- og sundhedsassistent til varetagelse af instrumenthåndtering mv. Der er fastansatte hospitalsserviceassistenter (HSA) under serviceafdelingen. Vi samarbejder med anæstesiafsnittets sygeplejersker og læger samt kirurger fra de forskellige specialer. På den enkelte operationsstue arbejder vi i teams bestående af operationssygeplejersker, anæstesisygeplejersker/-læger, kirurger samt HSA. Der er i afsnittet sygeplejestuderende på modul 11 og 12 samt jordemoderstuderende på korte studiebesøg. Derudover er der medicinstuderende og falckreddere i uddannelsesforløb samt erhvervspraktikanter. DKE samarbejder internt med: Anæstesiafsnit Operationsafsnit Sterilcentralen Fysiurgisk afdeling Desuden ambulatorier fra de skærende specialer samt sengeafsnit. Kirurger fra følgende specialer: Ortopædkirurgi (inkl. Plastikkirurgi) Parenkymkirurgi Gynækologi Kliniske serviceafdelinger, f.eks. rengøring, køkken, apotek, laboratoriet m.m. Eksterne samarbejdspartner. Primær sektor (hjemmeplejen) Patientkategorier/borgerkategorier I DKE behandler vi primært sunde og raske patienter i aldersgruppen fra 1 år og opefter. Patienterne kommer til planlagte (elektive) operationer fra følgende specialer: Ortopædkirurgi December 2012 Side 1 af 11

Plastikkirurgi Parenkymkirurgi Gynækologi. De elektive patienter til de kirurgiske specialer selekteres og bookes til operation i forbindelse med forundersøgelse i ambulatoriet. I 2011 blev der i DKE udført 2782 operationer. DKE`s fysiske rammer består af Modtagelse/Hvilestue 3 operationsstuer 1 opvågningsstue med plads til 8 patienter Receptionsområde/diverse birum og kontorer. Beskrivelse af sygeplejefaglige forhold Centrale kliniske sygeplejefaglige problemstillinger Sygeplejen i DKE omfatter både den præ- per- og postoperative sygepleje til patienter fra de forskellige specialer. Følgende kliniske problemstillinger kan studeres i DKE: Præoperativ sygepleje: modtagelse og klargøring af patienter til operation, herunder information og vejledning, kommunikation, infektionsprofylakse, dokumentation, patientsikkerhed samt planlægning af udskrivelse til eget hjem. Peroperativ sygepleje: - Korttidskontakt med patienten. - Hygiejniske principper, herunder håndhygiejne, steril teknik, smitteforebyggelse. - Lejring af den bedøvede patient, observation af huden, decubitusprofylakse, forebyggelse muskel- og nerveskader. - Etiske dimensioner i forhold til den bedøvede patient. - Patientsikkerhed, herunder sikker kirurgi, dokumentation. - Instrumenthåndtering. - Tværfagligt samarbejde. - Støtte til patienter, der opereres i lokal bedøvelse. Postoperativ sygepleje: - Modtagelse af den nyopererede patient på opvågningsstuen, herunder observation og vurdering af patientens tilstand. F.eks. bevidsthedsniveau, blødning, smerter, kvalme. - Postoperativ sygepleje. - Smerte- og kvalmebehandling generelt, bl.a. iv. medicinering. - Information og vejledning i forhold til udskrivning. - Inddragelse af pårørende ved behov. Generelle områder: - Korttidssygepleje. - Prioriterer sygeplejeopgaver. - Dokumentation af sygeplejen. - Anvendelse af IT-medier, som f.eks. EPJ herunder rekvisition/svar modul, NEPO December 2012 Side 2 af 11

(NetPrioriteringOverblik), - BLOD online, instrukser og e-dok. - Tværfagligt samarbejde. Sygeplejen i DKE er multidisciplinær, hvilket betyder at den enkelte sygeplejerske skal kunne varetage opgaver i forhold til hele patientforløbet inden for flere specialer. Dette har betydning for patientens oplevelse af kontinuitet og for DKE betyder det øget fleksibilitet i forhold til arbejdstilrettelæggelse samt effektivitet. Typiske kliniske sygeplejeopgaver Den studerende i DKE har mulighed for at følge patienten i hele patientforløbet. Derudover kan det arrangeres, at den studerende får en dag i enten ortopædkirurgisk, kirurgisk eller gynækologisk ambulatorium, hvor den studerende kan få en forståelse for forløbet før/efter operationsdagen. Forslag til hvordan den studerende kan arbejde med læringsmålene for modul 11 herunder hvor der er mulighed for at arbejde med det udførende, formidlende, ledende og udviklende aspekt. Selvstændigt at identificere sygeplejebehov, opstille mål, udføre, evaluere, justere og dokumentere sygepleje i samarbejde med udvalgte patienter og grupper af patienter. At modtage patienter, herunder indlæggelsessamtale, information om forløbet samt begyndende planlægning af udskrivning At dokumentere selvstændigt i EPJ At medinddrage patienten og pårørende i sygeplejen At medinddrage patientens ønsker og ressourcer i forhold til forløbet Under hensynstagen til det sygeplejefaglige skøn selvstændigt at analysere og konkludere på konkrete sygeplejefaglige problemstillinger At varetage sundhedsfremmende og forebyggende sygepleje At have viden om samt anvende denne i forhold til de forskellige operationer Mulighed for anvendelse af det udførende, formidlende og ledende aspekt. At argumentere for vurderinger og interventioner i forhold til centrale sygeplejefaglige problemstillinger på baggrund af praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden. At den studerende selvstændigt kan argumentere for sygeplejefaglige iagttagelser, handlinger og vurderinger ud fra praksis-, udviklings- og forskningsbaseret viden At kende og anvende de kliniske retningslinjer At være opsøgende for at finde den nyeste litteratur At formidle den nyeste viden til ressourcepersonerne og personalegruppen At anvende den nyeste viden i praksis At begrunde den udførte sygepleje både mundtligt og skriftligt Kunne søge, vurdere samt sortere viden med henblik på relevante sygeplejefaglige handlemuligheder Mulighed for anvendelse af det formidlende og udviklende aspekt. At formidle mundtligt og skriftligt med anvendelse af et tydeligt fagsprog. Kommunikere professionelt December 2012 Side 3 af 11

Give mundtlig rapport At dokumentere i EPJ At vejlede og informere patienter og pårørende Inddrage de didaktiske overvejelser i vejledningen af patient og pårørende Vurdere læringsbehov og forudsætning Planlægge og udføre undervisning, herunder afklare læringsmål, undervisningsindhold og undervisningstilrettelæggelse samt evaluere undervisning Overvejelser om forskellige samtaleformer Deltage aktivt i refleksionsseancer Mulighed for anvendelse af det formidlende og ledende aspekt. At beherske sygeplejehandlinger i komplekse kliniske patientsituationer. Have overblik over udvalgte operationer, herunder kendskab til regionale dokumenter omhandlende præ-, per- og postoperativ sygepleje Være ansvarsbevidst overfor patienter, pårørende og samarbejdspartnere Selvstændigt tilrettelægge og udføre sygepleje ud fra planlagte mål Kunne koordinere sygeplejeopgaver og evt. uddelegere disse ud fra faglighed Ved udvalgte patienter selvstændigt kunne vurdere, prioritere og justere sygeplejeopgaver, for at medvirke til et godt patientforløb Kunne udføre og begrunde den grundlæggende sygepleje på selvstændigt niveau Kunne udføre og begrunde den præ-, per- og postoperative sygepleje til udvalgte patienter på selvstændigt niveau Samarbejde mono- og tværfagligt Mulighed for anvendelse af det udførende og ledende aspekt. At beherske centrale instrumentelle sygeplejehandlinger, metoder og standarder ved komplekse patientsituationer. Kender og anvender de kliniske retningsllinier Kender, begrunder og bruger ABCDE-princippet (Airway, Breathing, Cirkulation, Drop, dræn og medicin og Extras (diverse)) Kunne beherske gulvfunktionen ved udvalgte operationer, hvilket indebærer følgende: Læse journalen og finde relevante oplysninger Identificere patienten med hensyn til sikker kirurgi Identificere sygeplejeproblemer Lejre patienten korrekt Fremstille til udvalgte operationer ved hjælp af fremstillingssedler Klargøre til udpakning af instrumenter og sterile utensilier, samt håndtere disse under hensynstagen til hygiejniske principper Klargøre og tilslutte medicoteknisk udstyr herunder kendskab til sikkerhedsprocedurer Assisterer den ene sygeplejerske samt læge i forbindelse med steril påklædning. Mulighed for anvendelse af det udførende og det ledende aspekt. At beherske medicinadministration til udvalgte patientgrupper. Selvstændigt kan beherske medicinadministration korrekt til udvalgte patienter (kende samt anvende indikation, dispensering, administrationsvej, administrationsteknikker, farmakokineetik, dosering, tilsigtet virkning, bivirkning, tegn på overdosering, interatktioner, kontraiddikationer) Kan beherske lægemiddel udregning ved anvendte præparater Selvstændigt kan observere og vurdere medicinens virkning og bivirkning samt reagere på disse hos udvalgte patienter December 2012 Side 4 af 11

Kan undervise og vejlede patienten i brug af afdelingens smertepakker efter udskrivningen Overholder de hygiejniske principper og sikkerhedsforanstaltninger Kan selvstændigt søge information om lægemidler Give afdelingens iv. medicin til udvalgte patienter Mulighed for anvendelse af det udførende og det formidlende aspekt. At identificere og reflektere over fagetiske dilemmaer og magtrelationer i udøvelse af sygepleje. Udføre sygepleje under hensyntagen til patientens medbestemmelse og autonomi Identificere og reflektere over etiske dilemmaer og magtrelationer i sygeplejen Kan inddrage etiske teorier og retningslinjer som begrundelse for de valgte sygeplejehandlinger Formidle viden under hensyntagen til patientens ret til medinddragelse Indgå i forpligtende relationer med andre mennesker uanset livsanskuelse, kultur og religiøs baggrund Være bevidst om magt, så magtmisbrug undgås Være den bedøvede patients advokat, da patienten er magtesløs i situationen. Mulighed for anvendelse af det udførende og det formidlende aspekt. At handle moralsk ansvarligt under hensyntagen til den enkelte patient. At handle moralsk i relationelle magtforhold At udføre sygepleje under hensynstagen til patienten religiøse overbevisning og/eller eksistentielle behov Kunne vurdere patientens behov for ekstra lægesamtale (usikkerhed om indgreb, tvivlsspørgsmål) At have patientens accept i forhold til indgrebet Mulighed for anvendelse af udførende aspekt. At planlægge, tilrettelægge og medvirke ved diagnostiske undersøgelser, behandlinger og observationer. Observere patienten præ-, per- og posterativt og handle udfra observationerne Følge eksemplarisk patientforløb i DKE Formidle til patient og pårørende hvordan operationen bidrager til diagnosticering samt hvad det fortæller om patientens helbredstilstand Kan udføre observationer af patienten før, under og efter undersøgelse og behandling samt kan udføre sygeplejehandlinger i relation hertil. Mulighed for anvendelse af det udførende, formidlende og det ledende aspekt. Typiske patientforløb/borgerforløb DKE modtager elektive patienter og der vil være mulighed for at studere præ-, per- og postoperativ sygepleje indenfor de forskellige forløb. De typiske patientforløb inden for de hyppigst forekommende operative indgreb i DKE er inden for specialerne: Ortopædkirurgi: Arthroskopi (knæ, skuldre, ankel), ACL (korsbåndsrekonstruktion) Kirurgi: Hernietomi (åben og laparoskopisk), laparoskopisk cholecystectomi, pilonidal cyste, marisker, kondylomer. Gynækologi: Diagnostiske Laparoskopi (pga. smerter, ufrivillig barnløshed, cyster), laparoskopisk sterilisation, Abortus Provokatus, TCER (Transcervical Endometrie December 2012 Side 5 af 11

Resection) /pga. blødningsforstyrrelser), kondylomer, TVT, cystocele og rectocele. Plastikkirurgi: Fjernelse af: modermærker samt forstadier til modermærkekræft og kræft. Arkorrektion og transplantater. Sygeplejen i DKE består af interaktionen mellem mennesker, hvor der er stor fokus på kommunikation, information og vejledning. Derudover er der instrumentelle opgaver. Eksempel på et eksemplarisk forløb (det generelle ukomplicerede forløb) for en dagkirurgisk patient i general anæstesi fra modtagelsen til udskrivningen. Præoperativt: Modtagelse af patienten, hvor sygeplejersken sikrer sig, hvad patienten skal opereres for, tjekker identitet, at patienten er fastende, spørger ind til allergi/cave, navn på pårørende, hvem der skal afhente patienten efter udskrivelse fra DKE og om patienten ellers er sund og rask. Derefter informerer sygeplejersken patienten om det forventede forløb. Patienten følges over i vores modtagelse, hvor patienten klæder om til sygehusets tøj, evt. bliver raseret og får præmedicin. Sygeplejersken er opmærksom på patientens psykiske reaktion i forhold til operationen. Der dokumenteres løbende i den elektroniske patientjournal (EPJ) og NEPO, hvor der laves statusskift. Peroperativt: Anæstesisygeplejersken henter patienten i modtagelsen, og sammen med operationssygeplejersken identificeres patienten, sikrer sig at der er enighed om indgrebet og at der er markeret side. Den nervøse patient beroliges. Der samarbejdes med patienten omkring lejring. Der er ro på stuen i såvel indsovnings- som i opvågningsfasen. Operationssygeplejerskerne sikrer sig, at de hygiejniske principper overholdes. Gulvsygeplejersken (usteril) pakker sterile utensilier og instrumenter ud, iklæder den assisterende sygeplejerske (steril) og lægen steril kittel og pakker handsker ud. Sygeplejersken (steril) tæller instrumenter, servietter og nåle op, dækker operationsbordet op med korrekte instrumenter, sammenkobler instrumenter, foretager huddesinfektion, lægger afdækninger på samt assisterer lægen. Sygeplejersken (steril) tæller igen op som tidligere (3 gange i alt) og anlægger forbinding på operationssåret. Den usterile sygeplejerske er ansvarlig for bl.a. det tekniske udstyr samt tilkoblingen hertil. Hun dokumenter i EPJ samt på NEPO. De hjælper hinanden med oprydning på stuen og klargøring til næste operation. Der vil være mulighed for, at overvære anæstesisygeplejerskens sygeplejefaglige opgaver. Den sterile sygeplejerske sikrer sig, at præparater sendes forsvarligt. Postoperativt: Patienten modtages i opvågningen, hvor der modtages besked fra anæstesisygeplejersken om operationen. Sygeplejersken i opvågningen tjekker patientens almene tilstand, opsætter iv. væske, påsætter saturationsmåler, tjekker forbindingen og spørger patienten om oplevelsen af smerter og/eller kvalme, VAS (Visuel Analog Scala). Sygeplejersken observerer og vurderer løbende patientens aktuelle behov for postoperativ sygepleje. Denne planlægges, gennemføres og evalueres ud fra disse behov og på baggrund af sygeplejeprocessen. Patienten informeres af den opererende læge samt af opvågningssygeplejersken om forholdsregler, videre forløb, smertestillende, samt hvor patienten kan henvende sig ved komplikationer indenfor det første døgn efter udskrivning fra DKE. Sygeplejersken dokumenter løbende i EPJ samt i NEPO. Ovenstående er et eksemplariske forløb. Der er forskel på forløbenes kompleksitet. Der findes instrukser, fremstillingssedler og vejledninger. December 2012 Side 6 af 11

Metoder i klinisk praksis Sygeplejen i DKE tager udgangspunkt i Virginia Hendersons 14 behovsområder. Sygeplejen tager bl.a. afsæt i sygeplejeprocessen. Sygeplejeprocessen bruges til dataindsamling, analyse, opstille mål, planlægge, tilrettelægge, koordinere, udføre, formidle, dokumentere samt evaluere sygeplejen. Vi anvender bl.a.: Observation og refleksion i forhold til patienterne Kliniske retningslinier og instrukser ABCDE-princippet At identificere, reflektere og analysere sygeplejefaglige problemstillinger. Overvejelser om didaktiske metoder ved vejledning og undervisning af patienter og pårørende, herunder afklaring af læringsmål, undervisningsindhold og undervisningstilrettelæggelse. Evaluering af undervisning. Overvejelser om forskellige samtaleformer Det sygeplejefaglige skøn Hygiejniske principper både præ- per og postoperativt Patientsikkerhed, herunder sikker kirurgi samt ved behov registrering af utilsigtede hændelser Anvendelse af EPJ til dokumentation af patientdata. Aktuelle sygeplejefaglige udviklings- og forskningsområder I DKE er der ansat 2 specialeansvarlige, som i samarbejde med afdelingssygeplejersken står for varetagelsen af udviklingen indenfor de forskellige specialer. Derudover er der udpeget forskellige nøglepersoner, som har ansvaret indenfor et bestemt område, som f.eks. arbejdsmiljø, hygiejne, patientinformation (pjecer), patientsikkerhed, dokumentation, E-dok og opvågningen. Dette for at styrke kvalitetssikringen, udviklingen inden for det pågældende område, samt udvikle den enkelte sygeplejerske. Af udviklings- og forskningsprojekter som er udarbejdet indenfor de seneste 5 år kan nævnes: Korsbåndskirurgi i DKE, accelererede patientforløb, præinstruks i grupper. Arbejdsmiljøundersøgelse mhp. reduktion af stress i DKE. Implementering af tværfagligt præinstruktion til skulderopererede patienter. NEPO (NetPrioritering og Overblik) Af aktuelle udviklingstiltag kan nævnes: Implementering af den danske kvalitetsmodel, E-doc. Akkreditering, dokumentation Udvikling af retningslinjer. Revidering af introduktionsforløbet til nyansat personale. Implementering af mail service til alle operationspatienterne. Patienttilfredshedsundersøgelse med fokus på informationer samt smerter og kvalme. Udarbejdelse af kompetenceprofiler Konvertering af stationære patientforløb til dagkirurgiske forløb E-mail service til patienterne Implementering af den elektroniske patientjournal Akupunktur behandling mod kvalme til patienterne postoperativt. December 2012 Side 7 af 11

Postoperativ telefon interview af udvalgte nyopererede patienter. Der udarbejdes løbende instrukser i forhold til akkreditering af den danske kvalitetsmodel. Vidensdeling og vidensudvikling sker bl.a.: I den daglige udførelse af sygeplejen Ugentlige morgenmøder med undervisning og drøftelse af sygeplejefaglige emner mhp. forsat udvikling af den kliniske praksis Specialemøder Personalemøder Løbende undervisning efter behov Temadage Tavlemøder Personaleudviklingssamtaler. Inddragelse, vurdering og analyse af relevant klinisk udviklings- og forskningsbaseret viden i sygeplejen. Beskrivelse af uddannelsesmæssige forhold Undervisningens organisering, herunder vejlednings- og evalueringstilbud Den kliniske vejleder i DKE har 6 timer pr. studerende pr. uge til både den direkte og indirekte vejledning. Den kliniske vejleder er ansvarlig for planlægning og introduktion af den studerende, samt i samarbejde med den studerende at koordinere studieperioden i den kliniske praksis med udgangspunkt i modulets kompetencer. Der planlægges start-, midtvejs og slutdrøftelse, derudover er der ugentlige opfølgningssamtaler. Før studiestart i klinikken: Den studerende modtager en mail, som indeholder et velkomstbrev, en arbejdsplan for de første 14 dage samt en forløbsbeskrivelse og den generelle kliniske studieplan. Den generelle kliniske studieplan forventes læst inden studiestart. Perioden kan opdeles i 3 faser, hvor den studerende har mulighed for, at opnår stigende selvstændighed gennem perioden. Den studerende har gennem alle ugerne mulighed for, at følge et eksemplarisk patientforløb. 1. Fase: Introduktionsperioden: Den første dag introduceres den studerende af den kliniske vejleder til henholdsvis afsnittet, sygehuset (primært samarbejdspartner) og til det kommende forløb. Den studerende kommer rundt i afsnittet og får et indblik i de forskellige funktioner, og har mulighed for at deltage. Den studerende kommer i modtagelsen/hvilestuen, operationsstuerne (ortopædkirurgisk, kirurgisk og gynækologisk) og på opvågningen. Startdrøftelse /studieplansdrøftelse (den studerende skal ud over opvågningen vælge et skærende speciale, som hun vil fordybe sig i). 2. Fase: Den studerende opnår øvelse og en vis rutine med opgaverne. 3. Fase: Den studerende arbejder selvstændigt med udvalgte opgaver. Den interne December 2012 Side 8 af 11

kliniske prøve (se modulbeskrivelse) gennemføres inden for de sidste to uger. Den studerende medbringer en skriftlig evaluering til afdelingen og skolens evalueringsskema. Generelt: Den studerende arbejder henholdsvis sammen med den kliniske vejleder eller en daglig vejleder (en sygeplejerske). Den studerende vil møde forskellige sygeplejerske med forskellige kompetencer i DKE, som fungerer som daglige vejleder. Den kompetente sygeplejerskes rolle i forhold til den daglige vejledning er: Være rollemodel og yde daglig vejledning i forhold til den kliniske sygepleje Formidle sin kliniske sygepleje viden og erfaring Give konstruktiv kritik til den studerende og til klinisk vejleder Den studerendes læring foregår i et autentisk miljø, hvor den studerende i samarbejde med de daglige vejleder og den kliniske vejleder udvælger relevante patientforløb. Den studerende vil opleve et tæt samspil med patienten. Den studerende skal være klar og tydelig omkring læringsfokus og plan for de enkelte dage. Det kliniske studie i DKE tilrettelægges ud fra aktuelle patientforløb. I planlægningen af læringsforløbet inddrages den studerendes egne erfaringer i forhold til, hvordan den studerende lærer bedst. Den kliniske vejleder hjælper den studerende med at få overblik over hvilke områder, der kan studeres i DKE. I samspil med den kliniske vejleder og de daglige vejledere får den studerende mulighed for at forholde sig kritisk/reflekterende til sygeplejen, så basis for egen fagidentitet skabes og udvikles. Den studerende har mulighed for under tæt vejledning af en sygeplejerske/klinisk vejleder at træne og udøve både klinisk, pædagogisk og administrativ sygepleje i de forskellige patientforløb. Den studerende skriver gerne dagligt eller minimum 2 gange ugentligt i e-portfolio. Den studerende reflekterer over oplevede situationer sammen med enten den daglige vejleder eller den kliniske vejleder. Den kliniske vejleder samarbejder med den uddannelsesansvarlige i Hospitalsenheden Vest, de underviserne fra sygeplejerskeuddannelsen, afdelings- og oversygeplejersken, afsnittets personale og tværfaglige samarbejdspartnere, samt de øvrige kliniske vejledere om den samlede uddannelsesopgave. Der planlægges vejledning i DKE med den kliniske vejleder, hvor der er fokus på før-, underog eftervejledning samt reflekterende spørgsmål gerne med udgangspunkt i et emne, ønsket af den studerende. Fastlagt studieaktivitet: Den studerende udarbejder en pædagogisk plejeplan med udgangspunkt i den, der findes i e-portefolie. Den studerende kan vælge et fokusområde, som f.eks. modtagelse af en patient, modtagelse af den nyopererede patient i opvågningen, postoperative observationer eller udskrivelse af patienten herunder information af det videre forløb. Planlagt studieaktivitet afvikles i form af seminar jv. Modulbeskrivelsens bilage 2. Den interne kliniske prøve: Såfremt den studerende er indstillet til prøve afvikles denne jvf. Modulbeskrivelsens bilag 1. Den studerende får typisk sine patienter dagen før, men minimum December 2012 Side 9 af 11

30 minutter den første delprøve påbegyndes. Den første delprøve varer typisk 2 3 timer og er ofte med udgangspunkt i modtagelse af en patient samt efterfølgende postoperativ sygepleje. Den studerende arbejder 4 dage om ugen af 7½ time. Mødetiden varierer afhængig af dagens opgaver. Mødetiden kan være fra kl. 7.15 til 14.45, 7.30 til 15, 7.45 til 15.15 eller 9.30 til 17.00. Ved evt. sygdom ringes til DKE på tlf. 78433348 mellem kl. 7.30 og 7.45. Forventninger til den studerende Den studerende har selv en meget aktiv rolle i forhold til egen læring og læringsudbytte. Det forventes at den studerende møder velforberedt og er interesseret, positiv og engageret. Det forventes at den studerende arbejder aktivt med sin individuelle studieplan. Den studerende skal vise ansvar overfor patienten og det professionelle samarbejde. Den studerende har adgang til studierum, computer samt relevant litteratur som forefindes i DKE. Kliniske vejlederes sygeplejefaglige og pædagogiske kvalifikationer Bente Schleicher er ansat som klinisk vejleder d. 1 marts 2008. Bente er uddannet som sygeplejerske ved Ringkøbing Amts Sygeplejeskole, Herning i november 1994. Har arbejdet på Herning Sygehus som sygeplejerske pr. 1. december 1994, på parenkymkirurgisk afdeling, herunder i ambulatoriet. Har siden 1. april 2006 været ansat i DKE. Bente er i gang med en sundhedsfaglig diplomuddannelse og har nuværende taget 5 moduler og skal i gang med det afsluttende modul december 2012. Krav vedrørende klinisk pensum Litteratur og pensum som beskrevet i modulbeskrivelsen. Litteraturliste vil blive tilsendt den studerende sammen med velkomstbrevet 14 dage før start. Litteratur der specielt knytter sig til operationsspecialet, vil i vid omfang være tilgængeligt på afdelingen (ikke til hjemlån) ellers kan det lånes på VIA s bibliotek. Det anbefales at genopfriske sin anatomi og fysiologi (egne bøger) med henblik på at kunne forstå, hvad der fysiologisk sker med patienten under operation. Det anbefales at repeterer farmakologi. Den litteratur der indgår som pensum, knytter sig til arbejdet som operationssygeplejerske og til operationspatienten på forskellige måder eksempelvis: - Faglig identitet, kompetencer og funktionsområder - Infektionsprofylakse - Komplikationsprofylakse - Det kirurgiske indgreb Litteraturen skal læses som supplement til den kliniske praksis og kan bruges December 2012 Side 10 af 11

undervisningsteoretisk og som referenceramme for sygeplejestuderende og sygeplejersker der arbejder på operationsafdelinger. Bestemmelser vedrørende studerendes studieaktivitet og bedømmelser Den studerende skal være studieaktiv for, at deltage i den interne kliniske prøve. At være studieaktiv indbefatter, at den studerende deltager i afdelingens sygeplejeopgaver, som er beskrevet i den generelle kliniske studieplan. At den studerende udarbejder og løbende dokumenterer i den individuelle kliniske studieplan samt at den studerende deltager i den fastlagte og den planlagte studieaktivitet. Udarbejdet af: Regionshospitalet Herning, Dagkirurgisk Enhed, 16. august 2012. Bente Schleicher.. Godkendt den Uddannelsesleder Lisbeth Sørensen December 2012 Side 11 af 11