Hvilke stoffer er der i spildevandsslam, og udgør de en trussel mod grundvandet?

Relaterede dokumenter
Brug af recirkulerede næringsstoffer i Økologisk Jordbrug?

Jonas Duus Stevens Lekfeldt, Phd-studerende Institut for Plante- og Miljøvidenskab

Notat om spildevandsslam risikovurderinger og gødningsværdi. Sammenfatning

Miljø- og Planlægningsudvalget (2. samling) MPU alm. del - Svar på Spørgsmål 191 Offentligt

Indhold. Slam i Danmark. Kvaliteten af slam. Er slam skadeligt eller gavnligt for jordmiljøet? Historien om slam I DK

Virkning af gylleseparation på fordeling af tungmetaller, smitstoffer og steroid-hormoner i væske- og fiberfraktion

Håndtering af slam fra renseanlæg

Biogasanlægget. - vejen til fuld recirkulering af næringsstofferne. Bruno Sander Nielsen. Økologikongres 2013 C5: Recirkulering af næringsstoffer

Langtidseffekter ved anvendelse af affaldsprodukter fra byen som gødning

Kvælstofudvaskning og gødningsvirkning af afgasset biomasse

Miljø- og Fødevareudvalget MOF Alm.del Bilag 365 Offentligt BIOGØDNING & BIOKOMPOST

Biologisk vandbehandling af medicinrester - Lokalt eller centralt?

Udgør mikroplast i organiske ressourcer en risiko for det terrestriske miljø? Annemette Palmqvist

Muligheder for næringsstofforsyning med kalium, fosfor, svovl og kvælstof

Økologi er flere ting: Grundbegreber om økologiske landbrug

Planforhold Park og Vej søger om tilladelse til at sprede det komposterede tang på fire kommunale

Undersøgelse af PCB, dioxin og tungmetaller i eksporteret slam til Tyskland. Miljøprojekt nr. 1433, 2012

Søren Wium-Andersen, mail: tlf april 2012

Optimering af energiudbytte og næringsstoffer fra gylle

Biogasanlæg ved Andi. Borgermøde Lime d. 30. marts 2009

Anvendelse af nye affaldsbaserede gødninger - En spørgeskemaundersøgelse blandt danske landmænd

UDBRINGNING AF RESTPRODUKTER OG GØDNINGSANVENDELSE

Anlægsspecifik beskrivelse af milekompostering (KomTek Miljø)

FOSFOR I GOLDPERIODEN OG TIDLIG LAKTATION

80% slam genanvendes til landbrugsjord i Danmark, hvordan er det muligt? v/sune Aagot Sckerl, formand

Nyt fra landsforsøgene med gødning Resultater af forsøg med husdyrgødning og affaldsprodukter

Principper for beregning af normen for tørstofprocent og gødningsmængde

Fakta om udfasning og de alternative gødningskilder. Margrethe Askegaard og Peter Mejnertsen VFL, økologi

Nanna I. Thomsen 1, Mads Troldborg 2, Ursula S. McKnight 1, Philip J. Binning 1 og Poul L. Bjerg 1

Kvaliteten af det organiske affald og spildevandsslam til jordbrug nye undersøgelser

Anbefaling: Spildevandsslam på produktionsjord

Effekter af bioforgasning på kvælstofudnyttelse og udvaskning

CHEC BGG - The Biomass Gasification Group

Synergier mellem biogas og forgasningsgas/bio-sng. DTU BGG -The Biomass Gasification Group

KILDESEPARERING I SVINESTALDE

Bekendtgørelse om tilsyn med spildevandsslam m.m. til jordbrugsformål

Effekter af planters indholdsstoffer i miljøet

ANTIBIOTIKA-RESISTENS-MRSA

Måleparameter Frisk pileflis m. blade Lagret pileflis m. frisk græs Gnsn. Std.afv. Gnsn. Std.afv.

Resistente bakterier (MRSA) hvordan og hvorfor og fra resistens til ikke-resistens

Danmark i EU USA i verden Ved chefkonsulent Carl Åge Pedersen

Redegørelse for nuværende lovmæssige ramme for anvendelse af spildevandsslam/sekundavand til markvanding

Implementering af Vandrammedirektiv i DK

Tænk økologi, når der recirkuleres næringsstoffer fra by til land. Sybille Kyed. Fagpolitisk Chefkonsulent Økologisk Landsforening

4.4 Jordmiljøet (Jordkvalitet)

Forbrænding af husdyrgødning og fiberfraktioner fra separeret gylle. Torkild Birkmose. Dansk Landbrugsrådgivning Landscentret

Erfaringer med mobil grøngødning fra Nederlandene

15. Regler for gødning og jordforbedring

Forsøg og Arealanvendelse 2016 Forsøgsgårdene

Lars Stoumann Jensen, KU-LIFE 1

Transkript:

Sektion for Plante og Jordvidenskab Hvilke stoffer er der i spildevandsslam, og udgør de en trussel mod grundvandet? Jakob Magid Institut for Plante og Miljøvidenskab Temadage for indsatsplanlæggere, 9. Oktober 2014, Odense Dias 1

Enhedens navn Hvad indeholder det? Sand, flokkulerede fine partikler Levende og døde mikroorganismer Partikulært organisk materiale Plantenæringsstoffer, navnlig fosfor Uønskede tungmetaller Uønskede organiske fremmedstoffer (Xenobiotica) Ressource? Miljøproblem? Dias 2

Enhedens navn Spildevands slam generelt De stoffer, der tilbageholdes i spildevandsslam, er generelt mindre opløselige. De mest giftige stoffer (f.eks Tetrachlorodibenzo-p-dioxin) kan ikke påvises. De uønskede stoffer i slam påvirkes af en række mekanismer efter udbringning, der hæmmer eller forhindrer overførsel til afgrøder og fødekæden i øvrigt: (i)hurtig fordampning og tab til atmosfæren for nogle stoffer, (ii)hurtig bionedbrydning og minimal eller ingen persistens for andre, (iii) stærk adsorption af persistente forbindelser til jorden, og (iv) minimal eller ingen optagelse i planter og græssende dyr. Dias 3

Enhedens navn Mit seneste bidrag til debatten.. Sted og dato Dias 4

Enhedens navn Risikovurdering Basis: Forventet og langsigtet koncentration i landbrugsjord på baggrund af relative worstcase input. Dias 5

Enhedens navn Risikovurdering (II) Konsensus er at der ikke synes at være noget videnskabeligt rationale for numeriske grænser for organiske forureninger i kvalitetssikringssystemer for den landbrugsmæssige anvendelse af spildevandsslam. Endvidere er den kemiske kvalitet af slam under løbende forbedring, og koncentrationer af potentielt skadelige og persistente organiske forbindelser er tæt på baggrundsniveauet. Således vurderes genanvendelse af spildevandsslam på landbrugsjord til ikke at være begrænset af de koncentrationer af organiske fremmedstoffer, der findes i moderne slam. Dias 6

En nyere norsk risikovurdering Vurdering af: Tungmetaller, organiske fremmedstoffer, herunder 1400 medicin rester (for hvert enkelt stof) Risiko for: jordmiljøet, grundvandet, planteoptag, dyr og mennesker RISK ASSESSMENT OF CONTAMINANTS IN SEWAGE SLUDGE APPLIED ON NORWEGIAN SOILS Opinion from the Panel on Contaminants c in the Norwegian S i ent i fic Comi t t ee for Fod Safety Konklusion: Der er ingen signifikant risiko ved jordbrugsmæssig anvendelse af slam

Opinion from the Panel on Contaminants c in the Norwegian S i enti fic Comi t t ee for Fod Safety Enhedens navn Vedrørende vandmiljøet Hverken metaller, organiske forureninger eller medicinrester forventes at nå de miljømæssige PNEC-værdier (predicted no effect concentration) på kort eller lang sigt. RISK ASSESSMENT OF CONTAMINANTS IN SEWAGE SLUDGE APPLIED ON NORWEGIAN SOILS De fleste af de vurderede stoffer modeleres til at nå maksimale koncentrationer langt under de PNEC-værdier. To PAH'er ( pyren og indeno (1, 2, 3 cd) pyren), anslås at nærme sig PNEC-værdien. Panelet for forurenende stoffer anser derfor brugen af spildevandsslam som jordforbedringsmiddel for at være af ringe bekymring for vandmiljøet. Dias 8

Enhedens navn A level playing field..? Vi blev opmærksomme op at der var meget stor bevågenhed på risici ved recirkulering fra byerne, sammenlignet med det affald der i forvejen recirkuleres Vi så på bl.a. østrogener, fremmedstoffer og tungmetaller Dias 9

Enhedens navn A level playing field..? Ny estimater for ligevægtsniveauer for Cd i jord i EU generelt er på ca. 190 mg Cd pr kg P tilført Dias 10

Problemerne er ikke så enkle

Problemerne er ikke så enkle Spredning af østrogen ved dækning af N normen i vinterhvede Men brugen af slam er begrænset af P indholdet! Spredning af østrogen ved dækning af P behovet i vinterhvede Materiale Østrogenindhold Spredning af østrogen (g/ha) interval Midtværdi Kvæg 600-1600 µg/kg ts a 1100 µg/kg ts 5 Svinegylle 4-148 µg/kg ts a 76 µg/kg ts 0,2 Slam 0,67-12,4 µg/kg ts a 6,5 µg/kg ts 0,1 Human urin 3,6-4,6 µg/l 4,2 µg/l c 1 Materiale østrogen østrogen g/ha v 20 kg P Kvæggylle 1100 µg/kg tørstof 4,23 Svinegylle 76 µg/kg tørstof 0,15 Slam 6,5 µg/kg tørstof 0,0048 Human urin 4,2 µg/liter 1,35

Videngrundlaget Problematiske stoffer slam Bedste udnyttelse husdyr gødning husdyr gødning slam 9 april 2014, Aarhus

Hvor robuste er jordene? KU s fastliggende forsøg 15-17% ler representativ for den bedre halvdel af DK s landbrugsjord

CRUCIAL langtids forsøg Behandlinger: - Komposteret husholdningsaffald (normal og acceleret) - Spildevandsslam (normal og acceleret) - Human urin - Kvæg møg (acceleret) - Dybstrøelse - Kvæg gylle - NPK - Ugødet, undersået kløver - Ugødet - Ubrugte forsøgsparceller - Ubrugt forsøgsblok 9 april 2014, Aarhus

Frankenstein effekten Hvor galt kan det gå? Accelererede behandlinger I 2013 > 130 års dosis på 11 år 9 april 2014, Aarhus

The last frontier on earth. I et gram frugtbar jord findes milliarder af bakterier Antallet af arter er ukendt. Selman Waksman jordmikrobiolog Nobelprismodtager for bl.a. at have fundet Streptomycin og mere end 20 andre antibiotika som stadigt anvendes medicinsk

Enhedens navn Antibiotika resistens i jorde. DOI: 10.1111/1574-6941.12403 Gødningstilførsel (slam, komposteret husholdningsaffald og fast møg) havde en forbigående effekt på resistens af jordens samfund; overflod af resistente isolater faldt med tiden efter gødningstilførsel, men persistente stammer optrådte multiresistente, også i ugødet jord. Dias 18

Antibiotic resistance Soil sampled right after fertilizer amendment: Week 0 3 9 Isolation of Pseudomonas from soil using selective media (NAA 1:100) - NAA, NAA+Gentamycin, NAA+Tetracycline

Antibiotic resistance in Pseudomonas Average CFU g -1 soil (all treatments, all sampling times): NAA 2.5*10 5 Gen 1.9*10 4 Tet 5.3*10 2 Abundance of Gentamicin-resistant Pseudomonas Abundance of Tetracycline-resistant Pseudomonas 16 14 Sept Oct Nov 1,2 1,0 Sept Oct Nov 12 10 0,8 % 8 % 0,6 6 0,4 4 2 0,2 0 Unfertilized Sludge Manure Compost 0,0 Unfertilized Sludge Manure Compost

Multiresistance in Pseudomonas 100 80 Multiresistance of Pseudomonas in general Sept Oct Nov 60 % 40 20 0 Unfertilized Sludge Compost Manure Resistant towards 3 or more of: gentamicin (10 μg/ml), tetracycline (10 μg/ml), streptomycin (100 μg/ml), kanamycin (50 μg/ml), ciprofloxacin (4 μg/ml) and mercury(10 μg/ml)

Foreløbige konklusioner Alle de resultater vi har set indtil nu viser at denne representative jord er meget robust ifht negative effekter ved recirkulering Jorden neutraliserer multi resistente bakterier fra landbrugs og bygødninger Selv efter en dosis svarende til >150 år er øgningen af tungmetal optaget i planter enten ikke målbart eller meget beskedent

Foreløbig konklusioner Vi ser positive effekter på jordstruktur, frugtbarhed, kulstoflagring, og mikrobielt liv Indtil nu har vi ikke set noget alarmerende Området vil kunne bruges til at efterprøve om der er problemer med nanopartikler, PFC og andre nye problemstillinger

Sammenfatning Der er en omfattende viden om spildevandsslam Der er ikke fundet anledning til bekymring Hvad skal vi så finde på at bekymre os om?

Enhedens navn Skal vi brænde slam? Ifølge EU-lovgivningen kan forsigtighedsprincippet påberåbes: I.hvor presserende foranstaltninger er nødvendige i lyset af en mulig fare for menneskers, dyrs og planters sundhed, eller II.for at beskytte miljøet, hvor de videnskabelige data ikke muliggør en fuldstændig vurdering af risikoen. Dias 25

Enhedens navn Kritikken af forsigtighedsprincippet: i. fokus på hvad der i øjeblikket optager os i. fokus på worst case tilfælde, hvilket fører til at spørgsmålet om sandsynlighed negligeres. i. der ses bort fra systemvirkningerne øgede drivhusgasemissioner ved slamforbrænding, miljøødelæggelser fx på grund af minedrift for at fremskaffe fosfor på lang sigt brug af en udtømmelig ressource (fosfor). der kan være negative virkninger ved alternative gødninger fx husdyrgødning? Dias 26