Redskaber til den bæredygtige by Mikkel Suell Henriques, projektleder MiljøForum Fyn 23-10-2013 Projektleder Mikkel Suell Henriques
»Cities can be efficient, but are not always designed that way«redskaber til den bæredygtige by, Oktober 2013 SIDE 2
Aktørerne, efterspørgslen og timingen Stor efterspørgsel efter redskaber, standarder, benchmarking osv. Mange aktører med mange bud, herunder EU, DS, CEN, certificeringsorganisationer, Realdania, kommuner mv. MIM, DI, Byggesocietetet og DK GBC, 2 projekter: - Test af DGNB kriterier i DK - Overblik over kommunale erfaringer Redskaber til den bæredygtige by, Oktober 2013 SIDE 3
Status 62 kommuner deltog i elektronisk spørgeundersøgelse og 9 i interview. Besvarelsesprocent på 63%. Evalueringens grundlag er baseret på en bred repræsentation af både store og små, by-, mellem-, land- og ydrekommuner. Redskaber til den bæredygtige by, Oktober 2013 SIDE 4
Forankring af bæredygtighed Overordnet er bæredygtighed forankret på både politisk og administrativt niveau. Hvordan er bæredygtighed forankret i kommunen? Mindre end 10 % af kommunerne svarer, at bæredygtighed er forankret kun på administrativt niveau 5 % svarer kun på politisk niveau Redskaber til den bæredygtige by, Oktober 2013 SIDE 5
Formidling af bæredygtighed Over halvdelen af kommunerne markedsfører sig på bæredygtighed i enten høj eller nogen grad. I hvor høj grad markedsfører kommunen sig på bæredygtighed? 32% i høj grad og 31% i nogen grad, 29% i begrænset omfang 8% markedsfører sig slet ikke på bæredygtighed Redskaber til den bæredygtige by, Oktober 2013 SIDE 6
Formidling af bæredygtighed 47% formidler deres arbejde med bæredygtighed gennem dialog med interessenter. Hvordan formidles jeres arbejde med vurdering og indarbejdelse af bæredygtighed i lokalplaner? 35 % svarer at de ikke formidler deres arbejde med bæredygtighed. 30 % gør det gennem kommunens hjemmeside Redskaber til den bæredygtige by, Oktober 2013 SIDE 7
Formidling af bæredygtighed Det er især i forbindelse med dialog med investorer at arbejdet med bæredygtighed formidles (89 %). Hvis metoden bruges i forbindelse med dialog med interessenter, er det så i forhold til : (vælg gerne flere) 43 % svarer i forbindelse med dialog med borgere 32 % svarer i forbindelse med dialog med grønne organisationer Redskaber til den bæredygtige by, Oktober 2013 SIDE 8
Definition af bæredygtighed De begreber, som er beskrevet i Lov om miljøvurdering af planer og programmer 1 stk. 2 har haft den største indflydelse på kommunernes begreber/ parametre til vurdering af bæredygtighed. I hvor høj grad er de begreber, som I bruger til vurdering af bæredygtighed inspireret eller udviklet på baggrund af: De private initiativer og certificeringsordninger har kun påvirket kommunerne i meget lav grad, i lav eller nogen grad for under 5 % af respondenterne Redskaber til den bæredygtige by, Oktober 2013 SIDE 9
Frontløberne 8 kommuner kan betragtes som frontløbere i forhold til at gennemføre og kommunikere en vurdering af bæredygtighed, der rækker ud over den lovgivne miljøvurdering, og der er gennem caseanalyse set nærmere på værktøjerne i disse kommuner. De 8 frontløbere er: Aalborg, Favrskov, Hillerød, Holbæk, Jammerbugt, København, Odense og Roskilde. Redskaber til den bæredygtige by, Oktober 2013 SIDE 10
Frontløberne Helhedsorienteret dialogmodel Aalborg, København, Odense og Roskilde Fokusmodel Jammerbugt og Hillerød Prioriteringslistemodel Holbæk og Favrskov Redskaber til den bæredygtige by, Oktober 2013 SIDE 11
Aalborg Kommune Bæredygtighedsværktøj Blomsten Helhedsorienteret dialogmodel Værktøj til at analysere og prioritere bæredygtighedshensyn på grundlag af stedets potentialer og problemer. Mål og virkemidler i hele processen fra kommuneplan, over i lokalplan, byggesager og til dialog. Aalborg Kommune Bæredygtighedsværktøj Blomsten er dynamisk og bladene ændrer størrelse alt efter i hvor høj grad den givne parameter er prioriteret. Redskaber til den bæredygtige by, Oktober 2013 SIDE 12
Jammerbugt Kommune Bæredygtighedsværktøjskatalog Fokusmodel Politisk og administrativt værktøj til lokalplanlægning med parametrekatalog og vurderingsskema: Bæredygtighed i lokalplaner vurderes med pointgivning ud fra klimahensyn. Jammerbrugt Kommune Værktøjskatalog Gode eksempler og fast punkt vedr. planloven. Vurderingsskema med klimapoint, som giver en nuanceret vurdering. Fokusering på klima: vand og energi. Redskaber til den bæredygtige by, Oktober 2013 SIDE 13
Holbæk Kommune Bæredygtighedstjekliste Prioriteringslistemodel Tjeklisten bruges til at vurdere hvor bæredygtigt et projekt er, og hvor det er muligt at gøre yderligere bæredygtighedsfremmende tiltag. Inddelt i 5 temaer. Holbæk Kommune Bæredygtighedstjekliste Kvalitativ tjekliste med beskrivende spørgsmål. Ikke så visuelt, men god indføring i kommunens prioriteringer og gode både kvalitative og kvantitative spørgsmål. Redskaber til den bæredygtige by, Oktober 2013 SIDE 14
Anbefalinger Bæredygtighedsstrategier, - metoder og værktøjer udgør et potentiale hos den enkelte kommune for større fokus på bæredygtigheden og for at skabe konkrete tiltag i lokalplaner. -Balancen, -Dialogen og -Læringen Find den model, der passer til kommunen Værktøjet skal kunne bruges til dialog Fastsæt et kommunalt beredskab til opdatering Brug værktøjet i det daglige arbejde Redskaber til den bæredygtige by, Oktober 2013 SIDE 15
Mikkel Suell Henriques Projektleder/Civilingeniør Haraldsgade 53 2100 København Ø Tlf: 72 54 47 32 E-mail: mishe@nst.dk www.naturstyrelsen.dk Redskaber til den bæredygtige by, Oktober 2013 SIDE 16