Andelen af kommunalt ansatte med anden etnisk baggrund er steget fra 6,4 procent i 2007 til 7,2 procent i 2008.

Relaterede dokumenter
Ansatte i kommunen fordelt på overenskomstområder Antal fuldtidsansatte

Måltal 2011 for medarbejdere med ikke-vestlig baggrund

Måltal for medarbejdere med ikke-vestlig baggrund 2014

S T AT I S T I K FO R M E D AR B E J D E R S AM M E N S ÆT - N I N G E N I K OM M U N E R N E P Å K Ø N, AL D E R O G E T N I C I T ET

Figur 1. Den overordnede udvikling i beskæftigelsen i kommuner og regioner i antal personer 2007 og fremefter Apr Aug 2008.

Personalepolitisk regnskab 2013 Glostrup Kommunes personale i tal

N G EN I KOMMUNERNE PÅ

Den sociale arv i Østdanmark.

Beskæftigelsesudviklingen i kommuner og regioner

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN JUNI MÅNED 2014

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN NOVEMBER MÅNED 2014

3.4 INTEGRATION. Randers Kommune - Visionsproces 2020

LIGESTILLINGSSTATISTIKKEN 2008

Udsigt til færre SOSU er og pædagogisk personale i den kommende kommunale valgperiode

Ansatte i kommunen fordelt på overenskomstområder Antal fuldtidsansatte

hvorvidt kommunen har formuleret en ligestillingspolitik, og i givet fald det nærmere indhold af den

Udviklingen i unge ydelsesmodtagere

Bilag 1 data vedr. udviklingen i sager og økonomi på det specialiserede voksenområde

Aftalens formål stemmer fuldt overens med Jammerbugt Kommunes personalepolitik, der overordnet har til formål:

Figur 1. Beskæftigelsesudviklingen i kommuner og regioner, i antal personer. Jul Sep Jan Sep Maj Nov 2008.

Udviklingen i antallet af ansatte inden for administration og ledelse mv. i kommunerne i perioden

Analyse af prisudviklingen på de takstbelagte tilbud på det specialiserede socialområde

Behov for nyt personale på FOAs områder frem til 2019

Stor og stigende forskel på den sociale arv mellem kommunerne

Data om den regionale uddannelsespulje, 6 ugers jobrettet uddannelse og puljen til uddannelsesløft i kommunerne i RAR- Hovedstadens område

LIGESTILLINGSSTATISTIK NOVEMBER MÅNED 2015

Beskæftigelsen i kommuner og regioner

Status på ledighedslængde personer der befinder sig i slutningen

I flere udkantskommuner er omkring hver femte ung arbejdsløs

Flere elever går i store klasser

Flere elever går i store klasser

Københavns Kommune har ikke leveret data for november måned 2005, og er derfor ikke omfattet af nærværende statistik.

Orientering fra Velfærdsanalyse

1. Sammenfatning Datagrundlag Baggrund Den generelle udvikling i Greve Kommune... 4

Som det ses af Tabel 1 var omkring 75% af alle ansatte i kommunerne både opgjort i antal personer og i antal fuldtidsbeskæftigede kvinder.

Notat. Arbejdspladser i kommunerne. Bo Panduro

Fleksjobbernes arbejdsmarked

Februar Ledigheden i Storkøbenhavn

Økonomisk analyse 26. februar 2019

Hvad vælger eleverne, når de forlader grundskolen efter 9. og 10. klasse i 2019?

1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Skema 1 Gennemsnitlig antal ledige og aktiverede - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, november 2001 november

Oktober Ledigheden i Storkøbenhavn

Fattigdommen rammer skævt i Danmark

Afkortning af dagpengeperioden mulige konsekvenser for bestanden af dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere

Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten

ETNISK LEDIGHED - AKTUELT

Notat. Sygefraværet i kommunerne. Bo Panduro

Sådan påvirker regeringens boligudspil husejerne i Region Hovedstaden

Orientering fra. Velfærdsanalyse. Befolkning og bevægelser i København i 3. kvartal November 2016

Orientering fra Velfærdsanalyse

Uddannelsesparathed hos eleverne i 8. klasse, 2018

NOTATARK BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR HVIDOVRE KOMMUNE BEFOLKNINGSUDVIKLINGEN I 2013

FRAVÆRSSTATISTIKKEN 2014

Til: Følgegruppen for økonomi og aktivitet. Koncern Økonomi

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Unge uden uddannelse eller beskæftigelse

Orientering fra Velfærdsanalyse

Notat. Befolkningsudvikling og gennemsnitsindkomster i kommunerne. Bo Panduro

Organisatoriske enheder i den almene boligsektor

Orientering fra Velfærdsanalyse

Fordobling af børn, der har været fattige i mindst 5 år

Sygeplejerskernes sygefravær i 2011 og 2012

Status på ledighedslængde personer med risiko for at miste dagpengeretten

Statistisk redegørelse om ansatte i Københavns Kommune med anden etnisk baggrund end dansk 2007

N o t a t årige er i mindre grad i beskæftigelse end før den økonomiske krise

Orientering fra Velfærdsanalyse

NOTATARK BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR HVIDOVRE KOMMUNE

Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland. Nøgletal om resultater i 2. kvartal 2007 for Jobcentergruppe 5

Temamøde Vækstforum Region Hovedstaden om beskæftigelse, arbejdskraft og uddannelse

Andel af elever i den almindelige undervisning i folkeskolen, 2016/17

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

Orientering fra Velfærdsanalyse

Geografisk indkomstulighed

September Ledigheden i Storkøbenhavn

Flere elever går i store klasser

NOTAT BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR HVIDOVRE KOMMUNE

Deskriptiv analyse: Udviklingen i antal overførselsmodtagere og ledige det seneste år fordelt på kommuner

Det er arbejdsstedets beliggenhed som har betydning for områdetillægget.

Ikke-arbejdsmarkedsparate kontant- og starthjælpsmodtagere i Østdanmark

Befolkningens alderssammensætning hvor mange ældre er der?

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Sygefravær blandt ansatte i kommunerne

Udbredelse af kommunikation mellem kommuner og private lægepraksis Region Hovedstaden

Beskæftigelsesministeriet Analyseenheden

Notat. Sammenligning af udgifter til voksne med særlige behov

Hjemmehjælp til ældre 2012

Eksempel på optageområder for obstetrik og pædiatri

Ballerup Benchmark R juni 2015 Sagsbeh.: Cecilie Lin Jakobsen

Danske Regioners elektroniske nyhedsbrev Nyt om løn samler aktuelle fakta om løn med særligt fokus på den regionale sektor.

August Ledigheden i Storkøbenhavn

Lægedækningsundersøgelse for Center for Sundhed Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Fravær fra danskundervisning

Nøgletal fra 2018 på genoptræningsområdet

Nyhedsbrev, vedrørende Ligestillingsstatistikken 2007

Bilag 2: Kommunespecifikke nøgletal. Tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse blandt unge med psykisk sygdom

Virksomhedernes besparelse ved afskaffelse af PSO-afgiften fordelt på kommuner og regioner. Erhvervs- og vækstpolitisk analyse

NOTATARK BEFOLKNINGSPROGNOSE FOR HVIDOVRE KOMMUNE

Baseline og status på de 10 mål for social mobilitet

Den permanente arbejdsgruppe vedr. data om Økonomi og Aktivitet 27. november 2018

Stor kommunal forskel på udbredelsen af fattigdom

Etnisk ligestilling måltal for 2013

Folkeskolelærernes undervisningstid

Transkript:

N O TAT Ansatte i kommunerne og deres etniske KL har gentaget den årlige særkørsel hos Danmarks Statistik, der viser hvor mange indvandrere og efterkommere med henholdsvis vestlig og ikkevestlig, der er ansat i kommunerne. Nærværende notat vil gennemgå de vigtigste disse nøgletal. Andelen af kommunalt ansatte med anden etnisk end dansk Tabel 1 viser hvor stor en andel af de kommunalt ansatte, som har en anden etnisk end dansk, og sammenholder dette med hvor stor en andel af arbejdsstyrken, som har den samme. Tabellen viser desuden en historik tilbage til 2003. Andelen af kommunalt ansatte med anden etnisk er steget fra 6,4 procent i 2007 til 7,2 procent i 2008. Den 6. august 2009 Ref KAR kar@kl.dk Dir 3370 3781 Weidekampsgade 10 Postboks 3370 2300 København S Tlf 3370 3370 Fax 3370 3371 www.kl.dk Side 1/7 I den samlede arbejdsstyrke var 8,1 procent i 2008 med anden etnisk end dansk. Der er altså en lidt svagere repræsentation af medarbejdere med anden etnisk end dansk i kommunerne end i arbejdsstyrken generelt. Til gengæld viser tabellen, at andelen af medarbejdere med anden etnisk i kommunerne er steget mere end andelen i arbejdsstyrken 12,1 procent mod 6,2 procent. Kommunerne er altså i fuld gang med at forbedre repræsentationen af medarbejdere med anden etnisk. Hvis historikken i tabellen følges, ses, at andelen af kommunalt ansatte med anden etnisk er næsten fordoblet siden statistikken startede i 2003. Dengang var 3,9 procent af de kommunalt ansatte med en anden etnisk end dansk, i dag er det 7,2 procent.

Tabel 1: Udviklingen i andelen af kommunalt ansatte med anden etnisk end dansk (2003 2008) Andel ansatte med anden etnisk end dansk Heraf - Andel ansatte fra vestlige lande Heraf - Andel ansatte fra ikke-vestlige lande Andel af indbyggere/arbejdsstyrken med anden etnisk end dansk Heraf - Andel af indbyggere/arbejdsstyrken fra vestlige lande Heraf - Andel af indbyggere/arbejdsstyrken fra 2003 2004 2005 2006 2006 2007 2007 2008 Fra 2007 til 2008 Ekskl. København & Frederiksberg Inkl. København & Frederiksberg Danmarks Statistik, august data FLD, september data 3,9 % 4,1 % 4,8 % 5,2 % 5,8 % 6,2 % 6,4 % 7,2 % 12,1 % 1,9 % 1,9 % 2,0 % 2,0 % 2,1 % 2,4 % 14,8 % 2,9 % 3,3 % 3,8 % 4,2 % 4,4 % 4,8 % 10,8 % Andel af indbyggere Andel af arbejdsstyrken 6,8 % 7,2 % 7,9 % 8,2 % 9,4 % 9,9 % 7,6 % 8,1 % 6,2 % 2,8 % 2,8 % 3,2 % 3,4 % 2,8 % 2,9 % 6,0 % 5,1 % 5,5 % 6,3 % 6,5 % 4,8 % 5,2 % 6,3 % ikke-vestlige lande Anm.: I 2005-2007 er data vedr. indbyggere begrænset til aldersgruppen 18-65 årige. I 2007-2008 er data vedr. arbejdsstyrken begrænset til de 16-66 årige (RAS). Antal ansatte er opgjort i "hoveder". København og Frederiksberg er ikke med i opgørelsen for 2003-2005. Definitionen af hhv. vestlige og ikke-vestlige indvandrere og efterkommere følger Danmarks Statistiks definition Kilde: 2003 til 2007, særkørsel fra Danmarks Statistik, august data, 2007 til 2008 særkørsel fra FLD og Danmarks Statistik, september data De etniske gruppers fordeling på kommunale fagområder Figur 1 viser hvordan medarbejdere med henholdsvis dansk, anden vestlig og ikke-vestlig fordeler sig på de kommunale fagområder. Den største gruppe af de kommunalt ansatte med dansk er ansat indenfor børn og ungeområdet. Blandt medarbejderne med vestlig er denne andel en smule mindre, og blandt medarbejderne med ikkevestlig er andelen mindre endnu. Samme tendens gør sig gældende indenfor undervisningsområdet samt administrativt område: Andelen falder jo længere væk fra Danmark gruppens er. Til gengæld stiger andelen af ansatte indenfor det tekniske område samt service, jo længere væk fra Danmark gruppens er. Endelig ses det af figur 1, at små 40 procent af både de kommunalt ansatte med vestlig og ikke-vestlig er beskæftiget med ældre, sundhed og handicap. Blandt de kommunale medarbejdere med dansk er andelen mindre. 2

Figur 1: Fordelingen af etniske grupper på fagområder Hvilke erhverv vælger de forskellige etniske grupper? Tabel 2 viser, hvilke overenskomstgrupper de tre etniske grupper særligt er beskæftiget indenfor. Det viser sig, at de kommunalt ansatte med en vestlig i store træk søger de samme steder hen, som medarbejderne med dansk : Lidt flere bliver ansat som social- og sundhedspersonale, mens lidt færre bliver ansat som lærere og kontor- og IT-personale. Ellers synes fordelingen at være nogenlunde ens. De kommunale medarbejdere med ikke-vestlig er hovedsagligt koncentreret omkring social- og sundhedsarbejde samt rengøringsarbejde. Næsten to tredjedele (64,5 procent) af de ansatte med ikke-vestlig er i kommunerne beskæftiget inden for disse to fag. 3

Tabel 2: Fordelingen af de etniske grupper på 10 store overenskomstgrupper 1 2 3 4 Social- og sundhedspersonale Lærere og ledere m.fl. i folkeskolen mv. Pæd. pers., daginst./klub/skolefr. Kontor- og Itpersonale, Kl Andel af ansatte med dansk Andel af de ansatte med anden vestlig end dansk Andel af de ansatte med ikke-vestlig 19,5 % 29,4 % 33,9 % 15,5 % 10,0 % 5,2 % 11,9 % 10,7 % 6,4 % 8,4 % 4,2 % 5,4 % 5 Pædagogmedhjælpere 7,2 % 6,2 % 9,7 % 6 Pæd. pers., døgninst. mv. 4,6 % 4,5 % 1,6 % 7 Dagplejere 3,8 % 1,8 % 1,1 % 8 Akademikere 2,9 % 3,0 % 1,0 % 9 Rengøringsassistenter 1,8 % 3,8 % 10,4 % 10 Ikke faglærte lønarb. ved rengøring m.v. 0,7 % 2,5 % 11,1 % Følger efterkommerne i deres forældres (indvandrernes) fodspor? Tabel 3 viser hvilke erhverv henholdsvis efterkommere og indvandrere fra ikke-vestlige lande er beskæftiget indenfor. Af tabellen fremgår det, at færre efterkommere end indvandrere vælger rengøring. I alt 23,3 procent af indvandrerne fra ikke-vestlige lande er beskæftiget med rengøring, mens det kun gælder 6,9 procent af efterkommerne. Ligeledes ses et fald i andelen, som er beskæftiget som social- og sundhedspersonale mellem generationerne: 34,5 procent af indvandrerne er det, mens 28,7 procent af efterkommerne er det samme. Efterkommerne søger i stedet mod pædagogisk arbejde, lærergerningen samt kontorarbejde. Der ses en stigning blandt både pædagogmedhjælpere, pædagogisk personale ved daginstitutionerne samt omsorgs- og pædagogmedhjælpere, hvor i alt 26,4 procent af de ikke-vestlige efterkommere er beskæftigede. Mens 10,8 procent af de ikke-vestlige efterkommere er lærere i folkeskolen mod 4,5 procent af indvandrerne. Endelig er 12,9 procent af efterkommerne ansat som kontor- og IT-personale, hvor det kun gælder 4,5 procent af indvandrerne. 4

Administrativt arbejde Borgernære services Rengøring og servicefag Tabel 3: Andelen af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere beskæftigede i udvalgte erhverv Efterkommere Indvandrere Ikke faglærte lønarb. ved rengøring m.v. 3,4 % 12,0 % Rengøringsassistenter 3,5 % 11,3 % Tekniske servicemedarbejdere m.v. 1,5 % 2,0 % Husassistenter 0,7 % 2,0 % Social- og sundhedspersonale 28,7 % 34,5 % Omsorgs- og pædagogmedhjælpere 3,3 % 1,5 % Pædagogmedhjælpere 14,9 % 9,0 % Pæd. pers., daginst./klub/skolefr. 8,2 % 6,2 % Lærere og ledere m.fl. i folkeskolen mv. 10,8 % 4,5 % Kontor- og It-personale, Kl 12,9 % 4,5 % Akademikere 0,7 % 1,0 % Hvilke kommuner har den højeste andel af ansatte med anden etnisk end dansk? Tabel 4 viser hvilke 10 kommuner, der har den højeste andel af kommunalt ansatte med ikke-vestlig. I seks af kommunerne er mere end hver tiende kommunalt ansatte med en ikke-vestlig. Jf. Trepartsaftalen er målsætningen for etnisk ligestilling i kommunerne, at den etniske sammensætning blandt de kommunalt ansatte skal afspejle det omkringliggende samfund. For alle 10 kommuners vedkommende er der tale om københavnske kommuner i Region Hovedstaden. Andelen af arbejdsstyrken med ikke-vestlig i regionen er 8,5 procent. Hvilket betyder, at alle kommunerne vist i tabel 4, har formået at ansætte en større andel med ikke-vestlig end der er repræsenteret i det omkringliggende samfund. Tabellen viser også, hvor stor en andel af arbejdsstyrken i kommunen, der har en ikke-vestlig. De tre kommuner, der har den højeste andel af medarbejdere med ikke-vestlig, har en endnu højere andel heraf i deres rekrutteringsgrundlag. Således har f.eks. mere end en fjerdedel af arbejdsstyrken i Ishøj kommune en ikke-vestlig, mens det gælder for 16,9 procent af de kommunalt ansatte. I København, Hvidovre, Gladsaxe, Frederiksberg og Gentofte overstiger andelen af kommunalt med ikke-vestlig andelen i arbejdsstyrken. 5

Tabel 4: De 10 kommuner med den største andel kommunalt ansatte med ikkevestlig Andel kommunalt ansatte Andel af arbejdsstyrken i kommunen med ikke-vestlig Antal med ikke-vestlig 1 Ishøj 16,9 % 397 26,4 % 2 Brøndby 14,2 % 452 19,5 % 3 Albertslund 12,7 % 379 20,6 % 4 København 12,2 % 5421 10,6 % 5 Høje-Taastrup 11,7 % 525 14,3 % 6 Hvidovre 10,3 % 429 10,1 % 7 Gladsaxe 9,9 % 683 8,6 % 8 Frederiksberg 9,6 % 656 6,9 % 9 Vallensbæk 9,3 % 101 10,4 % 10 Gentofte 9,0 % 645 4,0 %, tal for arbejdsstyrken: Danmarks Statistik - statistiskbanken, 2008 (RAS) Tabel 5 viser de 10 kommuner, der har den største andel af kommunalt ansatte med anden vestlig end dansk. For de 10 kommuners vedkommende er der tale om kommuner tæt på enten den tyske eller den svenske grænse. Tabel 5: De 10 kommuner med den største andel kommunalt ansatte med anden vestlig end dansk Andel kommunalt ansatte med anden vestlig end dansk Antal Andel af arbejdsstyrken i kommunen med anden vestlig end dansk 1 Helsingør 6,4 % 366 3,4 % 2 Aabenraa 6,3 % 389 5,3 % 3 Gentofte 4,9 % 354 5,5 % 4 Tårnby 4,9 % 174 3,1 % 5 Rudersdal 4,8 % 250 4,4 % 6 Dragør 4,6 % 56 4,0 % 7 Sønderborg 4,5 % 312 4,0 % 8 Fredensborg 4,4 % 163 3,7 % 9 København 4,1 % 1822 5,9 % 10 Hørsholm 3,8 % 74 4,0 % og tal for arbejdsstyrken: Danmarks Statistik - statistiskbanken, 2008 (RAS) Bliver flere med anden etnisk end dansk ansat i flexjob eller jobtilbud? Tabel 6 viser andelen med henholdsvis dansk, vestlig og ikke-vestlige, som er i normal beskæftigelse, flexjob og jobtilbud. 98,0 procent af de kommunalt ansatte med ikke-vestlig er i et normalt ansættelsesforhold det er den højeste andel blandt de tre grupper: 95,2 procent af 6

danskerne og 94,5 procent af de ansatte med en vestlig er i normal beskæftigelse. Den højeste andel i flexjob findes blandt dem med vestlig 3,0 procent, mens den højeste andel i jobtilbud er medarbejderne med dansk. Tabel 6: Ansættelsesforhold for kommunalt ansatte fordelt på etnisk Ikke-vestlig Vestlig Danskere Normal 95,2 % 98,0 % 94,5 % Flexjob 1,9 % 1,6 % 3,0 % Jobtilbud 2,9 % 0,4 % 2,5 % Hvor høj er beskæftigelsesgraden blandt grupper med forskellig etnisk? Tabel 7 viser beskæftigelsesgraden blandt kommunalt ansatte fordelt på etnisk. 52,3 procent af de etniske danskere arbejder fuldtid, mens det gælder 39,0 procent med en ikke-vestlig og 37,7 procent af medarbejderne med vestlig. 36,4 procent af de kommunalt ansatte med ikke-vestlig er timelønnet. Det tilsvarende gælder for 18,0 procent af medarbejderne med vestlig og 12,7 procent af de ansatte med dansk. Tabel 7: Beskæftigelsesgraden for kommunalt ansatte fordelt på etnisk Ikke-vestlig Vestlig Danskere Fuldtid 52,3 % 39,0 % 37,7 % Deltid 35,0 % 24,6 % 44,3 % Timelønnet 12,7 % 36,4 % 18,0 % 7