Forsknings- og udviklingsberetning

Forsknings- og udviklingsberetning Anæstesiologisk Afdeling Kolding og Fredericia Sygehuse 2016 Forsknings- og udviklingsberetning 2012 Anæstesiologisk Afdeling Vejle og Middelfart Sygehuse Indholdsfortegnelse

FORORD 3 FORSKNINGSPROJEKTER 4 Ph.d. 4 NONSEDA-studiet 4 Opioid fri analgesi efter større fod og ankel kirurgi 4 Øvrige forskningsprojekter 5 AID-ICU 5 EPIMAP studiet 5 KVALITETSUDVIKLINGSPROJEKTER 6 Patientsikkert Sygehus 6 Øvrige udviklingsprojekter 8 Dag-kirurgi 8 Patientoplevet smertebehandling ved ambulant kirurgi, hvor der er behov for stærke smertestillende midler af opioidtypen 8 Børn i Dagkirurgi 8 Anæstesi 8 Epi-projekt. Herniepatienter 8 Anvendelse af ultralyd ved perifer venflon-anlæggelse 9 Spørgeskemaundersøgelse vedrørende anvendelsen af notatet Anæstesiologisk kontakt 9 Opvågning 10 Klinisk smerteservice 10 Intensiv 10 Mobiliseringsprojekt 10 Implementering af kinaesthetics i intensivt afsnit 10 Transportsygeplejersker 11 FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSAKTIVITETER I AFDELINGEN 12 PRÆSENTATIONER UDENFOR AFDELINGEN 13 Internationale kongresser 13 Nationale konferencer og arrangementer 13 PUBLICERING 15 2

Forord Det er med stolthed, at vi kan udgive Forsknings- og udviklingsberetningen for 2016. Afdelingens aktiviteter på området spænder vidt, fra ph.d. studier til små kvalitetsforbedringsprojekter. Hovedlinjerne er patientrelateret klinisk forskning, forskning og udvikling i emnet livets afslutning, patienttilfredshedsundersøgelser og de vigtige patientsikkerhedspakker, som blev introduceret i forbindelse med Patientsikkert Sygehus for 6 år, og som stadigt lever og udvikler sig. Hanne Irene Jensen er i 2016 blevet godkendt og ansat som Lektor ved SDU, og vi har udvidet aftalen med Hanne således, at hun nu har 2 dage ugentligt til at arbejde med forskningsstøtte- og udvikling i Anæstesiologisk Afdeling. Afdelingsledelsen ønsker og støtter en fortsat bred tværfaglig udvikling på områderne forskning, kvalitetssikring, faglig udvikling og patienttilfredshed. Januar 2017 Helle Vibeke Andersen Lynge Kirkegaard 3

Forskningsprojekter Ph.d. NONSEDA-studiet På intensiv afdeling er det traditionelt set rutine at sedere patienter, mens de respiratorbehandles. Efterhånden som respiratorer er blevet meget mere avancerede, er det ikke længere nødvendigt at sedere patienterne, og studier har tydet på, at patienterne klarer sig bedre, hvis de ikke sederes. Kolding sygehus' intensiv afdeling skal de næste tre år være en del af et multinationalt studie, NONSEDA-studiet, som undersøger effekten af non-sedation versus sedation med et dagligt opvågningsforsøg. I NONSEDA-studiet som helhed, skal der inkluderes 700 respiratorpatienter, og de 200 af patienterne skal inkluderes i Kolding. I Kolding skal der også lave tre substudier med de 200 patienter, som omhandler patienternes fysiske og kognitive funktion efter udskrivelsen og forekomsten af posttraumatisk stress. Projektleder: I Kolding ledes projektet af læge og ph.d.-studerende Helene K. Nedergaard, vejledt af professor Palle Toft, OUH og postdoc Hanne Irene Jensen, Kolding og Vejle Sygehus. Øvrige deltagere: Trine Haberlandt, Jane Stab Nielsen Status: Inklusion påbegyndt i januar 2014. I Kolding blev patient nr. 200 inkluderet i november 2016. I studiet i alt er pr. 1.12 inkluderet 594 patienter. Opioid fri analgesi efter større fod og ankel kirurgi Større fod og ankel kirurgi er associeret med intense smerter de første 48 timer postoperativt. Almindelig standard til postoperativ smertebehandling er en regional teknik med en kontinuert infusion af lokalanæstesi leveret ved nervus iskiadicus via et perineuralt smertekateter. Perifere nervekateter er påvist at have displaceringsfrekvenser på over 40 % det første postoperative døgn, medførende gennembrudssmerter for patienten typisk om natten efter operationen. I første undersøgelse vil vi undersøge om der er forskel i displaceringsfrekvens af nervekatetre alt efter om kateteret er anlagt på langs eller på tværs af nerven beskrevet ud fra MR med kontrast af kontrastmiddel indgivet via kateter 48 timer efter anlæggelsen. Begge anlæggelsesteknikker er udbredte men der findes ingen konsensus på området. I det andet studie vil vi undersøge om en langtidvirkende blanding af lokalanæstesi med adjuvanter (bupivacain med adrenalin og dexamethason) kan forlængere virkningen af blokaden til over 24 timer. Endeligt vil vi i en metaanalyse af nyeste litteratur inden for ultralydsvejledte nervekatetre opgøre årsager til displacering samt frekvenser heraf relateret til anatomiske region. Investigator: Rasmus Wulff Hauritz, Overlæge Sponsor: Thomas Fichnter Bendtsen, Overlæge Ph.d., Klinisk lektor, Aarhus Universitets Hospital Lokale med-investigatorer: Mads Hansen, Kresten Holk og Claus W. Henriksen, overlæger fra Ortopædkirurgisk og Anæstesiologisk afdeling. Status: Projekt påbegyndt i 2014. 4

1. Dobbeltblindet RCT gennemført i Aarhus 2014-15 bl.a. med brug af MR og UL-teknik. Publiceret BJA august 2016 2. Dobbeltblindet RCT gennemført i Kolding i 2015-16. Artikel skrevet og indsendt til BJA november 2016 afventer svar 3. Meta-analyse Secondary failure of ultrasound guided peripheral nerve catheters A metaanalysis. Artikel søgning gennemført og gennemlæst. Artikelskrivning pågår, forventes indsendt primo 2017 Øvrige forskningsprojekter AID-ICU Agents Intervening against Delirium in Intensive Care Units. Et dansk ledet internationalt projekt, der ønsker at undersøge og beskrive brugen af haloperidol og andre farmaceutiske interventioner mod delirium hos kritisk syge patienter, indlagt på intensiv. I en 14 dages periode inkluderes alle akutte voksne patienter (med enkelte eksklusionskriterier) med daglig registrering af bl.a. medicinering og organspecifik støtte - respirator, dialyse mv. Der er 90 dages follow-up med udskrivelse og mortalitet, og for udvalgte patienter (i Kolding for NON-SEDA patienter) laves 6 måneders follow-up. Primært outcome er antal patienter med delirium, behandlet med haloperidol. Projektansvarlig i Kolding: Jens Lindhart Palm Status: 30 patienter blev inkluderet i april. 90 dages follow-up er afsluttet. Seks måneders follow-up gennemføres af centrale projektledere. EPIMAP studiet European Practices in the Management of Accidental dura Puncture in Obstetrics. Projektet ser på, hvordan postspinal hovedpine efter fødeepidural håndteres i forskellige europæiske lande. Patienter med postspinal hovedpine får vanlig behandling, der i Kolding er Bloodpatch. Der registreres patientoplysninger hentet fra journalen, og patienterne kontaktes 7 dage og 3 måneder efter anlæggelse af Bloodpatch, hvor der spørges til kronisk hovedpine, svimmelhed, hørenedsættelse, synsforstyrrelser og nakkesmerter. Projektansvarlig i Kolding: Eva Elisabeth Weitling Status: Endnu ikke inkluderet patienter i Kolding (forespurgt nogle, som ikke har ønsket at deltage) 5

KVALITETSUDVIKLINGSPROJEKTER Patientsikkert Sygehus Et af de store udviklingsområder var også i 2016 arbejdet med patientsikkerhed. Dataansvarlig for alle pakker bortset fra MAT og sikker kirurgi: Mimi Christina Wilhelmsen Sepsis-pakken, CVK-pakken og respirator-pakken Jane Stab Nielsen, Mimi Christina Wilhelmsen. Sepsis: Ny pakke er på vej! Vi har mellem 4-10 patienter med svær sepsis og septisk shock pr. måned, langt de fleste indlægges på intensiv pga. sepsis. CVK: Vi har få tilfælde med CVK relateret infektion, ca. én årligt. Respirator: Vi har haft 2 VAP tilfælde årligt de seneste to år. Det er under 1/3 af det antal, vi havde, da vi startede. Der er stadig fokus på procesmålene, men vi har også fået øjnene op for, at dysfagi og fejlsynkning er et vigtigt indsatsområde, da det er over 80% af patienter med VAP, der havde dette problem. Derfor har vi nedsat en dysfagigruppe der arbejder med dette. PVK og KAD pakken Jane Stab Nielsen, Mimi Christina Wilhelmsen. PVK: Her har vi ikke nogen diagnosekode og derfor opdages de ved stikprøvekontrol, her er der også kun få tilfælde årligt. KAD: Kun haft et tilfælde ca. hvert andet år. Tryksårspakken Tina Damgaard Thomsen Der er få store decubitus, 4 sidste år (3 patienter). Der har været en stigning i de små tryksår (fra 8 i 2014 til 12 i 2016), specielt pga. diverse kathetre. Årsagen til dette er vi ved at undersøge og prøve at finde en årsag til. Det bliver et fokusområde de første måneder af 2017. Der er et samarbejde i gang med fys., tryksårs og kinaesthetics gruppen således at forholdende omkring patienten optimeres. Fokusuger på dette i januar 2017. MAT-pakken Gitte Vang Frederiksen, Louise Nørgaard Jørgensen, Mette Pedersen (dataansvarlig) I 2016 har der været 309 kald (26 i gennemsnit pr. måned). I juli var der færrest med 17 kald, i november flest med 32 kald. I 2016 har MAT teamet været behjælpelig på Afsnit B med at opstarte CPAP behandling på sengeafsnit. 6

De nye afdelinger der er flyttet til Kolding er undervist og introduceret til Kolding udgaven af MAT. Det gælder afdelingerne fra Vejle, hvor MAT også er en del af tilbudet. Og afdelinger fra Fredericia er undervist før de flyttede så de var fortrolige med tilbudet før ankomsten. Da der er nye tovholdere både på sygeplejerske og overlægesiden, bliver 2017 udfordringerne at få overblik over og tilbyde opdatering til de sengeafsnit, der i 2016 har brugt mange ressourcer på at flytte op i højhuset. Enkelte har ytret ønske om at få fornyet introduktion til konceptet. Sikker kirurgi-pakke Mette Haagen (dataansvarlig), Helle Schøllhammer, Pernile Lennert Der er afholdt 4 møder i Sikker Kirurgi-gruppen og dertil 2 møder med Sengesporet (repræsentanter fra sengeafsnit / afdelinger) Klargøring til operation en fælles retningslinjen for afdelingerne på Kolding matriklen er udarbejdet og udgivet i juni 2016. Retningslinjen om klargøring til operation er gennemgået og drøftet på de 2 årlige møder med Sengesporet i Sikker Kirurgi, hvor vi følger op på implementeringen. Præmedicin og vanlig medicin drøftes og der følges op på anæstesilægernes notat i Cosmic, der skal medvirke til at gøre overgangen mere sikker. I gang med ajourføring af instruksen for Sikker Kirurgi herunder tjekliste og vejledning dertil. I gang med tjeklister på OP-stuerne hvordan under hensyntagen til de hygiejniske forholdsregler. Medicinafstemning Lisa Seest Nielsen 7

Øvrige udviklingsprojekter Dag-kirurgi Patientoplevet smertebehandling ved ambulant kirurgi, hvor der er behov for stærke smertestillende midler af opioidtypen Patienter med behov for stærkt smertestillende medicin i form af opioider efter ambulant kirurgi har som standard hidtil fået oxycodon kapsler med hjem til 1-3 dages behandling efter kirurgi. I Danmark praktiserer andre dagklinikker regimer, hvor tablet morfin er standard. En egentlig sammenligning af forskellige perorale opioidregimer er ikke gjort. Overordnet er formålet en kvalitetskontrol af, om patienterne får tilfredsstillende smertedækning de første 3 døgn. Hvor meget opioid er der behov for? Er smertelindringen effektiv og hurtig nok til at dække patientens behov? Hvorledes er behovet i forhold til det smertestillende, vi udleverer? Oplever patienterne lige så god smertedækning med morfintabletter som med oxycodonkapsler? Er der forskel i bivirkningsfrekvensen for de almindeligt forekommende opioidbivirkninger i form af kvalme, opkast, svimmelhed, kløe og sedation? Projektet planlægges gennemført med et quasirandomiseret design, hvor der alterneres mellem henholdsvis Oxycondon, Oxycondon i opvågning/morfin hjemme, morfin i opvågning + hjemme i perioder af 2 uger ad gangen. Projektleder: Kurt W. Christiansen. Øvrig deltager: Tina Magaard Jørgensen Status: Dataindsamling er afsluttet med inklusion af i alt 162 patienter. Dataanalyse og artikelskrivning er i gang. Børn i Dagkirurgi Formålet med projektet er at undersøge forældreoplevet kvalitet af pleje og behandling i Dagkirurgi. Forældre til børn under 16 har (fra april-august 2016) fået udleveret et spørgeskema med spørgsmål omkring information inden operation, modtagelse, bedøvelse, smertebehandling m.m. Projektleder: Tina Magaard Jørgensen. Bitten Skovmand, Irene Tørnæs, Anette Henriksen, Rie Brix Status: Dataindsamling er afsluttet. I alt 41 forældre har udfyldt spørgeskemaet. Anæstesi Epi-projekt. Herniepatienter Der er stor forskel på, om patienten modtager epidural analgesi før operation. Der anlægges på nogle senere EPI grundet uhåndterbare smerter i opvågningen. Samtidig er der til tider stor uenighed mellem anæstesiolog og kirurg om, hvorvidt EPI er indiceret, og hvornår denne skal anlægges. Formålet med projektet er at undersøge betydningen af præoperativ anlæggelse af EPI, både med hensyn til patientkomfort i form af smertekontrol, brug for opioider i opvågningen, tid i opvågningen og samlet indlæggelsesperiode. Projektet er et retrospektivt studie med 8

journalgennemgang af patienter som har undergået operativ revision af ventralhernier i cikatricer eller hernier med større brokport. Begge med implantation af plastnet. Projektleder: Kevin Bruus Petersen. Øvrig deltager: Peter Holde Status: Der er inkluderet 20 patienter. Dataindsamling fortsætter i 2017. Anvendelse af ultralyd ved perifer venflon-anlæggelse Anæstesipersonalet oplever et stigende antal tilkald til anlæggelse af perifere venekatetre SLB Kolding. Primært tilkaldes en anæstesisygeplejerske for at anlægge perifere vene katetre (PVK). Mange af PVK anlæggelserne, hvor der rekvireres assistance fra en anæstesisygeplejer-ske, er svære og lykkes ikke, at anlægge i første omgang. I flere tilfælde tilkaldes efterfølgende en anæstesilæge for at anlægge PVK ultralydsvejledt. Deltagerne får derefter både teoretisk og praktisk oplæring i ultralydsvejledt PVK anlæggelse. Efter at ultralyd er velimplementeret foretages prospektiv registrering og der måles på antal patienter, hvor der anvendes mere end 1 forsøg på PVK anlæggelse, patient og personaleoplevet tilfredshed samt på antal gange, hvor anæstesilæge tilkaldes for at anlægge ultralydsvejledt PVK anlæggelse. Projektleder: Lilly Ravnsbæk-Toft Primære deltagere: Kirsten Jacobsen, Bitten Kastrup Lind, Charlotte Dufresne, Anne Frost, Karin Skov Nørgaard. Lægefagligt ansvarlig: Dennis Köhler. Status: Nu tilbydes alle anæstesisygeplejersker, der ønsker at lære ultralydsvejledt PVK anlæggelse, praktisk og teoretisk oplæring. Aktuelt er der 90 % af anæstesisygeplejerskerne, der ønsker at opnå kompetencen. De prospektive målinger forsøges integreret i Dansk Anæstesiologisk database. Spørgeskemaundersøgelse vedrørende anvendelsen af notatet Anæstesiologisk kontakt Et kvalitetsudviklingsprojekt med baggrund i arbejdsgangs ændring - hvor en del af papiranæstesiskemaet er udfaset og erstattede det med Anæstesiologisk kontakt i Cosmic. Begrundelserne for ændringerne var at sikre læsbar dokumentation i Cosmic samt at lave ensartede arbejdsgange på tværs af regionens anæstesiafdelinger. Projektet med spørgeskemaundersøgelsen skal belyse læger og sygeplejerskers oplevelse af anvendelsen af notatet Anæstesiologisk kontakt. Undersøgelsens resultater skal efterfølgende bruges til at forbedre notatet og forbedre arbejdsgangene rundt om det anæstesiologiske tilsyn. Projektledere: Pernille Lennert, Helle Schølhammer Status: Spørgeskema udsendt 15. november. 9

Opvågning Klinisk smerteservice Et pilotprojekt gennemført af opvågningspersonalet tyder på, at en række ortopædkirurgiske patienter har behandlingskrævende smerteproblematikker postoperativt. Der planlægges derfor et projekt, hvor der undersøges behov for og effekt af planlagte smertetilsyn på de ortopædkirurgiske stamafdelinger, målt på antal patienter med smerteproblematikker, reduktion i smerteniveau og smertebetingede følgevirkninger så som problemer med mobilisering, kvalme, urinretention og søvnproblemer, og på patient- og personaleoplevet tilfredshed. Projektleder: Lise Grubbe Lund. Øvrige deltagere: Annette Modvig, Rasmus Wulff Hauritz, Mads Hansen og Joan Hanberg C3/C4. Status: Pilottest er gennemført i november 2016. Smertetilsyn forventes at blive afprøvet i 2017. Intensiv Mobiliseringsprojekt Intensiv terapi er ofte livreddende, men der er i disse år øget fokus på, hvad patienterne reddes igennem til. At være intensivpatient kan efterfølgende medføre nedsat fysisk funktionsniveau (ofte årelang), nedsat livskvalitet og øget behov for hjemmepleje. Det er derfor vigtigt, at patientens fysiske funktioner bibeholdes så vidt muligt. Formålet med mobiliseringsprojektet er at optimere indsatsen med aktiv mobilisering af kritisk syge patienter, så disse bibeholder tidligere fysisk funktionsniveau. Projektet er et ikke-randomiseret interventionsstudie med en retrospektiv og en prospektiv baselinemåling, intervention og prospektiv effektmåling. Interventionen består af aktiv mobilisering ud fra fastlagte kriterier. Projektleder: Gitte Vang. Øvrige deltagere: Lisa Seest Nielsen, Dorthe Bank Madsen, Anna Hedegaard Rasmussen, Randi Berg, Vickie Helene Thun Johansson Juul samt fysioterapeuter Lotte Maria Vesterbæk og Marc Møller Jensen. Status: Baselinemåling blev gennemført i foråret 2015 og den aktive mobiliseringsmodel blev implementeret i efteråret 2015. Prospektiv effektmåling blev gennemført i februar-maj 2016. Et år opfølgning vil blive gennemført i 2017. Implementering af kinaesthetics i intensivt afsnit Kinaesthetics er en lærende og understøttende metode til at stimulere og træne patienternes bevægelser og egen indsats. For at styrke den aktive mobilisering af patienter uddannes 30 intensivsygeplejersker fra september 2015 juni 2016 i kinaesthetics. Derudover er 19 nye sygeplejersker startet på basiskursus efterår 2016 og vil være færdige med de 4 undervisningsdage i marts 17. To sygeplejersker er startet på træneruddannelsen for at optimere arbejdet med kinaesthetics i afdelingen. Formålet er at stimulere og bevare patienternes bevægelseskompetencer under kritisk sygdom, og at plejepersonalet oplever forbedrede arbejdsgange/-miljø i forhold til aktiv mobilisering af kritisk syge patienter. Effekt måles i foråret 2017 via 10

spørgeskemaundersøgelse blandt hele personalegruppen i forhold til deres kompetencer i kinaesthetics og gennem 2-4 fokusgruppeinterviews (5-6 deltagere i hver gruppe) med fokus på oplevelsen af ændret praksis egen/afdelingens. Projektleder: Gitte Vang Øvrige deltagere: Lisa Seest Nielsen, Dorthe Bank Madsen, Anna Hedegaard Rasmussen, Randi Berg, Vickie Helene Thun Johansson Juul samt fysioterapeuter Lotte Maria Vesterbæk og Marc Møller Jensen. Status: Alle projektdeltagerne har gennemført alle 4 undervisningsdage og er i gang med vejledning i afdelingen af trænerlærlingene der, som en del af deres uddannelse, skal vejlede på basiskundskaberne i afdelingen. Transportsygeplejersker I første halvdel af 2016 blev 14 intensivsygeplejersker ansat som transportsygeplejersker, oprindeligt hos Bios, nu hos Region Syddanmark, med start på funktionen pr. 1.7.2016. I forbindelse med de nye opgaver gennemføres en spørgeskemaundersøgelse af både overvejelser inden og oplevelser 4 og 7 måneder efter opstart. Transportsygeplejerskeansvarlig: Helle Seirup Status: Førmåling blev gennemført i juni og første eftermåling i november. 11

Forsknings- og udviklingsaktiviteter i afdelingen En række undervisningsseancer ved morgenmøder i de forskellige personalegrupper med emner som f.eks. systematisk review, propensity scores m.m. Læger Journalclub x 2 Sygeplejersker Journalclub x 3 Fælles Fælles temaeftermiddag for hele afdelingen med præsentation af en række udviklings- og forskningsprojekter Pernille Lennert - Simulationstræning Jeannett Søndergaard Hansen Positiv psykologi Rasmus Wulff Hauritz Opioidfri analgesi. Ph.d. Gitte Vang Frederiksen - Mobiliseringsprojekt Eva Elisabeth Weitling Bloodpatch Lilly Ravnsbæk-Toft Ultralyd ved PVK Jannie Bisgaard Stæhr Krystalloid versus kolloid til øvre abdominalkirurgi Kurt Wesenberg Christiansen Smertebehandling. Dagklinik Pernille Ibsgaard Knæk koden ved ansættelsessamtalen Rasmus Peter Jakobsen - En teknik til bedsite cerebral monitorering Trine Haberlandt Opfølgning. NON-SEDA Kevin Bruus Petersen Epid. til herniepatienter Jens Lindhardt Palm AID-ICU Forskningsinitiativet Består af overlæge Pernille Lennert, lektor Hanne Irene Jensen, overlæge Jane Stab Nielsen, læge og ph.d. studerende Helene Korvenius Nedergaard og læge Jannie Bisgaard Stæhr Har til opgave at initiere og assistere forsknings- og udviklingsprojekter og initiativer i afdelingen. Forskningsressourcer På X-drevet er der en Forsknings- og udviklingsmappe med diverse materiale: Skabelon til projektrapporter, model til kritisk litteraturlæsning, abstrakts, postere, artikler udgået fra afdeling, idekatalog med ideer til nye projekter og oversigt over nuværende, oversigt over mulige konferencer, protokoller for nuværende projekter m.m. 12

Præsentationer udenfor afdelingen Internationale kongresser Hansen JS. Posterpræsentation. Resiliens training of a group of health professionals Project Positive Psychology. An intervention pilot study. 8 th ECPP (European Conference on Positive Psychology), Angers, Frankrig. Juni Hauritz RW. Posterpræsentation Addition of perineural dexamethasone to bupivacaineepinephrine sciatic nerve block for postoperative analgesia after major foot and ankle surgery: A randomized, controlled, double-blind study. ESRA (European society of regional anaesthesia), Maastricht. September. Nedergaard HK. Posterpræsentation. Pressure ulcers preventable by non-sedation? A substudy of the NONSEDA-trial. ESICM (European Society of Intensive Care medicine), 29th Annual Congress, Milano, Italien. Oktober Jensen HI. Mundtligt oplæg. Perceptions of end-of-life decision-making climate (EOL-DM) among health care providers in European and US ICUs: Differences between nurses and physicians. ESICM (European Society of Intensive Care medicine), 29th Annual Congress, Milano, Italien, Oktober Jensen HI. Inviteret oplægsholder. End-of-life ethics, patients' and families' perspective. Västsvenska postgraduateutbildningen i intensivvård. Göteborg. November. Nationale konferencer og arrangementer Etiktemadag d. 1.3. Initiativtager: Lisa Seest Nielsen. Arrangeret af Lisa Seest Nielsen og Hanne Irene Jensen. 318 deltagere fra hele landet Oplægsholdere: Forskningsansvarlig overlæge Hans-Henrik Bülow, Holbæk; Sygehuspræst Christian Busch, Rigshospitalet; Praktiserende læge Bruno Melgaard, Odder; Administrerende direktør og formand for Kræftens bekæmpelse, Dorthe Crüger; Tidligere formand for Etisk Råd Jacob Birkler; Overlæge Dennis Köhler; Overlæge Lisa Seest Hansen; Post.doc. Hanne Irene Jensen. 13

Sygeplejesymposiet, Vingsted Workshops Hansen JS. Udviklingsprojekt i anvendelse af positiv psykologi. Frost A. Anlæggelse af perifere vene-katetre hvordan gøres det bedre? Postere Ibsgaard P, Pedersen IL. Knæk koden ved ansættelsessamtalen så medarbejderen ikke knækker halsen Vang G. Tidlig og AKTIV mobilisering af kritisk syge patienter og opstart af kinaesthetics NOFI temadage (Nordic Association for Intensive Care Nursing Research) Jensen HI. Non-sedation versus sedation with a daily wake-up trial in critically ill patients receiving mechanical ventilation the NONSEDA-trial. København. April Rigshospitalet. Temaeftermiddag Jensen HI. Afslutning på livet: Inviteret foredragsholder. April. Bestil en Forsker Jensen HI. Hvornår er det tid til at sige stop? Foredrag x 2 (Give/Randers). April Rødding Højskole Nielsen LS. Liv og død og samtale. Juni Seminar for udvalg for praksissamarbejde. SLB. Munkebjerg Nielsen LS. Erfaringer fra intensiv afdeling- ved livets afslutning. August Ledelsesarrangement. Horses Sygehus Nielsen LS: Kommunikation. September Symposium i intensiv sygepleje Nedergaard HK. Keynotespeaker. Kognitiv funktion efter kritisk sygdom. Odense. November. DASAIM (Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intern Medicin) Nedergaard HK. Mundtligt oplæg. Pressure ulcers preventable by non-sedation? A substudy of the NONSEDA-trial. November. 14

Publicering Hauritz RW, Pedersen EM, Linde FS, Kibak K, Børglum J, Bjørn S, Bendtsen TF. Displacement of popliteal sciatic nerve catheters after major foot and ankle surgery: a randomized controlled double-blinded magnetic resonance imaging study. Br. J. Anaesth. (2016);117(2):220-7 Nedergaard HK, Jensen HI, Stylsvig M, Lauridsen J, Toft P. Non-sedation versus sedation with a daily wake-up trial in critically ill patients recieving mechanical ventilation - effects on long-term cognitive function: Study protocol for a randomized controlled trial, a substudy of the NONSEDA trial. Trials 2016, 17:269 Nedergaard HK, Jensen HI, Toft P. Interventions to reduce cognitive impairments following critical illness: a topical systematic review. Acta Anaesthesiol Scand 2016 (E-pub ahead of print) Jensen HI, Nielsen LS. Ophør af livsforlængende behandling. I: Intensivsygepleje. Red. Baktoft B & Wolder L. Nyt Nordisk Forlag Arnold Busk. 2016. s. 181-192 Jensen HI. Dødsfald på intensiv. I: Sygepleje på intensiv. Red. Dreyer P, Schmidt B, Langhorn L. Munksgaard 2016. s. 225-237 Jessen Lunddorf L, Korvenius Nedergaard H, Møller AM. Perioperative dexmedetomidine for acute pain after abdominal surgery in adults. Cochrane Database Syst Rev. 2016 Feb 18;2:CD010358. doi: 10.1002/14651858.CD010358.pub2. Gerritsen RT, Koopmans M, Hofhuis JG, Curtis JR, Jensen HI, Zijlstra JG, Engelberg RA, Spronk PE. Comparing quality of dying and death perceived by family members and nurses for patients dying in US and Dutch ICUs. Chest 2016. doi: 10.1016/j.chest.2016.09.003. E-pub ahead of print Plesner K, Jensen HI, Højsted J. Smoking history, nicotine dependence and opioid use in patients with chronic non-malignant pain. Acta Anaesthesiol Scand 2016. 10.1111/aas.12741 (E-pub ahead of print) Artikler, abstrakts, postere m.m. kan findes på X-drevet i Forskning og udvikling mappen 15