FHM 5571 Psykiatrisk Hospital, Risskov Nuvær. matr. nr. 6e, Vejlby by, Risskov, Risskov sogn, Aarhus kommune, Aarhus amt Stednr. 150305-31 KUAS journalnr. 2015-7.24.02/FHM-0013 Undersøgelsesfelt Undersøgelsesmrådet er markeret med en mindre rød kvadrat indenfor det større afmærkede område, som udgør hele kirkegården. Resumé: I forbindelse med Region Midtjyllands plan om salg af Psykiatrisk Hospital i Risskov og om at omdanne en del af området til boligbebyggelse, herunder hospitalets nedlagte kirkegård, foretog museet en undersøgelse af et ca. 4 x 6,5 m stort felt i den centrale del af kirkegården. Her kunne registreres i alt 6 begravelser, hvoraf 2 blev totaludgravet. Skeletterne var usædvanligt dårligt bevaret og knoglerne stærkt nedbrudte, men bevaringsforholdene kan dog være bedre andre steder på kirkegården. Der var rester efter plankekister. I gravfylden blev påtruffet humane knogler, hvilket viser, at gravene var genanvendt. Gravenes placering stemte godt overens med kirkegårdsplanen, og det vurderes derfor for overvejende sandsynligt, at det vil være muligt at personbestemme de gravlagte.
FHM 5571 Psykiatrisk Hospital, Risskov Nuværende matr.nr. 6e, Vejlby by, Risskov, Risskov sogn, Aarhus Kommune, Aarhus Amt Stednr. 15.03.05-31 KUAS journalnr. 2015-7.24.02/FHM-0013 Beretning Indhold Resumé... 2 Undersøgelsens forhistorie... 3 Administrative data...3 Øvrige data... 3 Topografi... 3 Målesystem... 4 Udgravningsmetode... 5 Undersøgelsens resultater... 5 Fremtidigt arbejde... 9 1
Resumé D. 7. og 8. september 2015 blev foretaget en prøvegravning i den centrale del af kirkegården nordøst for Psykiatrisk Hospital i Risskov. Formålet med den større arkæologiske forundersøgelse var dels at vurdere bevaringsgraden af de gravlagte, dvs. få afklaret om der er bevaret kister og organisk materiale eller om de gravlagte er skeletteret. Desuden ønskes afklaret om det er muligt, helt eller delvist, at personbestemme de gravlagte samt vurdere i hvor høj grad kirkegårdsplanen er dækkende for de faktiske forhold på kirkegården. Resultater: Der blev åbnet et felt, hvori der kunne registreres i alt 6 begravelser, og heraf blev 2 grave totaludgravet. Skeletterne var usædvanligt dårligt bevaret og knoglerne stærkt nedbrudte, men bevaringsforholdene kan dog være bedre andre steder på kirkegården. Der var rester efter plankekister. I gravfylden blev påtruffet humane knogler, hvilket viser, at gravene var genanvendt. Gravenes placering stemte godt overens med kirkegårdsplanen, og det vurderes derfor for overvejende sandsynligt, at det vil være muligt at personbestemme de gravlagte. Det er estimeret, at der er gravlagt ca. 1367 på kirkegården, men hvis man konsekvent har genanvendt ældre grave, vil derfor ikke alle grave være bevaret. Tæller man kirkegårdsplanens nummererede gravfelter, ses det, at der er plads til 884. Er kirkegårdsplanen fuldt systematisk, kan der derfor maksimalt være 884 in situ gravlagte. Oversigt over den østlige del af kirkegården set fra vest. Det indhegnede undersøgelsesområde ses til venstre i billedet. 2
Undersøgelsens forhistorie I forbindelse med Region Midtjyllands plan om salg af Psykiatrisk Hospital i Risskov og om at omdanne en del af området omkring hospitalet til boligbebyggelse, herunder hospitalets nedlagte kirkegård, foretog museet en undersøgelse af et ca. 4 x 6,5 m stort felt i den centrale del af kirkegården. Her kunne registreres i alt 6 begravelser, hvoraf 2 blev totaludgravet. Knoglerne på de gravlagte, som lå ca. 1,5 m under nutidigt terræn, var sparsomme og meget nedbrudte, mens trækisterne var relativt godt bevarede. Formålet med den arkæologiske forundersøgelse var dels at vurdere bevaringsgraden af de gravlagte, dvs. få afklaret, om der var bevaret kister og organisk materiale, og om de gravlagte var skeletterede. Desuden ønskedes det afklaret, om det er muligt, helt eller delvist, at personbestemme de gravlagte, samt vurdere i hvor høj grad kirkegårdsplanen er dækkende for de faktiske forhold på kirkegården. Ved undersøgelsen blev også græstørven i et 1 x 2 m stort område fjernet for at lokalisere et nu skjult stiforløb. Administrative data Udgifterne til undersøgelsen påhvilede ifølge Museumslovens 26 stk. 2 og 27 stk. 4 bygherre, der i dette tilfælde var Projektafdelingen for Det Nye Universitetshospital, Region Midtjylland, Hedeager 3, 8200 Aarhus N. Kontaktperson var Projektkoordinator Bettina Wolff. Forud for projektet udarbejdede museet et budget lydende på kr. 107.900,11, og dette blev godkendt af såvel bygherre som Kulturstyrelsen. Den arkæologiske undersøgelse skete i dagene d. 7. og 8. september 2015, og de samlede udgifter beløb sig til kr. 61.069,09. Moesgård Museum er ansvarlig for de arkæologiske undersøgelser. Original dokumentation opbevares i museets arkiv under journalnummer FHM 5473, mens det humane knoglemateriale opbevares hos og er analyseret af ADBOU, Retsmedicinsk Institut, Syddansk Universitet, Lucernemarken 20, 5260 Odense S. Øvrige data Undersøgelsen foregik d. 7. og 8. september 2015 og blev varetaget af cand. mag. erne Karin Poulsen og Susanne Nissen Gram. Førstnævnte har været ansvarlig for registreringsarbejde og beretningsskrivning. Maskinafgravning, -tildækning samt genetablering af gravplads og -sten blev på vegne af bygherre varetaget af firmaet Terp Maskinudledning, maskinfører Christoffer. Vejret var tørt og solrigt. Topografi Koordinater centralt i det vestre, store felt: 576.624,59/6.227.564,59 UTM Zone 32 Euref89. Undergrund: Terrænet er svagt skrånende, og undergrund blev påtruffet i kote 16,4-16,6 m DVR90. Massiv gulbrun ler, stedvist våd, tung, ekstremt klæg og klistret. 3
Risskov sogn omgives af Aarhusbugten, Vejlby og Egå sogne samt Aarhus købstad, og Risskov fungerer som en forstad til Aarhus. Størstedelen af sognet består af et hævet marint forland fra stenalderen, men længst mod syd strækker sognet sig op på den højtliggende, lerede morænes skråninger, og det er her, Psykiatrisk Hospital er placeret. Opførelsen af hospitalet, dengang kaldet Jydske Asyl, blev påbegyndt i 1849, og der er foretaget adskillige bygningsudvidelser i de efterfølgende år. Hospitalets hovedbygninger knejser på toppen af bakken med udsigt over den store park og Aarhus Bugten mod øst. I publikationen Kirkegården ved Psykiatrisk Hospital i Århus af J. Nielsen, J. Nielsen & E. Danielsen, Ovartaci Fonden 2007, fremgår det, at der i perioden fra 1857 til 1962 blev gravlagt 1367 individer. Hovedparten af disse, 1146 individer, blev gravlagt i perioden 1857 til 1926 og kun 221 i den efterfølgende periode fra 1926 til 1962. Sidste gravlæggelse fandt sted 17. april 1962 efter særlig tilladelse, men officielt blev kirkegården nedlagt som begravelsesplads fem år tidligere. Der er i dag bevaret gravsten for 235 gravlæggelser, hovedsageligt fra kirkegårdens sidste periode. Sidste gravsted udløb i 1982. Der er bevarede journaler på alle gravlagte, og såfremt det er muligt at knytte disse journaler sammen med specifikke grave, vil skeletmaterialet have stor medicinhistorisk forskningsværdi. Målesystem Der blev gravet et felt på ca. 4,1 x 6,7 m, længst i øst vestlig retning, centralt på kirkegården for at lokalisere grave, og øst herfor et mindre felt på ca. 1 x 2 m for at lokalisere en del af kirkegårdens tidligere stiforløb. 4
Felterne og anlæggene heri blev opmålt med GPS af Ib Radoor og Kasper Skaaning fra museet afd. for Ark. IT. I tilfældet med de 2 totaludgravede grave blev kun kisterne GPS opmålt og ikke nedgravning til dem. Dette skyldtes, at udgravningen blev foretaget forud for opmålingen, og nedgravningen herved var delvist bortgravet. Grøfter og anlæg er siden digitaliseret i MapInfo i koordinatsystem UTM Zone 32 Euref89. Udgravningsmetode Felterne blev placeret på kirkegården med hensyntagen til den formodede sammenhæng mellem gravsted og kirkegårdsplan samt stiforløb. Felterne blev gravet med maskine under overvågning til et niveauet, hvor det var muligt at iagttage anlægsspor. Herefter blev en del af det vestlige felt indeholdende 2 begravelser maskingravet til niveauet for den gravlagte. Løsfund fra gravfylden blev opsamlet undervejs i graveprocessen. I registreringsprocessen blev anlæggene afrenset med graveske, fik tildelt et A-nr., blev beskrevet, opmålt med GPS og skitseret på tegneplade. Tømte grave og skeletterne heri blev beskrevet på skeletark og fik tildelt henholdsvis et G- og et X-nr. Tegningsarket med A-nr. beskrivelser samt gravskitse fik tildelt et T-nr. Der blev løbende taget såvel oversigts- som detaljefotos af begge felter, og hvert foto har sit eget nr. Der blev udtaget en prøve af kistetræ til vedbestemmelse fra hver grav, samt en prøve til analyse fra den ene kiste af et tjærelignende materiale. De tre prøver fik hver tildelt et X-nr., og efter endt undersøgelse i museets naturvidenskabelige afdeling, blev prøverne kasseret. I det vestre, store felt blev niveauet for undergrunden påtruffet. Alle data, som knytter sig til undersøgelsen, er indført og relateret i MUD (Museernes Udgravningsdata). Undersøgelsens resultater Skeletterne i de 2 undersøgte grave var meget dårligt bevaret og knoglerne stærkt nedbrudte. Trækisterne resterede som vanddrukne planker, som stedvist rundt langs kanten var påsmurt et materiale, som af museets naturvidenskabelige afd. er blevet identificeret som mineralsk tjære. Det har tilsyneladende været nødvendigt at påføre dette tætningsmateriale. I gravfylden blev påtruffet humane knogler, hvilket må betyde, at de pågældende grave er blevet genanvendt mindst én gang. Ved de påtrufne 6 grave kunne genopgravningen ikke konstateres i nedgravningen. Dvs., enten var det den sekundære nedgravning, som blev konstateret, eller også har graveren begrænset sig til blot at fjerne den løsere og muldopblandede ældre gravfyld. Sidstnævnte løsning undrer ikke med den massive undergrundsler in mente. De løsfundne knogler i gravfylden var velbevarede, men så sparsomme i antal, at man må formode, at de blot er udtryk for at være oversete i forbindelse med opsamlingen af de ældre knogler i forbindelse med genopgravningen af gravstedet. Der blev ikke påtruffet ældre knoglerester ved eller under de yngre begravelser, - evt. blev de ældre knogler genbegravet andetsteds på kirkegården. Gravenes placering stemmer umiddelbart godt overens med kirkegårdsplanen, og det vurderes derfor for overvejende sandsynligt, at det vil være muligt at personbestemme de gravlagte. Det er estimeret, at der er gravlagt ca. 1367 på kirkegården, men 5
hvis man konsekvent har genanvendt ældre grave, vil ikke alle grave være bevaret. Tæller man kirkegårdsplanens nummererede gravfelter ses det, at der er plads til 884. Er kirkegårdsplanen fuldt systematisk, kan der derfor maksimalt restere 884 gravlagte. Placeringen af gravstenene i forhold til selve graven er i nærværende tilfælde en anelse forskudt mod nord, men dog står stenene på det korresponderende gravsted. Udgravningsområdet set fra vest. Til venstre ses omridset af to hele grave samt fod- og hovedenden af to andre, og til højre ses de to udgravede begravelser. Grav 1 indeholdende skelet X1 Her er tale om gravsted E8 på kirkegårdsplanen fra 1867. Gravlagte var Christiane Marie Bang, født 13. februar 1880, død 28. januar 1928. Nedgravningen til kisten var ca. 220 cm lang og ca. 85 cm bred. Kisten var 180 cm lang, 62 cm bred og lå 153 cm under nuværende terræn svarende til kote ca. 15,17 m DVR90. Her resterede blot fragmenter af meget spinke lårben samt enkelte fragmenter af kraniet. I kisteniveau trak der stedvist vand op af den lerede undergrund. Der blev registreret kistesøm i 3 af hjørnerne (disse er efterfølgende kasseret), træ udtaget til vedbestemmelse, i kistens øst- og vestende samt mod nord sås spor af tjære i kanterne af bunden. Trætype naturvidenskabeligt bestemt til at være fyr. 6
Gravsted E8 med den stærkt nedbrudte begravelse. Rundt langs kistens kanter ses tjære, som formentlig har være påført for at tætne den beskedne kiste. Grav 2 indeholdende skelet X2 Her er tale om gravsted E9 på kirkegårdsplanen fra 1867. Gravlagte var Karl Erik Johnson, født 11. maj 1891, død 20. april 1927. Nedgravningen til kisten var ca. 220 cm lang og ca. 85 cm bred. Kisten var 180 cm lang, 45 cm bred i øst, 56 cm bred i vest og lå 153 cm under nuværende terræn svarende til kote ca. 15,17 m DVR90. Her resterede lårben, underbensknogler, spoleben, del af højre overarm samt enkelte fragmenter af kraniet samt lidt dårligt bevarede tænder. Knoglernes tilstand var dårlig og uden knogleender. I kisteniveau var undergrundsleret som smør og ekstremt klistret. Der blev registreret 4-5 kistesøm (disse er efterfølgende kasseret), træ udtaget til vedbestemmelse, i kistens bund langs kanterne sås spor af tjære, prøve udtaget. Kistens trætype er naturvidenskabeligt bestemt til at være fyr, mens det tjære-på-smurte træ kan være eg. Sidstnævnte resultat må være en fejl. Gravsted E9. Den kraftige nedbrydning af knoglematerialet skyldes jordens kemiske sammensætning samt den store vandgennemstrømning. 7
Nedenfor er den antropologiske rapport indsat som supplement, kommentar og diskussion til de arkæologiske resultater fra den begrænsede undersøgelse. Antropologisk rapport over skeletmaterialet fra prøveudgravningen ved psykiatrisk hospital i Risskov, FHM 5571 I forbindelse med byggemodning af arealet ved det tidligere psykiatriske hospital i Risskov udgravedes et område på XX m2. Her blotlagdes et område hvor flere fyldskifter sås. Fyldskifterne tolkes som grave, og svarer nogenlunde til tidligere udførte planer over gravenes fordeling på kirkegården. Der ses dog mindre uoverensstemmelse med GPS-målingerne. Af de blotlagte grave udgravedes to totalt. Grav 1 indeholdte meget dårligt bevarede rester af en kvinde. Grundet den dårlige bevaring er en nøjagtig aldersvurdering meget svær, men intet tyder på at alderen ved døden har været mindre end 40 år, hun har ikke kunnet være mere end 55-60 år. Dermed er der intet i vejen for, at skelettet kan stamme fra den 47-årige kvinde, som journalerne siger skal været begravet. I gravfylden i grav 1 fandtes resterne af yderligere et individ, X3. Knoglerne må antages at stamme fra en tidligere begravelse på samme sted. Ud fra antal, morfologi og andre kendetegn er det intet der tyder på, at knoglerne stammer fra mere end en person. Knoglerne stammer fra en mand, som formentligt har været mellem 35 og 50 år da han døde. Ud fra fragmenterne af kraniet ses det, at kraniekassen har været skåret op. Om dette er sket i forbindelse med en egentlig obduktion, eller om formålet alene har været at udtage hjernen, kan ikke vurderes ud fra de tilstedeværende knogler (lange knogler fra arme og ben), mens ribben og kraveben, som normalt skæres/klippes over ved en obduktion ikke er bevaret. Grav 2 indeholdt resterne af en mand som vurderes til at være lidt over middel størrelse. Alderen vurderes til at være midt i 30 erne da han døde, hvilket stemmer meget fint overens med journalerne, som siger 35 år. Manden har haft et helet brud på skinnebenet. Generelt er knoglerne meget dårligt bevaret, men det er dog bemærkelsesværdigt, at de løsfundne knogler X3 fra grav 1 er i bedre stand end primærindividet i graven, X1. Dette skyldes formenligt, at knoglerne fra X1 har ligget dybere end knoglerne fra X3. Mængden af vand i jorden stiger i takt med dybden, og netop dette er formentligt en medvirkende faktor i den dårlige bevaring for primærindividet, men de løsfundne knogler fra jordfylden antageligvis har ligget lidt højere og derfor mere tørt. Det er utroligt ærgerligt at knoglernes tilstand i de fundne grave ikke er bedre. Det er kendt fra flere andre kirkegårdsudgravninger, at bevaringstilstanden kan skifte over meget korte strækninger, således af fx et individs kranie er fuldstændigt velbevaret, mens fodenden er så dårligt bevaret at ingen knogler er bevaret. Derfor vil det være meget sandsynligt, at antal af gravene vil indeholde næsten komplette skeletter, mens andre grave vil være næsten tomme. Dybden af gravene i relation til grundvandsspejlet vil formentlig afgøre skeletternes bevaringsgrad. 8
Ud fra CT-scanninger af flere af knoglerne sås en generel meget god bevaring af de indre strukturer af knoglerne. Bl.a. bemærkedes en højere mineraliseringsgrad mod oprindeligt nedadvendte frem for de strukturer, som har vendt opad. Konklusionen er klar: 1. Alt tyder på, at de begravede mennesker svaret til de mennesker, der er nævnt i begravelseslisten. 2. Bevaringen af de udgravede skeletter er dårlig på grund af gennemsivende vand. 3. Det er klart mest sandsynligt, at skeletter på andre dele af kirke er endog særdeles velbevarede. 4. Der kan for indeværende ikke siges noget om andelen af velbevarede og dårligt bevarede skeletter. Peter Tarp, antropolog, ph.d.-studerende, Jesper Boldsen, professor, Dr.med. Fremtidigt arbejde Såfremt der i fremtiden skal foretages en udgravning af begravelserne på hospitalets kirkegård, skal der i såvel den økonomiske som tidsmæssige beregning tages højde for dels gravenes dybde på ca. 1,5 m under terræn samt undergrundens beskaffenhed, som besværliggør det manuelle udgravningsarbejde betragteligt. For at få det fulde videnskabelige udbytte af skeletmaterialet er det nødvendigt forud for udgravningen at foretage et grundigt og systematisk arkivalsk forarbejde. Her skal de forskellige begravelsesprotokoller og kirkegårdsplaner sammenholdes, så der skabes en sikker identifikation af den gravlagte. Moesgård Museum, d. 6. november 2015 Karin Poulsen Arkæolog, cand. mag. 9