et projekt lavet af Herning Bibliotekerne, Hedensted Bibliotekerne og Horsens Kommunes Biblioteker. Marts 2012 april 2013. Støttet af Udviklingspuljen for folke og skolebiblioteker ved Kulturstyrelsen. Afsluttende rapport november 2013
Indhold Opsummering af projektet... 3 Baggrund og formål... 3 Baggrund... 3 Formål... 3 Mål og succeskriterier... 3 Sekundært formål... 4 Uformel læring... 5 Et bud på en definition... 5 Hvad har vi lavet i projektet... 6 Erfaringerne... 6 Touchskærmen... 6 Hvis der bruges en touchskærm... 7 Mødet med læringsrummet... 7 HVAD, HVORFOR og HVORDAN... 7 Brug sanserne til at indfange... 8 Sanser i projektet... 8 Bibliotekariske kompetencer... 8 Formidling af erfaringer... 9 Oplæg for centralbiblioteker... 9 Artikler... 9 Konklusion... 9 Det effektive læringsrum... 10 Det virtuelle uformelle læringsrum... 10 Side 2 af 10
Opsummering af projektet Projektet har udviklet et uformelt læringsrum, hvor grundsubstansen har været et miljø bestående af en touchskærm, et bord samt forskellige artefakter målrettet udvalgte personaer. Projektets formål har været at afprøve læringsrummet i bibliotekerne; både i den betjente tid samt i den selvbetjente tid, men også med og uden formidler til stede. I læringsrummet er der lavet læringsforløb, der henvendte sig til 3 forskellige personaer: Den rejsende, Den voksne i børnefamilien og Den offentlige selvbetjente borger. Baggrund og formål Baggrund Tanken med projektet har været, at der må være en bedre måde at udnytte bibliotekernes læringsressourcer, gøre dem mere synlige i biblioteksrummet. At læring kan være mere spontan, så flere brugere bliver inspirerede og dermed får lyst til at deltage, fordi læringen er til stede og de bare kan droppe ind i en seance uden de på forhånd havde planlagt, at det var deres formål med biblioteksbesøget. Formål Der ønskes udvikling af nye metoder til at gøre bibliotekets læringsrum synligt, inspirerende og med langt flere aktiviteter, således at langt flere borgere får lyst og mulighed for at deltage i bibliotekets læringstilbud. Synliggørelsen skal have en form, så den også kan anvendes på selvbetjente biblioteker. Desuden at øge benyttelsen af e-læringsressourcer fra ekurser.nu ved en fysisk synliggørelse i læringsrummet. Ved at inddrage erfaringer fra museums- og science centre, som har lang erfaring med fysisk synliggørelse af læring i rummet, afdækkes og afprøves forskellige metodetilgange til begrebet uformel læring i rummet. Der indgår overvejelser om hvilke kommunikationsformer, der kan understøtte og synliggøre læringselementerne. Målgruppen er voksne, der kommer på biblioteket både dem med et erkendt behov for viden og læring, og dem, der kom for noget helt andet. Mål og succeskriterier Mål: at nå en langt større gruppe af borgere med læringsaktiviteter ved at etablere mindre, uformelle og uplanlagte læringsseancer i biblioteksrummet. Succeskriterium: Etablere mindre, uformelle og uplanlagte læringsseancer i biblioteksrummet med min. 300 deltagere over projektperioden. Projektgruppen opstillede et uformelt læringsrum på seks forskellige biblioteker, tre betjente og tre delvist selvbetjente. At læringsrummet kunne tilgås både af brugere alene og sammen med en formidler, mener vi, lægger op til at kunne nå flere og andre borgere. Side 3 af 10
For at måle antal deltagere tilknyttede vi Google Analytics til touchskærmen 1. Google Analytics viser, at der har været 523 klik på skærmen i perioden 2. Mål: at synliggøre læringsressourcer, også på selvbetjente biblioteker Projektets prioritering har været at læringsressourcerne blev synliggjort i det uformelle læringsrum, så netop læringsrummet fungerede på selvbetjente biblioteker uden formidlere. Samtidig har der også været fokus på at læringsrummet kunne fungere med formidlere, både på selvbetjente og betjente biblioteker. Projektets erfaring er, at de opstillede uformelle læringsrum kan fungere på selvbetjente biblioteker, når det er tydeligt, hvad man i læringsrummet kan møde af emner/inspiration, og hvad man kan bruge læringsressourcerne til. Mål: opnå viden og praksiserfaring om, hvordan borgerne inspireres til at lære mere. Succeskriterium: En stikprøveundersøgelse viser, at min. 20% af de biblioteksbesøgende blev inspireret til at lære mere på biblioteket. Stikprøveundersøgelserne gennemførtes som løbende observationer, 32 spørgeskemaer og 16 interviews. Disse kan dog ikke give et klart svar på hvor stor en procentdel der blev inspireret til at lære mere. Følgende kommentarer viser dog, at nogle blev inspirerede: At jeg kan låne/streame film, spil, musik. Kan jeg gøre det derhjemme på min computer? At der er så mange ting man kan der hjemme. Jeg lærte nogle nye hjemmesider at kende. Vi oplevede ifm observationerne, at der var mange der bare gik forbi læringsrummet. Derfor valgte vi at være opsøgende overfor brugerne, både ifm interviews og for at lokke dem til læringsrummet. I projektet oplevede nogle af os, at det var vanskeligt at påtage os rollen som interviewer og som opsøgende sælgende formidler, altså den der overtaler borgerne til at bruge læringsrummene. Det vanskelige bestod i, at disse roller skulle kombineres med rollen som formidlende bibliotekar i udlånet en rolle som er velkendt for både brugerne og os selv. Vi erfarede, at brugernes brug af læringsrummet blev mindsket, hvis der var for meget at læse/forholde sig, mens brugen blev fremmet, hvis det præsenterede var nemt at overskue og ramte en (kendt og/eller ukendt) lyst hos brugerne. Tallene indsamlet via touchskærmen indikerer at deltagerantallet var stigende over projektperioden. Det kan ses som en indikation på at brugerne vænnede sig til tilstedeværelsen af læringsrummet. Det oplevede Herning, mens Horsens havde oplevelsen det omvendte: at nyhedens interesse var størst, og så blev skærmen en del af dagligdagen. Sekundært formål E-læringsressourcer fra ekurser.nu blev fysisk synliggjort ved en knap på touchskærmen. Vi startede med at henvise til specifikke kurser indenfor personaen, men endte med at linke til et relevant tema af e-kurser, så brugeren kunne se hvad der fandtes af ekurser inden for emnet. I Herning blev der desuden lagt 1 Se bilag Sådan beregnes besøg i Analytics - Hjælp til Analytics for definition af et besøg. 2 Perioden dækker november 2012 til og med april 2013 Side 4 af 10
postkort fra ekurser.nu frem ved skærmen, ud fra tanken om at brugeren så nemmere kan huske hvor de skal kigge og dermed kan fortsætte hjemme. Vi antog at det ville være en god idé at synliggøre ekurser.nu via en touchskærm, da brugeren umiddelbart kan få lov at kigge på siden. Men vi kan ikke entydigt sige at projektet har været med til at øge benyttelsen af ekurser.nu. Nok siger tallene at der var flere og flere der trykkede på knappen med ekurser.nu, men det hænger ikke sammen med tallene fra ekurser.nu. Nedenstående skema viser hhv antal klik fra touchskærmen der førte til ekurser.nu, antal besøg i alt på touchskærmen og antal besøg i alt på ekurser.nu. Måned Refferers fra touchskærmene til ekurser.nu Unikke besøg på touchskærmene Ud af unikke besøg på ekurser.nu 3 November 2012 19 Ej opgjort 4 6797 December 2012 67 Ej opgjort 4 4609 Januar 2013 76 128 8859 Februar 2013 79 139 6945 Marts 2013 56 158 4445 April 2013 132 110 5904 Hele perioden 429 535 37559 ekurser.nu henvender sig til borgere, som er lidt fortrolige med IT, og lægger op til selvstudie i rolige og trygge omgivelser i borgerens eget tempo. For at understøtte selvstudie-formen foregår læringen vha videoer og tekst. Som følge deraf er ekurser.nu ret teksttung og det kan være hæmmende for IT-svage borgere, da de både skal forholde sig til teknikken såvel som tekstens måske ukendte begreber. Hensigten med at kombinere uformel læring og ekurser.nu er god. Vores erfaring er dog, at ekurser.nu ikke egner sig til uformel læring på en touchskærm. Selvstudie-formen begrænser den tid, brugeren evt vil bruge foran touchskærmen i dét læringsrum, projektet udviklede. ekurser.nu kan dog godt bruges ifm en formidling sammen med en bruger læsningen bliver erstattet af snakken med brugeren. Men styrken ved ekurser.nu er netop selvstudie! Uformel læring Ifølge Wikipedia kan læring beskrives på 2 forskellige måder ud fra en individorienteret vinkel: Enten som 1) tilegnelse af færdigheder, viden og holdninger, eller som 2) modifikation af adfærd 5. Groft sagt kan det opleves som at møde noget nyt og ukendt, som man måske bliver interesseret i, men også at kunne sige OK, nu ved jeg hvordan jeg gør dette. Denne læring kan både ske i formelle og uformelle rammer. Et bud på en definition 3 Tallene er hentet fra KPI Index 4 Google Analytics blev ikke til knyttet touchskærmene før januar 2013. 5 http://da.wikipedia.org/wiki/l%c3%a6ring Side 5 af 10
Der er mange definitioner af uformel læring, men sammen med vores tilknyttede følgeforskere Professor Lisa Gjedde og Lektor Lars Birch Andreasen fra Aalborg Universitet, Institut for Læring og Filosofi fandt vi frem til denne arbejdsdefinition. Brugerens behov dikterer Starter med brugerens engagement Formen er netop uformel Selvstudie eller med en formidler Kan opstå spontant Biblioteket kan annoncere seancer med bestemte emner, som brugeren kan droppe ind til eller brugeren kan have eget behov, som de kan have bestemt sig for at møde op med. Dvs det nytter ikke noget at opfordre til læring, hvis brugeren ikke bliver interesseret og engageret. For at uformel læring kan opstå, skal der ske en kobling mellem bruger og formidler, og mellem bruger og den præsente IT. Bruger og formidler skal være på bølgelængde, samtidig med at der skal opnås en forbindelse mellem bruger og den platform, der skal læres på. Hvad har vi lavet i projektet Vi har Lavet deltager-styret læring via en touchskærm opstillet i et uformelt læringsrum, som vha. artefakter og informationsmaterialer skulle skabe blikfang og vække nysgerrighed. Forsøgt at gøre brugerne interesserede og engagerede i et uformelt læringsforløb. Lavet læringsforløb ud fra bibliotekets formidling af kultur, viden og samfundsinformation, som kunne fungere både med og uden en aktiv formidler. Været opsøgende for at tiltrække brugere til det uformelle læringsrum, både annonceret og spontant. Hele tiden arbejdet ud fra at læringsrummet skulle kunne fungere både sammen med og uden en formidler. Erfaringerne Touchskærmen Grundsubstansen i vort læringsrum har været en touchskærm og et bord omgivet af forskellige artefakter alt efter persona. Først og fremmest er en skærm oplagt når det er digitale læringsressourcer, man ønsker at formidle. Derudover var tanken, at der for IT-svage ingen mus eller tastatur er at forholde sig til man bruger bare sin finger. Touchskærmens indretning: En video til at fange brugerne, seks tiles med links til en blanding af relevante hjemmesider og/eller relevante læringsressourcer eller selvbetjeningsløsninger altså en blanding af direkte læringsressourcer og rene præsentationer af noget der kunne være rart/nyttigt at vide/kende til. Samt en tile med et link til ekurser.nu, evt til et tema, og en tile med mulighed for at sende skærmens indhold til egen mailadresse i form af et link til videre selvstudie derhjemme (se billedet på forsiden af rapporten). Side 6 af 10
Vi syntes touchskærmen og dens indretning fik vist brugerne, at det her er noget du kan (vælge at) lære. Touchskærmens opsætning er til fri disposition for andre biblioteker, og kan tilsendes ved henvendelse. Hvis der bruges en touchskærm Der er dog nogle ting man skal være opmærksom på, hvis der bruges en touchskærm: Biblioteker bruger i dag allerede mange skærme i biblioteksrummet - for brugerne kan det blive endnu en af mange skærme på biblioteket. Indretning og indhold på skærmen afgør, hvor brugbar skærmen er i formidlingen sammen med brugeren. Selvinstruerende, men ikke for megen tekst. Der skal kommunikeres tydeligt og inciterende nok omkring skærmen for at fange brugerne. Dvs. skærmen kan ikke stå alene, at informationen om HVAD skærmen er til skal være tydelig nogle brugere troede det bare var endnu en kontorplads for personalet Ved valg af brug af en touchskærm i læringsrummet, valgte vi også at målgruppen havde et niveau af ITkunnen, og ikke alle er fortrolige med bruge en touchskærm. Den burde være selvinstruerende, men er det ikke for alle der kan en kortfattet med forståelig information ved siden af skærmen, der fortæller hvad der sker og hvordan, være en idé. I det hele taget har det være et skisma at ville formidle digitale tilbud og læringsressourcer på en digital platform overfor evt ikke-digitale borgere. Mødet med læringsrummet En touchskærm i sig selv er ikke forstyrrelse nok selvom den er omgivet af artefakter. Biblioteker i dag er en skov af skilte og skærme, så det er essentielt at skabe et læringsmiljø, der er en anderledes forstyrrelse. Vi mener, at der kan være en fordel i at alliere sig med andre fagfolk, der er uddannede inden for kommunikation, dekoration, udstilling osv., da disse qua deres kvalifikationer vil være bedre til at tænke ud af boksen og udvikle miljøer, der skaber blikfang og forstyrrelse. I et uformelt læringsrum bør der være noget genkendeligt som giver brugerne lyst til at prøve, samtidig med at det har en høj grad af at være selvinstruerende. Dvs det skal være tydeligt, HVAD det er brugeren møder, og HVORFOR og HVORDAN brugerne skal bruge læringsrummet. En central placering kan være essentiel som blikfang. Enhver valgt placering kan dog hurtigt blive en fast bestanddel af biblioteksrummet, så forstyrrelsen udebliver. Derfor er regelmæssig skiftende placeringer, farver, indhold osv. vigtig ved denne type opstillinger. Vi erfarede at en central placering er fin i selvbetjent tid, mens samme placering kan være i vejen i betjent tid. Samtidig erfarede vi, at der var større aktivitet i det uformelle læringsrum på selvbetjente biblioteker i selvbetjent tid frem for i betjent tid. Projektet formåede ikke helt at komme ud over de sikre og velkendte rammer, så det uformelle læringsrum lignede nemt noget vi allerede gør på bibliotekerne, og hvor brugerens udbytte og interesse måske ikke er så stor. HVAD, HVORFOR og HVORDAN De tre ord HVAD, HVORFOR og HVORDAN identificerer de tre trin brugeren skal forbi for at komme i gang med at bruge det uformelle læringsrum. HVAD fortæller brugeren, hvad det er han/hun møder. Hvis opsætningen ikke forklarer sig selv, skal det Side 7 af 10
tydeliggøres f.eks. en sigende overskrift for læringsrummet, som skal gøre brugeren interesseret i det der formidles. HVORFOR fortæller brugeren, hvorfor han/hun skal vælge at tilgå læringsrummet. Dette kan gøres ved at tydeliggøre overfor brugeren, hvad han/hun får ud af at prøve læringsrummets tilbud. Ovennævnte overskrift kan være med til at fortælle HVORFOR, men det kan f.eks. også være en teaser i form af en kop kaffe og/eller en småkage. HVORDAN fortæller brugerne, hvordan de skal bruge læringsrummet. f.eks. gøre opmærksom på at der skal trykkes på tiles ne for at bruge touchskærmen. Tilsammen skal de tre trin gerne forstyrre brugeren nok til, at han/hun bliver nysgerrig nok til at prøve det uformelle læringsrum. For at identificere de tre trin valgte vi at udvikle personaer. Vi tog udgangspunkt i allerede kendte forlæg 6, men også i typer af borgere, vi ofte mødte i vores dagligdag. Det resulterede i tre personaer: Den rejsende, Den voksne i børnefamilien og Den offentlige selvbetjente borger. Brug sanserne til at indfange Når mennesket synes noget er sjovt eller spændende, bliver det interesseret. Så at lære må gerne være sjovt der må gerne leges! Når mennesket leger, bruger det sine sanser. Dem har vi fem af: lugte, høre, se, smage og føle. Hvert menneske bruger en eller flere sanser mere end andre sanser til modtagelse og behandling af information 7 og dette kan bruges til at forstyrre brugerne. Vores anbefaling er derfor, at der tales til flere sanser, når vi gerne vil fange brugerne. Dvs udfordr jer selv og tænk udover de faste og velkendte rammer. Sæt f.eks. lyd på læringsrummet, stil kaffe og kage frem eller invitér brugerne til leg. En lille lavpraktisk erfaring: Ved brug af lyd i et læringsrum, så bør den være retningsbestemt, så den ikke generer kollegaer eller øvrige brugere. Sanser i projektet Vi kan se, at vi i projektet ikke var gode til at tale til flere sanser vi talte meget til synssansen. Vi lavede forskellige skilte/bannere; nogle mere informative end andre. Vi lod det uformelle læringsrum stå nøgent, dvs uden for megen information. Vi lagde informerende flyers på bordet, eller supplerende informationer. Vi satte fodspor/pile på gulvet. Vi brugte gulvtæpper for at samle rummet. Vi lavede nærmest dekoratør-lignede udstillinger. Vi byggede det sammen med vores normale udstillinger. Vi lavede afstemninger. Høresansen var repræsenteret ved en video med hidkaldende tilråb på på touchskærmen, mens følesansen var repræsenteret ved touchskærmen. Vi havde idéer til andre sanser, men formåede ikke at sætte dem i værk. Måske var det skismaet i at tale til flere sanser kombineret med digitale læringsressourcer, der bremsede os. Bibliotekariske kompetencer I og med at det uformelle læringsrum også skulle kunne anvendes på selvbetjente biblioteker, har vi 6 Borger.dks personaer 7 Se bilag En hvepserede: læringsstile i e-learning, afsnit 2.1. s. 60-61. Side 8 af 10
forsøgt at gøre det uformelle læringsrum til et selvstændigt rum, som kunne fungere uden tilknyttet formidler. Men vi vurderer at det optimale uformelle læringsrum kan bruges både af brugerne alene og sammen med en formidler. At læringsrummet kan bruges ifm en ekspedition, eller formidleren kan være aktiv opsøgende over for brugerne, om de kunne have lyst til at prøve. Bibliotekarer er forskellige, og det at være en aktivt opsøgende formidler sker derfor på forskellige måder. Vi mener dog, at en aktiv opsøgende formidler er åben og tillidsvækkende, har fornemmelse og respekt for den person de står over for, samt at man skal turde bruge sig selv, så relationen opstår. Det skal være tydeligt og konkret, hvorfor man henvender sig til brugeren dette kan også hjælpe på en evt. nervøsitet, både for formidleren eller brugeren. En erfaring er f.eks. at have en flyer, der fortæller hvorfor det giver dig en grund til at henvende dig, og brugeren noget at forholde sig til bagefter. Vi anbefaler desuden, at det aftales lokalt, hvad rollen som aktiv opsøgende formidler indebærer. Vores erfaringer fordelt på nogle punchlines Vær tydelig ift HVAD, HVORFOR og HVORDAN Brug en central placering Forstyr brugerne tænk i leg med sanser Vær tydelig i din kontakt til brugeren Tænk i flere brugssituationer og placeringer Formidling af erfaringer Oplæg for centralbiblioteker Hvert CB-område er blevet tilbudt et oplæg, der perspektiverer projektets erfaringer og resultater. Af seks centralbiblioteker har fem takket ja: Odense, Vejle, Herning, Gentofte og Roskilde. Disse oplæg afvikles i løbet af sidste halvår af 2013. Odense: et videndelingsmorgenmøde. 30-35 fremmødte. Interesse og spørgsmål. Vejle: temadag om læring AFLYST pga for få tilmeldte. Herning og Gentofte: som del af en teknologi-/gadgetmesse. Roskilde: som indlæg ifm regionens Årlige Regionale Internat for digitale kontaktpersoner. Artikler Der sendes en artikel til Perspektivs Del Din Viden ud fra oplevelser fra nogle af oplæggene for CB er. Konklusion Projektets tilknyttede følgeforskere kaldte projektet et pilotprojekt, netop fordi at dette projekt er første forsøg på at få nogle erfaringer ift det at lave uformelle læringsrum. Vi har heller ikke i projektet formået at Side 9 af 10
finde de guldkorn, der gjorde at vi fik lavet det helt rigtige læringsrum men vi har gjort nogle gode erfaringer, som vil blive implementeret i forskellig grad på de deltagende biblioteker. Det effektive læringsrum Det er vigtigt, at der tydeligt kommunikeres, HVAD der foregår i det uformelle læringsrum men lige så vigtigt at der tydeligt kommunikeres, HVORFOR og HVORDAN brugerne skal bruge læringsrummet. Velbeskrevne personaer kan være et godt redskab til at afgøre, hvad der skal til for at forstyrre og tiltrække forskellige brugere og udvælge, hvad der skal præsenteres. Hvis det kombineres med at tale til sanser, vil der opnås den optimale kommunikation omkring HVAD, HVORFOR og HVORDAN. En central placering kan være essentiel som blikfang. Enhver valgt placering kan dog hurtigt blive en fast bestanddel af biblioteksrummet, så forstyrrelsen udebliver. Derfor er regelmæssig skiftende placeringer, farver, indhold osv. vigtig ved denne type opstillinger. Det fulde udbytte opnås, hvis det uformelle læringsrum kan bruges ifm med en aktiv formidling omkring annoncerede seancer eller en opsøgende formidling omkring brugerens behov. Det virtuelle uformelle læringsrum I forhold til at udvide projekterfaringerne til det virtuelle rum har vi gjort os flg. betragtninger. Overordnet set er mange af bibliotekernes digitale tilbud og løsninger ikke altid minded på IT-svage borgere. IT-svage borgere har behov for tryghed omkring deres indlæring og her har det uformelle læringsrum et potentiale for at skabe denne ramme. Både ved at signalere åbenhed og tryghed samt ved at gøre tilbuddet spiseligt for målgruppen. Kurser fra ekurser.nu egner sig i deres nuværende form ikke til at blive anvendt som en del af et uformelt læringsrum. Kurserne er beregnet til selvstudie og til afvikling hjemme hos borgeren. Ekurser kan supplere det uformelle læringsrum ved, at der henvises til portalen i læringsrummet; f.eks. via en flyer ( Vil du vide mere? ) Erfaringerne fra projektet viser, at der ligger en stor opgave i at få bibliotekets brugere til at komme hen til læringsrummet og rent faktisk bruge det. Det er en del af den samlede serendipitetsopgave, som påhviler alle biblioteker: nemlig det at give brugeren det uventede og overraske ham/hende. Mødet med det uventede kan føre til interesse hos brugeren og fordybelse, men kan også blot vække en nysgerrighed, som måske først udfolder sig senere et andet sted. Hvis man i sit uformelle læringsrum ønsker at introducere til f.eks. digitale tilbud (f.eks. bibliotekets downloadtjenester, offentlig digital selvbetjening) kan man med fordel lave en light udgave af tilbuddet. Et eksempel kunne være en quickguide, der på få trin guider brugeren igennem trinene i at downloade en e- bog. Altså viser vejen mod målet og hvor let det er. Her kan brugeren selv, men også sammen med en biblioteksansat, skabe overblik over processen. Side 10 af 10