Konjunktur og arbejdsmarked Uge. marts 7. marts 9 Indhold: Nye nøgletal Størst stigning i beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere Stabil men lav forbrugertillid Realkredit Danmark forudser et fortsat fald i danske boligpriser Ugens analyse SFI: Høj grad af ligestilling i den aktive beskæftigelsesindsats Ugens tema Ledigheden steg til knap 7. personer Internationalt WTO forudser kraftigt fald i verdenshandelen i 9 Nøgletalstabel Størst stigning i beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere Beskæftigelsesfrekvensen steg mere for indvandrere fra 7 til 8 end for etniske danskere, jf. figur. Det vidner om, at højkonjunkturen især kom indvandrere til gode. Figur. Indvandrere har oplevet den største stigning i beskæftigelsesfrekvensen point Nye nøgletal,,, -, - -, Etnisk danskere Indvandrere Indv. fra vestlige lande Indv. fra ikke-vestlige lande Efterkommere Eft. fra vestlige lande Eft. fra ikke-vestlige lande Hele befolkningen Anm.: Ændring i beskæftigelsesfrekvens fordelt på etnicitet, 8. Kilde: Danmarks Statistik Statistikbanken.dk. Beskæftigelsesfrekvensen er andelen af befolkningen i alderen 6-6 år, som er i beskæftigelse.,,, -, - -, point Tilknytningen til arbejdsmarkedet varierer betydeligt med både køn og etnicitet. Det er således fortsat personer af dansk oprindelse, der har den højeste beskæftigelse. I 8 var beskæftigelsesfrekvensen for etniske danskere 79, pct., mens den for indvandrere og efterkommere som helhed var på henholdsvis 9, pctt og 67,8 pct. Den relativt lave beskæftigelsesfrekvens for indvandrere hænger bl.a. sammen med en lav beskæftigelsesfrekvens for kvindelige indvandrere samt for ikke-vestlige indvandrere. Den laveste beskæftigelsesfrekvens på kun 9, pct. findes således blandt kvindelige ikke-vestlige indvandrere. Dog har denne gruppe med en stigning på, procentpoint også haft den største fremgang i beskæftigelsesfrekvensen siden 7. Stabil men lav forbrugertillid Forbrugertillidsindikatoren var med et fald på, næsten uændret fra februar 9 til marts 9, jf. figur. Det skyldes to modsatrettede bevægelser. For det første er familierne blevet mere pessimistiske i vurderingen af deres egen økonomiske situation. For det andet ser de lysere på fremtiden for dansk økonomi som helhed. Forbrugertilliden er beskrevet i boks. I marts 9 vurderer familierne for første gang siden oktober 8, at deres økonomiske situation er dårligere end for et år siden. Forventningerne til fremtiden er ligeledes blevet mindre optimistiske. Dog tror familierne fortsat på, at deres privatøkonomi vil se bedre ud om et år, end den gør i dag. Hvad angår økonomien som helhed, er forventningerne blevet mere optimistiske siden februar. For første gang siden slutningen af 7 vurderer befolkningen nu, at
den økonomiske situation i Danmark vil være bedre om et år, end den er i dag. Figur. Lille fald i forbrugertilliden - - - - jan- maj- sep- jan- maj- sep- jan- maj- Forbrugerforventninger sep- jan- maj- sep- jan-6 maj-6 sep-6 Årsgennemsnit jan-7 maj-7 sep-7 jan-8 maj-8 sep-8 jan-9 Anm.: Forbrugertillidsindikatoren, jan. mar. 9. Kilde: Danmarks Statistik statistikbanken.dk. Danskernes forventninger til ledigheden er også forbedret en anelse siden februar. Der er dog fortsat klare forventninger om, at ledigheden vil være højere om et år, end den er i dag, jf. figur. Figur. Fortsat forventning om stigende ledighed 6 - - - jan- maj- sep- jan- maj- sep- jan- maj- sep- jan- maj- sep- jan-6 maj-6 sep-6 jan-7 maj-7 sep-7 jan-8 maj-8 sep-8 jan-9 Forventning til ledigheden i Danmark om et år Anm.: Indikator for forventningen til ledigheden i Danmark om et år sammenlignet med i dag, jan. mar. 9. Indikatoren indgår ikke i den samlede forbrugertillidsindikator. Positive tal betyder, at befolkningen forventer en stigning i ledigheden. Kilde: Danmarks Statistik statistikbanken.dk. Forventningerne til udviklingen i ledigheden er i løbet af det seneste år og frem til februar i år blevet stadig mere negative, men den tendens blev brudt i marts. Boks. Forbrugertilliden er en interviewbaseret indikator, der er sammensat af besvarelserne på fem forskellige spørgsmål vedrørende befolkningens syn på deres egen og landets aktuelle økonomiske situation og deres forventninger til situationen om et år. Endvidere spørges der til befolkningens syn på fordelagtigheden ved at anskaffe varige forbrugsgoder. - - - - 6 - - - Realkredit Danmark forudser et fortsat fald i danske boligpriser Ifølge en ny prognose fra Realkredit Danmark vil de danske boligpriser falde med 9, pct. i 9 og med yderligere pct. i. Prisfaldene dækker over store geografiske forskelle. Specielt hovedstadsområdet vil ifølge prognosen være udsat for store prisfald i 9, mens Nordjylland er den landsdel, der forventes at opleve de mindste prisfald, jf. tabel. Tabel. Udsigt til fortsat faldende boligpriser 8 9 Årig prisudvikling i procent Region Hovedstaden -, -6,9-7, Region Sjælland -,8 -, -,6 Region Syddanmark, -, -, Region Midtjylland, -, -,7 RegionNordjylland, -,6 -, Hele landet -, -9, -, Anm.: Årlig ændring i kvadratmeterprisen på enfamiliehuse, 8-. 9 og er prognoser. Kilde: Realkredit Danmark. De faldende priser hænger tæt sammen med et fald i antallet af bolighandler samt et stort udbud af boliger til salg. Fra. kvt. 6 til. kvt. 8 er det samlede udbud af boliger til salg således steget med knap., hvilket er mere end en fordobling. Antallet af handler er i samme periode faldet med 7. eller knap pct. At priserne ventes at falde yderligere skyldes udsigterne til stigende ledighed og negativ økonomisk vækst i forbindelse med finanskrisen. Presset på boligpriserne modvirkes dog af forventninger om et støt faldende renteniveau og stigende indkomster. Prognosen tager ikke højde for effekten af den seneste skattereform, der vil øge de disponible indkomster yderligere. Det betyder samtidig, at Realkredit Danmark forventer, at boligbyrden dvs. omkostningerne ved køb af bolig i forhold til den disponible indkomst vil falde markant i de næste år. Dette kan bidrage til en stabilisering i prisniveauet og måske til stigende huspriser ved udgangen af.
Ugens analyse Ugens tema SFI: Høj grad af ligestilling i den aktive beskæftigelsesindsats Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, SFI, konkluderer i rapporten Evaluering af jobcentrenes ligestillingsindsats, at mænd og kvinder overordnet set modtager samme beskæftigelsesindsats fra jobcentrene, men at der alligevel er forskel på mænd og kvinders situation på arbejdsmarkedet. SFI har i en nyligt offentliggjort rapport undersøgt, om jobcentrenes aktive beskæftigelsesindsats er den samme for mænd og kvinder, og om køn generelt udgør en barriere for at komme i beskæftigelse. Rapporten konkluderer, at kvinder generelt har en lavere erhvervsfrekvens og en højere ledighed end mænd. Dertil kommer, at flere kvinder end mænd modtager enten dagpenge, kontanthjælp, førtidspension, sygedagpenge eller deltager i revalidering eller fleksjob. Kvinder har desuden væsentlig længere kontanthjælp og sygedagpengeperioder. Kun på dagpengeområdet gælder det, at varigheden er relativ ens for mænd og kvinder. Ifølge rapporten viser tidligere undersøgelser, at de forskellige former for aktivering har samme beskæftigelseseffekt for mænd og kvinder. Disse undersøgelser viser også, at aktivering med privat løntilskud generelt gør det mere sandsynligt at få personer i beskæftigelse end ved aktivering med offentligt løntilskud og ved uddannelsesaktivering. Rapporten fremhæver, at merledigheden for kvinder derfor blandt andet kan skyldes, at mænd oftere end kvinder deltager i aktivering med privat løntilskud, mens kvinder i højere grad deltager i aktivering med offentligt løntilskud eller i uddannelsesaktivering. Ledigheden steg til knap 7. personer I februar 9 steg ledigheden med. personer og er nu på 69.8 personer, når der korrigeres for sæsonudsving jf. figur. Dette betyder, at arbejdsløsheden udgør, pct. af arbejdsstyrken, hvilket er en stigning på, procentpoint i forhold til januar 9. Figur. Stigende ledighed Personer. 8. 6.... 8. 6... apr- okt- apr- Faktisk Sæsonkorrigeret okt- apr- okt- apr- okt- apr- okt- apr- okt- apr-6 okt-6 apr-7 okt-7 apr-8 okt-8. 8. 6.... 8. 6... Anm.: Udviklingen i faktisk og sæsonkorrigeret ledighed, april februar 9 Ledigheden steg med, procentpoint for mænd og, procentpoint for kvinder fra januar til februar 9. Dette betyder, at ledigheden for fjerde måned i træk steg mere for mænd end for kvinder. Mænd har nu en ledighedsprocent på,8 pct., mens kvinder har en ledighedsprocent på, pct. Fra januar til februar 9 er ledighedsprocenten steget for alle aldersgrupper. Den største stigning var blandt de -9-årige samt personer over år, hvor ledigheden steg med, procentpoint. For de øvrige aldersgrupper steg ledigheden med, procentpoint. Den laveste ledighed er blandt de 6-6- årige efterfulgt af de 6--årige, hvor hhv., og, pct. er ledige. Med en ledighedsprocent på, pct. har de -9-årige den højeste ledighed, jf. figur. Personer Jobcentrene fik i forbindelse med kommunalreformen ansvaret for at løse opgaver for ledige, jobsøgende og beskæftigede - herunder at varetage ligestilling på beskæftigelsesområdet.
Figur. Højest ledighed for de -9-årige Internationalt,,8 I alt Dagpengemodt. Kontanthjælpsmodt.,8 Mænd,8 Kvinder, 6- år -9 år, -9 år,8-9 år, -9 år, 6 år og derover Anm.: Ledighedsprocenten for udvalgte grupper (sæsonkorrigeret), februar 9 Når man betragter landet som helhed steg ledigheden fra januar til februar 9 mest på Fyn. Her voksede ledigheden med, procentpoint til,8 pct. I de øvrige landsdele steg ledigheden med,-, procentpoint, bortset fra København by. Her var ledigheden uændret fra januar til februar 9. I februar havde Bornholm den højeste ledighedsprocent på,8 pct. I de øvrige landsdele var ledighedsprocenten under pct., jf. figur 6. Figur 6. Fortsat højest ledighed på Bornholm 6 Nordsjælland Østsjælland Sydjylland Københavns omegn Vestjylland jan-9 Landsgennemsnit i februar 9 Østjylland feb-9 Vest- og Sydsjælland Fyn Nordjylland København by, Bornholm Anm.: Landsdelenes ledighed (sæsonkorrigeret), januar 9 - februar 9 København by har fortsat den næsthøjeste ledighedsprocent og Nordjylland den tredje højeste. Den laveste ledighed findes i Nordsjælland, hvor ledigheden var på,9 pct. 6 WTO forudser kraftigt fald i verdenshandelen i 9 Verdenshandelsorganisationen WTO forudser, at den globale eksport vil falde med 9 pct. i 9. Dette vil være det største procentvise fald i den globale eksport siden anden verdenskrig, og første gang den globale eksport falder i år. Væksten i den globale eksport har dog været aftagende de seneste år, og steg således kun, pct. i 8 jf. tabel. Den relativt lave vækst i 8 afspejler særligt faldende global eksport fra midten af 8. Tabel. Den globale eksport i kraftig tilbagegang 6 7 8 9 Verden 8, 6,, -9, Anm.: Den årlige vækst i den globale eksport (faste priser) i pct., 6-9, hvor 9 er en prognose. Kilde: World Trade Organisation (WTO). WTO nævner i lyset af den internationale finanskrise grunde til, at den globale eksport skønnes at udvise et historisk højt fald i 9: Faldet i efterspørgslen har været et mere internationalt udbredt fænomen end tidligere set. Både virksomheder og privatpersoner har i forbindelse med den økonomiske krise haft sværere ved at låne penge, således at den globale handel er blevet begrænset. Produktionen af varer sker i dag i højere grad på tværs af landegrænser. Dette betyder, at flere lande i dag i forhold til tidligere påvirkes af den økonomiske krise. Således vil en økonomisk krise i ét land hurtigere påvirke andre lande. Den økonomiske krise har ført til, at flere lande fører en mere protektionistisk politik, hvilket samlet set mindsker den globale samhandel. I lyset af de meget lave renter internationalt, vurderer WTO at det er de finanspolitiske hjælpepakker, som er gennemført i mange lande, der skal bringe den globale handel og vækst tilbage på sporet. WTO vurderer, at den samlede finanspolitiske stimulering af verdensøkonomien udgør godt pct. af produktionen på verdensplan.
Nøgletalstabel Makroøkonomiske indikatorer Seneste Niveau Ændring ift. Ændring ift. samme Bruttonationalprodukt (mio. kr., sæsonkorrigeret, faste priser). kvt. 8.7 -,% -,8% Privatforbrug (mio. kr., sæsonkorrigeret, faste priser). kvt. 8 78.8 -,8% -,% Investeringer (mio. kr., sæsonkorrigeret, faste priser). kvt. 8 78. -,9% -6,7% Offentligt forbrug (mio. kr., sæsonkorrigeret, faste priser). kvt. 8 9.8,%,% Import (mio. kr., sæsonkorrigeret, faste priser) jan-9.8,%,% Eksport (mio. kr., sæsonkorrigeret, faste priser) jan-9.77,%,% Forbrugerprisindeks i alt (juli =) feb-9 9,,%,9% Konjunkturindikatorer Seneste Niveau Ændring ift. Ændring ift. samme Årlig lønstigningstakt for DA-området (procent). kvt. 8,% -, %point -, %point Betalingsbalancen (mio. kr.) jan-9 -.67 -,%,6% Konjunkturindikator industri (nettotal) feb-9 - - - Konjunkturindikator bygge og anlæg (nettotal) feb-9 - - - Konjunkturindikator serviceerhverv (nettotal) feb-9 - - -7 Arbejdskraftmangel Industri (nettotal). kvt. 9 - Arbejdskraftmangel byggeri og anlæg (nettotal) feb-9 - -9 Salg af personbiler i alt feb-9 8.788 -,7% -,% Arbejdsmarkedsindikatorer Seneste Niveau Ændring ift. Ændring ift. samme Ledige i pct. af arbejdsstyrken (sæsonkorr.) feb-9,%, %point,6 %point Antal ledige (sæsonkorr.) feb-9 69.8 8,6% 8,8% - heraf dagpengemodtagere feb-9 6.8 9,9% 7,% - heraf kontanthjælpsmodtagere feb-9.,%,% Lønmodtagerbeskæftigelse (ATP-statistik, sæsonkorr.). kvt. 8..6 -,6% -,% Antal job (ATR-statistik, faktiske tal). kvt. 8.7.9 -,%,% Aktivering i statsligt regi (sæsonkorrigeret) feb-9.,% -,9% Aktivering i statsligt regi (faktiske tal) feb-9.87,8% -,% Økonomisk hjælp til forsørgelse i kommunerne dec-8.87,7%,7% - kontanthjælp i alt dec-8 7.,7%,% - revalidering mv. i alt dec-8.99 -,% -,% - aktiverede kontanthjælpsmodtagere i alt dec-8.6,%,6% Fleksjob. kvt. 8.,%,% Skånejob. kvt. 8.,6%,% Servicejob dec-8 6 -,% -,% Voksenlærlinge dec-8. -,% -7,% - heraf påbegyndt fra ledighed dec-8.668 -,% 8,6% Børnepasningsorlov okt-8.9,% -,9% Førtidspension feb-9.7 -,%,7% Efterløn feb-9.9 -,% -,% Ledighedsydelse dec-8.9 7,% 9,% Sygedagpenge. kvt. 8 89. 6,% -,6% Medlemstal i a-kasserne feb-9.7.78,% -,% - heraf dagpengeforsikrede feb-9.6.987,% -,% Anm.: "Økonomisk hjælp til forsørgelse i alt" omfatter kontanthjælp, aktivering, revalidering, introduktionesydelse og ledighedsydelse. Tallene for de forskellige ydelser kan ikke lægges sammen, da nogle personer har fået flere forskellige ydelser i samme måned.