Konjunktur og arbejdsmarked

Transkript

1 Konjunktur og arbejdsmarked Uge 9. marts. marts 9 Indhold: Nye nøgletal Kraftig vækst i arbejdstilladelser i Inflation stiger marginalt Overskud på handelsbalancen men underskud på betalingsbalancen Ugens analyse OECD-rapport: Going for Growth Ugens tema Fremgang i beskæftigelsen for personer med handicap Internationalt Aktiviteten i EU faldt med, pct. Nøgletalstabel Kraftig vækst i arbejdstilladelser i Der blev i givet.5 nye arbejdstilladelser til udlændige både inden og uden for EU/EØS-området jf. definition i boks. Hermed steg antallet af opholdstilladelser givet af beskæftigelsesmæssige grunde med procent i forhold til 7. Antallet af arbejdstilladelser udgør nu næsten halvdelen af de samlede opholdstilladelser. Figur. Antallet af arbejdstilladelser har været stigende siden Personer Nye nøgletal Familiesammenføring Kilde: Danmarks statistik Arbejdstilladelser Uddannels e Asylsager I blev der udstedt. opholdstilladelser i asylsager samt givet.79 tilladelser til familiesammenføring. Således steg Personer antallet af opholdstilladelser i asylsager med procent, mens antallet af familiesammenføringer faldt med 5 procent fra 7 til jf. figur..7 personer fik i en opholdstilladelse i forbindelse med et uddannelsesforløb, når man igen ser på opholdstilladelser givet inden og uden for EU/EØS-området. Det er en stigning på procent siden 7. Boks. Definition af EU/EØS-opholdsbevis og arbejdstilladelser. EU/EØS-opholdsbevis: Kan udstedes til EU/EØSstatsborgere, hvis de har lønnet beskæftigelse, hvis de driver selvstændig erhvervsvirksomhed, hvis de udfører eller modtager tjenesteydelser i Danmark, hvis de er omfattet af opholds-direktiverne for studerende, lønmodtagere og pensionister eller tilhører restgruppen af selvforsørgende personer. Arbejdstilladelser: Er tilladelser til lønarbejde, specialister, jobkort-ordningen, green-card, arbejdstilladelse til personer med opholdstilladelse, arbejdstilladelse til studerende på videregående uddannelser samt pendlere. Overskud på handelsbalancen - men underskud på betalingsbalancen Overskuddet på handelsbalancen var på, mia.kr. i januar 9, når der korrigeres for sæsonudsving. Herved var overskuddet uændret i forhold til december, hvilket dækker over, at både import og eksport var på samme niveau i december og januar, jf. figur. De seneste tre måneder, november - januar 9, er den samlede vareeksport faldet med, pct. i forhold til de foregående tre måneder, august - oktober. I den samme periode er den samlede vareimport faldet med, pct. Denne udvikling dækker bl.a. over faldende eksport til Storbritannien og Sverige samt faldende import fra Norge. Faldet i eksporten til Sverige kan tilskrives faldet i den svenske valu-

2 ta, hvilket har betydet, at danske varer er mindre attraktive i Sverige. Figur. Uændret overskud på handelsbalancen jan apr jul okt jan- apr- jul- okt- jan- apr- jul- okt- jan-5 apr-5 jul-5 okt-5 jan- apr- jul- okt- jan-7 apr-7 jul-7 okt-7 jan- apr- jul- okt- jan-9 Handelsbalancen (v. akse) Eksport (h. akse) Import (h. akse) Anm.: Udviklingen i eksport, import og handelsbalance (ekskl. skibe mv.), sæsonkorrigeret jan. jan. 9. Danmarks Statistik oplyser, at tallene for januar skal tolkes med en vis forsigtighed, da statistikken kan være påvirket af regeringens besluttede udskydelse af indberetning af moms. Kilde: Danmarks Statistik Statistikbanken.dk I januar 9 var underskuddet på betalingsbalancens løbende poster på,7 mia.kr. I forhold til samme måned sidste år er der tale om en forøgelse af underskuddet på,7 mia.kr. jf. figur. Underskuddet på betalingsbalancen i januar skyldes, at varer og løbende overførsler gav et underskud på hhv., mia.kr. og,9 mia.kr. Der var overskud på tjenester og løn- og formueindkomst på hhv., mia.kr. og, mia. kr. Figur. Underskud på betalingsbalancen jan-5 mar-5 maj-5 jul-5 sep-5 nov-5 jan- mar- maj- jul- sep- nov- jan-7 mar-7 maj-7 jul-7 sep-7 nov-7 jan- mar- maj- jul- sep- nov- jan-9 Anm.: Udviklingen i betalingsbalancens løbende poster, mia. kr., jan. 5 jan. 9. Kilde: Danmarks Statistik Statistibanken.dk Årsagen til, at der er underskud i opgørelsen af betalingsbalancen og ikke i opgørelsen af handelsbalancen for varer, er, at der er forskelle i, hvordan handels- og betalingsbalancen opgør vareposten. Forskellen består primært i, at køb af brændstof til skibe i udenlandsk havn medtages i opgørelsen af betalingsbalancen og ikke i handelsbalancen. Betalingsbalancen indeholder udover handelsbalancen bl.a. EU-overførelser, ulandshjælp samt indtægter og udgifter fra renter. Inflationen stiger marginalt I februar 9 var inflationen,9 pct., hvilket er en lille stigning i forhold til i januar 9, hvor inflationen var, pct., jf. figur. Det fremgår af de nyeste tal fra Danmarks Statistik. Inflationen ligger således på det samme niveau som i 5 - medio 7. Den marginale stigning i inflationen i februar 9 skyldes, at stigningstakten på alkoholiske drikkevarer og tobak, fritid og kultur, bolig og sundhed er steget. Figur. Inflationen steg lidt i februar Forbrugerpriser, i alt Boligpriser, i alt Fødevarer og ikke-alk. drikkevarer jan-5 mar-5 maj-5 jul-5 sep-5 nov-5 jan- mar- maj- jul- sep- nov- jan-7 mar-7 maj-7 jul-7 sep-7 nov-7 jan- mar- maj- jul- sep- nov- jan-9 Anm.: Udviklingen i forbrugerpriser, boligpriser samt priser på fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer, jan. 5 feb. 9. Boligpriser er ekskl. priser på ejerboliger, men inkluderer udgifter til husleje, vandog energiforbrug samt vedligeholdelse. Kilde: Danmarks Statistik Statistikbanken.dk. Ugens analyse OECD-rapport: Going for Growth OECD udgav d.. marts 9 publikationen Going for Growth. I lyset af den nuværende økonomiske krise ser rapporten på, hvordan strukturelle reformer i OECDlandene kan være med til at sætte gang i økonomien. Rapporten anbefaler at styrke efterspørgslen på kort sigt for at dæmme op for den økonomiske krise ved at øge

3 investeringer i infrastruktur, øge den aktive arbejdsmarkedspolitiske indsats og nedbringe beskatningen af arbejdsindkomst. Samtidig peger rapporten på, at OECDlandene i tråd med sidste års anbefalinger stadig mangler at gennemføre reformer, der øger arbejdsudbuddet og produktivitet. Rapporten konkluderer, at den økonomiske krise ikke må reducere omfanget af strukturelle reformer. Specielt advarer rapporten imod at gentage fejltagelser begået under tidligere kriser, såsom at nedbringe ledigheden ved at reducere arbejdsudbuddet eller lukke af for handelen med udlandet. OECD kommer både med generelle anbefalinger og landespecifikke anbefalinger. På skatteområdet rangordner OECD forskellige skattetyper efter deres effekt på økonomisk vækst og finder, at selskabsbeskatning har den mest skadelige effekt på væksten, efterfulgt af indkomstbeskatning, beskatning af forbrug og beskatning af ejendomme. OECD finder, at en lavere marginalbeskatning, især for lavindkomstgrupper, vil kunne øge efterspørgslen på kortere sigt og dermed hjælpe OECD-landene igennem den økonomiske krise. Af særlige problemer for Danmark peges bl.a. på den høje marginalbeskatning på arbejdsindkomst. Dette skal ses i sammenhæng med, at Danmark har en lav gennemsnitlig arbejdstid både i form af lav gennemsnitlig arbejdstid pr. uge, men også pga. færre arbejdsuger i løbet af året. Rapporten konkluderer, at Danmark er på vej i den rigtige retning med skattelettelser, men peger også på andre områder, hvor Danmark mangler at gennemføre reformer: Man bør sikre, at der er en væsentlig økonomisk gevinst ved at gå fra en overførsel og støttet beskæftigelse til beskæftigelse f.eks. at gå fra et fleksjob til et ikke-støttet job. Ydermere klarer Danmark sig stadig ikke godt nok på uddannelsesområdet. Andelen af befolkningen, der fuldfører en gymnasial uddannelse er ifølge OECD ikke tilfredsstillende. Dertil kommer et behov for at øge konkurrencen inden for offentlig udbudt service og øge liberaliseringen af lukkeloven. Dette vurderer rapporten bl.a. er nødvendigt, hvis Danmark skal øge produktiviteten på længere sigt. Afslutningsvis nævner rapporten også, at Danmark bør mindske graden af subsidiering og regulering på boligmarkedet, da dette fastlåser arbejdskraftens mobilitet og fastholder folk i boliger, der ikke længere passer til deres behov. Det kan bemærkes, at der i rapporten ikke er taget højde for, at man i Danmark har indgået aftale om en skatteomlægning med Forårspakke., der sænker marginalskatten på arbejde væsentligt. Dertil kommer, at Danmark i tråd med anbefalingerne i rapporten har lavet en aftale om at fremrykke en række trafikinvesteringer. Ugens tema Fremgang i beskæftigelsen for personer med handicap En ny rapport Handicap og beskæftigelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI) beskriver udviklingen i beskæftigelsen for personer med handicap siden december, hvor regeringen lancerede en ny beskæftigelsesstrategi på området, jf. boks. Strategiens hovedmålsætning var at øge beskæftigelsen blandt personer med nedsat funktionsevne med. personer om året frem til udgangen af. Strategien lægger op til at øge kendskabet til støtteordninger for personer med handicap, at forbedre muligheder for at kombinere handicap og job samt at ændre holdningen til personer med handicap på arbejdspladserne. I rapporten fra SFI defineres handicappede som personer, der svarer ja til, at de har et handicap eller et længerevarende helbredsproblem. Der anvendes således en bred definition, hvor både kronisk syge og personer med små funktionsnedsættelser medtages. Endvidere afhænger definitionen af de interviewede personers egen hel-

4 bredsopfattelse. Ifølge SFI kan gruppen af handicappede derfor godt omfatte personer med handicap, der ikke udgør et problem i forhold til arbejdsmarkedet. Rapporten finder, at beskæftigelsen blandt personer med handicap er steget med 7. personer siden svarende til en stigning i beskæftigelsesfrekvensen fra, til 5, pct. Stigningen skyldes primært en signifikant vækst fra til 7. Beskæftigelsesfremgangen er dog mindre end for personer uden handicap. Til sammenligning er beskæftigelsesfrekvensen for personer uden handicap steget fra 7, pct. til 79, pct. i samme periode. Fremgangen skal bl.a. ses i lyset af de seneste års gunstige konjunkturudvikling. Endvidere understreger SFI, at rapportens konklusion også afhænger af det anvendte datamateriale. I analyserne anvendes dels registerdata og dels interviewdata. Stigningen i beskæftigelsen på 7. personer er beregnet på baggrund af registerdata. I registrene har SFI fulgt personer, der i rapporterede, at de havde et handicap. Den anden del af analysen er baseret på interviews med personer i alderen - år udvalgt ved stikprøver i, 5 og. I både og 5 vurderede knap pct. eller omkring 95. personer, at de efter egen opfattelse havde en form for handicap. I udgjorde antallet. svarende til, pct. Faldet fra 5 til skyldes, at færre personer svarer, at de har et mindre handicap i. For dem, der mener at have et handicap i både, 5 og, er beskæftigelsen ikke steget. Det kan ifølge SFI hænge sammen med, at det primært er personer med mindre handicap, der er kommet i arbejde. Skiftet fra ledighed til beskæftigelse kan nemlig medføre, at man i mindre omfang oplever, at man har et handicap, og derfor ikke rapporterer det i det følgende år. Et andet centralt resultat fra rapporten er, at kendskabet til ordningen med fortrinsadgang. Kendskabet til fleksjob, personlige assistenter og støtte til hjælpemidler er på samme niveau i som i 5. Antallet af ansættelser på særlige vilkår er steget. Stigningen skyldes primært en vækst i antallet i fleksjob. Derudover benytter en større andel end tidligere de tilbudte hjælpemidler og støtteforanstaltninger. Herudover finder rapporten, at arbejdsgivere og øvrige ansatte er blevet mere positive overfor at arbejde sammen med personer med handicap. Boks. Kort om Handicap og beskæftigelse Rapporten afdækker beskæftigelsesudviklingen for personer med handicap eller et længerevarende helbredsproblem fra til. Den måler ikke effekten af beskæftigelsesstrategien fra, eller i hvilket omfang strategien har bidraget til udviklingen i beskæftigelsen. Analysen er baseret på registerdata samt interviews med godt. personer i forbindelse med Danmarks Statistiks Arbejdskraftundersøgelser i, 5 og. Regeringen forventer at lancere en ny handicapstrategi i løbet af foråret til afløsning for den gamle. Rapporten Handicap og beskæftigelse kan findes på SFI s hjemmeside: Internationalt Aktiviteten i EU faldt med, pct. Aktiviteten målt ved den økonomiske vækst faldt med, pct. fra. kvt. 7 til. kvt. i EU7, når der korrigeres for sæsonudsving. Det viser nye tal fra Eurostat. Danmark lå under EU-gennemsnittet og havde en årlig vækstrate på -, pct. i. kvt. jf. figur 5. De store økonomier i EU havde ligeledes negative vækstrater med, pct. i Tyskland,, pct. i Frankrig og,9 pct. i Storbritannien. Et af de få lande, som havde en positiv vækstrate, var Polen (, pct.). Den negative udvikling skyldes et fald i husholdningernes forbrug, investeringerne, eksporten og importen. Ordningen fortrinsadgang giver handicappede ret til at komme til jobsamtale til offentlige stillinger, hvis de opfylder de formelle uddannelseskrav til den opslåede stilling, eller hvis jobcenteret har godkendt, at de benytter ordningen, jf. SFI.

5 Figur 5. Negativ vækst i EU i. kvt Sverige Danmark EU7 Italien Portugal Storbritannien Finland Tyskland Litauen Frankrig Ungarn Spanien Belgien Belgien Østrig Tjekkiet Grækenland Cypern Polen Anm.: Årsvæksten i udvalgte EU-lande fra. kvt. 7-. kvt.. Sæsonkorrigerede tal. Ikke alle EU-medlemslande er medtaget, idet nogle af landene ikke har opgjort deres årlige vækstrater i sæsonkorrigerede tal, mens andre lande ikke har opgjort de årlige vækstrater for. kvt.. Kilde: Eurostat Japan og USA havde også negativ vækst fra. kvt. 7 til. kvt., hvor den japanske vækstrate lå på -, pct. og den amerikanske på -, pct.

6 Nøgletalstabel Makroøkonomiske indikatorer Seneste Niveau Ændring ift. Ændring ift. samme periode forrige periode periode året før Bruttonationalprodukt (mio. kr., sæsonkorrigeret, faste priser). kvt. 5.7,% -,% Privatforbrug (mio. kr., sæsonkorrigeret, faste priser). kvt. 7.,% -5,% Investeringer (mio. kr., sæsonkorrigeret, faste priser). kvt. 7. -,9% -,7% Offentligt forbrug (mio. kr., sæsonkorrigeret, faste priser). kvt. 9.5,%,% Import (mio. kr., sæsonkorrigeret, faste priser) jan-9.,%,% Eksport (mio. kr., sæsonkorrigeret, faste priser) jan-9.77,%,% Forbrugerprisindeks i alt (juli =) feb-9 9,,%,9% Konjunkturindikatorer Seneste Niveau Ændring ift. Ændring ift. samme periode forrige periode periode året før Årlig lønstigningstakt for DA-området (procent). kvt.,% -, %point -, %point Betalingsbalancen (mio. kr.) jan-9.7,%,% Konjunkturindikator industri (nettotal) feb Konjunkturindikator bygge og anlæg (nettotal) feb-9 Konjunkturindikator serviceerhverv (nettotal) feb Arbejdskraftmangel Industri (nettotal). kvt. 9 - Arbejdskraftmangel byggeri og anlæg (nettotal) feb-9-9 Salg af personbiler i alt jan ,% -,7% Arbejdsmarkedsindikatorer Seneste Niveau Ændring ift. Ændring ift. samme periode forrige periode periode året før Ledige i pct. af arbejdsstyrken (sæsonkorr.) jan-9,%, %point, %point Antal ledige (sæsonkorr.) jan-9.,%,% - heraf dagpengemodtagere jan-9 5.,%,% - heraf kontanthjælpsmodtagere jan-9.7,% -,% Lønmodtagerbeskæftigelse (ATP-statistik, sæsonkorr.). kvt... -,% -,% Antal job (ATR-statistik, faktiske tal). kvt...7 -,7%,5% Aktivering i statsligt regi (sæsonkorrigeret) jan-9.,%,% Aktivering i statsligt regi (faktiske tal) jan-9.,%,% Økonomisk hjælp til forsørgelse i kommunerne sep-.7,5% -,% - kontanthjælp i alt sep ,9% -7,5% - revalidering mv. i alt sep-.7,%,5% - aktiverede kontanthjælpsmodtagere i alt sep-. 5,7% 7,5% Fleksjob. kvt. 5.,%,% Skånejob. kvt. 5.,% 5,% Servicejob dec- -,5%,% Voksenlærlinge dec-.,% -7,% - heraf påbegyndt fra ledighed dec-.,%,% Børnepasningsorlov okt-.9 5,%,9% Førtidspension jan-.,% -,% Efterløn jan-.9,%,% Ledighedsydelse sep-.,%,% Sygedagpenge. kvt. 9.,%,% Medlemstal i a-kasserne jan-.5. -,% -,9% - heraf dagpengeforsikrede jan-.. -,%,% Anm.: "Økonomisk hjælp til forsørgelse i alt" omfatter kontanthjælp, aktivering, revalidering, introduktionesydelse og ledighedsydelse. Tallene for de forskellige ydelser kan ikke lægges sammen, da nogle personer har fået flere forskellige ydelser i samme måned.