Samarbejde, kommunikation, fællesskab, sociale spilleregler, trivsel, fysisk og mental sundhed.



Relaterede dokumenter
Indholdsplan Køkken og Sundhed

Indholdsplan Køkken og sundhed

Undervisningsplan for 2. valgforløb. 1. Mål: Ungdomsliv. At eleverne tilegner sig færdigheder inden for køkken og sundhed gennem undervisning i:

Indholdsplan Køkken og Sundhed

Håndværk, kunst og design

FAKTA 4:1. Personlig hygiejne og rengøring. Personlig hygiejne og rengøring. Mad, hygiejne og mikroorganismer 2

Slutmål og undervisningsplan for faget Hjemkundskab

Indholdsplan Landbrug og gartneri

Indholdsplan Landbrug og gartneri

UVMs Læseplan for faget Hjemkundskab

Kostpolitik. Om aftenen er der mulighed for at få et mellemmåltid i form af knækbrød, frisk presset juice, frugt eller lign.

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 7 klasse.

Odense Friskole. Fagplan for Hjemkundskab

1) Hvorfor kost politik: At sætte ramme for en god kostforplejning.

HJEMKUNDSKAB GIDEONSKOLENS UNDERVISNINGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

Kost og sundhedspolitik

Mellemmåltider. i SFO en. En guide til SFO erne i Roskilde Kommune

Evalueringsopgaver & fokuspunkter for evaluering i faget Hjemkundskab. Skoleafdelingen

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje

Lokal kostpolitik for Børnehuset Trehøje

UKLASSIFICERET FAGPLAN. Færdigheder Kan anvende grundlæggende de økonomiske regler for forplejningen ombord på MHV

Kostpolitik. for. Solgården

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.

Madkundskab. ÅRSPLAN MADKUNDSKAB Kompetenceområdet Madlavning

Emne Ide Fællesmål Værdig grundlag Sommer mad.

Mad- og måltidspolitik for Madskolen på Tingbjerg Heldagsskole

Mad og måltider i dagplejen. Mariagerfjord Kommune

BilagBUV_140904_pkt Spisetid Vision for mad og måltider i Hvidovre Kommune

HJØRRING KOMMUNES OVERORDNEDE. Mad- og måltidspolitik

Kilde:

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 6.a/b Lærer: RL Fagområde/ emne Præsentation af faget + køkkenet samt redskaber Hygiejne

Rød Vuggestuen. Familie & samfund boglig, økonomi & planlægning

Børn og Pligter. (1 19 år) [Aldersinddelt guide over hvad du kan forvente dit barn kan derhjemme]

Hotel- og restaurationsbranchen mangler arbejdskraft.

God ergonomi i rengøringsarbejdet

Kost- og ernæringspolitik for. Vedtaget af forældrebestyrelsen juni 2016.

Mad og drikke i Gl. Brabrand Dagtilbud

UNDERVISNINGSPLAN FOR HÅNDVÆRK OG DESIGN 2015

Kompetencemål efter 9. klasse: Mad og sundhed: Undervisningen giver eleven mulighed for at: - træffe begrundede madvalg i forhold til sundhed.

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Indholdsplan Landbrug og gartneri. Linjens formål: Mål:

Kompetencemål efter 9. klasse:

Mad- og måltidspolitik i Børnehusene Humlebæk

Indholdsplan Landbrug og gartneri. Linjens formål: Mål:

1. Hvor mange gange skal du smage på en fødevare, for at vide om du kan lide den? A: 1 gang B: 5 gange C: Mere end 15 gange

Fagårsplan 12/13 Fag: hjemkundskab Klasse: 7.b/c Lærer: RL Fagområde/ emne Buffet (+ repetition af hygiejneregler) At læse og lave en opskrift.

Unge. Overvej: Opgave:

Læseplan for valgfaget madværksted. 10. klasse

Undervisningsplan for hjemkundskab

Rengøring skema G- Line Tattoo Danmark

Denne Kostpolitik er udarbejdet i samarbejde mellem forældrebestyrelsen og medarbejdere i dagplejen i Jammerbugt Kommune.

Kreativitet og design.

Ydelsesbeskrivelse. for. Praktisk hjælp

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Undervisningsplan for faget hjemkundskab på Sdr. Vium Friskole

Version af 17. januar Mad- og måltidspolitik for 0-6 årige - i dagpleje, vuggestue og børnehave

Selvevaluering Sorø Husholdningsskole

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

Desuden vil undervisningen indeholde styrketræning med småredskaber

Ahi Internationale Skole Årsplan 2012/2013 Hjemkundskab for 6 klasse.

MADKUNDSKAB. Opgaveforslag til madkundskab

Mål: At eleverne udvikler deres teaterevner - får lyst til at optræde for andre.

2012/2013. Kvalitetsstandard for RENGØRING. Hvis du har brug for hjælp til rengøring. Ishøj Kommune

Linjens formål: Mål: Indhold: Indholdsplan Idræt og friluftsliv

Spørgeskema: køkken. Serverer køkkenet grønt tilbehør til det varme måltid? Ja, dagligt

KOSTPOLITIK Toppen og Eventyrhuset

Appetitvækkeren mad- og måltidspolitik Sund mad til børn på Bornholm

Kapitel 8. Personlig pleje

Eleven arbejder med at udvikle nedenstående kompetencer og mål:

Læringsplan. For. Kurset. Hovmester

Bakterier i maden. Hvor mange bakterier kan en enkelt bakterie blive til i løbet af seks timer ved 37 grader? a 100 b 1000 c

LÆRINGSPLAN FOR PRAKTISK HOVMESTERVIRKE

Ernæringsassistent, EUX

Linjens formål: Mål: Indhold: Indholdsplan Idræt og friluftsliv

Hjemmehjælp. Randers Kommune SUNDHED OG ÆLDRE

MAD- OG MÅLTIDSPRINCIPPER I DAGTILBUD I HØJE- TAASTRUP KOMMUNE 2018

Parat til. Parat til design // Formål & indhold 1

Kostpolitik ved egenproduktion

Indledning: Fælles sprog definition af funktionsniveauer... 4

Hjerm Dagtilbud. KOSTPOLITIK Dagpleje, vuggestue og børnehave TÆT PÅ MENNESKER TEKNOLOGI OG NATUR

fokus på sundhed kost & motion sex & kærester

Kost- og sukkerpolitik 2017

Servicepakken 2017 Et tilbud i plejecentre

Dagplejen Nord Fyrparken Esbjerg V Tlf Dagplejen Syd Giørtz Plads Ribe Tlf

Indhold: Afslutningsturen foregår på en campingplads, hvor der bliver lavet en stor teltlejr. På campingpladsen er der forskellige aktiviteter.

Hvorfor er det vigtigt?

Selvevaluering Sorø Fri Fagskole

Valgfri uddannelsesspecifikt fags beskrivelse. Titel: Kost og motion til udsatte grupper

Overordnet kostpolitik og kosttilbud i Dagtilbuddet Skovvangen. Vuggestuerne

Forside til beskrivelse af projekt til DM i Naturfag

Håndværk, kunst og design

syddjurs.dk Overordnet mad- og måltidspolitik Fælles om de nærende og nærværende måltider

Årsplan 5-6. klasse 2016/2017

MAD- OG MÅLTIDSPOLITIK

Sommerkurser en sund vej i livet -

Nymarkskolen Valgfag for 8. og 9. klasse i skoleåret 2013/14

KOSTPOLITIK FOR NIM BØRNEHUS

Menuplanerne er tilgængelige på Forældre-Intra samt ved opslag i institutionen.

Arbejdsform Materialer Evaluering. Uge 33 Uge 34 Kagebagning tilberedning af enkle retter. Kort oplæg fra lærer om hævemidler.

Transkript:

Køkken & Sundhed Linjens formål: Bidrage til at skabe en forståelse for, hvad kost og sundhed betyder for det enkelte menneske, samfundet, naturen og miljøet. Lære at indgå i arbejds- og undervisningsfællesskaber på en etisk, demokratisk og forsvarlig måde. Medvirke i den offentlige debat om kost og sundhed Mål: at eleverne får indsigt i konkrete opgaver i et dagligt hverdagsliv at eleverne tilegner sig viden indenfor krop-kost-sundhed at eleverne får indsigt og forståelse for sundhed og livskvalitet at eleverne gennem undervisning gør sig erfaringer og tilegner sig viden indenfor madlavning og rengøring gennem konkrete praktiske undervisningsopgaver Indhold: Kost Krop Sundhed Tilberedning af mad ud fra sunde ernæringsprincipper, ernæringslære, køkkenhygiejne, egenkontrol, menuplanlægning, indkøb, mål og vægt, servering, oprydning og rengøring. Eleverne lærer desuden at blive fortrolige med et storkøkkens mange forskellige redskaber, maskiner og inventar. Personlig hygiejne og ergonomi. Samarbejde, kommunikation, fællesskab, sociale spilleregler, trivsel, fysisk og mental sundhed. Beskrivelse af praksis På denne linje arbejder eleverne med hverdagslivet som omdrejningspunkt. Eleverne vil møde et undervisningsforløb, hvor indholdet er tilpasset den enkeltes forudsætninger. De praktiske undervisningsopgaver vil blive løst i forbindelse med skolens dagligdag (madlavning ud fra skolens kostpolitik, borddækning, rengøring af køkken og spisesal, vaskeri).

Opgaver til fælles bedste : Varetage madlavningen til skolens elever Fordele køkkenopgaver Varetage rengøringen på skolens fællesområder Vask af skolens vasketøj Almene skolefag: Dansk Matematik Fysik/ Kemi Engelsk ------------------------------------------------------------------------------------------------------------------------ Indholdsplan for grundforløb: 1. Mål: A. At eleverne stifter bekendtskab med og får undervisning i: Tilberedning af dagens måltider Levnedsmiddelhygiejne og egenkontrol Rengøring af køkken og fællesarealer Borddækning Samarbejde og kommunikation Tøjvask B. At eleverne tilegner sig færdigheder inden for dansk, matematik, fysik og kemi gennem arbejde med: Menuplanlægning Opskrifter Vaskeanvisninger Varedeklarationer Fysik/ kemi: Bakterieprøver, syre/ base, smagsløg

Emner i grundforløbforløbet: 2a. Emner i almene skolefag Hverdagens kemi Bakterieprøver Syre/ base 2b. Emner i praktiske skolefag Praktisk køkkenarbejde Praktisk servicearbejde 3a. Emner i de enkelte emner (almene skolefag) Madkemi: - Kulhydrater, fedt, proteiner. Hvad er kulhydrater? Hvad er fedt? Hvad er proteiner? - Varedeklarationer. Eleverne lære at læse en varedeklaration. Hvad betyder de forskellige tal, og hvad har kroppen godt af. Sundhedsløb. - Kroppen som kemisk fabrik. Hvor lang tid går der inden en marsbar er forbrændt? Hvor meget og hvad skal en teenager spise, for at holde maskinen kørende. - Vandets tilstandsformer. Hvilken proces sker der, når vand fryser til is? Hvad sker der når vand begynder at koge? Hverdagens kemi: - Kemi i vores tøj. Eleverne lærer tøjmærker. Eleverne får kendskab til forskellige vaskemidler/ skyllemidler, og hvad det gør ved tøjet og huden. - Bakterieprøver: Vi tager bakterieprøver af et toiletbræt, vindueskarm, dørhåndtag. Prøverne dyrkes, og ugen efter kigges der på prøverne. Der tales om kolibakterier, skimmelsvamp. - Syre/base: Eleverne undervises i PH-skalaen. Eleverne tager bl. a. prøver af rengøringsmidler, som de er i kontakt med på skolen. - Kroppens lugte gennem mund, næse og hud. Eleverne laver forskellige forsøg med grønt og planter. De prøver at lave sæbe med rå-sæbe kontra håndsæbe, der kan købes i butikker.

3b. Emner i de enkelte emner i den praktiske undervisning Praktisk køkkenarbejde: De 5 arbejdsstationer, kold mad, varm mad, bagning, grønt-rummet, opvask/rengøring. Praktisk servicearbejde: Klargøring af skolens spisesal og fællesgang, herunder aftørring af borde, vindueskarme, afvaskning af gelænder, tømme skraldespande, støvsugning og gulvvask. Ernæringslære: Den nye madpyramide Råvarerne og deres anvendelsesmuligheder Hvad er fedt kulhydrater- protein? Læse varedeklarationer Tilberedning af dagens måltider ud fra sunde ernæringsprincipper Menuplanlægning: Skrive menuplan for 2 uger, hvor der tages hensyn til sæson, priser, tema. Hvad kan vi få leveret fra eget gartneri og landbrug, og hvad er vi nødt til at købe? Eleverne kommer til at arbejde på computer, hvor de får lov til selv at komme med ideer til udformning af menuplanen/ skrive menuplanen. Økologi: Hvad forstår vi ved økologi? Prisforskelle på økologiske varer og ikke-økologiske varer. Er der forskel på smagsoplevelsen? Levnedsmiddelhygiejne: Håndtering af fødevarer (adskille kød og grøntsager med jord, opvarmning og nedkøling af mad, temperaturmåling) Hvad er egenkontrol? Gennemgang af egenkontrolmappen. Materialer og midler: Kendskab til og korrekt brug af et storkøkkens forskellige redskaber, maskiner og inventar. Kendskab til og korrekt brug af de forskellige rengøringsartikler og rengøringsvogne. Ph-værdi.

Ergonomi: Kendskab til at bruge sin krop i fysisk arbejde. Gennem øvelser lærer eleverne at løfte, skubbe, trække mv. på den ergonomiske korrekte måde. Mål og vægt: Omregne opskrifter fra 4 personer til 100 personer (eleverne lærer at gange) Omregne opskrifter fra 100 personer til 4 personer (eleverne lærer at dividere) Med praktiske forsøg undervises i deciliter, liter, gram, kilo, teskefuld, spiseskefuld. Personlig hygiejne, køkkenbeklædning og fodtøj. Krav til- og vigtigheden af en god personlig hygiejne, når der arbejdes med tilberedning af mad til mange, i forhold til ens eget velbefindende og i forhold til kammerater. Krav til køkkenbeklædning og fodtøj i et storkøkken. Lære eleverne at vaske hænder, klippe negle på hænder og fødder, fodbad, håndmassage, massage af skulder og ryg, fremstille creme, hårshampoo og håndsæbe, hudens opbygning og pleje, hårets opbygning og pleje. Tøjvask. Eleven bliver undervist i at vaske sit eget tøj, håndklæder, køkkentøj og klude. Kendskab til og brug af skolens vaskemaskiner og tørretumbler. Læse vaskeanvisninger i tøjet. Sortere efter farve og vaskegrader. Vaske og tørre tøj. Lægge tøjet sammen. Sundhed og Motion Eleven stifter bekendtskab med forskellige motionsformer. Pulsmåling, blodtryksmåling, bodyage, forbrænding, mental og fysisk sundhed. Fællesskab og trivsel Eleven bliver undervist i tillidsøvelser. Eleven skal skrive cases, som hele gruppen skal arbejde med. Borddækning: Der dækkes bord i spisesalen til frokost og aften. Traditioner omkring borddækning hvorfor dækker vi bord, hvilke farver og blomster hører årstiderne til? På temadage, fødselsdage og til højtider pyntes der op i spisesalen. Selvevaluering: I slutningen af hver periode får eleven mulighed for mundtligt at sætte ord på, hvad han/hun har lært? hvad har været godt/mindre godt/skidt? hvad vil/skal eleven arbejde videre med?

4. Organisering af undervisningen i de praktiske skolefag. Eleverne er undervises skiftesvis i køkkenet (praktiske køkkenfag + almene skolefag) og på Sundhed (praktiske sundhedsundervisning samt almene skolefag9. 5. Organisering af undervisningen i de almene skolefag. Der laves forskellige forsøg fra hold til hold. På Køkkendelen undervises der en dag om ugen fra kl. 9.10 kl. 12 På Sundhedsdelen undervises der de fire første dage fra kl. 11.15-12,00. 6. Evaluering med eleven Hvilke fokuspunkter i forløbet skal der evalueres på? Hvad fik den enkelte elev ud af forløbet? blev målet opfyldt? Undervisningsplan for valgforløb: 1. Mål: a. At eleverne stifter bekendtskab med og får undervisning i dansk, matematik og engelsk : b. Dansk: Menuplanlægning, ernæringslære, læsning af opskrifter, skrive nye opskrifter ind, skrive varebestillinger, skrive ugemenu, arbejde med madkultur og økologi, tekstoplæsning og billedbehandling, diagramlæsning, udtrykke sig mundtligt, læse vaskeanvisninger. c. Matematik: Omregne opskrifter, udregne mængder vedr. vareindkøb (på mad og rengøringsdelen). d. Engelsk: Øve sig i hvad de forskellige grøntsager, arbejdsredskaber, produkter hedder på engelsk. 2. Organisering af undervisningen i de almene skolefag. 1. Valgperiode: Sund/ usund livsstil

2. Valgperiode: Teenageliv 3. Valgperiode: Sundhed og Motion 3. Emner i de almene skolefag i valgperioderne Praktisk køkkenarbejde Praktisk servicearbejde Ernæringslære Engelske kostråd contra danske kostråd Menuplanlægning promovere på FB bl.a. Personlig hygiejne, køkkenbeklædning og fodtøj Økologi og dyrevelfærd Levnedsmiddelhygiejne og egenkontrol Materialer og midler Hygiejnebevis Ergonomi Mål og vægt - opskriftbevis Sundhed og motion Fællesskab og trivsel Temauge: Kend et land (engelsksproget land) Tøjvask Borddækning 3. Organisering af undervisningen i de almene og praktiske skolefag På køkkendelen undervises der en dag om ugen fra kl. 9.10 12 På Sundhedsdelen undervises der 4 dage om ugen fra kl. 11.15 12.00 Praktisk køkkenarbejde: De 5 arbejdsstationer, kold mad, varm mad, bagning, grønt-rummet, opvask/rengøring. Praktisk servicearbejde: Klargøring af skolens spisesal og fællesgang, herunder aftørring af borde, vindueskarme, afvaskning af gelænder, tømme skraldespande, støvsugning og gulvvask. Hygiejnebevis: Eleverne tilbydes at tage et hygiejnebevis på linjen. Det er både en praktisk og en teoretisk test, eleven skal bestå.

Ernæringslære: Sund/ usund livsstil Fup eller fakta i maden. Reklamens magt.tilsætningsstoffer. Varedeklarationer Super size me Energidrik Menuplanlægning: Skrive menuplan for 3 uger, hvor der tages hensyn til sæson, priser, tema. Hvad kan vi få leveret fra eget gartneri og landbrug, og hvad er vi nødt til at købe? Eleverne kommer til at arbejde på computer, hvor de får lov til selv at komme med ideer til udformning af menuplanen/ skrive menuplanen. Økologi og dyrevelfærd: Hvad forstår vi ved økologi? Prisforskelle på økologiske varer og ikke-økologiske varer. Er der forskel på smagsoplevelsen? Levnedsmiddelhygiejne: Håndtering af fødevarer (adskille kød og grøntsager med jord, opvarmning og nedkøling af mad, temperaturmåling) Hvad er egenkontrol? Gennemgang af egenkontrolmappen. Materialer og midler: Kendskab til og korrekt brug af et storkøkkens forskellige redskaber, maskiner og inventar. Kendskab til og korrekt brug af de forskellige rengøringsartikler og rengøringsvogne. Ph-værdi. Mål og vægt: Omregne opskrifter fra 4 personer til 100 personer (eleverne lærer at gange) Omregne opskrifter fra 100 personer til 4 personer (eleverne lærer at dividere) Med praktiske forsøg undervises i deciliter, liter, gram, kilo, teskefuld, spiseskefuld. Temauge: I løbet af perioden beskæftiger vi os med et engelsktalende land i en uge. Vi undersøger landets madkultur, samfund, religion, historie. I ugens løb serveres der nationalretter fra det gældende land. Personlig hygiejne, køkkenbeklædning og fodtøj. Krav til- og vigtigheden af en god personlig hygiejne, når der arbejdes med tilberedning af mad til mange, i forhold til ens eget velbefindende og i forhold til kammerater. Krav til køkkenbeklædning og fodtøj i et storkøkken.

Lære eleverne at vaske hænder, klippe negle på hænder og fødder, fodbad, håndmassage, massage af skulder og ryg, fremstille creme, hårshampoo og håndsæbe, hudens opbygning og pleje, hårets opbygning og pleje. Tøjvask. Eleven bliver undervist i at vaske sit eget tøj, håndklæder, køkkentøj og klude. Kendskab til og brug af skolens vaskemaskiner og tørretumbler. Læse vaskeanvisninger i tøjet. Sortere efter farve og vaskegrader. Vaske og tørre tøj. Lægge tøjet sammen. Sundhed og Motion Eleven stifter bekendtskab med forskellige motionsformer. Pulsmåling, blodtryksmåling, bodyage, forbrænding, mental og fysisk sundhed. Ergonomi: Kendskab til at bruge sin krop i fysisk arbejde. Gennem øvelser lærer eleverne at løfte, skubbe, trække mv. på den ergonomiske korrekte måde. Fællesskab og trivsel Eleven bliver undervist i tillidsøvelser. Eleven skal skrive cases, som hele gruppen skal arbejde med. Borddækning: Der dækkes bord i spisesalen til frokost og aften. Traditioner omkring borddækning hvorfor dækker vi bord, hvilke farver og blomster hører årstiderne til? På temadage, fødselsdage og til højtider pyntes der op i spisesalen. 4. Evaluering med eleven Der bliver evalueret med den enkelte elev, hvor eleven giver udtryk for, hvad eleven har lært og hvad eleven skal arbejde videre med.