TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE SOM LØFTESTAND FOR LOKAL UDVIKLING?



Relaterede dokumenter
NÅR FORENINGER SAMARBEJDER

NÅR FORENINGER SAMARBEJDER...

TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE BLANDT FOLKEOPLYSNINGENS AKTØRER

Visioner for samskabelse myte eller realitet?

Folkeoplysning i forandring. Vejen Idrætscenter 24/05/2016. Analytiker Malene Thøgersen FOLKEUNIVERSITETET. En organisation mange virkeligheder

AFTENSKOLERNES LOKALE ROLLE

UDVIKLINGSTENDENSER OG DILEMMAER PÅ FOLKEOPLYSNINGS- OMRÅDET

Landsbyklynger Lokaludvikling

Fakta og Faxe samarbejdets udvikling fra 2015 til 2018

Er partnerskaber vejen frem? Malene Thøgersen, Center for Forskning i Idræt, Sundhed & Civilsamfund

HØJSKOLEPULJER. Nye målgrupper og lokal brobygning. Folkeoplysning i forandring III. Helnan Marselis Hotel 12. september 2018

Fakta og Faxe samarbejdets udvikling fra 2015 til 2018

Den åbne skole samarbejde mellem skoler og idrætsforeninger

KOMMUNERNE OG AFTENSKOLEOMRÅDET

Hvem samarbejder og hvorfor? Bjarne Ibsen Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

FRITIDSPOLITIK Vedtaget af Byrådet d.19.december 2012

Notat om frivillighed til 17 stk. 4 udvalget for borgerinddragelse, nærdemokrati og frivillighed.

Aftenskolernes rolle i danskernes fritidsliv

VOKSNES FRITIDSDELTAGELSE

FORSLAG TIL FRIVILLIGHEDSSTRATEGI

FOLKEOPLYSNING I TAL. Kommunerne og foreningslivet. Folkeoplysning i forandring og Idrættens største udfordringer. Vejen Idrætscenter, 25/05/2016

Udkast - Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

Rummelige fællesskaber og kreative frirum

Samarbejdet mellem foreninger og kommunale institutioner

UDVALGET FOR LEVEDYGTIGE LANDSBYER

Dilemmaer i samspillet mellem den frivillige og den kommunale sektor

Folkeoplysningspolitik

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Civilsamfundet i samskabelse med kommunerne hvilken udvikling ser vi?

Strategi for aktivt medborgerskab og frivillighed

Hvordan sikrer vi synlig effekt af vore indsatser?

Strategi for frivillighed og civilsamfund. Lemvig Kommune

Frivillighed i Frederikssund Kommune. en strategisk ramme

Fællesskabelse i et samfund i forandring. Bjarne Ibsen

Politik for erhverv, natur og infrastruktur. - rammebetingelser

FOLKEOPLYSNINGEN I TAL

Landsbyernes potentiale for udvikling -lokal strategisk kapacitet

Mål for budget Proces for ny tværgående idræts- og fritidspolitik dialog og borgerinddragelse. Fokusområde

Lokalsamfundets betydning for foreningers og kommunale ins4tu4oners samarbejde. Klaus Levinsen. Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund

VÆRDI, MENING OG UDFORDRINGER ved samarbejdet mellem den kommunale og den frivillige sektor

Rummelige fællesskaber og kreative frirum. Politik for kultur, fritid og idræt i Gladsaxe Kommune

Nye veje til bedre idrætsfaciliteter?

Kommunerne og det frivillige arbejde. CIFRI-seminar 15. januar 2013

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Casper Bo Danø Sekretariatsleder FriSe Frivilligcentre og Selvhjælp Danmark. Oslo 29. januar 2016

FRIVILLIGHEDSSTRATEGI. Godkendt af Kommunalbestyrelsen den 11. marts 2015

gladsaxe.dk/kultur Kultur fritid idræt

Folkeoplysningspolitik

Center for Holdspil og Sundhed

Hvem kan søge LAG midler. Foreninger Enkeltpersoner Virksomheder Organisationer Almennyttige sammenslutninger Offentlige myndigheder

FOLKEOPLYSNINGEN I LANDKOMMUNERNE

GENTOFTE I BEVÆGELSE IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK

Folkeoplysningspolitik

Strategi for Fritid og Kultur. Lemvig Kommune

FORENINGSLIVET I NÆSTVED KOMMUNE. Bjarne Ibsen 2019:3

Partnerskaber: perspektiver, erfaringer og kritiske refleksioner. Bjarne Ibsen Center for forskning i idræt, sundhed og civilsamfund

Lokalsamfund og deltagelse. Hvad gør en forskel og hvordan kan I gøre en forskel?

Modstandskraft mod radikalisering og voldelig ekstremisme: Et eksplorativt studie af modstandskraft i danske lokalmiljøer

Folkeoplysningspolitik for Bornholms Regionskommune

Frivillighedspolitik Politik for frivilligt arbejde indenfor kultur- og fritidsområdet i Skive Kommune.

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Indstillingsudvalget. Arbejdsopgaver og procedurer Møde 4. september 2014

Hvad betyder kurser og kvalificering for de frivillige?

Fællesskabelse i Faaborg-Midtfyn Kommune. Dialogmøde om egnsprofiler. Bjarne Ibsen. Professor Syddansk Universitet

Uddannelse 2014 Ph.d. i idræt 2009 Cand.scient., idræt og samfundsfag (1. juni) 2000 Studentereksamen

HVORDAN? LYST TIL LÆRING EGMONT FONDENS STRATEGI FOR STØTTE PÅ LÆRINGSOMRÅDET

Frederikshavn Kommune. Politik for frivilligt socialt arbejde

Fokus for Friluftsrådet. frem mod 2020

Strategi for Telepsykiatrisk Center ( )

Fysisk aktivitet eller social kapital? Oplæg ved Idan-konferencen Torsdag den 5. september 2013 i Vejen Idrætscenter

Fritids og idrætspolitik for Kolding Kommune. Proces- og handlingsplan for revision af fritids- idræts og folkeoplysningspolitikken i Kolding Kommune

Hvilken betydning har kommunalreformen haft for idrætsforeningerne? Malene Thøgersen og Bjarne Ibsen

Indledning. Folkeoplysningslovens område. Center for Kultur og Idræt 7. juni Forslag til folkeoplysningspolitik- efter høring:

Akkreditering i Socialforvaltningen i Københavns Kommune

Workshop: At arbejde i borgerens ide om forandring. Borgerinddragelse 2.0.

Velkommen til temadagen. Samarbejde om et aktivt udeliv i fritiden fysisk aktivitet og mental sundhed

Kultur- og Fritidspolitik

Den frivillige integrationsindsats

Motivation kan være nøglen Hvornår er nok, nok? Thomas Bredahl, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet,

Folkeoplysningen i Skanderborg Kommune

for fællesskabet Personalepolitik

Politik for tilgængelighed, inklusion og aktivt medborgerskab

Idrætsforeningernes sande tilstand Stabilitet og optimisme, men også aldring Oplæg ved Idan-konferencen Onsdag den 25. maj 2016 i Vejen Idrætscenter

En national vision for folkeoplysningen i Danmark. Af kulturminister Marianne Jelved

FORENINGERS SAMARBEJDE MED KOMMUNALE INSTITUTIONER. Klaus Levinsen og Bjarne Ibsen 2017:2

De Frivillige Hænder. - Fælles pejlemærker for pårørende- og frivillighedssamarbejdet på plejecentrene UDKAST

VÆRDIGRUNDLAG FOR FRIVILLIGHED I DANSK FOLKEHJÆLP

POLITIK FOR KULTUR, FRITID OG LOKAL UDVIKLING UDKAST

Ændringer i samspillet mellem kommunerne og de frivillige foreninger som følge af kommunalreformen. Oplæg på CIFRI-seminar Malene Thøgersen

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv Kolding Tlf

Formålet med modellerne er at få borgere hurtigere tilbage til eller tættere på arbejdsmarkedet.

Fællesskab. Aalborg Kommune vil med sin fritidspolitik understøtte forpligtende fællesskaber

Vi gør det - sammen. Politik for det aktive medborgerskab

Faglige pejlemærker. for den tidlige og forebyggende indsats i PPR

Notat. Organisering af kulturarbejdet med børn og unge i Ballerup Kommunes dagtilbud, skoler og klubber

Dialog på arbejdspladserne

Frivillighed i Faxe Kommune - en strategisk ramme

Fritids- og friluftspolitisk handleplan Frem mod 2020

Samarbejde om forebyggelse og sundhedsfremme

Partnerskabsaftale Herning Kommune og Red Barnet

Transkript:

TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE SOM LØFTESTAND FOR LOKAL UDVIKLING? Folkeoplysning i forandring I, Vejen Idrætscenter 25/11/2014 Analytiker, ph.d., Malene Thøgersen

TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE OG LOKAL UDVIKLING Tværgående samarbejde bidrager til sammenhængskraften lokalt og skaber synergi mellem forskellige aktører. Større sammenhængskraft skaber både grobund for bedre udnyttelse af lokalsamfundets ressourcer og større livskvalitet for den enkelte. (Arbejdsgruppen Tværgående samarbejde, KulturDanmark)

MEN DER ER OGSÅ UDFORDRINGER: Forskellighed Spænding mellem formalisering og rum til kreativitet Manglende kendskab Administrationskrav og finansiering (Kilde: Rapport, Arbejdsgruppen Tværgående samarbejde, KulturDanmark)

NYT VIFO-PROJEKT: TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE BLANDT FOLKEOPLYSNINGENS AKTØRER Formål: At kvalificere arbejdsgruppens erfaringer på et vidensmæssigt grundlag Afdækning af den eksisterende viden Analyser af lokale samarbejdsrelationer i Norddjurs kommune Rekvireret af Kulturministeriet og Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

EKSISTERENDE VIDEN PÅ OMRÅDET Foreningernes samarbejde i dag Foreningernes syn på egen rolle i lokalsamfundet Erfaringer med tværgående samarbejdsprojekter Betydningen af lokale netværksressourcer for lokal udvikling

FORENINGERNES SAMARBEJDE I DAG FIGUR 1. Andel foreninger med samarbejde i dag (%) Kilde: Foreningsundersøgelsen 2010 i Ibsen, Thøgersen & Levinsen 2013, 63)

VARIERENDE RELATIONER PÅ TVÆRS AF FORENINGSTYPER Særligt lokalsamfundsforeninger orienterer sig også mod andre typer af foreninger (39 %) Fritids- og kulturforeninger særligt aktive ift. samarbejdet mellem foreninger med samme virksomhed (59 %) Idrætsforeningernes dominerer ift. samarbejde med skoler (44 %) Fritids- og kulturforeningerne dominerer ved samarbejdet med kirkerne (24 %)

STIGENDE SAMARBEJDE PÅ NÆSTEN ALLE OMRÅDER FIGUR 2. Andel foreninger med samarbejde i dag (%) Kilde: Foreningsundersøgelsen 2004 og 2010 i Ibsen, Thøgersen & Levinsen 2013, 63)

FORENINGERNES ROLLE I LOKALSAMFUNDET FIGUR 3. Andel foreninger som tillægger det meget stor betydning (%) Kilde: Foreningsundersøgelsen 2010 i Ibsen, Thøgersen & Levinsen 2013, 58)

FORENINGERNE ER PRIMÆRT ORIENTERET MOD AKTIVITETER FIGUR 4. Andel foreninger som tilslutter sig følgende udsagn (%) Kilde: Foreningsundersøgelsen 2010 i Ibsen, Thøgersen & Levinsen 2013, 58)

EVALUERINGER AF SAMARBEJDSPROJEKTER GEVINSTER UDFORDRINGER Forankring og synlighed Netværk og forståelse Sparring på tværs Praktiske fordele Løsning af nye opgaver Forskellighed Ressourcekrævende At skabe klarhed om mål og rollefordeling Personafhængighed Kilde: Baseret på gennemgang af evalueringer af samarbejds- og partnerskabsprojekter

LOKALT SAMARBEJDE OG LOKAL UDVIKLING Studier fra Center for Forskning og Udvikling i Landdistrikter Hvorfor klarer nogle lokalsamfund sig bedre end andre? På trods af de samme ydre omstændigheder er det meget forskelligt, hvordan lokalsamfund udvikler sig Lokale netværk og andre stedbundne ressourcer spiller en central rolle. (Kilder: Svendsen 2007, Johansen & Chandler 2014)

OPSUMMERING: HVAD VED VI OM TVÆRGÅENDE SAMARBEJDE I DAG? Foreningerne samarbejde allerede rigtig meget i dag De orienterer sig i højere grad mod aktiviteter end mod lokalsamfundet som helhed Velfungerende samarbejde kan være positivt for foreningerne og lokalsamfundet som helhed Der er store forskelle mellem lokalsamfund lokale stedbundne ressourcer afgørende betydning

OPSUMMERING: HVAD VED VI IKKE SÅ MEGET OM? Vi ved noget om samarbejde mellem foreninger og offentlige institutioner men mindre om samarbejde internt i foreningslivet. Vi ved mest om idrætsområdet og mindre om det øvrige folkeoplysningsområde og det kulturelle område. Vi mangler mere viden om foreningernes holdninger til og erfaringer med samarbejde. Vi mangler mere viden om, hvad samarbejdet konkret består af. Vi mangler viden om, hvad de kommunale rammer betyder for det tværgående samarbejde?

UNDERSØGELSEN I NORDDJURS KOMMUNE Overblik over eksisterende samarbejdsrelationer Hvem arbejder de sammen med? Hvor ofte arbejder de sammen? Hvad arbejder de sammen om? Hvad er foreningens holdning til det store fokus på tværgående samarbejde? Hvordan oplever foreningerne de kommunale indsatser for at fremme samarbejde?

SAMFUNDSMÆSSIGE PERSPEKTIVER Hvor stort er det uudnyttede potentiale reelt? Ønsker foreningerne mere samarbejde på tværs? Kan lokal sammenhængskraft skabes gennem kommunale tiltag? Kan foreningerne redde Udkantsdanmark?

Tak for ordet Folkeoplysning i forandring I, Vejen Idrætscenter 25/11/2014 Analytiker, ph.d. Malene Thøgersen Malene.thogersen@vifo.dk