Partnerskabsaftale Herning Kommune og Red Barnet

Transkript

1 Partnerskabsaftale Herning Kommune og Red Barnet Hermed indgås partnerskabsaftale mellem: Herning Kommune Adresse: Center for Børn og Læring, Torvet 4, 7400 Herning Lederens navn: Preben Siggaard Kontaktpersonens navn: Sara Majgård Kjær Tlf.nr: Mail: Og Red Barnet Adresse: Red Barnet, Rosenørns alle 12, 1634 København V Telefon: Lederens navn: Maruska la Cour Mosegaard Kontaktpersonens navn: Louise Morell Holm, Projektleder Børnenes Brobygger Tlf.nr: Mail: lho@redbarnet.dk Om deltagelse i projektet Børnenes Brobygger" Aftalen indeholder grundlaget og rammerne for samarbejdet mellem parterne i udviklingsperioden fra juni 2017 til januar 2018, samt tilsagn om en intention om, at fortsætte samarbejdet i en toårig testperiode herefter, under forudsætning af, at der indhentes midler hertil (jfr. vedlagte budget for testfasen). De i aftalen beskrevne konkrete mål og ressourcer angår første fase af samarbejdet i udviklingsfasen. Aftaler vedrørende testfasen indgås ved dennes opstart og på baggrund af erfaringer fra undersøgelses- og udviklingsfasen. Formål med projektet Projektets overordnede formål er, at understøtte den positive udvikling hos børn og unge i socialt udsatte positioner og deres ret til et så normalt hverdagsliv som muligt, gennem etableringen af et koordineret, strategisk samarbejde mellem kommunen og det frivillige foreningsliv og lokalsamfund. Grundtanken i projektet er, at børnenes udvikling og et almindeligt hverdagsliv i høj grad kan understøttes og udfoldes i de frivillige organisationer og fællesskaber, hvor det ikke er professionelle relationer, men de personlige og mellemmenneskelige relationer, der bærer. Dette som et supplement til den tidlige forebyggende, professionelle indsats, som sagsbehandlere eller frontpersonale omkring børnene varetager. Det er dermed ikke tanken at deltagelse i frivillige 1

2 aktiviteter og støttetilbud skal erstatte den professionelle indsats, men at udbygge og systematisere samarbejdet mellem parterne, sådan at barnets muligheder øges. Den professionelle indsats på almenområdet og i myndighedsregi skal med andre ord så tidligt så muligt tage højde for og indtænke, hvordan lokale frivillige foreninger, virksomheder og aktiviteter kan bidrage til at skabe positive fællesskaber og relationer for det enkelte barn. Projektet vil med nærværende partnerskabsaftale som ramme udvikle en model for, hvordan dette samarbejde kan struktureres lokalt, hvorefter det er intentionen, at modellen skal testes i en toårig periode. Baggrund: Godt en fjerdedel af landets kommuner er i gang med et systematisk arbejde hen imod en tidligere, forebyggende og tværfaglig indsats for udsatte børn og unge drevet af Socialstyrelsen 1, mens andre kommuner selv er gået i gang med lignende omstillinger. Processen er nået dertil, hvor der er rum for et blik udadtil forstået som civilsamfundet. Der findes mange frivillige foreninger, fællesskaber og aktiviteter, som kan være med til at skabe trivsel for børn og unge i udsatte positioner og flere undersøgelser peger på at børnene profiterer af deltagelsen (Børnerådet, Børneindblik 8/2014, 7.kl.). Der er opmærksomhed om dette potentiale, og der eksisterer mange gode samarbejder mellem kommuner og foreninger/lokalsamfund, men erfaringer peger på, at der er grundlag for at koordinere og styrke samspillet og skabe sammenhæng i indsatserne for det enkelte barn. Dette understøttes af rapporten Kommunernes samarbejde med civile aktører, hvor KORA og SDU peger på, at 4 ud af 5 kommunale fagchefer vurderer, at de indenfor det sidste år har haft et særligt fokus på at etablere nye samarbejder, men samtidig viser rapporten, at 60% af fagcheferne angiver, at deres medarbejdere mangler den fornødne viden på området. 2 I Frivilligrapport , som undersøger den frivillige sociale indsats, kan man læse, at samarbejdet mellem kommuner og frivillige er stigende. De frivillige organisationer angiver styrker og udfordringer i samarbejdet. Styrkerne handler om vidensdeling, komplementaritet og helhedsorienteret indsats til gavn for målgrupperne 4, mens udfordringerne handler om for høje forventninger, manglende anerkendelse af de frivilliges faglige indsats, eller at de oplever, at de ikke bliver brugt rigtigt, herunder at kommunen henviser borgere, der enten ikke er i målgruppen, ikke har behov for det, foreningen tilbyder - eller som i stedet har brug for en professionel indsats. Kommunerne angiver især kulturelle forskelle som udfordringer i samarbejdet både de barrierer, der opleves i eget system og de, der opleves at være i civilsamfundet. 1 En systematisk indsats drives i disse år af Socialstyrelsen gennem: Partnerskab om en tidligere, forebyggende indsats med deltagelse af tre kommuner samt Referencekommuner med deltagelse af 22 kommuner. 2 Kommunernes samarbejde med civile aktører, af Helle Hygum Espersen og Bjarne Ibsen, SDU og KORA Den frivillige sociale indsats, Frivilligrapport 2014, Center for frivilligt socialt arbejde, side Disse udsagn ligger tæt op af det, som kommunerne angiver som styrker. 2

3 Erfaring: Herning Kommunes Børn og Unge forvaltning har de seneste år arbejdet ud fra mindset indlejret i Herningmodellen Børn og Unge. Arbejdet er centreret om et forebyggende mindset, styrket tværfaglighed, tættere kontakt og opfølgning, tidlig opsporing samt øget forældre- og netværksinddragelse. Der arbejdet overordnet for at indfri følgende mål: Alle børn skal være en del af fællesskabet Alle børn skal blive så dygtige, de kan Herning Kommune arbejder således allerede målrettet omkring den positive udvikling hos børn og unge i socialt udsatte positioner, for at sikre deres ret til at vokse op så tæt på et normalt hverdagsliv som muligt. Hidtil har kommunens fagprofessionelle dog ikke systematisk og koordineret inddraget civilsamfundet i dette arbejde. Dette skyldes formentlig manglende tid til at danne sig et overblik over tilbud til børn og unge, som kan være vanskeligt sammenlignet med voksenområdet. Derved er der risiko for, at et givet initiativ med involvering af civilsamfundet bliver personbåret og kontekstafhængigt, samt at det bliver tilfældigt, hvilke tilbud barnet får kendskab til. Red Barnet har erfaring med at modtage henvendelser fra fagpersoner omkring barnet, som søger viden om relevante tilbud i deres nærområde. Henvendelserne indikerer dels, at der er intentioner om at bygge bro til civilsamfundet og dels, at der er et behov for kendskab og viden lokalt. Gennem et mangeårigt arbejde med at organisere frivillige i forskellige indsatser for de dårligst stillede børn, unge og familier i Danmark, har Red Barnet erfaret, hvilken betydning det kan have for målgrupperne at indgå i sociale fællesskaber og etablere relationer med frivillige. I relation til lokalt samarbejde med kommuner er det erfaringen, at samspillet udarter sig meget forskelligt i kommunerne. Der er både eksempler på det velfungerende og det mindre velfungerende samarbejde om at henvise og guide målgrupperne til relevante frivillige aktiviteter og hjælpsom støtte. Oplevelsen er, at opgaven varetages så forskelligt, at det kan have betydning, såvel kvantitativt (hvor mange børn/familier henvises) og kvalitativt (er det det rette tilbud for barnet/familien) også inden for den enkelte kommune. Målgruppe: Den primære målgruppe er børn og unge i socialt udsatte positioner. Det være sig børn og unge med særlig behov for støtte og de, der er i risiko for at komme det. Sekundært børnenes familier, der ligeledes kan få gavn af tilbud om støtte, netværk eller praktisk hjælp gennem kontakt med frivillige organisationer og aktiviteter. Den sekundære målgruppe er dels fagpersoner omkring børn og unge i socialt udsatte positioner og dels de frivillige organisationer og andre aktører i det omgivende lokalsamfund, herunder virksomheder. 3

4 Konkrete mål: Projektet og partnerskabet mellem Herning Kommune og Red barnet har som mål at udvikle og teste en model for et strategisk samarbejde om tidligere og forebyggende indsatser, der involverer civilsamfundets tilbud lokalt. Det er parternes fælles antagelse, at en systematisk indsats kan opnås ved, at der etableres en funktion med base i civilsamfundet, som kan bygge bro mellem kommunen og organisationerne, nemlig en brobygger. Det er dette projekts mål at undersøge og udvikle denne samarbejdsmodel, sådan at organisationernes tilbud til udsatte børn inddrages mere effektivt og systematisk. Desuden vil projektet kortlægge erhvervslivets mulige rolle og bidrag. Da modellen skal udvikles med de lokale aktører som medskabere, vil de konkrete mål for indeværende aftale være indeholdt i nedenstående procesplan for udviklingsarbejdet. Metode: Undersøgelse og udvikling af samarbejdsmodellen foretages i samskabende dialogprocesser med kommune, civilsamfundsorganisationer og erhvervsliv. Det overvejes desuden om og hvordan, målgruppen kan inddrages i udviklingen. Procesplan: Lokale initiativer 1. Politisk behandling af partnerskabsaftalen. 2. Nedsættelse af lokal styregruppe 3. Nedsættelse af lokal arbejdsgruppe med repræsentation fra kommune og civilsamfund. 4. Kontakt med og kortlægning af kommunale og frivillige tilbud til børn, unge og familier. 5. Undersøgelse af samarbejdet lokalt. 6. Fokusgruppe eller anden inddragelse af erfaringer fra målgruppen. 7. Afholdelse af dialogmøde med civilsamfund og evt. kommunen. 8. Afholdelse af workshops med deltagelse af civilsamfund, kommune og evt. erhvervsliv. 9. Kvalificering af brobyggerfunktionen. 10. Design af brobygger-/samarbejdsmodel og fastsættelse af mål for testfasen. 11. Politisk behandling af samarbejdsaftale for næste fase. Nationale initiativer 1. Nedsættelse af ekspertpanel til kvalificering af projektet 2. Indsamling af viden om samarbejdet mellem civilsamfund og kommune omkring børn 3. Udarbejdelse af kortlægning og evalueringsdesign i samarbejde med VIVE 4. Fundraising med henblik på finansiering af testfasen 4

5 Projektorganisering: Red Barnet er projektholder. Der nedsættes en lokal arbejdsgruppe, som udmønter projektet i praksis og bidrager til facilitering af de nødvendige processer. Arbejdsgruppen mødes efter behov, dog mindst to gange i Der nedsættes en lokal styregruppe, som følger projektet og sikrer at projektet realiseres. Styregruppen mødes 1-2 gange i projektperioden. Der nedsættes desuden et ekspertpanel på nationalt plan, som kan bidrage til at kvalificere projektet med Red Barnet som tovholder. Arbejdsgruppe Tovholder: Red Barnet i samarbejde med Herning Kommune Projektleder i Red Barnet, repræsentant fra Center for Børn og Læring (Herning Kommune), repræsentant fra Kultur og Fritid (Herning Kommune) og repræsentant fra civilsamfundet. Styregruppe Tovholder: Louise Morell Holm, Projektleder, Red Barnet Projektleder fra Red Barnet, ledelsesrepræsentant fra Center for Børn og Læring (Herning Kommune), ledelsesrepræsentant fra Kultur og Fritid (Herning Kommune). Roller og ansvar: Herunder beskrives den mere detaljerede fordeling af ansvar mellem de aktører, som på nuværende tidspunkt imødeses som en del af den lokale projektstruktur: Herning Kommune Har ansvar for at informere og inddrage relevante forvaltninger, institutioner og parter på ledelses- og medarbejderniveau herunder evt. medarbejderudvalg og/eller fagforeninger på området. Stiller relevante personaleressourcer til rådighed til deltagelse i den lokale arbejdsgruppe, styregruppen, til planlægning og deltagelse i dialogmøder og workshops samt evt. erfa-netværk (se estimeret antal medarbejdertimer/medfinansiering). Afsætter personaleressourcer til at bidrage til den kvantitative og kvalitative evaluering. Stiller mødelokaler til rådighed for projektet. Red Barnet Red Barnet er projektholder og har ansvaret for at sikre fremdrift i projektet. Lokalt faciliterer Red Barnet i samarbejde med Herning Kommune de udviklingsprocesser, der skal etablere og formulere det strategiske samarbejde mellem Herning Kommune og det lokale civilsamfund. 5

6 Civilsamfundet Herning Kommune opfordres til aktivt at understøtte, at der etableres dialog med civilsamfundet og foreningslivet omkring projektet dette understøttes endvidere af Red Barnet. I kraft af foreningslivets frivillige fundament kan omfanget af dets bidrag ikke garanteres eller besluttes af andre end det lokale foreningsliv selv. Der er dog i projektbudgettet anslået et omfang. Økonomi og finansiering Se vedlagte projektbudget. Estimeret tids- og ressourceforbrug Herning Kommunen er ansvarlig for en medfinansiering af medarbejdertid svarende til kr. Opsigelse af aftale: Aftalen kan opsiges skriftligt af begge parter med 3 måneders varsel af de underskrivende parter. Forud for en eventuel opsigelse af samarbejdet, skal der afholdes et møde, hvor eventuelle vanskeligheder i samarbejdet drøftes Preben Siggaard Center for Børn og Læring, Herning Kommune Maruska la Cour Mosegaard Sektionsleder for Børns Deltagelse, Red Barnet 6