Center for Teknik & Miljø

Center for Teknik & Miljø 11. oktober 2012 Hvidbog med bemærkninger og indsigelser til forslag til vandhandleplan 2012-2015 1. Høringssvar Der er indkommet 17 høringssvar, jf. oversigt nedenfor. Alle høringssvar kan ses i et særskilt dokument. I det følgende er anført relevante uddrag fra høringssvarene og administrationens bemærkninger og forslag til indstilling. Indkomne høringssvar Myndigheder 1. Naturstyrelsen, Haraldsgade 1, 2100 København Ø 2. Region Sjælland, Alléen 15, 4180 Sorø Organisationer, foreninger m.m. 3. Dansk Møllerforening, formand Jens Søndergaard, Knudsvej 14, 4623 Ll. Skensved 4. Gefion og Sjællandske Familielandbrug, Fulbyvej 15, 4180 Sorø 5. Patriotisk Selskab, Ørbækvej 276, 5220 Odense SØ 6. Venstre i Faxe, formand Klaus Holdof-Jespersen, Johangade 6, 4690 Haslev Lodsejere 7. Anne Lydeking, Lindersvoldvej 13, 4640 Faxe 8. Catrine Riegels Gudbergsen, Broksøvej 60, 4160 Herlufmagle 9. Frederik Klestrup Hansen, Henriettelundvej 9, 4690 Haslev 10. Gisselfeld Kloster, Gisselfeldvej 12 A, 4690 Haslev 11. Henry Hansen, Skov-Torupvej 14 og Frits Jensen, Skov-Torupvej 9, 4683 Rønnede 12. Lizzie Holst, Lindersvoldvej 11, 4640 Faxe 13. Peter Kiær, Storgårdsvej 1, 4690 Haslev 14. Steen Bendix, Tjærebyvej 16, 4690 Haslev 15. Stenbjerg Ejendomme A/S, Torvegade 29, 4640 Faxe 16. Søren Juul Pedersen, Havemarksvej 6, 4690 Haslev 17. Torben Jørgensen, Videbæksvej 5, 4690 Haslev 1

1. Naturstyrelsen, Haraldsgade 1, 2100 København Ø Det er Naturstyrelsens opfattelse, at Faxe Kommunes forslag til vandhandleplan grundlæggende opfylder miljømålslovens krav og giver overblik over kommunens planlagte implementering af de statslige vandplaner. Naturstyrelsen har følgende overordnede bemærkninger: Det følger af vandrammedirektivet, at miljømålene for Danmarks vandområder skal være nået senest den 22. december 2015. For at dette kan nås, er det Miljøministeriets opfattelse, at foranstaltningerne i vandplanernes indsatsprogram skal iværksættes tidligst muligt efter, at de kommunale handleplaner foreligger og senest den 22. december 2014. Naturstyrelsen betragter en bevillingskrævende indsats som værende iværksat, hvis kommunen har indsendt ansøgning om forundersøgelse inden den 22. december 2014 med henblik på fysisk etablering inden den 22. december 2015. Naturstyrelsen skal anmode om, at dette afspejles i planen. Naturstyrelsen har herudover følgende bemærkninger: I forslaget til vandhandleplan er på side 39 anført, at indsatsen over for 708 ejendomme i det åbne land forventes at ske over 10 år. Ifølge vandplanernes bilag 2 skal denne indsats dog gennemføres i første vandplanperiode. I mail fra den 21. august 2012 gør Faxe Kommune Naturstyrelsen opmærksom på, at der er tale om en fejl i forslaget til kommunal vandhandleplan. I den endelige vandhandleplan vil formuleringen blive følgende: Den planlagte indsats i spildevandsplan 2012-2015 i forhold til det åbne land skal i størst mulig udstrækning ske ved etablering af individuelle anlæg på ejendommene. Der skal ske forbedret rensning på mindst 708 ejendomme. I anden vandplanperiode 2016-2021 vil der ske forbedret rensning på de resterende ca. 1.100 ejendomme. Den samlede indsats forventes at ske over 10 år. Naturstyrelsen tager dette til efterretning. I vandhandleplanen er anført den fulde indsats for regnbetingede udløb med den tilføjelse, at der i vandplanerne er afsat 2 år til undersøgelser og 5 år til etablering af anlæg. Naturstyrelsen bemærker hertil, at indsatsen skal fordeles jævnt over de 5 år (for perioden 2014-2018), og dermed skal der i henhold til vandplanerne gennemføres indsatser på 2/5 af de regnbetingede udløb inden udgangen af 2015. Naturstyrelsen forudsætter, at det vil fremgå af den endelige vandhandleplan, hvordan kommunen planlægger gennemførelsen heraf. I vandhandleplanen er det i skema på side 23 angivet, at indsatserne prioriteres i spildevandsplanen. De forventede årstal bør fremgå af vandhandleplanen. På side 39 fremgår, at vandplanerne stiller krav om forbedret badevandskvalitet. Der er dog ikke medtaget spildevandsindsatser af hensyn til badevandets kvalitet. Faxe Kommune har i figur 8 beskrevet kriterier til vurdering af grundvandsforekomsternes tilstand ved vandindvinding. Kriterierne er imidlertid ikke i overensstemmelse med vandplanernes retningslinje 38. Der henvises i øvrigt til ændringsskemaet til KL s paradigma om vandhandleplanerne, og figur 8 bedes justeret. Administrationen finder, at der på baggrund af høringssvaret fra Naturstyrelsen foretages ændringer/præciseringer vedrørende tidsfrister for iværksættelse af indsatser, spildevand i det åbne land, årstal for spildevandsindsatser og kriterier for vandindvinding. Afsnit 6, s. 23, om kommunens prioriteringskriterier for indsatser: Tilføjelse: Miljømålene for Danmarks vandområder skal være nået senest den 22. december 2015. For at dette kan nås, er det Miljøministeriets opfattelse, at foranstaltningerne i vandplanernes indsatsprogram skal 2

iværksættes tidligst muligt efter, at de kommunale handleplaner foreligger og senest den 22. december 2014. Naturstyrelsen betragter en bevillingskrævende indsats som værende iværksat, hvis kommunen har indsendt ansøgning om forundersøgelse inden den 22. december 2014 med henblik på fysisk etablering inden den 22. december 2015. Side 38-39 foretages følgende præciseringer vedrørende spildevand i det åbne land, overløbsbygværker og badevand: Tilføjelse: Vandplanerne forudsætter generelt, at forbedring af rensning af spildevand fra spredt bebyggelse (baselineindsats), som følge af lov nr. 325 af 14. maj 1997 om spildevandsrensning i det åbne land, er gennemført inden udgangen af 2015. Dette er ikke tilfældet for 20 kommuner, bl.a. Faxe Kommune. For disse kommuner fastlægger vandplanerne, at kommunerne skal gennemføre 5 påbud (eller alternativt kloakeringer) pr. 1.000 indbyggere i kommunen pr. år for alle spildevandsrensningsindsatser (baseline og supplerende indsats) ved ejendomme i den spredte bebyggelse. For Faxe Kommune er endvidere anført, at i første planperiode skal mindst 708 ejendomme have forbedret spildevandsrensningen og mindst 690 ejendomme i kommende planperioder. Endvidere stiller vandplanerne krav til forbedret badevandskvalitet. Præcisering: Vandplanernes indsatsprogram omfatter ikke særskilte tiltag til forbedring af badevandskvalitet. I vandplanernes retningslinjer er anført, at ved udpegede badeområder skal vandkvaliteten kunne leve op til badevandsdirektivets krav om tilfredsstillende kvalitet. Kvalitetsmålet for badevand er, at alt badevand ved udgangen af 2015 i det mindste skal være klassificeret som tilfredsstillende. Det vil sige, at de krav, der fremgår af badevandsbekendtgørelsen skal være opfyldt. Opfyldelse af krav til badevandskvalitet er en grundlæggende indsats som følge af badevandsbekendtgørelsen, som kommunerne skal vurdere de konkrete indsatser for i de kommunale handleplaner og reviderede spildevandsplaner. Alle foranstaltninger omfattet af indsatsprogrammet i statens vandplaner Tilføjelse: og retningslinjer om badevand er indarbejdet i Faxe Kommunes spildevandsplan 2012-2015. Den planlagte indsats i forslaget til spildevandsplan 2012-2015 i forhold til det åbne land skal i størst mulig udstrækning ske ved etablering af individuelle anlæg på ejendommene. Der skal ske forbedret rensning på mindst 708 ejendomme. Indsatsen forventes at ske over 10 år. Præcisering: Den planlagte indsats i spildevandsplan 2012-2015 i forhold til det åbne land skal i størst mulig udstrækning ske ved etablering af individuelle anlæg på ejendommene. Der skal ske forbedret rensning på mindst 708 ejendomme. I anden vandplanperiode 2016-2021 vil der ske forbedret rensning på de resterende ca. 1.100 ejendomme. Den samlede indsats forventes at ske over 10 år. Det mindre Freerslev Renseanlæg forventes ifølge spildevandsplan 2012-2015 nedlagt Endvidere vil de nuværende 7 større renseanlæg i Faxe Kommune i planperioden 2012-2015 blive reduceret til 5 anlæg. Haslev, Faxe og Kongsted renseanlæg skal opgraderes og blandt andet have forbedret rensningen, mens Faxe Ladeplads og Vindbyholt renseanlæg vil blive nedlagt. De 10 overløbsbygværker omfattet af indsatsprogrammet for første planperiode i statens vandplaner er placeret i fælleskloakerede byområder i Dalby, Karise og Faxe Ladeplads. I vandplanerne er der afsat 2 år til undersøgelser og 5 år til etablering af anlæggene. Præcisering: I vandplanerne er der fastlagt, at indsatsen skal gennemføres fra 2014 med en jævn investeringstakt over 5 år, således at ca. 2/5 af det samlede indsatsbehov gennemføres i første planperiode, dvs. inden udgangen af 2015. Faxe Kommune har planlagt, at der i første planperiode sker indsats over for 4 overløbsbygværker, 1 i Faxe Ladeplads og 3 af de 6 overløbsbygværker i Dalby. I perioden 2016-2018 vil der ske indsats overfor de resterende overløbsbygværker, henholdsvis 3 i Dalby og 3 i Karise. Det er vurderet mest omkostningseffektivt at reducere udledningerne ved at etablere regnvandsbassiner. Jf. spildevandsplan 2012-2015 forventes indsatsen gennemført fra 2014 og over en 5-årig periode. I afsnit 6 om kommunens prioriteringskriterier for indsatser foretages i skemaet side 23-24 følgende ændringer: årstal for forventet tidspunkt for igangsættelse af indsatser vedrørende Freerslev Renseanlæg og overløbsbygværker anføres i stedet for at henvise til prioritering i spildevandsplanen. 3

Side 17 foretages følgende ændringer vedrørende kriterier for vandindvinding: 1 Max indvinding = 35 % naturlig grundvandsdannelse 2 Max indvinding = 30 % af aktuel grundvandsdannelse 3 Max reduktion af gennemsnitlig afstrømning = 10 % 4 Max reduktion af sommervandføring = (5-50 %) afhængig af recipientmålsætning Figur 8 Kriterier til vurdering for bæredygtigheden af indvindingen af grundvand Figur 8 slettes og erstattes af følgende tekst: Som udgangspunkt bør indvindingen ikke medføre en reduktion af vandløbenes vandføring på over 5 % hhv. 10-25 % af medianminimum, hvor miljømålene for vandløbet er høj økologisk tilstand hhv. god økologisk tilstand. Den nærmere fastsættelse af den tilladelige reduktion indenfor sidstnævnte interval vurderes i forhold til vandløbstypen og vandløbets sårbarhed i øvrigt. I områder, der er påvirket af almene vandforsyninger, kan der for vandløb, hvor miljømålene er enten høj eller god økologisk tilstand, fastsættes kravværdier for påvirkningen, der accepterer en større reduktion end angivet ovenfor, hvis det ud fra et konkret kendskab til de hydromorfologiske og fysiskkemiske forhold vurderes, at miljømålene kan opnås. Indstilling: Vandhandleplan 2012-2015 ændres/præciseres, som ovenfor anført. 2. Region Sjælland, Alléen 15, 4180 Sorø Kommunen opfordres generelt til at kontakte regionen i de tilfælde, hvor projekterne har berøring til regionens ansvarsområder eller hvor regionen ligger inde med relevante data, dvs. forurenede grunde og grundvandets påvirkning af overfladevand. Regionen finder det positivt, at kommunen inddrager klimasikring i vandhandleplanen og er enig i kommunens vurdering af, at der ikke er uoverensstemmelse mellem vandhandleplanen og råstofplanen. Ingen bemærkninger. 3. Dansk Møllerforening, formand Jens Søndergaard, Knudsvej 14, 4623 Ll. Skensved Høringssvaret indgives med den hensigt generelt at rette opmærksomheden på beskyttelse af vores sidste historiske vandmøller og de aktuelle udfordringer der forestår ved de enkelte kommuners implementering af vandrammedirektivet. For at nå målsætningen i statens vandplaner skal der i perioden 2010-2015 blandt andet skabes op til 10.000 ha vådområder og fjernes 1.524 fysiske spærringer. Opstemninger ved vandmøller indgår i planerne som fysiske spærringer. 4

Dansk Møllerforening peger på, at det begrænsede antal vandmøller med bevaret funktion, der er tilbage i Danmark, bør bevares som funktionelle møller med vandføring til tilstrækkelig daglig driftstid til fortsat bevaring. I Faxe Kommune skal der ved Blåbæk Mølle sikres fri passage for fisk. Blåbæk Vandmølle og nærmeste omgivelser er fredet. Det konkrete projekt til sikring af faunapassage vil tage hensyn til, at mølledriften kan bevares. 4. Gefion og Sjællandske Familielandbrug, Fulbyvej 15, 4180 Sorø Landboforeningen Gefion og Sjællandske Familielandbrug kommer med nogle overordnede bemærkninger til planen. Indsatsen i vandløbene har afgørende betydning for landbruget, da landbrugsarealerne på Sjælland er flade og uden dybe ådale, hvorfor ikke kun de vandløbsnære arealer men også de bagvedliggende arealer påvirkes. Herved er der stor risiko for, at drænene ødelægges og arealer, der før kunne dyrkes kommer til at forsumpe og ikke kan dyrkes. Vi har en klar forventning om, at de politiske ledere i kommunen siger fra overfor statslige tiltag, der hverken gavner miljøet eller det lokale erhvervsliv. For at sikre, at de enkelte indsatser sker omkostningseffektivt, forventer vi, at der kun gennemføres den indsats, der lige netop er nødvendig for at opfylde miljømålet. Ændret vedligeholdelse ifølge Naturstyrelsen er ikke det samme som ophør eller reduceret vedligeholdelse. Mange af de planlagte indsatser er stærkt problematiske for afvanding af de omkringliggende landbrugsarealer, hvorfor vi stiller krav om, at andre redskaber end reducering og ophør med vedligeholdelse tages i brug. Der skal laves konsekvensberegning, ikke kun vurderinger. Det er et krav, at der for hvert projekt foreligger dokumentation for indsatsernes påvirkning af vandføringsevne i vandløbene og de omkringliggende landbrugsarealers afvandingsevne samt påvirkningen af dræn. Det er landbrugets klare opfattelse, at der ikke skal ydes kompensation for tab i forbindelse med vandplanerne men gives fuld erstatning til de lodsejere, der får et reelt værditab på ejendommen. Derfor opfordrer vi stærkt kommunen til at lægge pres på staten således, at der bliver lavet erstatningsordninger for de involverede lodsejere. Dette vil lette processen for de medarbejdere i kommunen, som skal gennemføre projekterne og er en væsentlig faktor for, at lodsejerne vil samarbejde om gennemførelsen af projekterne. Det er bekymrende, at vandhandleplanen vil reducere vandløbenes evne til at aflede vand samtidig med, at der kommer øgede nedbørsmængder og årlige skybrud og oversvømmelser. Vi opfordrer på det kraftigste politikerne i kommunen, til at tænke langsigtet og levere løsninger, der imødekommer de udfordringer, de meget skiftende vejrforhold skaber. Vandløbene kan vedligeholdes med ret beskedne investeringer og med stor effekt for både miljø, biodiversitet og landbrugsdrift. F.eks. kan vandløbene graves bredere, grødeskæring kan iværksættes efter konkret besigtigelse frem for efter en administrativ og konkret dato - og der kan etableres mini-ådale, der kan sikre afvandingen på en måde, der også kommer dyre- og planteliv til gode. Vi forventer, at kommunen tager direkte kontakt til den enkelte lodsejer vedr. forhold på den enkelte ejendom, og i fællesskab med lodsejeren drøfter og finder løsninger, der både tilgodeser driften og kommunens målopfyldelse. 5

Betydningen af en tidlig dialog og rettidig og løbende information til lodsejerne kan ikke overvurderes. Afslutningsvis vil vi gerne understrege, at vi står til rådighed for en videre drøftelse af, hvordan vandplanerne implementeres, og hvilke konsekvenser planerne kan have for landbruget. Staten har i vandplanerne fastlagt de vandløbsindsatser, som kommunerne skal gennemføre. Det skal ske på den mest omkostningseffektive måde, og der skal kun gennemføres den indsats, som er nødvendig for at opfylde miljømålene. For hver enkelt udpeget vandløbsstrækning, hvor der skal gennemføres en indsats, skal der udarbejdes konkrete konsekvensvurderinger og konsekvenskort, dvs. vurderinger og kort, der konkret beskriver, hvilke arealer der forventes at blive påvirket af den ændrede vedligeholdelse og i hvilken udstrækning. I disse vurderinger skal også indgå konsekvenser i forhold til omfanget af vådere arealer som følge af evt. forhøjet vandstand i dræn mv. Staten udarbejder en metodebeskrivelse der skal anvendes i forbindelse med konsekvensvurderinger. Indsatsen vedrørende ændret vedligeholdelse skal ske for at opfylde miljømålene. For at forbedre vandløbskvaliteten og dermed opfylde miljømålene medfører dette normalt, at vedligeholdelsen skal reduceres eller ophøre. Andre ændringer af vedligeholdelsen kan også tages i anvendelse under forudsætning af, at tiltagene er omkostningseffektive. Kommunen vil meget gerne drøfte dette med Gefion og Sjællandske Familielandbrug, som vil blive kontaktet forinden opstart af arbejdet med indsatserne vedrørende ændret vedligeholdelse. Kommunen vil lægge stor vægt på tidlig, rettidig og løbende information til lodsejere og skal og vil kontakte den enkelte lodsejer i forbindelse med konkrete projekter på den enkelte ejendom. 5. Patriotisk Selskab, Ørbækvej 276, 5220 Odense SØ Patriotisk Selskab har sendt et høringssvar til alle landets kommuner. Det anerkendes, at kommunalbestyrelsens handlefrihed og rådighed er begrænset af de lovbestemte foranstaltninger i handleplanbekendtgørelsen. Dette er dog ikke ensbetydende med, at kommunerne ikke skal sikre, at der ydes forsvarlig og tilstrækkelig forvaltning, som i tilstrækkeligt omfang sikrer, at alle miljøindsatser hviler på et fagligt dokumenteret og gennemanalyseret grundlag. Dette ses ikke at være tilfældet for de statslige vandplaner af følgende årsager: 1. Overimplementering af EU s Vandrammedirektiv a. Fejlklassificering af vandløb 2. Manglende konsekvensberegninger 3. Manglende administrationsgrundlag 4. Manglende kendskab til den egentlige kompensation 5. Manglende inddragelse af klimatilpasninger og klimaplanlægning Miljøministeriet/Naturstyrelsen har i maj 2012 udgivet Retningslinjer for udarbejdelse af indsatsprogrammer, Vandplaner 2010-2015 version 6. Den nye vejledning vil med overvejende sandsynlighed føre til, at miljømålet for visse vandløb ændres i 2. planperiode. Kommunerne bør på den baggrund revurdere indsatserne og klassificeringerne af vandløbene, så det sikres, at der sker forsvarlig forvaltning og dermed ikke igangsættes indsatser, som viser sig ikke at være bydende nødvendige eller proportionale. Der bør som minimum gennemføres en solid økonomisk konsekvensvurdering, inden kommunerne påbegynder realisering af indsatsprogrammet. Patriotisk Selskab vil derfor kraftigt opfordre handleplan- 6

myndighederne til at arbejde for, at der snarest muligt skabes klarhed over administrationsmodellen og kompensationsmulighederne for lodsejerne, og at disse bliver så attraktive, at lodsejere reelt ikke sætter penge til ved at indgå i frivillige aftaler. Det anerkendes, at der sikres et samspil med relevant planlægning. Det findes dog at være yderst betænkeligt, at man som myndighed ikke integrerer klimaforandringer og klimatilpasninger i nærværende handleplan samt i den overordnede statslige plan. Beskyttelse af overfladevand og grundvand i henhold til miljømålsloven skal ske i et samarbejde mellem stat og kommuner. Staten fastlægger miljømål og indsatser og er ansvarlig for, at dette sker på et fagligt dokumenteret og gennemanalyseret grundlag. Konkret er indsatserne fastlagt på baggrund af resultaterne af basisanalyserne og overvågningsprogrammerne. Kommunerne kan ikke ændre de statslige indsatser, men kommunerne skal som opfølgning på handleplanerne vurdere indsatserne nærmere, bl.a. i relation til indsatsernes opfyldelse af miljømålene, konsekvenser, omkostningseffektivitet m.m. På baggrund af kommunens vurderinger udarbejdes et konkret projekt, som gennemføres. Undtagelsesvist kan kommunens vurderinger få som konsekvens, at en konkret indsats ikke gennemføres, bl.a. hvis miljømålet ikke kan opfyldes, hvis projektet ikke er omkostningseffektivt m.m. Det er staten i samarbejde med kommunen som kan beslutte, at en indsats ikke gennemføres. Det er ligeledes staten som fastlægger rammerne for kompensationsordningerne. Konsekvenser af klimaforandringer er ikke inddraget i den første vandplan men vil ske i de kommende vandplaner. De statslige indsatser på baggrund af den første vandplan skal ske for at opfylde de fastlagte miljømål men ikke for at reducere virkningerne af klimaændringerne. Kommunen vil dog have fokus på, om vandplanens indsatser kan have synenergieffekter med kommunens klimaindsatser. Staten finansierer vandplanindsatsen, og kommunen skal finansiere klimaindsatsen, hvis der gennemføres et projekt som både tager hensyn til miljø og klima. 6. Venstre i Faxe, formand Klaus Holdof-Jespersen, Johangade 6, 4690 Haslev Venstre i Faxe har forskellige spørgsmål og kommentarer. For Venstre er det vigtigt, at vi får mest miljø for færrest penge. Derfor bør udpegningen af områder til genetablering m.m. af åer og vandløb prioriteres og ske i tæt samarbejde og dialog med lodsejerne og ålaugene, eftersom det er dem, som kender jordkvaliteten og vandløbene bedst. Er Faxe Kommune sikre på, at de områder der er udpeget i vandhandleplanen alle er oprindelige åer og vandløb? Når kommunen udpeger et rørlagt vandløb til genåbning, så bør kommunen ikke bruge skattekroner på at ekspropriere bygninger som gennem årtier har ligget oven på et lukket vandløb. Kan Faxe Kommune garantere dette? Kan Faxe Kommune garantere, at vi ikke bruger penge på at åbne vandløb, som senere på strækningen er lukket? Kan Faxe Kommune garantere, at der bliver udarbejdet konsekvensanalyser, inden der bliver taget endelig beslutning om de enkelte projekter? Kan Faxe Kommune garantere, at der bliver lavet konsekvensanalyser, som tager højde for alle konsekvenser (mange kilometer op- og nedstrøms i et vandløb, konsekvenser for husejere og sommerhusejere, konsekvenser for skovbrug o.l.)? 7

Er Faxe Kommune opmærksom på, at kommunen kan gøres erstatningspligtig, hvis konsekvensanalyserne ikke er korrekte? Er det afklaret, hvem der skal betale for udarbejdelse af konsekvensanalyserne staten eller kommunen? Eftersom det er kommunen, der skal betale for selve etableringen af projekterne og kommunens midler til anlæg er begrænsede i 2013, bør man så ikke allerede nu udskyde disse projekter? Der er i høringsmaterialet ikke en synlig rød tråd for, hvordan de enkelte projekter er udpeget. Hvis kommunen beslutter at udskyde vandhandleplanerne, så vil man kunne gå i gang med en prioritering, hvor det er tydeligt, at der er blevet prioriteret både ud fra miljøet, konsekvenser, økonomi, gene og en realistisk tidsplan. Det er staten, som fastlægger miljømål for alle vandforekomster i henhold til miljømålsloven. Det er ikke et krav, at vandløb er oprindelige, man staten har mulighed for at udpege et overfladevandområde som værende kunstigt eller stærkt modificeret, hvis følgende bestemmelser er opfyldt: Et overfladevandområde kan udpeges som kunstigt eller stærkt modificeret, hvis de ændringer af områdets fysiske udformning, som er nødvendige for at opnå god økologisk tilstand, vil have betydelige negative indvirkninger på 1) miljøet generelt, 2) sejlads, herunder havnefaciliteter, eller rekreative aktiviteter, 3) aktiviteter, der er årsag til oplagring af vand, 4) vandregulering, beskyttelse mod oversvømmelse eller dræning eller 5) andre, lige så vigtige, bæredygtige menneskelige udviklingsaktiviteter. Stk. 2. Udpegning efter stk. 1 kan kun ske, hvis de hensyn, der er nævnt i stk. 1, nr. 1-5, på grund af tekniske vanskeligheder eller uforholdsmæssig store omkostninger ikke med rimelighed kan tilgodeses med andre midler, som miljømæssigt er en væsentlig bedre løsning. Stk. 3. Udpegningen efter stk. 1 må ikke vedvarende udelukke eller hindre opfyldelse af miljømålene i andre forekomster af vand inden for vanddistriktet. Stk. 4. For områder udpeget efter stk. 1, skal der senest den 22. december 2015 være opnået et godt økologisk potentiale og en god kemisk tilstand. Genåbning af rørlagte vandløb skal ske så omkostningseffektivt som muligt. Ofte graves der et nyt, åbent forløb, da dette både er billigere og miljømæssigt bedre samt giver færre gener for grundejeren end at grave rørene op. For hver indsats vil der blive vurderet, hvad der er mest omkostningseffektivt. Åbning af rørlagte vandløb skal ske i henhold til statens indsatsprogram. Kommunen kan ikke ændre de fastlagte indsatser. Der skal åbnes vandløb, som nedstrøms er rørlagte. Åbning af rørlagte strækninger forbedrer forholdene for dyr og planter uanset om der nedstrøms fortsat er rørlagte strækninger. Om nedstrøms rørlagte strækninger skal åbnes i forbindelse med de kommende vandplaner, vil staten tage stilling til senere. Der skal udarbejdes konsekvensvurdering af alle projekter inden de gennemføres. Konsekvensvurderingen skal ske efter en model, som staten udarbejder. Kommunen kan ikke gøres erstatningspligtig, hvis konsekvensvurderingen er sket efter statens model og lovgivningens almindelige bestemmelser. Kommunen kan som i andre sager blive erstatningsansvarlig, hvis kommunen f.eks. har udvist grov uagtsomhed. Konsekvensvurderingen betales af staten på baggrund af ansøgning fra kommunen. Det er staten og ikke kommunen som skal betale for etablering af projekterne. 8

7. Anne Lydeking, Lindersvoldvej 13, 4640 Faxe Vi har konstateret, at kommunens vandhandleplan er sendt i høring. Da det er umuligt at danne sig et klart og sikkert overblik over konsekvenserne af planerne for vores bedrift, anmoder vi kommunen om at redegøre for disse. I de tilfælde begrænsninger for vores fremtidige landbrugsproduktion skyldes de foreliggende vandhandleplaner, vil vi allerede nu advisere kommunen om at imødese erstatningskrav på samtlige forhold, der kan medføre reducerede fremtidige indtægter for vores bedrift. Der er tale om et generelt høringssvar, som administrationen ikke har konkrete bemærkninger til. 8. Catrine Riegels Gudbergsen, Broksøvej 60, 4160 Herlufmagle Jeg finder det dybt bekymrende og meget beklageligt, at man ønsker at ændre vedligeholdelsen for Søbækken og Svalebækken. Regulativerne er ikke ændret siden engang i 70 erne. Der er således ikke taget hensyn til at Haslev by, er udvidet markant siden og at de meget større boligarealer samt asfalterede arealer medfører, at der er store mængder vand der skal afledes. Man burde tværtimod udvide vandløbene til at imødegå de store vandmængder vi i fremtiden vil få ifølge prognoser, og for at tage hensyn til den øgede urbanisering. Jeg vil derfor såfremt man vælger at gennemfører de i handleplanen foreslået tiltag forbeholde mig ret til at gøre erstatningskrav gældende. Kommunen kan ikke ændre statens fastlagte indsatser. Kompensation udbetales i henhold til statens kompensationsordning. 9. Frederik Klestrup Hansen, Henriettelundvej 9, 4690 Haslev Da jeg er ejer af ca. 100 ha afdrænet til Søbækken og 30 ha afdrænet til Svalebækken og driver landbrug på de pågældende arealer, forlanger jeg, at kommunen ikke iværksætter en handleplan med en reduceret vandafledningsevne til følge på ovenstående vandløb, før der er foretaget grundige beregninger af konsekvenserne for landbrugsarealerne. En reduceret vedligeholdelse vil alt andet lige medføre en øget vandstand i vandløbet. I den forbindelse kræver jeg fuld erstatning for enhver forringelse af arealerne. Inden ændring af vedligeholdelsen skal der foretages konsekvensvurdering. 9

Kompensation udbetales i henhold til statens kompensationsordning. 10. Gisselfeld Kloster, Gisselfeldvej 12 A, 4690 Haslev Gisselfeld Kloster finder mange af de fremlagte detailkort mangelfulde og har i flere tilfælde svært ved præcist at stedfæste lokaliteter for indsatser. Desuden fremgår det også flere steder, at kommunen skønner at målsætningen måske er opfyldt vi skal understrege, at vi finder det overordentligt vigtigt, at den faglige dokumentation er 100 % præcis, således at der ikke foretages indgreb, der er til gene for driften uden egentlig grund. Godset kræver naturligvis fuld kompensation økonomisk såvel som driftsmæssigt for gener, der måtte opstå i forbindelse med eventuelle anlægsarbejder, samt permanente forhold som f.eks. ændrede afvandings-, produktions- og færdselsforhold. Det er her afgørende, at der i de kommende aftaler indgår evalueringer af de faktiske forhold f.eks. 1 og 5 år efter projektets gennemførelse. Dette med henblik på at sikre, at de teoretiske modeller, som danner grundlag for erstatningsberegningerne også er gældende under de fysiske forhold. Vi ser frem til et konstruktivt samarbejde omkring kommende aktiviteter. Staten har ansvar for overvågningsprogrammet og dermed den faglige dokumentation for vandplanernes indsatser. Kompensation udbetales i henhold til statens kompensationsordning. Konsekvensvurderingen skal ske efter en model, som staten udarbejder. Kommunen vil lægge stor vægt på konstruktivt samarbejde om kommende aktiviteter og vil bl.a. kontakte Gisselfeld Kloster vedrørende de i høringssvaret anførte kommentarer til de konkrete vandløbsindsatser. 11. Henry Hansen, Skov-Torupvej 14 og Frits Jensen, Skov-Torupvej 9, 4683 Rønnede Der gøres samlet indsigelse mod vandplanforslaget på følgende punkter: Ingen krav om åbning af vandløbsstrækning. De økonomiske konsekvenser synes ikke at stå i forhold til den formodede opnåede effekt, mangel på proportionalitet. Ud over de i vedhæftede indsigelse forbundne ulemper og omkostninger tages forbehold for, at der, hvis det alligevel ønskes gennemført, kan der vise sig yderligere ulemper/omkostninger, der vil indgå i den samlede opgørelse Det skal endelig bemærkes, at vi forventer, at de berørte lodsejer bliver inddraget i processen så tidligt som overhovedet muligt. Kommunen kan ikke ændre statens fastlagte indsatser. Kompensation udbetales i henhold til statens kompensationsordning. 10

Kommunen vil lægge stor vægt på tidlig, rettidig og løbende information til lodsejere og skal og vil kontakte den enkelte lodsejer i forbindelse med konkrete projekter på den enkelte ejendom. 12. Lizzie Holst, Lindersvoldvej 11, 4640 Faxe Vi har konstateret, at kommunens vandhandleplan er sendt i høring. Da det er umuligt at danne sig et klart og sikkert overblik over konsekvenserne af planerne for vores bedrift, anmoder vi kommunen om at redegøre for disse. I de tilfælde begrænsninger for vores fremtidige landbrugsproduktion skyldes de foreliggende vandhandleplaner, vil vi allerede nu advisere kommunen om at imødese erstatningskrav på samtlige forhold, der kan medføre reducerede fremtidige indtægter for vores bedrift. Der er tale om et generelt høringssvar, som administrationen ikke har konkrete bemærkninger til. 13. Peter Kiær, Storgårdsvej 1, 4690 Haslev Vi har konstateret, at kommunens vandhandleplan er sendt i høring. Da det er umuligt at danne sig et klart og sikkert overblik over konsekvenserne af planerne for vores bedrift, anmoder vi kommunen om at redegøre for disse. I de tilfælde begrænsninger for vores fremtidige landbrugsproduktion skyldes de foreliggende vandhandleplaner, vil vi allerede nu advisere kommunen om at imødese erstatningskrav på samtlige forhold, der kan medføre reducerede fremtidige indtægter for vores bedrift. Der er tale om et generelt høringssvar, som administrationen ikke har konkrete bemærkninger til. 14. Steen Bendix, Tjærebyvej 16, 4690 Haslev Undertegnede erfarer, at der indgår ændringer i vandløbet Havebundsløbet. Strækningen hvor ændringerne skal foretages, ligger i dele af vores jorde. Uden at vide hvilke ændringer der skal foretages, vil jeg ikke undlade at gøre opmærksom på min bekymring, da netop denne strækning, på trods af at jeg har brugt mange penge på drænarbejde, netop her er stærkt vandlidende. Jeg tør ikke tænke på hvilke konsekvenser ændringer af dette forløb vil medfølge, såfremt mine nye dræn bliver lukket af. Inden ændring af vedligeholdelsen vil der blive foretaget en konsekvensvurdering. Kompensation udbetales i henhold til statens kompensationsordning. 15. Stenbjerg Ejendomme A/S, Torvegade 29, 4640 Faxe 11

Da ejendomsselskabet fortsat finder at det er vanskeligt at tilvejebringe et samlet overblik over sammenhængen mellem planernes forskellige elementer og do for de nu af Faxe Kommune udarbejdede handleplaner på området opretholdes hermed tekst og forbehold, som tidligere tilsendt Miljøministeriet til tillige at omfatte de af Faxe Kommune udfærdigede vandhandleplaner og Natura 2000 handleplaner. Tidligere tilsendt Miljøministeriet: Ejendomsselskabet har besøgt Naturstyrelsens hjemmeside med forslag til vand- og naturplaner på selskabets jordarealer omfattende samtlige matrikler under Rosendal og Margrethelund Hgd. Fakse. Uagtet anvendelse af ekstern bistand, så må det konstateres, at det er meget vanskeligt at tilvejebringe et samlet overblik over sammenhængen mellem planernes forskellige elementer samt ikke mindst konsekvenserne her og nu samt over tid efter 2015. Der er tale om et generelt høringssvar, som administrationen ikke har konkrete bemærkninger til. 16. Søren Juul Pedersen, Havemarksvej 6, 4690 Haslev Jeg tolker det udsendte høringsmateriale vedr. Havebundsløbet (Strækning: NYK_2.5_283) således, at der planlægges en vandløbsindsats i Havebundsløbet, som medfører reduceret vandløbsvedligeholdelse i forhold til nuværende praksis. Jeg vil foreslå, at der gøres en indsats for en bedre vandføringsevne, da der er en del dræn i de omkringliggende marker, der leder drænvand ud i det omtalte vandløb. Disse dræn er uundværlige i forhold til at holde markerne dyrkbare og i god landbrugsmæssig stand. Der har de senere år været stigende problemer med, at vandet i drænene ikke har kunnet komme ud i vandløbet på grund af høj vandstand og ringe gennemstrømning i åen. Jeg forlanger, at kommunen ikke iværksætter en indsats på vandløbene, før der er foretaget grundige beregninger af konsekvenserne for landbrugsarealerne. En ændret vedligeholdelse vil alt andet lige medføre en øget vandstand i vandløbet. Uagtet udfaldet af kommunens indsatsplan skal ejendommen gøre opmærksom på, at samtlige gener, tab eller uhensigtsmæssige følgevirkninger, der kan tilskrives gennemførelsen af Faxe kommunes indsats i Havebundsløbet forventes takseret og erstattet 100 %. Inden ændring af vedligeholdelsen vil der blive foretaget en konsekvensvurdering. Kompensation udbetales i henhold til statens kompensationsordning. 17. Torben Jørgensen, Videbæksvej 5, 4690 Haslev Hvis Søbækken får reduceret vedligeholdelse vil vandstanden stige i vandløbet, hvilket vil påvirke afvandingen i hele lokalområdet, bare for mig (lodsejer) vil det betyde at 15-20 ha ikke vil kunne dyrkes længere, og hertil yderligere 20 ha som følge af eftervirkninger, hvis vandstanden stiger. P.t. i dag er vedligeholdelsen på minimum, og ser derfor at den bliver bedre, og ikke ringere. 12

Inden ændring af vedligeholdelsen vil der blive foretaget en konsekvensvurdering. Kompensation udbetales i henhold til statens kompensationsordning. 2. Tilskudsordning for vandløbsindsatser Miljøministeriet er i gang med at etablere tilskudsordninger til brug for kommunerne i forbindelse med vandløbsindsatserne. Ordningerne er ikke klar endnu, men følgende hovedelementer forventes at indgå for henholdsvis vandløbsrestaurering, herunder åbning af rørlagte vandløb og fjernelse af spærringer, samt for ændret vandløbsvedligeholdelse. Vandløbsrestaurering, herunder åbning af rørlagte vandløb og fjernelse af spærringer Udkast til kriteriebekendtgørelse fra Naturstyrelsen er sendt i høring den 12. juli 2012 med frist 31. august 2012. Der følger senere også udkast til tilskudsbekendtgørelse fra NaturErhversstyrelsen. Ordningen for vandløbsrestaurering i perioden 2012 2015 inkluderer forbedring af de fysiske forhold i vandløbene ved restaurering, fjernelse af spærringer og åbning af rørlagte strækninger. Der vil blive tale om en tilskudsordning, der består af to trin: 1. forundersøgelser og 2. gennemførelse. EU forventes at medfinansiere indsatsen via Fiskeriudviklingsprogrammet. Fødevareministeriet vil derfor indgå i administrationen af ordningen. På finansloven er afsat midler til indsatsen. Det er Miljøministeriet, der fastsætter kriterier for prioritering af indsatserne med henblik på at sikre, at de enkelte indsatser sker omkostnngseffektivt, dvs. at der opnås mest målopfyldelse på flest antal km i forhold til indsatsens pris. Inden for disse rammer vil kommunerne kunne pulje indsatser i en ansøgning. Konceptet kendes fra de eksisterende vandoplandsplaner i den igangværende vådområdeindsats. I forhold til den tidsmæssige prioritering af indsatser i de kommunale handleplaner, bør der derfor lægges vægt på projekternes omkostningseffektivitet, herunder puljninger af delprojekter. Det er kommunerne som vandløbsmyndighed, der på baggrund af de i vandplanerne udpegede vandløbsstrækninger for vandløbsrestaurering mv., konkret vurderer, hvordan de nødvendige tiltag gennemføres, for at opnå den ønskede miljøtilstand og hvilken rækkefølge indsatsen skal ske i. Det er ligeledes kommunerne, der gennemfører forundersøgelser og gennemfører de nødvendige indsatser, så vandløbenes tilstand forbedres i henhold til vandrammedirektivet. Enhver der lider tab i forbindelse med gennemførelse af projekt har, jf. vandløbslovens bestemmelser, ret til erstatning. Dette indgår som en del af tilskudsordningen. Nedenfor er skitseret de hovedelementer, der forventes at indgå i en administrationsmodel forud for igangsættelse af en indsats: 1. Ansøgning fra kommunen om igangsættelse af forundersøgelse 2. Tilsagn til forundersøgelser 3. Udarbejdelse af forundersøgelser ved kommunen 4. Godkendelse fra staten af at indsatsen kan gennemføres 5. Igangsættelse af indsatsen Ændret vandløbsvedligeholdelse Ordningen for ændret vandløbsvedligeholdelse i perioden 2012 2015 forventes at omfatte en tilskudsordning til midler til udarbejdelse af konsekvensvurderinger af indsatsen, som kommunerne vil 13

kunne søge, samt i forlængelse heraf en kompensationsordning under landdistriktsprogrammet til landmænd, der får nedsat dyrkningsværdi, som følge af indsatsen. Miljøministeriet skal godkende indsatsen inden den igangsættes. Fødevareministeriet vil indgå i administrationen af ordningen. På finansloven er afsat midler til indsatsen. Der fastsættes kriterier for prioritering af indsatserne med henblik på at sikre, at de enkelte indsatser sker omkostningseffektivt, dvs. at der opnås målopfyldelse for flest antal km i forhold til indsatsens pris. Ved prioritering af indsatsen vil der også blive lagt vægt på, at indsatsen i videst muligt omfang kan gennemføres på den for samfundet og erhvervet mest hensigtsmæssige måde, og derved berører lodsejerne mindst muligt. Inden for disse rammer vil kommunerne kunne pulje indsatser i en ansøgning, f.eks. samle de indsatser, der ligger inden for sammen regulativ. I forhold til den tidsmæssige prioriteringen af indsatser i de kommunale handleplaner, bør der derfor lægges vægt på projekternes omkostningseffektivitet, herunder mulighed for puljninger af delindsatser. Det er kommunerne som vandløbsmyndighed, der på baggrund af de i vandplanerne udpegede vandløbsstrækninger for ændret vedligeholdelse, konkret vurderer, hvilken ændring af vedligeholdelsen, der er nødvendig, for at opnå den ønskede miljøtilstand. Det er ligeledes kommunerne, der konsekvensvurderer, og gennemfører de nødvendige indsatser, så vandløbenes tilstand forbedres i henhold til vandrammedirektivet. I forbindelse med konsekvensvurderingerne kan kommunerne indhente konsulentbistand for at indsamle og analysere vandløbsdata og oplysninger om geologi mm. For hver enkelt udpeget vandløbsstrækning, hvor der skal gennemføres en indsats, skal der udarbejdes konkrete konsekvensvurderinger og konsekvenskort, dvs. vurderinger og kort, der konkret beskriver, hvilke arealer der forventes at blive påvirket af den ændrede vedligeholdelse og i hvilken udstrækning. I disse vurderinger skal også indgå konsekvenser i forhold til omfanget af vådere arealer som følge af evt. forhøjet vandstand i dræn mv. Staten udarbejder en metodebeskrivelse der skal anvendes ifm. konsekvensvurderinger. Kommunen kan først ændre vedligeholdelsesbestemmelserne, når kommunen på baggrund af konsekvensvurderingen har indhentet godkendelse hertil hos Naturstyrelsen. Denne procedure skal sikre, at der ikke igangsættes indsatser, der forudsætter udbetaling af kompensation ud over den samlede økonomiske ramme. Nedenfor er skitseret de hovedelementer, der forventes at indgå i en administrationsmodel forud for igangsættelse af en indsats: 1. Ansøgning fra kommunen om igangsættelse af konsekvensvurdering 2. Tilsagn til konkret konsekvensvurdering 3. Udarbejdelse af en konkret konsekvensvurdering 4. Konsekvensvurdering godkendes som grundlag for indsats (ændret vedligeholdelse) 5. Igangsættelse af kommunens indsats 6. Kompensation søges af lodsejere 14