Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen Sagro Plantedag Billund

Relaterede dokumenter
Økologisk dyrkning af efterafgrøder og grøngødning Foulum, 1. juli 2014

B1: Fantastiske efterafgrøder og kåring af årets efterafgrødefrontløber

dlg vækstforum 2013 Efterafgrøder Chikane eller muligheder Ole Grønbæk

Efterafgrøder - praktiske erfaringer

Efterafgrøder ven eller fjende? Martin Søndergaard Kudsk Planteavlskonsulent Agrovi

Det økonomiske økosædskifte

Efterafgrøder (økologi)

Etablering af efterafgrøder og ukrudtsbekæmpelse v. Hans Kristian Skovrup.

Sådan indberetter du efterafgrøder og alternativer for efterår 2017 (senest 31.august).

Producentsammenslutningen Det Økologiske Akademi. Dyrkning af korn til foder og konsum og frøgræs

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2017

Efterafgrøder. Bent Jensen; Flemming Floor; Fin Trosborg

Agrinord 17/ Darran Andrew Thomsen cand. agro Økologi i SEGES ØKO- EFTERAFGRØDER FORSØG OG PRAKTISK

Målrettede efterafgrøder 2017

Efterafgrøder Billedbog til brug ved kontrol af efterafgrøder 2015

EFTERAFGRØDER SORTIMENT 2019

Danske forskere tester sædskifter

Status på vinternedbør og N-prognose Optimal gødskning af flotte og kraftige vintersædsmarker

Efterafgrøder. Hvilke skal jeg vælge?

Afgrødernes næringsstofforsyning

Efterafgrøder og grøngødning - Hvordan udnytter vibedst o m s æ tningen af det organiske kvælstof?

Efterafgrøder og afgrøders rodvækst. Kristian Thorup-Kristensen Institut for Plante og Miljøvidenskab Københavns Universitet

Aktivt brug af efterafgrøder i svinesædskiftet

Landbruget: Beliggende midt på Sjælland 250 hektar Jordtype JB 6

Sædskiftets indre dynamik i økologiske planteavl

Optimering og værdi af efterafgrøder i et sædskifte med græsfrø

Efterafgrøder - virkning og anvendelse

Forenklet jordbearbejdning

Hellere forebygge, end helbrede!

Økologisk planteproduktion

Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2017

Hvordan sikres eftablering af efterafgrøder og MFO

Økologisk planteproduktion. ved Specialkonsulent Michael Tersbøl Konsulent Inger Bertelsen

Planteavlsnyt. Vigtige datoer frem til 31. december Vigtige datoer primært af betydning for planteavlere. Juli 2017

Ukrudtets udvikling i de økologiske sædskifteforsøg.

Relevante afgrøder i økologisk produktion Økologikonsulent Lars Egelund Olsen

Sædskiftets indre dynamik i økologisk planteavl

Sådan styres kvælstofressourcen

Vårbyg giver gode udbytter i økologiske forsøg

Hvad sker der i jorden ved forskellig dyrkningspraksis? Hvordan vurderer du jorden i praksis? Erik Sandal Chefrådgiver, Planteproduktion LMO

Forskellige typer af grøngødning og efterafgrøder. og optimering af eftervirkningen

Kend dine fremstillingspris i marken V/ Ole Møller Hansen

Nye afgrøder fra mark til stald?

Efterafgrøder strategier

Et økologisk jordbrug uden konventionel husdyrgødning og halm Hans Loff


Vejledning til skemaet Gødningskvote og Efterafgrøder 2014

Økologisk dyrkning. Konklusioner. Artsvalg. Vintersædsarter

Transkript:

Strategi for efterafgrøder v/christian Hansen 2017 Sagro Plantedag Billund

Efterafgrøder som tema i markplanen Efterafgrøder bidrager til jordens frugtbarhed Typer af efterafgrøder Merudbyttekurven fra OptiPlant demoen (værdi af efterafgrøder) De 3 etableringstidspunkter De 3 rodtyper Plantearter bladmasse ctr rodmasse Forslag til blandinger og gødskning Hvor skal det placeres ind i sædskiftet Frivillige efterafgrøder - den nye udfordring

Hvorfor efterafgrøder Forbedre jordens frugtbarhed og øge udbyttestabilitet Jordens evne til at give høje stabile udbytter uden overdrevet input af hjælpestoffer. 3 indsatsområder jordens frugtbarhed Sædskifte Grønne marker- stimulere biologisk aktivitet Minimal jordbehandling Hvad kan efterafgrøder Kulstofdannelsen Kvælstofdannelsen Opsamling af næringsstoffer Bekæmpelse af ukrudt

Efterafgrødetyper Regelregime- krav til plantearter, dato mv MFO efterafgrøder Pligtige efterafgrøder Husdyr efterafgrøder Målrettede efterafgrøder, Frivillige og obligatoriske Ingen krav- kan bruge kvælstoffixerende arter Grøngødningsefterafgrøder- muld efterafgrøder

Figuren viser vårbygs udbytterespons på kvælstof, efter at der har været dyrket efterafgrøder 3 år i træk på arealet. Bemærk, at uanset kvælstofniveau når parcellerne uden efterafgrøder ikke op på samme udbytteniveau som hvor der har været dyrket efterafgrøder.

Værdi af efterafgrøder Gødningsregime 1 ha efterafgrøde sikrer mod fradrag i kvoten på 93/150 kg N, hvilket svarer til en værdi af 500 1.000 kr./ha netto. Forudsat, at afgrøden kan levere 17/25 kg N som den skal og at vårsæden ikke skubber vintersæd væk. MFO regime 1 ha efterafgrøde giver 0,3 ha MFO areal. 16,7 % efterafgrøder giver fuld grøn støtte 600 kr./ha 1 ha giver derfor 3600 kr. i ekstra støtte. MFO regime 1 ha efterafgrøde giver 0,3 ha MFO areal. Værdi af øget frugtbarhed Gevinst Mængde kg/hkg Pris kr Værdi kr Sparet kvælstof 30 8 240 Øget udbytte 5 110 550 Omkostninger: harvning, såning og udsæd : 200 600 kr pr ha.

De 3 etableringstidspunkter efterafgrøder Undersåning forår Før høst - 3 uger før høst, medio juli - Dobbelt N optagelse ift. efter høst - Dur ikke på grovsandet jord - God metode på knoldet jord Efter høst - Kræver tidlig høst! (vinterbyg?) - Jordbehandling og såning, så frøene har god jordkontakt

De 3 rodtyper Artsvalg ved efterafgrøder: Trevlerod (f.eks. korn, honningurt m.fl.) Pælerod (f.eks. olieræddike, sennep m.fl.) Kvælstoffixering (f.eks. ærter, vikke m.fl.) Hvad er vigtige overvejelser på sandjord: Overvintrende arter Trævlerod vigtigere end pælerod Kvælstoffixerende arter Supplerende N gødskning sikrer god etablering og dyb rodudvikling

Plantearter bladmasse ctr rodmasse Skarp grovsandet jord JB1. Muldlag 25cm. Rajgræs lille bladmasse stor rodmasse. Honningurt lige modsat Vårbyg/rug trevlerod Vikke, markært kvælstoffixering

Plantearter Væksthastighed af kvælstoffixerende arter (til grøngødnings efterafgrøder, ingen lovkrav) Væksthastighed Anvendelse Seradel Langsom undersåning Hvidkløver Langsom Undersåning Rødkløver Mellem Før høst Vikke Stor Før/efter høst Ærter/lupin Stor Efter høst

40 N til Honningurt, boghvede og rug sået 18 aug 16 sep 13 okt

Frø spredt før høst den 18. juli

Efterafgrøders placering i sædskiftet Sædskifte 1 Indsats Sædskifte 2 Indsats Sædskifte 3 Indsats Vinterbyg RU Hybrid rug GG/NF Hybridrug GG/NF Vinterraps Vårbyg/u Vårbyg RU Hvede NF Frøgræs PE Vinterbyg NF Vårbyg/r PE Vårbyg/r PE/RU Vårbyg/r PE Vårbyg RU Hestebønne RU Vårbyg RU Hvede GG Vårbyg RU Indsats Beskrivelse PE 2017: 14 + 4 % pligt eft + evt. frivillige 18%, i alt 36% NF Kvælstof fixerende blandinger GG Grøngødning, mulddannelse RU Roundup Halmnedmuldning!

Frivillige efterafgrøder den nye udfordring Ligger ud over efterafgrøder til: MFO Pligtige og husdyrefterafgrøder Er der overhovedet plads til dem i sædskiftet?

Typisk flere ID 15 områder pr landmand

Er der risiko for, at der bliver solgt ud af EA med tilskud? Fradrag af arealer til : øko, udlæg af græs i omdrift, pligtige EA, husdyrefterafgrøder ID15 opland der er behov for 50 300 ha målrettede EA. Ca. 20-25% af efterafgrøde-grundarealet. En landmand kan max søge 158 ha.

Fem forhindringer Der er allerede lavet mange markplaner for 2017, og det generelle indtryk er, at det er svært at få plads til alle de målrettede efterafgrøder. Og hvorfor? Fordi der er planlagt vintersæd til efteråret, og fordi det driftsøkonomisk på den enkelte ejendom stadigvæk er en god idé. Fordi de fleste bruger efterafgrøder til at dække MFO-kravet, er noget af pladsen til efterafgrøder på forhånd brugt. Fordi det er usikkert at etablere efterafgrøder i f.eks. majs og efter høst (læs: Risiko for underkendelse ved kontrol). Fordi der er marker, som skal behandles med Glyphosat inden høst for at få ryddet op i kvik og rodukrudt. Fordi det koster fra 150 600 kr. i udsæds- og maskinomkostninger at etablerer efterafgrøder. Mest ved etablering efter høst.

Hvor bliver der måske udsolgt? Kamp om tilskud til målrettede efterafgrøder: Kartoffelland Vårbygland sandjord, lavbund, kold jord Store landbrug med mange vårafgrøder, som evt. kan tømme, malke et opland for tilskud til målrettede efterafgrøder Hvor bliver der ikke kamp om pladserne ( Økoland, indgår ikke i efterafgrødegrundarealet citat landbrugsseminaret i Vingsted) Vintersædsland - lerjord Måske Majsland kvægtætte områder

Kvægbrug 2,3. Miljø/husdyr efterafgrøder. 100 ha heraf 40 ha græs og 60 ha majs/korn. Gl. miljøgodkendelse 2016: ekstra plantedækkekrav ud over 70% udgår. Nyt krav til husdyrefterafgrøder 2017: 4-5%? 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 30 19,2 40 70 % plantedækkekrav af harmoniareal rest miljø eft Græs 14% +? 10% 0% Ny husdyrlov efterår 2017 10,8 14+4% af efterafgrødegrundareal

Kontrol og konsekvenser af manglende målrettede efterafgrøder i majs Usikre efterafgrøder, f.eks. kvægbrug med efterafgrøder i majs Kontrol: Dækningsgrad vurderes ligesom for pligtige efterafgrøder, dvs. plantedækkekravet vurderes indtil 1. marts. Se næste slide Risiko: Der er KO på 70 % plantedække og pligtige efterafgrøder Der er ikke KO på frivillige efterafgrøder, men KO på overgødskning! Derfor skal der afsættes nok efterafgrøder til 70% og pligtige og husdyrefterafgrøder Sanktion ved manglende opfyldelse: 10 50 % afvigelse: mister 25% tilskud (700 kr.`s tilskuddet) Over 75% afvigelse: mister 100% (700 kr.`s tilskuddet) Samt nedsat kvote 2018 (93/150 kg N pr. ha)

Kvægbrug 2 med frivillige efterafgrøder i majs, det kan godt lade sig gøre! Sørg for en margin så 70% og pligtige + husdyrefterafgrøder er dækket ind (14 + 4%) Gem en margin til efterafgrøder, som ødelægges ved dårlige høstbetingelser. MFO er dækket af pligtige/husdyrefterafgrøder og udlæg af kl græs Udlæg frivillige efterafgrøder svarende til under og max behovet i området (ca. 18%) Hvis Frivillige efterafgrøder kan indgå i 70% plantedækket, så er der god plads. Vurder om du generelt kan forbedre etableringen af efterafgrøder i majs: Såtidspunkt, udsædsmængde og art og etableringsmetode.

Erfaringer med græsefterafgrøde i majs Ca. 50% af græsefterafgrøderne lykkes Sorter kan have stor betydning- tidlighed- bladfylde Hvad gør du: Tidlig såning af græsefterafgrøder- ram 7-8 bladstadiet Afstand på ca. 10 dage til forudgående MajsTer behandling Græsarter: hundegræs tåler sen såning, rajgræstyper- Ital.?? Såteknik - usikre forskelle Overvej nøje dine egne erfaringer og vurder, hvad du kan forbedre!

Efterafgrøder er vigtige Dyrk efterafgrøder lige så målrettet som hovedafgrøderne Det betaler sig!

Kontrol og konsekvenser af manglende målrettede efterafgrøder Usikre efterafgrøder, f.eks. kvægbrug med efterafgrøder i majs og bedrifter med efterafgrøder, som etableres efter høst og inden 20. august Kontrol: Dækningsgrad af plantedække 20 40 % vurderes som ved MFO: F.eks.: 15/9 20/9: 20% 7/10 30/10: 40% Efterafgrøder for majs: plantedække som for pligtige efterafgrøder (fra høst til 1/3) Prioritering: 1: MFO, 2: Målrettede EA, 3: Pligtige EFT Sanktion ved manglende opfyldelse: 10 50 % afvigelse: mister 25% tilskud (700 kr.`s tilskuddet) Over 75% afvigelse: mister 100% (700 kr.`s tilskuddet) Samt nedsat kvote 2018 (93/150 kg N pr. ha)

Konsekvenser af manglende målrettede efterafgrøder Kvægbruger etablerer/søger udelukkende målrettede efterafgrøder i majs. Senarie 1: Søger op til efterafgrødekravet for ID 15 områderne: Ved underkendelse, træk i kvoten og sanktion i 700 kr. s støtten Senarie 2: Søger ikke målrettede efterafgrøder: De andre har søgt nok. Ingen kvotereduktion De andre har ikke søgt nok. Kvotereduktion lig med eller mindre end ejendommens krav i ID 15 området Senarie 3: søger til mere en kravet: Ved underkendelse træk i kvoten svarende til det manglende areal (evt større en kravet) Senarie 4: afventer opgørelse i maj, og udlægger målrettede efterafgrøder, men ingen tilskud (eller nedsat kvote 2018).