213 Sortsforsøg Baby/salatkartofler
Baby/salatkartofler Sortsforsøg 213 BJ-Agro har de sidste par år sammenlignet forskellige sortrepræsentanters bedste bud på gode salat- og babykartoffelsorter til det danske marked. De afprøvede sorter er leveret af AKV- Langholt, Danespo, Karmak, Scanax, Unipatatas, KWS og MYCO A/S. Formål Formålet med sortsforsøget i baby/salatkartofler er at sammenligne spisesorter som kan bruges til produktion af baby/salatkartofler. Målet er at producere 5-6 % af udbyttet i størrelsen 28-4 mm. Der er valgt sorter som på den rette jord vil give et fint skindfinish. Plantetallet er øget i forhold til sortsforsøget med skrællekartofler. Kartoflerne er dyrket på en JB 1 med relativt stort sygdomstryk af især rodfiltsvamp, skurv og rust, hvilket skal tages med i betragtning når resultaterne analyseres. Forsøgsplan De forskellige sorter indgår i randomiserede forsøg, og en parcel er 6,4 kvadratmeter (4, m * 1,6 m). Der er lagt 75. planter pr ha. Der er 4 gentagelser i forsøget. Forsøget er lagt d. 2. maj. Forfrugt er vårbyg med miljøgræs som efterafgrøde. Der er placeret 95 kg 14-3-15 og yderligere tilført 35 kg Patentkali. Forsøget er sprøjtet med 1, l Fenix og 1,2 l Reglone. Mod skimmel er der sprøjtet forebyggende med Revus, Ranman, Dithane, Ridomil og Amistar mod bladplet. Hele forsøgsmarken er holdt fri for skadedyr med henholdsvis Mospilan, Teppeki og Karate. I 213 indgik der 2 sorter i forsøget, hvor alle sorter, på nær Abby, Bellenova, Corsa og Lilly er opformeret i egen mark i 212. De 4 sorter som ikke er opformeret i egen mark i 212 er markeret med rødt i nedenstående figurere for udbytte. Resultater Forsøget er høstet med en forsøgsoptager, hvor hele målerækken (dvs. 3 m) er taget op til nærmere analyse. Kartoflerne er blevet størrelsessorteret i fraktionerne <28, 28-4, 4-6 og >6. Desuden er følgende kvalitetsparametre undersøgt: grønne, deforme, rodfiltsvamp, skurv, og rust. Resultaterne er angivet som gennemsnittet af de 4 parceller med angivelse af standardafvigelse. I bilaget er billeder af de forskellige sorter. Udbytte Figur 1 viser bruttoudbytte for de forskellige sorter. Kartoflerne er blevet sprøjtet ned ca. 14 dage tidligere sammenlignet med spiseforsøget. Højeste bruttoudbytte var i Lilly med 613 hkg mens vi finder Asparges i bunden med 293 hkg. Side 1 af 8
Baby/salatkartofler Sortsforsøg 213 8 Brutto udbytte hkg pr ha 7 6 5 4 3 2 1 578 444 553 293 542 55 372 487 55 497 517 456 388 43 613 439 46 529 496 493 482 FIGUR 1 BRUTTOUDBYTTE SOM GENNEMSNIT AF 4 PARCELLER. BJ-AGRO 213. Figur 2 viser nettoudbyttet dvs. samlet udbytte af 28-4 og 4-6 mm. 7 Sortsforsøg, BJ-Agro 213 Nettoudbytte 28-4 og 4-6 mm 6 5 4 3 2 1 FIGUR 2 NETTOUDBYTTE AF 28-4 OG 4-6 MM. BJ-AGRO 213. Forsøget består af en blanding af aflange og runde sorter, hvorfor det optimale tidspunkt for nedvisning har været svært at finde, da hele forsøget bliver nedvisnet på samme tidspunkt. Enkelte sorter er ved en fejl kommet med i babyforsøget, bl.a. Bellanova, Lilly og Nandina. Nettoudbyttet i 28-4 varierer fra 55 hkg i Gala som er en rund sort op til 339 hkg i Celtiane som er en aflang sort. Der er også runde sorter som kan giver høje udbytter i 28-4 mm fraktions, heriblandt kan nævnes Regina, Perline og Piccolo Star, med henholdsvis 281 hkg, 246 hkg og 27 hkg. Knoldantal (Princess) Abby Alexia Asparges Bellanova Celtiane Cerisa Charlotte Corsa Erika Gala Galante Figur 3 viser antal knolde pr plante. Antallet er beregnet ud fra det totale antal knolde delt med plantetallet ved 1 % fremspiring. Golden Nugget Isabelia Lilly Nandina Pepite Perline kg 4-6 414 49 355 11 425 171 41 273 338 32 428 241 192 233 477 273 248 242 253 187 259 kg 28-4 11 335 125 218 66 339 293 165 119 16 55 157 136 158 95 68 136 246 27 281 17 Piccolo Star Regina gennems nit Side 2 af 8
Baby/salatkartofler Sortsforsøg 213 2, Sortsforsøg, BJ-Agro 213 Knolde pr plante 15, 1, 5,, 13,4 12,4 11,9 11,5 1,4 13,3 11,8 1,3 9,7 9,8 11,3 1,4 11,8 11,7 14,5 1,1 9,8 19,5 13,6 15,1 12,1 FIGUR 3 ANTAL KNOLDE PR PLANTE. BJ-AGRO 213 Der er en stor variation fra 9,7 knolde pr plante i Corsa optil 19,5 knolde i Perline. I opgørelsen skal det huskes, at der er sat 75. planter pr ha. Sortering Figur 4 viser sorteringen for de forskellige sorter. I figuren viser hver søjle fraktionerne af de forskellige sorteringer; <28 mm, 28-4 mm, 4-6 mm, >6 mm, grønne og deforme. Den procentvise fordeling er beregnet på basis af vægt. 1% 9% 8% 7% 6% 5% 4% 3% 2% 1% % (Princes s) FIGUR 4 SORTERING BEREGNET PÅ BASIS AF VÆGT AF DE FORSKELLIGE FRAKTIONER. BJ-AGRO 213. Flere sorter har en andel i nettoudbytte (28-4 mm) på over 5 %. En af de store ulemper ved forsøget er, at der ingen differentiering er mellem runde og aflange sorter, hvorfor eks. Gala har alt for stor andel af 4-6 mm. Grønne og Deforme Abby Alexia Asparg es Bellano va Celtian e Sortsforsøg Spisekartofler, BJ-Agro 213 Sortering Cerisa Charlot te Corsa Erika Gala Galante Golden Nugget Isabelia Lilly Nandin Pepite a Side 3 af 8 Perline Piccolo Star % deforme 6 9 6 1 3 3 6 7 5 8 2 9 9 6 2 1 11 3 4 2 % grønne 3 2 5 2 3 3 1 2 4 5 3 2 4 2 3 4 2 1 1 1 % >6 1 2 3 1 1 7 2 % 4-6 72 11 64 4 79 31 11 56 67 64 83 52 5 54 78 62 53 46 51 38 % 28-4 17 75 23 74 12 62 79 34 23 21 11 35 35 37 16 15 3 47 42 57 % <28 1 3 1 1 1 1 3 1 1 1 1 2 2 2 1 1 2 3 2 2 Regina
Baby/salatkartofler Sortsforsøg 213 I forsøgsmarken foretages der ikke senhypning i bestræbelserne på at forebygge grønne. Derfor kan figur 5 bruges til at vurdere tendensen for grønne i de forskellige sorter. Af figuren kan det ses, at enkelte sorter har tendens til grønne, eksempelvis Alexia, Corsa, Erika, Golden Nugget og Nandina. Nogle sorter har meget få grønne heriblandt Cerisa, Perline, Piccolo Star og Regina. 7 Grønne % af total 6 5 4 3 2 1 3 2 5 2 3 3 1 2 4 5 3 2 4 2 3 4 2 1 1 1 2 FIGUR 5 GRØNNE I % AF TOTAL. BJ-AGRO 213. Der er forholdsvis stor forskel mellem sorterne på hvor mange deforme de har, se figur 6. Det er specielt Pepite, Nandina og Asparges som har mange deforme, mens Gala, Lilly og Regina ligger på 2 %. 16 Deforme % af total 14 12 1 8 6 4 2 6 9 6 1 3 3 6 7 5 8 2 9 9 6 2 1 11 3 4 2 6 FIGUR 6 DEFORME I % AF TOTAL. BJ-AGRO 213. Sclerotier Figur 7 viser %-knolde med sclerotier samt et Index, som er udtryk for, hvor mange sclerotier der er på knolden. Indekset er beregnet på basis af optælling af knolde, hvor de bliver delt i tre klasser alt efter hvor mange sclerotier der er på dem. Alle opgørelser er lavet på basis af 3 knolde. I beregningen tæller få sclerotier med karakteren 1 og mange med karakteren 2. Formlen for Side 4 af 8
Index / % knolde Baby/salatkartofler Sortsforsøg 213 beregningen er: ((Få knolde*1)+(mange knolde*2))/(3*2)*1 = Index, dvs. et index på 1 opnås når kun 6 knolde har få sclerotier. Sclerotie index ( ingen sclerotier) 1 9 8 7 6 5 4 3 2 1 Sclerotie Index % knolde med sclerotier FIGUR 7 SCLEROTIE-INDEX SAMT %-KNOLDE MED SCLEROTIER. BJ-AGRO 213. Figur 7 viser tydeligt at der er stor sortsforskel på hvor godt sclerotierne bider på knoldene. Alle sorter har i 213 et vist niveau af sclerotier, hvor Gala og Lilly ligger lavest med ca. 35 % knolde med sclerotier mens sorter som Asparges, Charlotte, Galante og Golden Nugget har sclerotier på omkring 9 % af knoldene. Skurv pulver, alm. og net- 213 kan med rette igen udnævnes til pulverskurv-år, hvor det våde vejr i juli og august, satte skub i udviklingen. Figur 8 viser index for pulverskurv. 6 Pulverskurv Indeks ( ingen pulverskurv) 5 4 3 2 1 FIGUR 8 INDEX FOR GRADEN AF PULVERSKURV. BJ-AGRO 213 Side 5 af 8
Baby/salatkartofler Sortsforsøg 213 Som nævnt ovenfor har der været meget pulverskurv i år. Der er en tydelige forskel på de forskellige sorter, hvor eks. Princess, Celtiane og Golden Nugget næsten ingen pulverskurv har fået, hvorimod Pepite og Perline er de værst angrebne, med et index tæt på 5. Pulverskurv har alt overskygget alm.- og netskurv i 213. I opgørelsen af skurv er der ikke skelnet mellem alm.- og netskurv. Figur 9 viser index for alm.- og netskurv, ingen sorter har et index over 5. Næsten alle sorter har lidt skurv, på nær Princess, Abby, Asparges, Gala, Galante og Perline. 5 Alm. skurv Indeks ( ingen alm. skurv) 5 4 4 3 3 2 2 1 1 FIGUR 9 INDEX OVER ALM.- OG NETSKURV. BJ-AGRO 213 Rust En vigtig del af sortsforsøget er den rust screening vi kan lave i og med vi har et højt infektionstryk af begge typer rust i jorden. Alle opgørelser er lavet på basis af 3 knolde. I beregningen af rust index tæller prik (under 2 mm) med karakteren 1 og ring (over 2 mm) med karakteren 2 og plamage (over 1 cm 2 ) med karakteren 3. Formlen for beregningen er: ((Prik*1)+(Ring*2)+(Plamage*3))/(3*3)*1 = Index I 25 blev rustangrebne knolde analyseret på Flakkebjerg, hvor det blev konstateret, at både TRV og PMTV (rattle og mop-top) virus var til stede i knoldene. Derfor har vi fra 26 anlagt parceller rundt i hele forsøget som rustindikator, med Asparges og Saturna ved siden af hinanden, da disse sorter normalt kun viser symptomer for hver sin rust-type (Asparges = rattle, Saturna = mop-top). Figur 1 viser rustopgørelsen for 213. Side 6 af 8
% tørstof i knolde Baby/salatkartofler Sortsforsøg 213 7 6 Index og % knolde med Rust Index Efterår (1 mdr lagring) % knolde Efterår (1 mdr lagring) 5 4 3 2 1 FIGUR 1 RUST SCREENING AF DE FORSKELLIGE SORTER. BJ-AGRO 213 De fleste sorter havde en lille smule rust, og generelt er niveauet i 213 er højt. Mange af de sorter som er med i forsøget skal dyrkes på den lidt bedre jord, men forsøget skal bl.a. også bruges til at undersøge hvor rustfølsomme de er. Tørstof Vi har i 213 valgt at måle tørstof i vores spisekartofler. Figur 7 viser %-tørstof som gennemsnit af de 4 gentagelse. 25, % tørstof 2, 15, 1, 5,, 15,8 19, 19,1 2,7 17,6 16,8 18,5 19,3 18,1 16,1 16,4 18,3 18,7 16,5 17,9 16,4 17,1 18, 18,9 17,2 FIGUR 11 TØRSTOFINDHOLD I DE FORSKELLIGE SORTER, BJ-AGR-213. Sammenfatning Forsøget viser at det er muligt at producere ca. 33 hkg nettovare i 28-4 mm, i de aflange sorter og enkelte af de runde sorte ligger på omkring 25-28 hkg. Men i de runde sorter kræves Side 7 af 8
Baby/salatkartofler Sortsforsøg 213 generelt en tættere opfølgning af nedvisningstidspunkt, da de hurtigt bliver for store, sammenlignet med de aflange sorter. Kartoflerne er dyrket på en Jb1 jord med højt sydomstryk, hvilket har givet meget pulverskurv og en del rust. Det er med i overvejelserne at forsøg til næste år skal placeres på en bedre jordtype for at fokusere mere på kvaliteten. Side 8 af 8