Forside 248 Referat Møde tirsdag den 1. september 2015, kl. 14.00 Forvaltning for Anlæg og Miljøs mødelokale Medlemmer Mille Søvndal Pedersen (IA) Justus Hansen (D) Allan Pertti Frandsen (IA) Tim Serritzlev (S) Vittus Maaru Mikaelsen (S) Afbud Fravær
Side 249 Dagsorden 01. Godkendelse af dagsorden... 250 02. Meddelelser... 250 02 A Fra formanden... 250 02 B Fra forvaltningen... 250 03. Orienteringer... 251 03 A Workshop om arkitekturpolitik... 251 04. Forespørgsler... 253 04 A Status på klima- og energihandlingsplanen... 253 04 B Bro/dæmning til ny havn... 256 05. Beslutninger... 258 05 A Borgerinddragelse i Nuuk... 258 06. Sager til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen... 261 06 A Endelig vedtagelse Planstrategi 2014... 261 06 B Nyt skiltedesign til Nuuk... 261 07. Lukkede punkter... 261 Ingen... 261 08. Eventuelt... 261 09. Godkendelse af referat... 262
Side 250 01. Godkendelse af dagsorden Dagsordenen blev godkendt med flytning af punkt 3A til punkt 4A, hvilket er foretaget i dette referat 02. Meddelelser 02 A Fra formanden Der er ingen meddelelser 02 B Fra forvaltningen Mike J. Kristiansen oplyste, at forvaltningen overfor Forsvaret har kommenteret Forsvarets udsendelse af udbudsmateriale for miljøoprydning af Kangilinnguit/Grønnedal. Selvstyret har ligeledes reageret, idet der endnu ikke foreligger en underskrevet aftale mellem Forsvaret og Selvstyret om oprydningen. Mike J Kristiansen oplyste endvidere, at der har været afholdt et møde med Orbicon angående forvaltningens arbejdsområde samt kommunens indsatsområder, samt at der i den kommende uge afholdes et tilsvarende møde med Rambøll. Mike J. Kristiansen meddelte, at forvaltningens nyhedsbrev er lagt på kommunens hjemmeside. Driftsafdelingen/Frank Rasmussen gennemgik affaldssituationen og nye affaldstiltag i Ittoqqortoormiit og bygder. Plancherne er vedhæftet dette referat.
Side 251 03. Orienteringer 03 A Workshop om arkitekturpolitik Til orientering J.nr.:1801/ Forvaltning for Anlæg og Miljø, Direktør Mike Jakob Kristiansen Sagsresumé Workshoppen skal ses som en led af inddragelse af offentligheden, hvor formålet er at definere kvaliteterne i vores byer, byrum og bygningskultur. Workshoppen består af en introduktion af arbejdsgruppens medlemmer, præsentation af den valgte arbejdsmetode og den foreløbige skabelon til arkitekturpolitikken. Workshoppen slutter af med en diskussion blandt udvalgsmedlemmerne om hvad god arkitektur er og omvendt hvad dårlig arkitektur er. Arbejdsgruppens medlemmer vil som oplæg til diskussion komme med 3 personlige eksempler hvad god arkitektur er og 3 personlige eksempler på hvad dårlig arkitektur er. Indstilling Forvaltningen for Anlæg og Miljø indstiller følgende over for Udvalget for Anlæg og Miljø: at orientering om programmet for workshoppen tages til efterretning at udvalget efter workshoppens afholdelse fremsender en orientering om resultater og konklusioner til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen Beslutning Forvaltningens indstillinger blev godkendt Sagsfremstilling For at sikre en fælles retning og ejerskab til den kommende arkitektur politik, har arbejdsgruppen for den kommende arkitekturpolitik planlagt en workshop for udvalget for anlæg og miljø. Workshoppen skal ses som en led af inddragelse af offentligheden, hvor formålet er at definere kvaliteterne i vores byer, byrum og bygningskultur. Workshoppen starter med en introduktion af arbejdsgruppens medlemmer. Derefter vil der være præsentation af den valgte arbejdsmetode og den foreløbige skabelon til arkitekturpolitikken.. Til udvalgets diskussion, vil arbejdsgruppens 4 medlemmer, som alle er uddannede arkitekter, vise 3 personlige eksempler på noget de mener, er god arkitektur og 3 personlige eksempler på noget dårlig. Workshoppen vil vare ca. halvanden time. Løsningsforslag faglig vurdering Formålet med workshoppen er at udvalgsmedlemmerne skal diskutere det store emne arkitektur. Diskussionsemnerne vil indgå i det videre arbejde med arkitekturpolitikken.
Side 252 Økonomisk og ressourcemæssig vurdering - Lovgrundlag og rammesættende dokumenter - Det videre forløb Tidsplanen er ændret på grund af inddragelse af offentligheden er forlænget med 3 uger. Inddragelsen af 1.fase slutter d. 26. august 2015. Forslaget til Arkitekturpolitikken forventes at komme i høring i februar 2016. Forarbejde Inddragelse Workshop for AMU Udarbejdelse af forslag Forslag til politisk behandling Høring af forslag Færdiggørelse Endelig vedtagelse 2015 Juni Juli August September Oktober November December 2016 Januar Februar Marts April Maj Juni Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Der er ikke indhentet bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat. Andre bemærkninger - Bilag -
Side 253 04. Forespørgsler 04 A Status på klima- og energihandlingsplanen Forespørgsel J.nr.: Forvaltningen for Anlæg og Miljø Direktør Mike Jakob Kristiansen / MJKR Sagsresumé Kommunen har i samarbejde en rådgiver Energy Consulting Network udarbejdet en klima- og energihandlingsplan. Rapporten var færdigt i september 2013. Kommunalbestyrelsesmedlem Allan Pertti Frandsen (IA) vil gerne have information om det videre arbejde kommunen har foretaget i forbindelse med denne. Forvaltningen giver status eller giver svar på Allans spørgsmål. Indstilling Forvaltningen for Anlæg og Miljø indstiller overfor Anlægs- og Miljøudvalget, at Udvalget tager orienteringen til efterretning. Beslutning Forvaltningens indstilling blev godkendt Udvalgsmedlem Allan Pertti Frandsen vil fremsende en ny uddybende forespørgsel, som kan bidrage til at give udvalget et bedre overblik over forvaltningens tiltag på klima og energiområdet. Sagsfremstilling I 2013 blev der udarbejdet en klima- og energihandlingsplan. Rapporten er slags opskrift på hvordan kommunen kan udarbejde en handlingsplan i forhold til at reducere energiforbruget. Handlingsplanen skal følge en struktur som er certificeret, rapporten henviser til Borgmesterpagten som er et standardiseret EU program. Borgmesterpagten har 10 grundlæggende principper som skal følges. Det er følgende punkter: 1. Planen skal være godkendt af kommunalbestyrelsen svar: I følge de oplysninger Forvaltningen har, så er planen ikke blevet forelagt kommunalbestyrelsen, og dermed ikke godkendt. 2. Kommunen skal forpligtige sig til at reducere CO2 udledningen med mindst 20% i 2020 svar: Borgmesterpagten følges ikke, hvorfor kommunen ikke har iværksat tiltag til overnævnte målsætning. 3. Kommunen skal lave CO2 opgørelse svar: Grønlands Statistik har lavet en opgørelse af den samlede CO2 emission i kommunen. Denne opgørelse er ikke valid i forhold til de krav Borgmesterpagten stiller. Hvis der skal udarbejdes en detaljeret CO2 opgørelse, som er valid for kommunen, så vil dette være meget ressource krævende. Der er for nuværende ikke afsat midler/ressourcer til formålet, hvorfor kommunen ikke har fået udarbejdet en opgørelse. 4. Der skal være defineret tiltag indenfor alle sektorer svar: Forvaltninger i kommunen arbejder med forskellige besparelsestiltag, men arbejdet omkring energi og besparelsestiltag er ikke koordineret og struktureret i alle kommunens forvaltninger. 5. Besparelsestiltag skal gælde mindst frem til 2020 svar: Kommunen har ikke en plan frem mod 2020. 6. Der skal afsættes ressourcer til udvikling og gennemførsel af planen
Side 254 svar: Der er ikke afsat ressource til implementering af borgmesterpagten. 7. Interessegrupper indenfor faget skal involveres svar: Der er nedsat enkelte interessegrupper, men disse dækker ikke hele kommunens forvaltningsområder. 8. Finansieringskilder skal identificeres svar: Forvaltningen arbejder ikke med emnet, da tanken om at udarbejde en borgmesterpagten ikke er blevet effektueret. 9. Kommunen skal indsende evalueringsrapport hvert andet år med CO2 opgørelse svar: Dette er ikke sket, da kommunen mangler detaljeret CO2 opgørelse. 10. Borgmesterpagten og handlingsplanen hertil skal ajourføres løbende på nettet løbende svar: Arbejdet pågår ikke, grundet overnævnte forhold. Udvalgsbeslutning om at udarbejde klima- og energihandlingsplan er stadigvæk på opstartsfase. Energy Consulting Networks rapport ikke effektueret, således der kan komme en handlingsplan i forhold til at reducere energiforbrug i kommunen. Selve navnet på rapporten kan være misvisende, da den som tidligere nævnt ikke er en klima- og energihandlingsplan i forhold til at reducere energiforbrug. Rapporten er opskrift på hvordan kommunen kan udarbejde en klima- og energihandlingsplan. Det er vigtigt at være opmærksom på dette, da navnet er uklart i forhold til indholdet som forvaltningen vurderer det. Beslutningen er ikke blevet effektueret. Der kan være flere årsager hertil, men det er vigtigt at påpege, at stort set hele medarbejder staben i Forvaltningen for Anlæg & Miljø er blevet udskiftet. I den periode er der ikke sket en overdragelse af denne sag, hvorfor beslutningen eller rapporten er blevet overset. Udvalget kan overveje hvorvidt kommunen skal forsætte med planerne indenfor energi området. I det omfang udvalget har interesse, så skal punktet behandles som et beslutningspunkt, således der kan afsættes midler og ressource på området. Overordnede bemærkninger. Det er en orienteringssag, hvis Udvalget ønsker, at drøfte punktet yderligere, så skal den på dagsorden som beslutningspunkt. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Ingen bemærkninger, men hvis Udvalget vælger at komme videre, så skal man regne med, at der skal afsættes midler til formålet. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Klima- og Energihandlingsplan 19. september 2013, udarbejdet af Energy Consulting Network Det videre forløb Forvaltningen anbefaler ikke, at Kommune går videre med den skitserede fremgangsmåde beskrevet i Klima- og Energihandlingsplanen. Forvaltningen vurderer, at implementering af handlingsplanen vil være for ressourcekrævende, og den vil være udfordrende at efterleve i forhold til at få et konkret udbytte. Forvaltningen har ligeledes den opfattelse, at løbende ajourføring af Borgmesterpagten vil være ressourcekrævende i form af tid, arbejdsstyrke og dermed i forhold til økonomi. Derfor anbefaler kommunen, at Udvalget tager orienteringen til efterretning, og at Udvalget overvejer, at kommunen skal arbejde med energibesparelser på et mere lavpraktisk niveau, således ønsket om at forbedre miljøforholdene i kommunen kan efterkommes.
Side 255 Kommunen kan hente energibesparelse på samme måde, selvom kommunen ikke er med i Borgmesterpagten. Dette arbejde kan udføres med input fra alle forvaltninger i kommunen. Drift & Miljøafdelingen kan være den ansvarlig og koordinerende enhed, så opgaven kan fuldføres. Forvaltningen forstår, at eksempelvis Thorshavn Kommune udfører energibesparelser på et lavpraktisk niveau. Det er ikke på det niveau som Borgmesterpagten foreskriver. Som følge heraf, er det nærliggende, at Kommuneqarfik Sermersooq genovervejer tankerne om tilslutning til Borgmesterpagten. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Der er ikke indhentet bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat. Andre bemærkninger Ingen Bilag 1. Klima- og Energihandlingsplan 19. september 2013, udarbejdet af Energy Consulting Network 2. Mail korrespondance med Thorshavn Kommune
Side 256 04 B Bro/dæmning til ny havn Forespørgsel J.nr.: 01.00.01 Forvaltningen for Anlæg og Miljø Direktør Mike Jakob Kristiansen / MJKR Sagsresumé Kommunalbestyrelsesmedlem Justus Hansen (D) har i henhold til styrelseslovens 3 stk. 5 i forretningsorden for Kommuneqarfik Sermersooq på Udvalget for Anlæg og Miljøs møde den 28.juli 2015 forespurgt til årsagen for den planlagte trafikføring til Sikuki Nuuk Harbour. Forvaltningen for Anlæg og Miljø forholder sig nedenfor til spørgsmålet. Indstilling Forvaltningen for Anlæg og Miljø indstiller overfor : at sagsfremstillingen tages til efterretning at sagen sendes videre til orientering til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen Beslutning. Forvaltningens indstillinger blev godkendt. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsesmedlem Justus Hansen (D) har den 28. juli 2015 spurgt om følgende på Udvalget for Anlæg og Miljøs møde: Vil Forvaltningen for Anlæg og Miljø informere grundlaget for valgte bro/dæmning kontra dæmning fra Qeqertat til Pukuffik Forvaltningen for Anlæg og Miljø oplyser følgende til forespørgslen: I forbindelse med fastlæggelse af linjeføringen for adgang til Ny atlanthavn i Nuuk er der gennemgået flere løsninger, og den nuværende løsning er blevet valgt ud fra et økonomisk perspektiv for at minimere anlægsomkostningerne. En faktor der spillede en ikke uvæsentlig rolle i valget af linjeføring, er at eksisterende dæmning mellem Sorlat og Qeqertat, fungerer som føringsvej for forsyninger og spildevand fra Nuussuaq til Qeqertat. I Forretningsplan for Nuuk Havn A/S af 31. august 2012 er linjeføringen beskrevet som minimalløsningen for sikring af adgang til kommende havn. Selvstyret projekterede således videre med at lede trafikken op gennem Nuussuaq, og som et alternativ blev nærværende forslag til infrastruktur, der indebære bro/dæmning over malenebugten, forelagt. På økonomiudvalgets møde 9. september 2013 under punkt 05. A blev blandt andet linjeføringen mellem Qeqertat og Pukuffik diskuteret og godkendt. Denne vejføring muliggør at der kan tages et kvantespring i forhold til den politiske målsætning om at lave en by for mennesker frem for biler, idet Nuussuaq-området således sikres som et beboelsesområde. I VVM redegørelsen for det samlede anlægsprojekt for kommende havn, fremgår det således at trafikbelastningen igennem Nuussuaq sænkes væsentligt ved etablering af en Bro/dæmning fra Qeqertat til Pukuffik.
Side 257 Bro/dæmningen løser ligeledes problemet med udledning af spildevand i Malenebugten, ved at flytte hovedudløbet til Fyrø. En ændring af foreslåede bro/dæmning til en dæmning mellem Qeqertat og Pukuffik, og fjernelse af eksisterende dæmning mellem Nuussuaq og Qeqertat, vil med stor sandsynlighed betyde at VVM redegørelsen skal revideres og ud i ny offentlig høring. Da eksisterende dæmning fungerer som føringsvej for alle forsyninger til Qeqertat, vil disse skulle omlægges og føres op gennem Sorlaat, videre ad Borgmester Annitap Aqquserna, og videre over en dæmning til Qeqertat. Det vurderes at en sådan løsning vil betyde en merudgift i størrelsesorden 30 til 50 millioner kroner, hvilket vil være en ren kommunal udgift da det er kommunen der forårsager omlægningen. Der vil kunne opnås en besparelse på anlæggelse af bro, men denne vil ikke kunne opveje de merudgifter resten af ændringen vil medføre. Udover omlægning af forsyningsledninger vil de ændrede besejlingsforhold i Iqqia kræve at sejlrenden bliver uddybet for at sikre at alle både vil kunne komme ind gennem den sydlige sejlrende. Det vurderes også at vind- og is-forhold i Iqqia vil ændres væsentligt hvis eksisterende dæmning fjernes. Endvidere er Sikuki Nuuk Harbour allerede i gang med anlæggelse og opdatering af forsyningsnettet gennem tunnelen, over dæmningen, og videre gennem Qeqertat til havneområdet. En ændring vil dermed betyde væsentlige forsinkelser på anlægsarbejderne. Løsningsforslag faglig vurdering tager orienteringen til efterretning. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Besvarelsen bygger på kvalificerede overslag, og en egentlig dybere økonomisk konsekvensvurdering og gennemgang af projektalternativerne er på nuværende tidspunkt ikke foretaget. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Inatsisartutlov nr. 22 af 18. november 2010 om den kommunale styrelse. Det videre forløb tager orienteringen til efterretning. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat Ikke indhentet bemærkninger. Andre bemærkninger Ingen Bilag Ingen
Side 258 05. Beslutninger 05 A Borgerinddragelse i Nuuk Til beslutning J.nr.: 01.01.00 Borgmestersekretariatet Adm. Direktør Steffen Ulrich-Lynge/STUL Forvaltningen for Anlæg og Miljø Direktør Mike Kristiansen/MIKE Sagsresumé I december 2012 besluttede Kommunalbestyrelsen at nedsætte lokaludvalg i alle kommunens byer. Det har imidlertid vist sig, at der ikke er samme ønske eller behov blandt borgerne i Nuuk for at have et lokaludvalg i Nuuk som i de øvrige byer. På denne baggrund har Økonomiudvalget ved møde den 21. maj 2015 besluttet, at der skal arbejdes med en alternativ løsning for borgerinddragelse i Nuuk. Der er således behov for, at Udvalget tager stilling til, hvordan man ønsker at arbejde med borgerinddragelse? Hvilke metoder man finder givtige til at inddrage borgerne? Samt indenfor hvilke fag- og sagsområder, Udvalget ønsker at inddrage borgerne i kommunen? Indstilling Der indstilles til, at Udvalget for Anlæg og Miljø at beslutte: Konkrete fag- og sagsområder udvalget ønsker at inddrage borgerne på? Metode som Udvalget ønsker at inddrage borgerne på? Beslutning Udvalget drøftede spørgsmålene indgående og konkluderede følgende: 1) At borgerinddragelse er en bred betegnelse, der dækker over såvel information, medindflydelse og selvbestemmelse, hvilket fordrer en bred tilgang til metodevalg. 2) At metodevalget må afhænge af målgruppe og tema. 3) At metoderne kan være alt fra lovpligtige høringer over borgerinformationsmøder til fokusgrupper samt sociale medier, nyhedsbreve samt info-boards. Udvalget understregede ligeledes vigtigheden af, at borgerinddragelsen skulle være inkluderende og ikke ekskluderende, samt at muligheden for reel indflydelse var en vigtig parameter for borgernes interesse for at deltage. Sagsfremstilling Kommunalbestyrelsen vedtog den 19. december 2012 at nedsætte lokaludvalg i alle kommunens byer med virkning fra den 1. september 2013. I forbindelse med etablering af lokaludvalg, har Kommuneqarfik Sermersooq ønsket at inddrage borgerne i dette arbejde, og der har således været afholdt borgermøder i kommunens byer i sidste halvår af 2013 og første halvår af 2014.
Side 259 Borgermøderne i Nuuk var ikke særlig velbesøgt, og efterfølgende undersøgelser og fokusgruppeinterviews har vist, at borgerne i Nuuk ønsker styrket medindflydelse, men ikke gennem organiserede strukturer såsom lokaludvalget. På denne baggrund har Økonomiudvalget ved møde den 21. maj 2015 besluttet, at der skal arbejdes med en anden form for borgerinddragelse i Nuuk. Kommunen har ved enkelte lejligheder haft succes med forskellige former for borgerinddragelse, f.eks. folkehøring over internettet (Aqqaluks Plads). Desuden har kommunen traditionelt haft inddraget borgerne gennem borgermøder om konkrete temaer. Ved beslutning om hvordan Udvalget ønsker at inddrage kommunens borgere, kan også nye og alternative metoder overvejes. Undersøgelser i forbindelse med forsøget på at oprette lokaludvalg i Nuuk har vist, at borgerne ønsker at blive involveret på en mere håndgribelig og direkte måde. Flere borgere har desuden vist sig positivt indstillet overfor online platforme. Det er således vurderet, at borgerinddragelse i Nuuk med fordel i højere grad kan ske gennem digitale og sociale medier. Til brug for det videre arbejde med inddragelse af kommunens borgere, skal Udvalget tage stilling til, hvordan man ønsker, at inddrage kommunens borgere? Hvilke metoder ønsker udvalget at benytte ift. borgerinddragelse indenfor det konkrete område? Og indenfor hvilke konkrete sagsområder, ønsker Udvalget at inddrage borgerne? Det er i denne sammenhæng også relevant for det videre arbejde, at Udvalget overvejer, hvor der er et stort borgerengagement, således at det sikres at man når ud til borgerne, der hvor de har interesse i at give deres mening til kende. Som eventuel inspiration til denne diskussion henvises til de danske Kommuners Landforenings publikation om nærdemokrati, som kan findes på dansk her: http://www.kl.dk/imagevault/images/id_38182/imagevaulthandler.aspx Løsningsforslag faglig vurdering På baggrund af udvalgenes ønsker til, hvordan man ønsker at inddrage borgerne, udarbejdes et koncept for borgerinddragelse i Nuuk, som tager højde for borgernes behov og ønsker, samt udvalgenes ønsker til brug af borgerinddragelse i det daglige arbejde i forvaltningerne. Økonomisk og ressourcemæssig vurdering Det forventes, at det afsatte beløb til lokaludvalget i Nuuk overføres til arbejdet med borgerinddragelsesaktiviteter. Lovgrundlag og rammesættende dokumenter Inatsisartutlov (Styrelsesloven) nr. 22 af 18. november 2010 Inatsisartutlov (Styrelsesloven) nr. 6 af 29. november 2013 Kommunalbestyrelsens principbeslutning om nedsættelse af lokaludvalg fra den 19. december 2012. Vedtægt for lokaludvalg i Kommuneqarfik Sermersooq af 25. november 2014 Det videre forløb På baggrund af drøftelserne i de stående udvalg samt resultaterne fra diverse forudgående undersøgelser vedr. borgernes holdninger til lokaludvalgsarbejde i Nuuk, udarbejder Borgmestersekretariatet et konkret oplæg til, hvordan man kan arbejde struktureret med borgerinddragelse i Nuuk. Bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat
Side 260 Der er ikke indhentet bemærkninger fra Økonomisk Sekretariat. Bilag Bilag: Sagsfremstilling til Økonomiudvalgsmøde af 21. maj 2015
Side 261 06. Sager til Økonomiudvalget og Kommunalbestyrelsen 06 A Endelig vedtagelse Planstrategi 2014 Til beslutning J.nr.:16.03.01 Forvaltning for Anlæg og Miljø Direktør Mike Jakob Kristiansen / mjkr 06 B Nyt skiltedesign til Nuuk Til beslutning J.nr.:18.01 Forvaltning for Anlæg og Miljø Direktør Mike Jakob Kristiansen, mjkr 07. Lukkede punkter Ingen 08. Eventuelt Tim Serritzlev pegede på fodgængerne i Nuuks problemer med at benytte fortovene, når bilerne parkerer ind over fortovene.
Side 262 09. Godkendelse af referat Mødet afsluttedes 1. september 2015, kl. 16.10.
Affaldssituationen i Ittoqqortoormiit og bygder i Kommuneqarfik Sermersooq Handlingsplan 2015-2017
Ittoqqortoormiit Finansiering: Kommunalt og Selvstyret (1 mio. kr.) Eksisterende forhold Dag og natrenovation foretages samme sted Nedslidtog utidssvarende forbrændingsanlæg Manglende plads til sortering af affald Tiltag indtil nu Modtagerstation etableret 2014 af (Reno Nord) Udskibning i små mængder af dåser og miljøfarligt affald (køleskabe, frysere mm.) Sortering af jern og metalskrot
Det videre forløb i Ittoqqortoormiit Tiltag 2015: Forbedring af adgangsvej til forbrænding sep. okt. Etablering af celleopdelt modtagerplads sep. okt. Udskibning af jernskrot igangsættes sep. okt. Nedgravning af natrenovationsaffald sep. okt. Tiltag 2016: Oprydning af dumpen færdiggøres juni okt. Pakning og deponering/forsendelse af dagrenovationsaffald sep. okt. Udskibning af jernskrot sep. okt.
Kapisillit Finansiering: Kommunalt Eksisterende forhold Nedslidt og utidssvarende forbrændingsanlæg. Manglende plads til sortering af affald. Overskuelig og minimal dump. Tiltag indtil nu Pakning og forsendelse af dagrenovationsaffald til Nuuk igangsat 2014 Nuuk igangsat 2014. Der er fortaget oprydning af jernskrot ved dump og området ved elværk. Implementering af sorteringsordning for alle affaldsfraktioner.
Det videre forløb i Kapisillit Tiltag 2015: Fortsat udskibning af herreløst affald. Forbedring af håndteringsplads for dagrenovationsaffald. Tiltag 2016: Implementering af ny natrenovationsordning.
Arsuk - Qeqertarsuatsiaat Finansiering: Kommunalt Eksisterende forhold Nedslidt og utidssvarende forbrændingsanlæg. Manglende plads til sortering af affald. Overskuelig dump med blandet affald. Fremtidige tiltag Indførelse af komplet sortering (2016) Dagrenovation presses og udskibes (2016) Udskibning af jern og metalskrot (2016). Indsamling og udskibning af herreløst skrot (2016). Implementering af ny natrenovationsordning
Kulusuk og Kuummiut Finansiering: Kommunalt Eksisterende forhold Defekte forbrændingsanlæg. Store dumpområder med blandet affald. Relativt meget herreløst skrot/affald i beboelsesområder Utidssvarende natrenovationsforhold Fremtidige tiltag Indførelse af komplet sortering (2017) Dagrenovation presses og udskibes (2017) Udskibning af jern og metalskrot (2017). Indsamling og udskibning af herreløst skrot (2017). Implementering af ny natrenovationsordning (2017)
Tiniteqilaaq, q, Sermiligaaq og Isortoq Finansiering: Kommunalt Eksisterende forhold Defekte forbrændingsanlæg. Enorme dumpområder med blandet affald. Meget herreløst skrot/affald i beboelsesområder Utidssvarende eller ingen natrenovationsforhold Fremtidige tiltag Indførelse af komplet sortering (2017) Dagrenovation presses og udskibes (2017) Udskibning af jern og metalskrot (2018). Indsamling og udskibning af herreløst skrot (2018). Implementering af ny natrenovationsordning (2017)
Nedlagte bygder, flypladser mv. Finansiering: Ukendt Eksempelvis Ikkatseq Eksisterende forhold Efterladte usorteret affald. Mulig nedsivning af olie og kemikalieaffald. Mulighed for efterladte eksplosive genstande. Fremtidige behov Indsamling og udskibning af jern og metalskrot. Komplet miljøscreeningaf Komplet miljøscreening af det pågældende område. Efterbehandling af området i henhold til konklusion af screeningsrapporten.