Bemærkninger til skitseforslaget for Gl. Havn Udarbejdet af landskabsarkitektfirmaet Land+ i samarbejde med Teknisk Forvaltning, Plan og Byg Ved opbygning af notatet er der taget udgangspunkt i kommissoriet og hovedspørgsmålene der blev stillet heri til de enkelte delområder Baggrund/indledning Den gamle havn i Middelfart ligger som et unikt endepunkt på en meget lang og oplevelsesrig havnefront, der har undergået store forandringer indenfor de sidste 10 år. Et endepunkt på den kulturskabte havnefront hvor terrænet stiger markant mod skoven og Hindsgavl. Kulturøen og boligerne på havnefronten har medvirket til at give Middelfart et nyt ansigt mod vandet og skabt nye aktiviteter og en høj grad af tilgængelighed til vandkanten. Den gamle havn er i denne kontekst en kontrast til moderniteten mod øst med synlige spor af gammel tid, hvilket ved en renovering bør respekteres i videst muligt udstrækning, da stedet besidder en unik ånd af uhøjtidelighed tegnet af byens kant med stejle baghaver, langstrakte mur og et konglomerat af forskellige rå overflader som asfalt, granit, tømmer og grus. Havnen er en yndet fiskeplads og et sted med mange maritime aktiviteter træskibe, værft m.m og parkeringsareal for turisterne og borgerne. Kultur og Miljø For at gøre området attraktivt hele året, uden at gå på kompromis med kulturmiljøet har det været ønsket at accentuere de særlige karaktertræk ved havnen, markere historiske spor og at fastholde og udvikle den sammensætning af funktioner og materialer, der i dag er medvirkende til at tildele stedet sin særlige stemning. En stor del af opgaveløsningen skal ses som en tydeliggørelse af selve promenadeforløbet/bevægelsen fra Ny Havn, forbi Café Razz og videre forbi kirkebakken til Gl. Havn. Gæster i byen opdager i dag ikke det særlige område ved den gamle havn, fordi det grønne anlæg med sin nuværende udformning ikke inviterer til en gåtur videre fra havnepromenaden, og fordi overgangen mellem havnefronten og det grønne anlæg ikke er udformet som en decideret passage eller forløb videre langs havnen. Havneanlægget (kaj 1-4) Hvordan gøres havneanlægget ved Gl. Havn mere attraktivt og samtidig funktionelt? 1
Der er behov for at indpasse nye funktioner ved den gamle havn, med en bedre tilgængelighed og overskuelighed for både gæster og daglige bruger. En renovering af den meget slidte og hullede asfalt er påkrævet, og der er behov for at tydeliggøre, hvor der generelt må køres og parkeres. Dette opnås ved at udlægge den fremtidige p-plads i asfalt uden niveauspring for at imødekomme en høj grad af tilgængelighed og mulitanvendelighed. P-pladsen adskilles fra en passage langs den yderste kaj, som markeres med en betonbelægning og afgrænses fysisk mod p-pladsen af lange siddebænke, således at arealet bliver et decideret helle såvel som en naturlig forlængelse af hele promenadeforløbet fra Kulturøen frem til Gl. Havn. Havnegades eksisterende brolægning udvides og forlænges frem til træskibsværftet og betonbelægningen langs bassinkanten føres som et spor imellem gade og grusplads. Dermed er der skabt optimal tilgængelighed for alle langs kanterne på Gl. Havn. For enden af Havnegade, foran træskibsværftet, fastholdes det udlagte grusfelt, der i dag fungerer som alt-mulig-plads med skibs-, jern- og tømmeropbevaring. Denne plads er meget vigtig for at betjene beddingen på værftets areal. Uden dette areal er værftet ikke levedygtig. Ved siden af den eksisterende toiletbygning placeres en afskærmet opholdsplads til gæstesejlere henvendt mod havnebassinet. Afskærmningen udgøres af et større sidde- liggeelement udført i træ. Møblet består af siddetrin som delvist er så brede, at der kan ligges på dem. Den samlede højde holdes på 1,2 m for ikke at forhindre udsigten mod havnebassinet fra parkeringspladsen. Som en ny servicefunktion placeres en tankemulighed for skibsdiesel ved det yderste nordvestlige kajhjørne. Dette kan foregå fra en ponton, hvor selve tanken er nedgravet på land. Selve molens funktion opgraderes med tjærede træskure til opbevaring af grej for havnens skibe. Skurene er 3,0 x 5,0 meter i grundplan, og gavlene mod nord og syd vender i samme retning som resten af småbyggeriet ved træskibsværftet. For enden af den ydre mole placeres en ny udsigtsplads med en cirkulær (kysse)-bænk. Bænken udføres i samme lakerede træplanker, som findes på træskibe. I midten af bænken er der en cirkulær læskærm, således at man altid kan finde en siddeplads i læ uanset vindretning. Parkeringspladsen Hvordan kommer arealet til at fremstå som en helhed sammen med resten af området, samtidig med at kvaliteten højnes? Brogades historiske fortælling, som den oprindelige forbindelse mellem havnen og byen synes helt oplagt at genfortælle/markere, og derfor forslås det, at fortsætte gadebelægningen i brosten hen 2
over Havnegade og ud i p-pladsarealet. Den gamle tegning fra 1804, hvor Brogade ender i et granitbelagt brohoved mod vandet, markeres i belægningen. Belægningen vil udover at markere et historisk forløb kunne medvirke til at dæmpe hastigheden på trafikken og i det hele taget skabe en fin overgang til Gl. Havn. For at fuldende billedet foreslåes det, at begge fortov ændres til den oprindelige udformning med granitbordurkantsten, chaussesten og en tilslutning langs facaderne med pigstensbrolægning til at optage de små skæve tilpasninger. På længere sigt ville det være på sin plads at markere hele Brogade med en tilsvarende granitbelægning. Dette vil skabe en naturlig helhed gennem hele Brogade og udgøre en fin fortælling om byens historie. Trafikken ledes i fremtiden hen over Brogade-markeringen, hvorefter der kan drejes til højre på selve parkeringspladsen eller fortsættes som i dag for at komme ned mod træskibsværftet. Parkeringslommerne markeres nedtonet med 3 rækker brosten, der vil ordne parkeringen i rækker henvendt mod vandet, så der opstår visuelle forbindelser ud til Lillebælt. Hver lomme er der ud over markeret med markeringssøm, der er fastgjort i asfalten. Kanten i beton langs havnemolen friholdes fra biler i en afstand af 3,5 m, således at der fastholdes en fri passage for ophold langs kanterne. Denne passage understreges med en betonbelægning og i overgangen til asfalten placeres bænke til ophold. Den nuværende belysning stammer fra den tidligere havneplads, men vil med et nyt koncept med et lavere lyspunkt placeret langs alle opholdskantervære med til at løfte stemningen i området. Der foreslås et belysningsarmatur (lyspunktshøjde: 3,8 m), der kaster lyset nedad, således at man samtidig kan nyde den lysende Lillebæltsbro, skibe og bøjer i horisonten. Det grønne område og stenglaciet Hvordan kommer den grønne pause til at fremstå som et sted, man ønsker at gøre et opholde i og samtidig fungerer som en ledelinie mellem Havnefrontenog Gl. Havn? Strækningen for foden af kirkebakken er det eneste sted langs bykanten, hvor kystenlinien afspejler det oprindelige forløb. Denne stræknings bløde kant mod vandet opgraderes og understreges ved at fjerne betonopfyldet, som erstattes med et stenglacis. Stiforløbet ændres til et let bølget forløb, med en belægning af slotsgrus. Referencen til den oprindelige kyst med græsser og sten i mange størrelser, er videreført som em kobling til havnepromenaden langs de nye havnefront. De grønne arealer suppleres således med græsbede, og der udlægges større sten, der kan invitere til leg og ophold. Træerne langs vejen bliver stående og danner sammen med høje, tætplantede græsser ryg mod vejen. For at sikre at legende børn ikke løber ud på Havnegade forslåes det, at der placeres et let wirehegn, der ikke visuelt tager fokus fra beplantningen. 3
For foden af kirkebakken er der stadigvæk en støttemur bestående af betonknækfliser, som burde erstattes af en kampestensmur på lige fod med den, der findes øst for trappen i dag. De eksisterende siddenicher foreslåes fjernet og beplantningen på skråningen udskiftes med bøgepur som øst fra trappen. Dette for at hæve værdigheden omkring kirken og skabe en rolig sammenhæng materialemæssigt, som kan understrege helheden i kirkens udstrækning. Belysningen udgøres af et tilbageholdende lysniveau med pullerter med nedadrettet lys. Sildemarken Fastholdelse og styrkelse af Sildemarken? Sildemarken er karakteriseret ved en forekomst af mange forskellige patinerede materialer som tjæret træ, knoldebrolægning, granitbrosten, græs- og grusarealer, der giver et billede af gamle dage. Der findes også betonstensbelægninger samt et hus opført i gasbeton, men det er de patinerede materialer, der giver stemningen og præger områdets identitet. For at fastholde og styrke identiteten som en træskibshavn, anbefales det at vinteropbevaring udelukkende bliver for træskibe. For at styrke det ny udsigtspunkt med den cirkulære træbænk for enden af molen, er det ikke hensigtsmæssigt at skabe offentlig adgang til Trekroner. Trekroner burde i stedet fastholdes som et udsigtspunkt, man kun kan se over til fra molen. Det eksisterende træskur burde på sigt fjernes, således at træskibsværftets bygninger træder mere i forgrunden og indsejling i havnen kan foregår uden visuelle forhindringer. Kaj 5 Muligheder for udnyttelse af kaj 5? Kaj 5 kunne med fordel anvendes til et anløbssted for lystsejlere. I dag er dette ikke muligt på grund af den nuværende fendring langs spunsen, de er lavet til store stålskibe og ikke til mindre sejlskibe eller større træskibe. Ved at etablere en fastgørelse til bådene, har gæstesejlere mulighed for at besøge byens centrum og proviantere. Det foreslås at etablere flydebroer med enkelte trapper langs kanten op til Cafe Razz. Flydebroer har den fordel, at bådene kan fastgøres uden at skulle kalkulere med tidevandet. I den forbindelse kunne der etableres en EL- og vandstander langs promenaden. Hvis der bliver behov for en udvidelse, kan flydebroerne udvides mod øst foran boligbebyggelsen og bidrage med øget aktivitet og liv langs hele havnepromenaden. Fiskeforretning og spisested Vil der være mulighed for at lave yderligere bygninger på Gl. Havn? 4
Der har tidligere været flere bygninger på Gl. Havn, dog kun små bygninger og småskure, som et mindre ishus i den østlige ende ved starten af det grønne anlæg og to bygninger ved enden af det tidligere havnebassin. Der findes derfor ikke en oplagt eller entydig mulighed for at placere en større bygning. Et større nybyggeri vil medføre afbrydelser af sigtelinier og begrænset udsyn for nogle af stedets beboere. Genetablering af et mindre ishus vil derimod kunne tilføre området en vis kvalitet, dels ved funktionen og dels som en modvægt til den eksisterende toiletbygning på havnepladsen og dermed være med til at skabe rum på den forholdsvis store plads. Derudover kan bygningen være et pejlemærke set fra den nye havnefront. Ønsket om flytning af den eksisterende fiskebutik til andet sted på havnen er ikke længere aktuelt i denne sammenhæng, da butikken nu ønskes udvidet på den eksisterende placering indenfor lokalplan 23.16 og udenfor projektområdet. Infoskilte I forbindelse med en renovering af Gl. Havn har hele Middelfarts havnefront gennemgået en fornyelse i større og mindre grad, og det kunne bidrage til oplevelsen af byens og havnens historie at opsætte infotavler fra Kulturøen til Sildemarken, der viser den historiske udvikling Middelfart har gennemgået. 5