Inspira(on (l en konsekvenspædagogisk didak(k v/rasmus Kjær Haugesund 19. oktober 2015
Tre afgørende spørgsmål Hvad forholdet mellem didak0k og pædagogik? Er det rig>gt at didak>k har faglig læring som genstandsfelt mens pædagogik har social læring som genstandsfelt? Hvordan lader det sig i praksis gøre at adskille didak>k og pædagogik i skole og uddannelse? Hvilken sammenhæng er der mellem faglig og social læring i undervisning? Hvordan kan man didak>sk understøfe denne sammenhæng? Hvilke særlige krav må man s0lle 0l underviserens rolle i et konsekvenspædagogisk miljø?
Hvad er didak(k? Didak>k er læren om undervisningens formål, mål og indhold Didak>k er både almen didak>k, fagdidak>k og områdedidak>k Almen didak0k handler om bagvedliggende principper for alt undervisning. Fagdidak0k handler om principper for undervisning i et bestemt fag Områdedidak0k samler ak>viteter eller fag med fælles didak>ske problems>llinger
Hvorfor er didak(k nødvendig? Didak>sk kompetence gør undervisningen reflekteret, professionel og mindre >lfældig Didak>k er for undervisning hvad filosofien er for konsekvenspædagogikken og hvad e>kken er for den moralske handling. Didak>k kan modvirke at undervisning gøres >l et spørgsmål om teknik og metode Didak>k fastholder undervisningens dannelsespoten>ale
De centrale didak(ske spørgsmål Hvad ønsker jeg, at eleverne/deltagerne skal opnå ved at deltage i undervisningen? Hvordan ønsker jeg at opnå defe? Hvorfor ønsker jeg, at de skal opnå, det jeg ønsker de skal? Og hvorfor lige på den måde?
Kategorial dannelse gennem undervisning Stof Materiel (indholdsbestemt) dannelse Kulturbestemt faglighed og færdigheder formidles >l eleven. Her er tale om materielt indhold uden form. Repræsen- ta+on Kategorial dannelse Gennem eksempler der ligger tæt på elevens erfaringsverden åbner virkeligheden sig kategorialt for eleven, der hermed åbner sig for verden. Tilegnelse Formal (procesbestemt) dannelse Der lægges vægt på elevens personlige og sociale dannelse. Her er tale om form uden indhold. Lærer Interak+on Elev
Kan man didak(sere over det konsekvenspædagogiske anliggende?
Almendidak(sk refleksion indbygget i konsekvenspædagogik Hvad? (social handlingskompetence) Målet i konsekvenspædagogisk praksis er at understøfe en selvdannelse baseret på social handlingskompetence, der ruster eleverne >l individuelt at reflektere over og tage ansvar for konsekvenserne af deres handlinger i en social verden Hvordan? (metoder) Den pædagogiske >lgang er individuel mens læringen foregår i forpligtende fællesskaber. Læringsmiljøet er praksisbaseret og handlingsorienteret. Elevernes sociale læring følges op individuelt gennem konsekvensorientering, konsekvenspåpegning, appel- anmodning- påbud og konfronta8on(- konflikt- forandring) Hvorfor? (eksisten0alis0sk menneskesyn) Mennesket er hvad det viser sig at være gennem handling og det udvikler sig ved at tage ved lære af handlingernes konsekvenser i en social verden
Konsekvenspædagogikkens indbyggede almendidak(k et formalt blik Hvad? Hvordan? Hvorfor? 1. Selvbestemmelse 1. ForudsæFer en individuel >lgang >l brugen af pædagogiske metoder. 1. Hvert menneske skal forstås som en person og et unikt individ. 2. Selvhjulpenhed 3. Ansvarlighed 4. Troværdighed 5. Respekt 6. Samarbejdsvilje 7. Modtagelighed 2. ForudsæFer en fastholdelse af at individet kan handle anderledes. 3. ForudsæFer begrundelser for en handling og ikke årsagsforklaringer. 4. ForudsæFer at handling/ansvar- og konsekvens ikke adskilles. 5. ForudsæFer en forudsigelighed i forhold >l konsekvenserne. 6. ForudsæFer tydelige grænser for de sociale omgangsformer. 7. ForudsæFer konsekvensskitsering gennem en personlig opfølgning. 2. Det enkelte individ er fra fødslen hverken perfekt, god eller ond. 3. Individet er formålsrefet og ikke årsagsbestemt. 4. At det enkelte individ har en fri vilje og dermed et ansvar 5. Personligheden udvikles gennem subjek>ve og interak>ve processer. 6. Det sociale er det, der gør individet >l en person. 7. Formål skabes primært gennem handlinger og deres konsekvenser
Didak0ske retninger Overordnet 0lgang Eksempler Muligheder og begrænsninger i konsekvenspædagogisk perspek0v Dannelsesteore>sk didak>k Handler om dannelsen af selvbestemmende mennesker, der kan leve i et frit fællesskab. Her kan vi finde ideen om fællesmenneskelige anlæg eller kundskaber som vi gennem undervisningen må >lstræbe at fremelske. Det kan også handle om et menneskeideal som på baggrund af tanken om et ønskværdigt samfund bør e\erstræbes Livsoplysning Seminarformen epokaltypisle nøgleprpblemer Sokra>ske dialoggrupper Muligheder? Begrænsninger? Kri>sk didak>k Undervisningens formål er at skabe kri>ske samfundsborgere, der er i stand >l at se og ændre ved de samfundsstrukturer som reproducerer samfundets (især klassesamfundets) dårligdomme. Projektarbejde Problemorienteret undervisning Ak>onsbaseret undervisning Skjlult læreplan Muligheder? Begrænsninger? Læringsteore>sk didak>k Tager udgangspunkt i grundige studier af undervisningen og dens indbyrdes elementer. Her handler det om strukturelt og videnskabeligt at afdække, hvad der fremmer elevernes læring og hvordan.. Programmeret undervisning Læringss>le Belønnings principper i coopera>ve learning Muligheder? Begrænsninger? Læringsmålcen- treret didak>k (Curricullumteori) Er baseret på opfafelsen af at bestemte læringsmål bør styre indhold og metodevalg i skolen. Her udvælges lærestoffet og teknikkerne ovenfra ud fra betragtning af, hvad der vil tjene samfundet bedst Læreplansundervisni ng Kanonbaseret undervisning Na>onale test Muligheder? Begrænsninger? Systemisk didak>k Mening, viden og kultur skabes gennem social kommunika>on og derfor bør den >legnes gennem kommunika>on der både indebære mulighed for at rekonstruere og dekonstruere den kommunika>ve virkelighed Coopera>ve learning Samværsdidak>k Sidemandsoplæring Muligheder? Begrænsninger?
Hvad er sammenhængen mellem faglige og sociale kompetencer og hvordan kan det understø8es i undervisningen og hvorfor er det vig9gt?
Tradi(onel sammenhæng mellem ak(viteter og kompetencer Faglig opgave Faglig kompetence Social ak>vitet Social kompetence
Samspil mellem faglig og social dannelse Faglig opgave Faglig kompetence Social ak>vitet Social kompetence
Læring mellem faglighed og socialitet Uddannelse Teore>sk viden (Jeg ved) Tekniske færdigheder (Jeg kan) Sociale handlingskompetencer (jeg forstår, kan og gør) Faglige kvalifika>oner (Jeg ved og kan) Faglig kompetence Jeg ved, kan, forstår og gør)
Faglighedens betydning i det sociale fællesskab Et fag er udtryk for social organisering af erfaringer, som over >d har løst fællesskabets udfordringer (fag opstår og forsvinder) Faglighed er udtryk for, hvad vi i kultur og samfund finder vig>gt, nyegt eller meningsfuldt Et fag er en del af den samlede sociale konstruk>on(ligesom et fag i tagkonstruk>onen) Faglighed udgør et redskab >l at deltage i samfundet, men må naturligvis anvendes i social henseende for at få social værdi Fagligheden må derfor i uddannelse integreres i arbejdet med virkelige problems>llinger eller udfordringer
Forskning om det sociales betydning for faglig præsta(on Både empiriske undersøgelser og metaundersøgelser viser, at såkaldte noncogni8ve skills fremmer præsta>oner i både uddannelse og arbejdsliv (Emma Garcia, 2014) Høj uddannelse er ikke kun udtryk for faglig dyg>ghed. Det er også et spørgsmål om sociale værdier (Trond Belbo Klaussen, 2008).
Forskning om det sociales betydning for gennemførsel og uddannelsesfrafald Indsigt i sociale koder er afgørende for fastholdelse og gennemførsel på uddannelser (Lars Ulriksen) Uddannelsesfrafald på universiteter skyldes o\e ensomhed (Dansk Magisterforening)
Forskning om bred livserfarings betydning for uddannelsespræsta(on Kvote 2 optagne studerende klarer sig lige så godt eller bedre end de direkte optagne (LoFe Dyhrberg O neil) Evnen >l dybdelæring s>ger med livserfaringen og fremme forståelsen af fagstof
Anbefalinger: Kombiner social og faglig læring Knyt faglige præsta>oner op på sociale ak>viteter fx produk>on, samværspædagogik, gøremålsundervisning og ak>onsbaseret undervisning Skab rammer og muligheder for at elever kan opdyrke og styrke faglige miljøer uden for undervisnings>den Få Vejledning og rådgivning ud af kontorerne og ind i elevernes fællesskab
Hvordan understøies faglig og social læring Bud på undervisningsformer der kombinerer social og faglig læring Hvad? Hvordan? Hvorfor? Bud på hvordan skolemiljøet kan understøje sammenhæng ml. social og faglig læring Bud på hvordan vejledning strukturelt gøres 0lgængelig for eleverne`?
Hvad betyder sammenhængen mellem social og faglig læring for underviserens rolle?
Forskellige opfaielser af mesterlæring Mesterlære som e\erligning Mesterlære som fortolkning Mesterlære som socialisering Mesteren er i besiddelse af nødvendig faglighed. Lærlingen >legner sig faglighed ved at e\erligne mesterens handlinger og ved at gentage dem >l de så at sige sidder på rygraden. Læringen foregår gennem imita>on (e\erligning) Eleven møder mesteren med egne erfaringer, og fortolkninger af praksis. Gennem inspirerende møder med mesterens eksper>se omfortolker eleven sin egen praksis og forsøger here\er at gøre det bedre. På den måde perfek>oneres faget løbende som mimesis - (skabende e\erligning) Fag og viden er ikke forankret i mesteren men udvikles løbende i et praksisfællesskab. Læring handler om at forhandle sig eller socialisere sig ind i fællesskabet ved at >legne sig gældende færdigheder, kundskaber, sociale koder osv. Læring. Foregår som socialisering Hvordan udvikler lærlingen sig selvstændigt e\er sin lære>d? Hvordan forebygges uheldige subjek>ve fortolkninger? Hvordan undgår man at acceptere usunde træk ved fællesskabet?
Didak(sk kompetence i henhold (l Dansk Clearing House Stof Faglig kompetence Viden og færdigheder inden for emne- /fagfeltet Didak0sk kompetence Ledelseskompetence Reflekteret organisering af elevens >legnelse af stoffet Lærer Rela+onskompetence Evne >l at se og forstå elevernes behov Elev
Didak(sk kompetence i konsekvenspædagogisk op(k Stof Faglig kompetence Dækker både viden og færdigheder inden for faget men også kompetence 8l at udmønte konsekvenspædagogikken Didak0sk kompetence Ledelseskompetence Gennem tydelig, individuel og umoraliserende opfølgning at understøce elev/deltager i at agere som kapacitet i eget liv og i fællesskabet Lærer Rela+onskompetence Anerkendelse baseret på åben og direkte kri8k, der begrundes og orienteres i forhold 8l konkrete handlinger Elev
Effek(v ledelse af undervisningen Hvad virker? Synliggør formål og mål med undervisningen? Etablerer fælles spilleregler og forventninger 0l elevers ageren Styr på 0dsforbruget? Håndtering af forstyrrelser Man skal selv være velforberedt og helt bevidst om mål og formål Skriv det ned eller sig det højt Begrund hvorfor emnet er relevant for eleverne Tydelige normer for samvær Specifikke vilkår for specifik undervisning Gentag fælles spilleregler fra start (fx: væk med mobil, marker hvis I vil sige noget, rejs jer op hvis I er ved at falde i søvn osv.).følg op og reager på overtrædelse af reglerne Ikke mere indhold end det er realis>sk at nå God planlægning og indøvning (også af overgange) Holde sig >l emnet og s>lle krav om at eleverne gør det samme Forudse hvor forstyrrelser kan komme fra og hold hele >den øje med elevernes koncentra>on Afværg forstyrrelse ved øjenkontakt, tale >l forstyrrende elev eller s>lle sig over >l forstyrrende elev (appel) Drop navnet på eleven ind i et eksempel eller s>l eleven et spørgsmål i forhold >l emnet (anmodning) Reager: Hvis forstyrrelsen fortsæfer påbydes eleven at følge reglerne med henvisning >l fælles spilleregler (påbud) Hvad virker ikke? Når man er uklar i sit budskab Når man lede for længe e\er ordene for, hvad der skal foregå Hvis man ikke e\erlever eller følger op på spillereglerne Hvis man ikke reagerer konsekvent Hvis man ikke logisk kan forsvarer spillereglerne Når man vil nå for meget Når man er uklar og skal forklarer >ngene flere gange Vævende og uklare overgange Når man >llader at en debat kører af sporet Når man lader forstyrrelser stjæle opmærksomheden Hvis man for hur>gt og for voldsomt konfronterer eleven så der opstår en konflikt, der går ud over undervisningen Hvis man kigger på slides i stedet for eleverne Hvis man lader elever sidde for langt væk, så man ikke kan nå hen i nærheden af dem
Håndtering af forstyrrelser Forudse hvor forstyrrelser kan komme fra og hold hele >den øje med elevernes koncentra>on Afværg forstyrrelse ved øjenkontakt, tale >l forstyrrende elev eller s>lle sig over >l forstyrrende elev (appel) Drop navnet på eleven ind i et eksempel eller s>l eleven et spørgsmål i forhold >l emnet (anmodning) Reager: Hvis forstyrrelsen fortsæfer påbydes eleven at følge reglerne med henvisning >l fælles spilleregler (påbud)
Tre afgørende spørgsmål Hvad forholdet mellem didak0k og pædagogik? Er det rig>gt at didak>k har faglig læring som genstandsfelt mens pædagogik har social læring som genstandsfelt? Hvordan lader det sig i praksis gøre at adskille didak>k og pædagogik i skole og uddannelse? Hvilken sammenhæng er der mellem faglig og social læring i undervisning? Hvordan kan man didak>sk understøfe denne sammenhæng? Hvilke særlige krav må man s0lle 0l underviserens rolle i et konsekvenspædagogisk miljø?