Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Referat af borgermøde den 30. marts 2011, Nørre Alslev - Nørre Alslevhallen Indledning Der var ca. 105 fremmødte ud over de tilstedeværende repræsentanter fra Banedanmark. Selve mødet varede fra kl. 19.00 til ca. 21.10 Før mødet, i pausen og efter mødet var det muligt for deltagerne at tale med repræsentanter fra Banedanmark og få svar på konkrete spørgsmål om projektets nuværende stade og indhold. Der var meget stor interesse for denne mulighed. Første del af mødet var oplæg fra områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller med gennemgang af det overordnede projekt, det lokale forløb, støj samt projektets perspektiver og økonomiske rentabilitet. Efter pausen var der debat i ca. 55 minutter. Ordstyrer var journalist Kurt Strand.
Martin Munk Hansen sluttede af og opfordrede deltagerne til at henvende sig til Banedanmark på mail, telefon eller brev med synspunkter til projektet. Han fortalte om den videre proces, som er Offentlig høring indtil 1. maj høringsfristen var oprindelig 10. april, men er blevet forlænget Høringsnotat medio august Endelig miljøredegørelse og oplæg til politisk beslutning ultimo 2011 Anlægsarbejde tidligst fra 14/ 15 Ibrugtagning af Femern Bælt forbindelsen 2020 Martin Munk Hansen opfordrede til brug af det dynamiske kort på Banedanmarks hjemmeside, hvor projektet i detaljer kan ses. Referat af debatten Nedenfor er spørgsmål, kommentarer og svar fra debatten refereret. Rækkefølgen er redigeret, således at de enkelte spørgsmål, kommentarer og svar er rubriceret i forhold til nogle overordnede temaer. Togenes hastighed Søren Møller, Vordingborg Kan man forestille sig en kombination af Grundløsning 1 og Grundløsning 2? Behøver det være enten det ene eller det andet? Eller kan man tænke sig, at man kører 160 km/t på nogle strækninger og 200 km/t på andre strækninger? I princippet kan man godt forestille sig det. Men i praksis er det ikke hensigtsmæssigt, fordi når togene skal sætte hastigheden op og ned, sætter de meget over styr. Erfaringen viser også, at lokomotivførerne har svært ved at udnytte det, når hastighedsprofilen svinger meget op og ned. I praksis får man ikke meget ud af at have 200 km/t på nogle delstrækninger, hvis man andre steder er nede på 160 km/t. Enten laver vi banen til 200 km/t på nær f.eks. igennem de store byer. Eller også laver vi den til 160 km/t. Ellers giver det ikke nogen mening. Åse Møller, Vordingborg Hvor hurtigt kører togene i dag persontog og godstog? På denne strækning kører der ikke godstog. Hastigheden for godstog ligger omkring 100 km/t. For persontog er hastigheden 160 km/t indtil Vordingborg. På Falster og Lolland er 120 km/t den maksimale hastighed for persontog. Åse Møller, Vordingborg Hvad er forskellen på 160 og 200 km/t? Jeg synes ikke rigtigt det fremgik.
Man sætter hastigheden op for persontogene for at få kortere rejsetider. Godstogene vil ikke køre hurtigere, uanset om det bliver 160 eller 200 km/t. De kører 100 eller allerhøjst 120 km/t. Storstrømsbroen Henrik Skora, Gåbense Vi er nogle stykker, som bor på Falstersiden og kører hver dag til Vordingborg. Vi kan forstå, at man lukker broen et par år. Ligger det i jeres regi? Iben Marcus-Møller, Banedanmark Vi lukker banen fra Masnedø og sydpå nogle måneder i de år, vi skal lave anlæg hovedsageligt fordi vi skal arbejde på Masnedø. Vejdelen bliver behandlet af Vejdirektoratet, som er i gang med at overveje, hvordan man vil forny vejdelen af Storstrømsbroen. Så dét, du har læst, må være om Vejdirektoratet, som planlægger at lukke vejen. Hanne Rasmussen, Gåbense Hvad er mulighederne for nytænkning: en tunnel frem for den gamle Storstrømsbro, som, vi ved, kræver stort reparationsarbejde for Vejdirektoratet og Banedanmark? Hvad er mulighederne for at tænke nyt og langsigtet og undgå det som flaskehals? I projekteringsloven er det forudsat, at vi bruger den eksisterende Storstrømsbro, og at den opretholdes som enkeltsporet. Og det sætter nogle grænser for, hvor nytænkende man kan være. Den enkeltsporede forbindelse kan afvikle den forventede trafik i en årrække efter, at Femern Bælt forbindelsen er ibrugtaget. En ny bro eller tunnel vil være overordentlig dyr, og sådan en investering vil man ikke fortage, før det er absolut nødvendigt. Så på nuværende tidspunkt tænker vi ikke i alternativer til den nuværende Storstrømsbro. Det er en forudsætning i lovteksten. Karin Gommesen, Gåbense Hvor mange godstog og persontog kommer der i timen over Storstrømsbroen i fremtiden? Kapaciteten på banen er, at der er plads til 2 godstog pr. retning pr. time døgnet rundt. Vores prognoser viser, at der i snit vil køre 60 godstog og op til 78 godstog i døgnet. Og ca. 100 persontog i døgnet ned til Nykøbing Falster og fra Nykøbing Falster ca. 40 persontog i døgnet. Det er grundlaget i forhold til støjberegningerne. Karin Gommesen, Gåbense Altså ca. 178 tog over Storstrømsbroen i døgnet? Ja. Broer
Åse Møller, Vordingborg Ved Masnedsund har vi en vejunderføring, hvor vejen går ud til Orevej. Hvis man lukker den bro, kan ingen komme til Ore, for der er ingen alternative ruter. Har man tænkt over det? Jens Peter Storck, Banedanmark Det vil vi kigge nærmere på. Vi skal nok løse problemet. Kristian Stausholm, Eskilstrup Mange af de eksisterende vejbroer på strækningen er bygget i starten af 40 erne. Vejbroerne blev bygget til akseltrykket på dét tidspunkt. Jeg går ud fra, at når vejbroerne skal bygges om, bliver de opdateret til vejlovens nuværende krav? Jens Peter Storck, Banedanmark Det gør de. Andersen Jeg kan se, at I vil sløjfe broen ved industriområdet ved Skjoldmosevej. Det kan godt undre mig, da der er temmelig meget trafik. I skal have med i jeres overvejelser, at der kører mere trafik, end man umiddelbart er klar over. Jens Peter Storck, Banedanmark Det er ikke endeligt fastlagt endnu. Vi kigger på det. Togstandsninger Karin Gommesen, Gåbense Jeg tager toget fra Vordingborg til København hver dag, fordi de tog, der stopper i Nørre Alslev ikke kører hurtigt igennem. Hvis jeg skal tage toget fra Nørre Alslev i de 2 år, hvor Storstrømsbroen skal lukke, vil det give mig halvanden times ekstra rejsetid om dagen. Kan man få hurtigtoget til at stoppe ved den gamle Orehoved Station, vil det hjælpe på det også for dem, som dagligt cykler over broen. De har ingen mulighed for at komme over, hvis vejbanen og cykelbanen bliver lukket i 2 år. De kunne tage cyklen med fra Orehoved Station. Vi er ikke begyndt at planlægge, hvordan trafikken skal planlægges konkret. Jeg vil dog tro, at hvis det hurtige tog skal stoppe flere steder, vil man anvende en station, f.eks. Nørre Alslev. Men det må besluttes senere. Kulturminder Frank V. Nielsen, Nørre Alslev Lokalhistorisk Forening Hvad skal der ske med de eksproprierede huse mange af dem kan ikke længere benyttes til beboelse pga. især vibrationer. Er nedrivning en mulighed? Det typiske er, at et beboelseshus, som ikke kan bebos mere, står til nedrivning. Hvis der er en anden anvendelse, som ikke er følsom for vibrationer, ville vi ikke afvise det. Frank V. Nielsen, Nørre Alslev Lokalhistorisk Forening
Hvordan harmonerer det med de udmeldinger, der er om kulturmiljøer? Her tænker jeg på Orehoved Station, Nørre Alslev Station, og de mange ledvogterhuse på strækningen det gamle DSB-miljø. Og dertil kommer andre huse, som bliver ramt af ekspropriering, og som også har en kulturværdi. Der bliver foretaget en nærmere vurdering af de huse, der skal eksproprieres. Vi har nogle bevaringsværdige bygninger i området. Og det vil selvfølgelig indgå i overvejelserne, om en bolig skal nedrives eller ej. Området i Nørre Alslev og Eskilstrup er ikke kortlagt endnu bygningerne er ikke vurderet i forhold til bevaringsværdi endnu. Når vi på et tidspunkt skal tage stilling, skal vi ind over kommunen, som skal give tilladelse til nedrivning. Frank V. Nielsen, Nørre Alslev Lokalhistorisk Forening Allerede nu kender man til bevaringsværdien. Mange af husene er udpeget til kulturmiljøer. Hvad kan man putte i dem i stedet for boliger? Det ender vel med, at man ser sig nødsaget til at nedrive mange af bygningerne. Det har du ret i. Banedanmark, Femern Bælt, eller hvem der kommer til at eje banen, vil ikke stå som ejere af en række ikke-beboelige ejendomme langs banen, som ikke har nogen anvendelse. Hvis man har lokale idéer til en anvendelse og vil overtage ejendommene - er det en anden situation. Vi ønsker ikke at rive dem ned for at være onde mennesker. Men når vi ikke kan give de nuværende beboere tålelige vilkår, fordi det vibrerer for meget, skal vi gøre noget. Men det er ikke et frilandsmuseum, vi driver. Så det er i høj grad en lokal indsats, der skal til. Kurt Strand, ordstyrer Skal man fortælle jer det, hvis man mener, det er gode idéer til at bevare et hus? Ja, det synes jeg, man skal gøre. Men man skal også tage fat i sine lokale kontakter. For det er lokalt, man skal finde anvendelse for det. Det bliver ikke Banedanmark, der vil drive et beboerhus eller et kunstgalleri, eller hvad man kunne forestille sig i nogle ejendomme, som er blevet eksproprieret. Ekspropriation og værdiforringelse Henrik Bo Hansen, Nørre Alslev Jeg kan forestille mig, at der er mange ejendomme, der ligesom vores bliver væsentligt værdiforringet af det her projekt. (Henrik Bo Hansen fortæller, at han bor i det område, hvor stationen skal forlænges, og hvor der bl.a. kommer støjskærm, overgang over banen og en adgangsvej langs grunden ud mod marken).
Alt i alt får vi en dårligere grund. Er der nogen forhandling for os, der ikke skal eksproprieres, men får store gener? Iben Marcus-Møller, Banedanmark I Danmark er det sådan, at man skal tåle udvidelse af infrastrukturen. Det vil sige, at der ikke er erstatning for den slags gener i den danske lovgivning. Henrik Bo Hansen, Nørre Alslev Det er et kort og kedeligt svar, som man må tage ad notam. Men det er ikke tilfredsstillende. (Henrik Bo Hansen siger, at det også kan være interessant for beboere, der ligger på grænsen til ekspropriation at vide, om man kan få en forhandling med Banedanmark. Så der bliver mulighed for at forklare sig). Har man mulighed for at få et møde med folk fra Banedanmark, eller skal man bare tage, hvad der kommer? Iben Marcus-Møller, Banedanmark Selvfølgelig har man mulighed for både at skrive og ringe ind til os og bede et møde. Lige nu har vi meget travlt, men vi vil gerne stille op. I øvrigt synes jeg, man skal skrive høringssvar, fordi de bliver behandlet offentligt. Så får man svar den vej, som også går til politikerne. Man kan ikke forhandle sig til en støjskærm eller facadeisolering, hvis boligen er under 64 db grænsen. Her henholder vi os til de grænseværdier, der er. For ellers ender det ingen steder. Så på den måde er der ingen forhandlingsmuligheder. Henrik Bo Hansen, Nørre Alslev (Henrik Bo Hansen argumenterer for, at det vil være interessant at være med til at præge det, og at også naboejendommen har nogle specielle forhold, der burde tages hensyn til). Der er nogle løse ender, hvor folk har behov for at få en snak med jer. Hvis der er usikkerhed omkring vores beregningsgrundlag, hører vi gerne om det. Så regner vi det igennem. Men vi benytter alle steder nøjagtigt de samme kriterier for, hvad der kan gøres ved det. Erling Skovbøg, Gåbense (Erling Skovbøg forklarer, at han har en grund med meget høje træer meget tæt på banen. Grunden ligger ned til vandet, og der er et rigt dyreliv: Egern, spætter, havørne, trækfugle. Dette vil forsvinde, hvis træerne fældes pga. kørestrømsanlægget på banen.) Hvordan får jeg det genetableret? Hvis vi skal have banen udbygget, har det denne type konsekvenser. Men vi gør meget for dyrelivet med faunapassager osv. Der vil være biotoper, der forsvinder, når man skal bruge et stykke areal.
Hvis det er permanent, vi skal ind på din grund, bliver jorden eksproprieret, og du får en erstatning af ekspropriationskommissionen, som er en uafhængig instans. Over for ekspropriationskommissionen kan du fremføre dine synspunkter og se, hvad det kan give i erstatning. Jeg er ikke fuldstændig klar over praksis på det område. Nørre Alslev Station H.P. Hansen, Nørre Alslev (H.P. Hansen vil gerne vide, om der bliver åbnet billetsalg, hvis der kommer ny station i Nørre Alslev. H.P. Hansen mener, at åbningstiden i det nuværende billetsalg som foregår i svømmehallen - ikke er tilstrækkelig. Desuden er det utilfredsstillende, at man kun kan købe billetter til et begrænset udvalg af stationer. H.P. Hansen mener, at den dårlige service skyldes, at Banedanmark og DSB ikke kan forliges.) Og det fatter jeg ikke, for de er jo to alen ud af et dårligt stykke. Jeg kan ikke svare på dine spørgsmål. Banedanmark sælger ingen billetter det gør DSB her. Og jeg kan heller ikke sige, om der kommer et billetsalg på stationen. Jeg tvivler på, at det vil blive anderledes end i dag. Det kommer an på, hvor mange kunder der er. Jeg antager, at DSB har lavet en afvejning af, hvor man vil have billetsalg, og hvor man ikke vil. Støj Erling Skovbøg, Gåbense Hvordan prioriterer man støjvolde? I Nørre Alslev bor der mange mennesker, som bliver generet af støj, og der bor ikke så mange mennesker, hvor jeg bor. Det kan jeg godt forstå. Men det gør jo ikke støjen mindre. Betyder støjen ikke noget, fordi man bor alene? Når alle træerne på min grund kommer væk, fordi man skal ekspropriere noget af min grund, vil jeg kunne kigge direkte op til toget. Der kommer 178 tog i døgnet, der lyser direkte ind i vinduerne. Det er ikke særlig rart heller ikke visuelt. Jeg kan ikke forstå, at man ikke kan sætte en støjvold op uanset, om der bor én eller mange. Det er ikke det eneste sted, vi vil blive mødt med sådan et krav. Vores udgangspunkt er Miljøstyrelsens grænseværdi på 64 db og nogle supplerende krav om, hvor vi stiller støjskærme op. Det er vores grundlag. En lille gruppe træer vil normalt ikke begrænse støjen. En større skov kan give en vis reduktion. Og med hensyn til det visuelle: Jeg ved ikke, om der bliver et ekstra areal tilbage mellem din grund og banen, hvor man kan genplante træer. Det kan der ses på, når vi kommer længere frem med planlægningen af projektet. Måske er der mulighed for, at den genplantning, vi skal
stå for, når vi fælder træer, kan ske på et område, som ligger hensigtsmæssigt i forhold til din udsigt. Erling Skovbøg, Gåbense Jeg forestiller mig, at mit område ligger inden for et område, hvor der er meget større gener end 64 db. De 64 db bruger vi til at afgøre, om der skal etableres støjskærm - hvis der er mange boliger. På steder med få boliger, tilbyder vi facadeisolering, dvs. udskiftning af vinduer. Og det har selvfølgelig kun effekt indendørs. Rasmus Johansen, Nørre Alslev Er de 64 db en gennemsnitsmåling for den planlagte køreplan? De 64 db er en årsmiddelværdi, som er beregnet på døgnbasis. Grunden til, at vi kalder det en årsmiddelværdi er, at vi tager højde for vindretning, meteorologiske forhold osv. Rasmus Johansen, Nørre Alslev Der kører jo flest godstog om natten af den simple årsag, at der ikke kører mange persontog. Godstogene er noget længere, og de larmer mere. Har man taget forbehold for det? Og kan man se på beregninger nogen steder, om man ligger på 62 db, 60 db, eller hvor man ligger? Godstogene i vores beregninger er fordelt jævnt over døgnet. Støjberegningerne er baseret på prognoser, som vi har fra Femern Bælt. Tog, der kører om natten får et tillæg på 10 db. Vi har regnet på den sikre side i forhold til de prognoser, der er. Vi har valgt at vise kurven med 64 db for de to løsninger. Man kan i princippet lave tilsvarende kurver længere ude, langs banen. Hvis folk er interesseret i at vide, hvad niveauet er på deres bolig, kan de henvende sig til os. Så kan de få facadeniveauet. Kurt Strand, ordstyrer Hvis der kører flere tog om natten, end man regner med i udgangspunktet - ringer man så til Banedanmark om 10 år og siger: Nu kører der flere godstog, end man regnede med, der ville køre. Nu vil vi gerne have lavet en ny støjberegning? Så har vi nok opdaget det selv. For så er der sket en lykkelig udvikling for godstransporten på banen. (Klaus V. Larsen forklarer, at der i Banedanmarks beregninger er regnet på den sikre side i forhold til den trafik, der kan forudses. Derudover er det på EU-plan besluttet, at alle nye godsvogne skal have en anden type bremser. Effekten væsentligt formindsket støj fra godstogene - slår dog først helt igennem, når også ca. 600.000 eksisterende godsvogne får skiftet bremser. Og det kan måske ske inden for de næste 10 år).
Det betyder, at støjniveauet fra godstog vil blive reduceret mærkbart og kommer ned på niveauet fra persontog. Den reduktion af støjen er ikke indregnet i de støjberegninger, vi har lavet. I Danmark fortager vi en national kortlægning hvert 5. år af støj fra veje, jernbaner og andre ting. Det sker også i kommunerne. Det bliver samlet sammen, og der bliver lavet en handlingsplan. Denne her strækning indgår i kortlægningen, og man skal overveje, om der er behov for yderligere tiltag. Steen Nielsen, Borgerforeningen Lundby Det er angivet, at støjskærmene har en massiv konstruktion. Men på nogle områder på jernbanestrækningen har vi nogle synsoplevelser. Hvis man bor på den ene side af en jernbanestrækning, kan man måske se over på en åben mark på den anden side. I Lundby har vi et view gennem hovedgaden, set fra øst og langt mod vest. Hvis vi får en massiv støjskærm, vil vi ikke kunne se mod byen. Og byen vil blive adskilt både fysisk og psykisk. Jeg har fået svar på, at man har nogle løsninger. Men jeg skal appellere om, at man går seriøst ind i arbejdet og prøver at optimere en gennemsigtig løsning. Vi har kigget på 2 meter høje skærme, fordi skærmen i sig selv vil være en barriere. Støjskærmen er bygget op af lameller, og der er planer om at gøre nogle af lamellerne gennemsigtige, så man kan fjerne noget af den visuelle barriere. Så der er mulighed for at begrænse barriereeffekten af støjskærmene. Steen Nielsen, Borgerforeningen Lundby Jeg vil også bede jer om at kigge på nogle andre løsninger. Som f.eks. på nogle motorveje, hvor man virkelig kan kigge igennem glasset. Malene Frank, Gåbense Jeg har fået svar på, om man kan få udleveret støjberegninger. Det kan man, har jeg forstået? Vi har registret ca. 35.000 boliger i den korridor, vi undersøger. Så indtil videre har vi beregnet ud til grænseværdien 64 db. Jeg vil ikke love, at vi har beregninger på huse, der er nede på meget lave værdier. Inden for en rimelig afstand til banen vil vi kunne levere nogle data. Henrik Skore, Gåbense Kan man ansøge om at få lov at opsætte støjværn på steder, hvor der ikke er planlagt støjværn? Hvis ja: Hvordan skal man forholde sig? Vi anvender de kriterier, der er for at opsætte støjskærme. Man kan sagtens på egen grund opsætte støjskærme. Men det er ikke noget, vi betaler. Hanne Rasmussen, Gåbense Vi er mange, der har valgt at bosætte os i Gåbense, fordi det har været et smukt, stille og fuldstændig rekreativt område. Der er en anden grænse for støj for rekreative områder på 59 db. Hvem beslutter, om et område vurderes som et rekreativt område eller som et byområde?
Spørgsmålet om, hvordan områderne bliver vurderet, hænger sammen med, hvordan området er kategoriseret i kommuneplanerne. Det er vores udgangspunkt. Kurt Strand, ordstyrer Så det er kommunen, du skal til i det spørgsmål. Erling Skovbøg, Gåbense Jeg kommer til at bo lige uden for ventesporet (overhalingssporet ved Orehoved, red.). Kan man sige, hvor lang tid togene skal holde og bumle der eller bumler de i det hele taget, mens de venter. Er det elektriske tog? Vi kan ikke sige præcis, hvor mange tog, der vil køre ind og skal bruge vigesporet. Typisk vil det være i situationer, hvor der er forsinkelser i køreplanen, at godstogene vil trække ind på overhalingssporet for at blive overhalet af persontogene. Men det vil i al væsentlighed være el-trukket. Grunden til, at vi laver køreledninger, er, at næsten al godstransport i Europa er el-trukket. Og el-togene siger ikke noget, mens de holder stille. Farligt gods H.P. Hansen, Nørre Alslev Det er ikke alene stykgods, der skal til at kører her det er også farligt gods. Hvis der går hul på en tank i sådan et tog, der kører igennem Nørre Alslev, så er dét, man ser i Japan vand ved siden af. Det kommer til at udslette hel Nørre Alslev by. Det er livsfarligt gods. Jeg ved, at DSB og Banedanmark har mange strenge restriktioner med det. Men jeg har hørt en lille fugl synge om, at Banedanmark og DSB gerne vil sælge godstransporten til et eller andet firma, som måske ikke har de restriktioner. Banedanmark kører ingen tog. Vi sætter skinnevej til rådighed. DSB kører ingen godstog deres godsdivision blev solgt for mange år siden. De fleste godstog her i Danmark bliver kørt af DB Schenker, og der findes også andre operatører. Det vil være en vid række af operatører, der vil komme til at køre på denne strækning. Og du har ret i, at i de tog vil der også være farligt gods. Det vil også køre igennem Københavnsområdet, Ringsted, Næstved, Vordingborg. Men sikkerheden på banen er langt større end på vejene. Så jeg tror, de fleste vil foretrække, at man kører farligt gods på den mest sikre transportform, jernbanen i stedet for på motorvejen, hvor skaden kan blive endnu større. I øvrigt er farligt gods noget, der bliver reguleret nøje både af EU og de danske myndigheder. Der er et detaljeret regelværk omkring, hvordan farligt gods må transporteres. Højspænding og el-driftservitutter Malene Frank Jeg mangler at høre noget om sundhedsrisici ved el-drift - magnetfelter tænker jeg på. Er der lavet undersøgelser omkring det?
Der er lavet nogle undersøgelser primært omkring højspændingsledninger, hvor der er spænding på konstant. Undersøgelserne har resulteret i, at WHO har anbefalet en indgrebsværdi på 0,4 microtesla. Det er en måleenhed i forhold til elektromagnetisk stråling. Den grænse ligger ca. 7 meter fra banen med de antal tog og det strøm, der skal bruges til at trække de tog, der skal køre på banen. Så i ca. 7 meters afstand bliver boliger eksproprieret enten på grund af risikoen for elektromagnetisk stråling eller på grund af vibrationer. Så vi har ingen boliger tilbage på den afstand, hvor den anbefalede værdi kan være overskredet. Malene Frank Der bliver pålagt en masse el-driftservitutter på denne strækning. I siger godt nok, at det grønne op mod banen vil blive reetableret. Men det kan det jo ikke, når der er eldriftservitutter. Hvad skal man bruge den grund til? Vi har 5 meter op mod banen, hvor der er el-driftservitut. Man må ikke beplante. Kan det blive eksproprieret for vi kan jo ikke bruge det til noget? El-driftservitutten bliver forelagt for ekspropriationskommissionen, og man får en erstatning for det areal, der bliver pålagt en el-driftservitut. Man må godt have noget plantet. Bare ikke det, der hedder væltningsfarlige træer grantræer og sådan noget. Løvtræer må man gerne have. Du må heller ikke have vandpumper med stift pumperør. Der er nogle grænser. Man får en erstatning, og det er ikke alt, man skal fjerne. Grøn energi Åse Møller, Vordingborg Hvor kommer al strømmen til el-togene fra og kan man bruge vindmøllestrøm? Der bliver ikke lavet særlige kraftværker til at drive togene. I den udstrækning, der er vindmøllestrøm i nettet, vil det selvfølgelig blive brugt. Strømmen til togene kommer fra almindelige kraftværker og strømmen bliver mere og mere grøn med alle initiativerne med vindmølleparker osv. Tidsplan Søren Møller, Vordingborg På et eller andet tidspunkt kommer der en deadline, hvor man kan sige: Nu bliver det sådan og sådan. Kan vi få en måned og et år for, hvornår den kan forventes at komme? Det er i sidste ende folketinget, der bestemmer. Jeg kan ikke bestemme, hvornår folketinget vil tage en endelig beslutning om projektet. Man er nødt til at følge med i, hvad udviklingen generelt er i projektet. slutter af med at fortælle, at offentlighedsperioden er forlænget til 1. maj og ridser tidsplanen op: Offentlig høring indtil 1. maj høringsfristen var oprindelig 10. april, men er blevet forlænget Høringsnotat medio august Endelig miljøredegørelse og oplæg til politisk beslutning ultimo 2011 Anlægsarbejde tidligst fra 14/ 15
Ibrugtagning af Femern Bælt forbindelsen 2020