Referat af borgermøde den 23. februar 2011, Næstved - Herlufsholm Idrætscenter (Hæfte 2)

Transkript

1 Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Referat af borgermøde den 23. februar 2011, Næstved - Herlufsholm Idrætscenter (Hæfte 2) Indledning Der var ca. 140 fremmødte ud over de tilstedeværende repræsentanter fra Banedanmark. Selve mødet varede fra kl til ca Før mødet, i pausen og efter mødet var det muligt for deltagerne at tale med repræsentanter fra Banedanmark og få svar på konkrete spørgsmål om projektets nuværende stade og indhold. Der var meget stor interesse for denne mulighed. Første del af mødet var oplæg fra områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller med gennemgang af det overordnede projekt, det lokale forløb, støj samt projektets perspektiver og økonomiske rentabilitet. Efter pausen var der debat i ca. 35 minutter. Mødeleder var journalist Kurt Strand.

2 Martin Munk Hansen sluttede af og opfordrede deltagerne til at henvende sig til Banedanmark på mail, telefon eller brev med synspunkter til projektet. Han fortalte om den videre proces, som er Offentlig høring indtil 10. april Høringsnotat medio august Endelig miljøredegørelse og oplæg til politisk beslutning ultimo 2011 Anlægsarbejde tidligst fra 14/ 15 Ibrugtagning af Femern Bælt forbindelsen 2020 Martin Munk Hansen opfordrede til brug af det dynamiske kort på Banedanmarks hjemmeside, hvor projektet i detaljer kan ses. Referat af debatten Nedenfor er spørgsmål, kommentarer og svar fra debatten refereret. Rækkefølgen er redigeret, således at de enkelte spørgsmål, kommentarer og svar er rubriceret i forhold nogle overordnede temaer. Støj Kirsten Skov Thielsen, Køberup, Næstved Jeg bor i det åbne land på en gård meget tæt på banen. På landet opholder vi os meget udendørs, så derfor er støjsikring af stuehuset en ringe trøst. Vil der være mulighed for at etablere støjskærm ved boliger ude i det åbne land som vores? De fordelinger vi har foretaget mht., om det skal være støjskærme eller facadeisolering er sket efter retningslinjer fra Miljøstyrelsen. Det skal ikke skjules, at der også et økonomisk element i det, for støjskærme er meget dyre at lave og vedligeholde. Derfor er der en grænse for, hvornår, man laver støjskærme, og hvornår laver man facadeisolering. Der skal være et vist antal boliger, for at man opfylder grænsen for at kunne få opsat støjskærme. Hvis man bor ude på landet, og det kun er en enkelt ejendom, kommer man ikke op på den grænse, for så skulle vi lave støjskærme hele vejen. Kirsten Skov Thielsen, Køberup, Næstved Hvad så hvis der er boliger? Det drejer sig om støjbelastningstallet, hvor man vurderer, hvor mange boliger der er, og hvor meget støj der er på hver bolig. Det summeres op til belastning pr. km på den banestrækning, det drejer sig om. Hvis støjbelastningstallet overstiger den fastsatte værdi som er 8 - udløser det en støjskærm. Hvis den ikke kommer over den værdi, bliver det facadeisolering. Kurt Strand, ordstyrer Så udsigten til støjskærm i dette tilfælde er lig med nul? Ja, det vil kræve en fuldstændig ændring af hele politikken for at opstille støjskærme her i landet. Så det, vil jeg stærkt tvivle på, er en mulighed. Det vil have meget store økonomiske konsekvenser. Poul Steen Nielsen, Baldersvej, Næstved

3 Hvorledes er det med støjskærme hos os? Vi bor i et 1½ plans hus ca. to meter over banens linje. Jeg har læst, at støjskærmene bliver 2 meter høje. Får jeg gavn af en støjskærm, hvor jeg bor? Umiddelbart vil jeg sige ja. Støjskærmen bliver placeret ca. 4 meter fra sporet. Så skærmen dæmper støjen ift. dine udearealer og din bolig. Hvis der er første sal på din bolig, hjælper skærmen ikke ret meget. Så der vil der måske være mulighed for facadeisolering på boligen Søren Thielsen, Køberup, Næstved Hvis der efterfølgende viser sig større gener end beregnet, kan der så foretages en ny og ændret vurdering og beregning end det, der er lagt til grund ud fra de teoretiske beregninger hvis det kan påvises, at det faktuelle grundlag er helt anderledes? Det er afhængigt af, hvor mange tog, der kommer til at køre. Her i landet skal man lave støjkortlægning hvert 5. år, hvor man for både jernbaner og veje skal se, hvordan udviklingen har været. I den sammenhæng kan det komme ind i en handlingsplan at foretage en ny vurdering. Det er klart, at hvis forudsætningerne fuldstændigt skrider, har man et argument for, at der skal gøres noget mere. Men man laver ikke en ny beregning, når togene begynder at køre. Kurt Strand, ordstyrer Hvis man synes, det støjer mere, når togene begynder at køre, kan man så ringe og bede om at få lavet en støjmåling? Nej, vi måler ikke. Det foregår ved beregninger. Søren, Næstved Hvor stærkt skal man køre gennem Næstved godstog og passagertog? Det støjer jo forskelligt alt efter, hvor stærkt man kører. Iben Marcus-Møller Gennem selve Næstved kører vi som nu 120 km/t. Godstogene kommer til at køre km/t. Vibrationer Richard Frans, Lov, Næstved Hvad med beregninger af vibrationer i vinterhalvåret, når jorden er hård pga. frost som denne vinter? Som nabo til banen kan man høre det. Vibrationen bliver 3-4 gange stærkere og går længere væk fra banen. Vores beregninger er første bud. De er baseret på målinger, der viser kildestyrken og antagelser om, hvordan jordbundsforholdene er. Vi har ikke været inde og vurdere, om jorden var frossen. Der er mange forhold, der spiller ind, bl.a. transmissionsvejen fra jernbanen til boligen. Jeg har også hørt eksempler på, at folk, der bor på sandjord, oplever kraftige vibrationer. Det er noget af det, vi arbejder videre med for at reducere usikkerheder ved vibrationsberegninger vi ser på jordbundsforholdene. Martin Lieberkind, Næstved Hvordan beregnes og vurderes vibrationsgrænser? Hvordan gøres det på den enkelte matrikel? Det fremgik ikke af oplægget. Tager vi kontakt til jer, eller tager I kontakt til os?

4 Projektet tager kontakt til jer, når vi kommer så langt i projektet. Vi anvender en beregningsmodel, der tager udgangspunkt i kildestyrke, der er målt på forskellige tog, der passerer passagertog og godstog. Desuden er der beregnet på typer af boliger specielt interesserede kan se det i fagnotater på hjemmesiden. Her fremgår det bla., hvor langt et hus skal ligge fra banen, inden vibrationsgrænsen bliver overskredet. Vi har desuden hentet oplysninger om de enkelte boliger fra BBR-registret og kædet det sammen med beregningerne af vibrationernes udbredelse. Meget af grundlaget for det, vi har skrevet i de tre bind af miljøredegørelsen, er beskrevet i tekniske notater, som ligger på vores hjemmeside. Det er skrevet i teknisk sprog, men er man særligt interesseret og har forudsætningerne for at læse det, er materialet stillet til rådighed. Palle Knudsen, Glumsø Der blev talt om, at vibrationer er større ved 1. sal. Hvad med kælder? Hvis der er kælder, sker der en forøgelse af vibrationsniveauet i stueetagen. Det kan også være afhængigt af, om huset har betondæk eller trægulv, som svinger mere end betondæk. Vibrationerne øges op gennem etagerne. Poul Steen Nielsen, Baldersvej, Næstved Vores hus har ingen sætningsskader nu. Hvis der - efter der kommer godstog - kommer sætningsskader, hvad gør jeg så? Så kontakter du Banedanmark. Inden togene begynder at køre, er der en anlægsfase, hvor der også kan opstå vibrationer, hvis der er ombygningsarbejder på banen. I de tilfælde fotoregistrerer vi huse tæt på banen for bagefter at kunne se, om vi har forårsaget skader på husene. Grænseværdierne for, hvornår vi skal ekspropriere huse, er ud fra nogle komfortværdier, og de er langt lavere end det, der giver skader på ejendom. Selv meget svage ejendomme bliver ikke beskadiget af det, som bliver ekspropriationsgrænsen ud fra komfortværdier. Hvis vi i byggefasen skal lave spunsvægge eller banke køreledninger ned, bliver vi tit beskyldt for, at alle revner i meget stor afstand fra banen skyldes vores arbejde. Derfor har vi en egeninteresse i at dokumentere ejendommenes tilstand grundigt, inden anlægsarbejdet går i gang. Tidslinje Anita Kulas, Næstved Er der en tidslinje for, hvornår arbejdet går i gang og er færdigt. Jeg regner ikke med, at I eksproprierer på én gang. Hvor begynder I henne? Vil der være en rækkefølge for, hvornår anlægsarbejdet går i gang? Iben Marcus-Møller Der vil være en rækkefølge for, hvornår anlægsarbejdet går i gang, men kommissarius kommer ud og ser på hele strækningen på en gang det ligger inden for samme år.

5 Ekspropriationer skal ske så tæt på anlægsarbejdet som muligt. Hvis vi får lov at sprede anlægsfasen, selvom Femern Bælt tunnellen er skubbet ud i fremtiden, kan det godt være, at det allerede bliver i 14-15, vi kommer i gang. Tidsplanen er usikker lige i øjeblikket. Anita Kulas, Næstved Hvad med el-drift? Sætter man først strøm til ledningerne i 20, når vi skal køre under Femern Bælt, eller gør man det i etaper, f.eks. til Næstved eller Nykøbing inden 20? Vi kan ikke svare på det endnu. Det skal planlægges. Vi kan dog først sætte strøm til ledningerne, når vi har et nyt signalsystem som hele Danmark skal have. Det nye signalsystem bliver først lavet i sidste ende af dette her projekt, så hvis der bliver el-drift i etaper, vil det ikke være med mange års mellemrum. Togtyper Tonja Dahl Larsen, Ringsted Har vi tog, der kan køre 200 km/t? IC4-tog har været mange år undervejs. Der er masser af tog i verden, der kan køre 200 km/t og hurtigere. Vi ved ikke i dag, hvilke tog, der skal køre, når tunnellen tages i brug i Det er ikke Banedanmark, der køber tog, og det er ikke os, der bestemmer, hvilke tog der skal køre. Det gør de operatører, der skal køre der det kan være DSB, Deutsche Bahn og andre. Henning Thaarup, Rønnebæk Hvor mange flere tog vil der komme til at køre gennem Næstved, og hvor mange tog kører der nu af henholdsvis passagertog og godstog? I dag kører der ikke godstog. Der vil køre op til 78 godstog i døgnet. Fordelt over ugedagene bliver det omkring 60 godstog i døgnet. Mellem Nykøbing og Femern Bælt vil der køre 40 passagertog i døgnet. Antallet af tog er de prognoser, der ligger til grund for vores støjberegninger. Her i Næstved vil der køre op mod 60 passagertog i døgnet jeg skal finde nogle tal frem, hvis det skal blive mere præcist. Søren Thielsen, Køberup, Næstved Vi har hørt om det maksimale antal godstog, men hvad er det forventede antal tog i timen hver vej inden for de næste 5-10 år? Forstår jeg det rigtigt: Er det skønnede antal 60 godstog i døgnet? Jeg troede, tallet var noget lavere. Vi regner ikke med at udfylde de 4 tog i timen inden for en overskuelig fremtid. Men der er mange godstog. Det er derfor, det er fornuftigt at lave forbindelsen der skal køres meget gods. Det aflaster motorvejen, men kommer over på jernbanen. Frandsen, Næstved

6 Togtyper og antal. Er der forskel på, om togene standser eller kører igennem? Og larmer eltog mere eller mindre end dieseltog? Når togene er oppe i fart over km/t - er støjbelastningen fra togene ens (fordi det her er kontakten mellem skinne/hjul, der har betydning, red). Et dieseltog, der accelererer, støjer mere end et el-tog. På sigt er der godt nyt: Godstogenes hjul bliver bedre. Der er initiativer på vej på europæisk plan, hvor man skifter bremserne på godstogene Når hjulene bliver mere glatte, reduceres støjen voldsomt. Op til 10 db det er ca. en halvering. Det er dog en lang proces, for der er vogne på godstog, der skal have skiftet bremserne. Og man skal op på ca. halvdelen, inden det dæmper støjen. Vi har ikke taget det med i beregningerne det vil være en slags bonus. Vi kan ikke sige, hvornår det kommer. Erstatning for herlighedsværdi og produktionsnedgang Tove Petersson, Åsø Bygade, Glumsø Vi bor på en ejendom med en særlig herlighedsværdi. Den bliver forringet. Hvem skal betale den pris? Det er vanskeligt håndterbart. Så man må forholde sig til den kolde jura: Hvad er man berettiget til af erstatning for forskellige aktiviteter. Hvis man bliver eksproprieret, og der f.eks. bliver taget noget af ens have, så har man krav på erstatning. I Danmark er det ikke almindeligt, at man får erstatning for tab af herlighedsværdi. Samfundets udvikling, skal man tåle. Hilbert Larsen Der findes noget, der hedder værditabsordning for vindmøller, og du siger, at I ikke bruger at erstatte gener for folk. Hvorfor er lovgivningen forskellig over for jer contra vindmølleparker? Martin Munk Hansen Det er ikke praksis, at der bliver givet erstatning i forbindelse med denne type projekter. Jeg kan observere, at man ved nogle vindmøller har fået en form for erstatning. Men det er ikke slået igennem generelt og er blevet normgivende. Søren Thielsen, Køberup Hvis det viser sig at vores kvægproduktion får skader af de mange godstog, henvender vi os så til Banedanmark? Martin Munk Hansen Hvis vi skal tage noget af dit jord, kan der i forbindelse med ekspropriationsforretningen tages sådanne forhold op. Men det skal sandsynliggøres, at det har haft en konsekvens. Hvis det ikke andre steder har haft en konsekvens, vil det være svært at løfte bevisbyrden. Hvis man lider et tab og kan dokumentere det, er der en vej. Linjeføring Arne, Næstved Hvorfor ofrer man så mange penge på forlægning af banen i Glumsø? Hvorfor skærer man ikke lige ned igennem marken og laver en ny linje?

7 Jakob Kirkegaard, Banedanmark Der har været undersøgt forskellige løsningsmuligheder for linjeføring gennem Glumsø, og alle har konsekvenser. Den løsning, vi har fremlagt, er den, som har de færreste konsekvenser ift. antallet af boliger, der eksproprieres, men også for naturområdet syd for Glumsø. Hvis man skulle skære ned igennem, rammer man et beskyttet naturområde, og desuden ville stationen skulle flyttes ud af Glumsø.