Referat af borgermøde den 16. marts 2011, Eskilstrup - Eskilstruphallen
|
|
- Rasmus Thorsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Referat af borgermøde den 16. marts 2011, Eskilstrup - Eskilstruphallen Indledning Der var ca. 140 fremmødte ud over de tilstedeværende repræsentanter fra Banedanmark. Selve mødet varede fra kl til ca Før mødet, i pausen og efter mødet var det muligt for deltagerne at tale med repræsentanter fra Banedanmark og få svar på konkrete spørgsmål om projektets nuværende stade og indhold. Der var meget stor interesse for denne mulighed. Første del af mødet var oplæg fra områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller med gennemgang af det overordnede projekt, det lokale forløb, støj samt projektets perspektiver og økonomiske rentabilitet. Efter pausen var der debat i ca. 45 minutter. Ordstyrer var journalist Kurt Strand. Martin Munk Hansen sluttede af og opfordrede deltagerne til at henvende sig til Banedanmark på mail, telefon eller brev med synspunkter til projektet. Han fortalte om den videre proces, som er Offentlig høring indtil 10. april Høringsnotat medio august Endelig miljøredegørelse og oplæg til politisk beslutning ultimo 2011 Anlægsarbejde tidligst fra 14/ 15 Ibrugtagning af Femern Bælt forbindelsen 2020 Martin Munk Hansen opfordrede til brug af det dynamiske kort på Banedanmarks hjemmeside, hvor projektet i detaljer kan ses.
2 Referat af debatten Nedenfor er spørgsmål, kommentarer og svar fra debatten refereret. Rækkefølgen er redigeret, således at de enkelte spørgsmål, kommentarer og svar er rubriceret i forhold til nogle overordnede temaer. Nedlæggelse af overkørsel John Nielsen Der er to forslag til vejstrækningen i vores by, når vi skal have tog med 160 eller 200 km/t. Mit forslag går på at grave strækningen ned. Herfra til Eskilstrup stiger strækningen, og vi har en S-kurve før Eskilstrup. Så kunne man når man retter strækningen ud grave banen ned og rykke stationen nordpå. Så bevarer vi Vestergade, og vi fjerner støjproblemet. Det er noget vi har hørt mange gange, når vi er kommet med nye jernbaneprojekter. Det er klart, at det ville eliminere generne, hvis man har en nedgravning eller en tunnel igennem byen. Sagen er, at det er en meget, meget dyr løsning. Det kan teknisk godt lade sig gøre, men det koster rigtig mange penge. Og det er jo ikke kun Eskilstrup, der ligger på denne strækning. Der er også Vordingborg, Nykøbing Falster, Næstved, Ringsted osv. Så det vil være noget, der fører meget vidt. Og det er ikke noget, man politisk nogen steder i Danmark har valgt - at lave en nedgravning ved udbygning af den eksisterende bane. Tage Christensen, Eskilstrup By og Omegns Beboerforening Har man samarbejdet med kommunen om den nordlige vejoverføring. Er det pga. erhvervsområdet, man vil have den deroppe? Jens Peter Storck, Banedanmark Vi har haft møde med kommunen omkring de to forslag, vi har nævnt i dag. Kommunen har ment, det var det bedste forslag på grund af planerne om industriel udvikling i den del af byen. Så ja, det er clearet med kommunen, at de foretrækker den (nordlige vejoverføring, red.). Arne Graae Jensen, formand for teknik og miljøudvalget i Guldborgsund Kommune Vi har haft en forespørgsel ude i Teknik- og Miljøudvalget om vejføringerne på et tidligere tidspunkt. Og da har vi ikke taget stilling til hverken den ene eller den anden løsning. Vi ville nemlig afvente og høre borgernes reaktioner og ønsker. Vi har netop igen siddet med sagen i forbindelse med den nuværende høring og forholdt os til det igen. Vi har tolket det som en mulighed, at man kan pege på begge vejføringerne. Det har vi gjort, fordi der ude i baglandet som er relativt stort - er tre veje, der stikker ud. De mennesker, der skal ud på E55, skal gennem Eskilstrup, hvor der pludselig kun er én vejlinje - og ind igennem byen. Vi er ikke sikre på, at det er den optimale løsning. Vi vil altså vente og høre borgernes syn på, om det skal være den ene eller den anden eller begge to. Helt personligt tænkte jeg på, at, hvis det var grundløsningen - kunne man så ikke lave en ringvej uden om byen? Vi (Guldborgsund Kommune, red.) peger på to gange broer. Det koster jo også nogle penge. Har I tænkt de tanker, at man kunne lave en ringvej og forbinde til de
3 veje, der stikker ud i landet? Det kunne der være fornuft i, hvis ellers vi kommer igennem med vores ønske om en direkte til- og frakørsel ved motorvejen til erhvervsområdet. Vi har luftet det over for transportministeren, som har været positiv over for det. Men der er ikke noget tilsagn, selvfølgelig. Jeg synes, I skal overveje det. Vi vil meget gerne overveje sådanne løsninger, specielt når kommunen kommer og fortæller dem. Princippet er, at vi erstatter dét, vi ødelægger det, der hedder det nødvendige og tilstrækkelige. Meget tit, når vi nedlægger overkørsler, er der andre ønsker fra kommunalt hold om at få lavet supplerende foranstaltninger. Det går vi meget gerne ind i en dialog om. Men det er så under forudsætning af, at dét, det koster - udover at lave det nødvendige og tilstrækkelige - er en kommunal medfinansiering. Det er vi helt med på at tage en snak om. Kurt Strand, ordstyrer Så ringvejen skal man selv være med til at betale? Man skal selv være med til at betale, hvad der ligger udover dét, der er nødvendigt og tilstrækkeligt for at afhjælpe det problem, vi skaber ved at nedlægge overkørslen. Dan Romme Vi har her i byen levet i masser af år med en jernbaneoverskæring. Og vi har godt været klar over, at det ikke holder i længden. Der har før været holdt møde også i 80 erne omkring problemet. Der findes en tredje eller fjerde mulighed, som også har været fremme tidligere: Hvis man forlænger Vestergade - der ligger nogle kolonihaver, hvor der er plads til en vej - og fører vejen under jernbanen. Der er ca. 50 meter til Nørregade, hvor der er 2 meters forskel fra jernbanelegemet ned til vejen. Jeg mener godt, man kan få en vej under her. Man kan købe trikotageejendommen eller hvad der skal til her for at få forbindelse til hovedgaden. Forbindelsen her, synes jeg, er lidt ude i skoven (Dan Romme peger på en illustration af vejbroen nord for den eksisterende overkørsel). Man skal køre ud af byen for at komme over i den anden halvdel af byen. Det er faktisk ikke triveligt for byen, som har udviklet sig ligeligt på begge sider af jernbanen. I forhold til f.eks. Nørre Alslev by, der har udviklet sig på den ene side af jernbanen. (Dan Romme påpeger, at den tunge trafik fortsat skal koncentreres på en nordlig vejoverføring. Han tror, at en ny vejbro skal ligge mere nordligt, så den kan få bedre forbindelse til et kommende kommunalt industriprojekt.) Og så synes jeg ikke, det er særligt kønt med en Berlinmur (støjskærme gennem hele byen, red.), men det er et helt andet problem. Jens Peter Storck, Banedanmark Vi vil se på forslaget. Vi har ikke overvejet det før, så vi noterer det ned og kigger på det. Lisbeth Larsen Hvor bred er den vej, I planlægger langs banelegemet? Er der plads til cykelsti og gangsti?
4 Jens Peter Storck, Banedanmark Det bliver en almindelig vej med 3,20 meter pr. vognbane plus en rabat. Vejen bliver forbundet med den eksisterende vej for enden. Der kommer ikke cykelsti. Kurt Strand, ordstyrer Hvis der skal være en cykelsti, må kommunen hoste op med nogle penge? Jens Peter Storck, Banedanmark Ja. Lisbeth Larsen Vil der være plads til en cykelsti? Jens Peter Det kigger vi på. Beslutningsproces Tage Christensen, Eskilstrup By og Omegns Beboerforening Det bliver sagt, at man vil spørge borgerne, hvilken løsning de synes er bedst. Skal det være afstemning, eller hvad? Jeg kan godt forestille mig, at nogle i den sydlige del vil synes én ting, og at nogle i den nordlige bydel vil synes noget andet. Er det dem, der råber højest? Vi belyser de muligheder, der er. Det er ikke Banedanmark, som tager den endelige beslutning, hvis der er konflikter. Det er en politisk beslutning. Og det er folketingets politikere, der beslutter, hvordan det i sidste ende skal være. Vi har til opgave at få beskrevet ordentligt, hvilke synsvinkler der skal være. Vi vil givetvis også lave en indstilling om, hvad vi mener, er det rigtige under hensyn til forskellige omstændigheder. Men til syvende og sidst er det i anlægsloven, som kommer for projektet, at det bliver fastlagt, hvorledes projektet skal udformes. Kurt Strand, ordstyrer Men I lytter, til de input og idéer der kommer herfra, siger du selv? Det er derfor vi er her: For at få idéer ind. Nu er der kommet en ny idé (om vejføring gennem kolonihaverne, red.), som vi gerne vil kigge på - om den kan være bedre. Vi går til det med åbent sind, og så prøver vi at vælge dét, vi synes, er bedst. Hvis der stadig er uenighed og det er der tit i denne slags situationer er det kun de folkevalgte politikere, der kan beslutte. Støj og vibrationer Lisbeth Larsen Det undrer mig, at der ved Rolighedsvej 12 ligger et hus, som er helt uden støjproblemer. Jeg bor ikke i det, men det undrer mig. (Lisbeth Larsen viser på et støjkort på storskærmen, at de omkringliggende huse er støjramte).
5 Jeg vil forsøge at svare, uden at det bliver alt for teknisk. Støjkortene viser, hvor vi har en støjbelastning over 64 db. Støjkoten er beregnet på nogle punkter, og mellem punkterne har man tegnet nogle linjer. Nogle steder er der f.eks. et hus, der ligger i læ af et andet hus. Det bliver også regnet ind. Det kan være årsagen til den pukkel, der er i stregen på støjkortet. Jeg vil foreslå, at du kommer ned i støjhjørnet bagefter, så vi kan se på det. Lisbeth Larsen, formand for Perronteatret Som jeg ser det, er der en lydmur hele vejen igennem Eskilstrup. Undtagen foran Perronteatret. Hvorfor? Og hvad betyder det for at hus at ligge på selve perronen, både med hensyn til støj og rystelser? Vi har vist den strækning, hvor der bliver placeret støjskærme. Vi har prøvet at placere støjskærmene, så de står tæt på banen og ikke går gennem bygninger. Det er et første, meget groft billede af, hvor der skal være støjskærme. I forhold til Perronteatret vil der formentlig ikke blive opsat støjskærme på grund af den anvendelse, der er af bygningen. En støjskærm har ikke nogen effekt på vibrationer, for vibrationerne breder sig gennem jorden. Så der vil være et relativt højt vibrationsniveau. Arne Graae Jensen, formand for teknik og miljøudvalget i Guldborgsund Kommune I jeres analyser ser det ud til, at I ikke har forholdt jer til støjniveauet på udendørs opholdsarealer til boliger. Er det en fejl, eller er det noget, I vil kigge på senere? Det er noget, vi kommenterer i vores høringssvar. Ved vurdering af opsætning af støjskærme tager vi udgangspunkt i, hvor mange boliger, der er støjbelastede. Hvis det overstiger et vist antal boliger, bliver der opsat støjskærme. Det supplerer vi med facadeisolering af boliger. Vi tager ikke derudover hensyn til støjniveauet uden for boligerne. Kurt Strand, ordstyrer Så, hvis det støjer på ens terrasse, er det bare ærgerligt? Det ikke er noget, vi har fundet på. Retningslinjerne for, hvornår man skal lave afskærmning med støjskærme, og hvornår man skal lave facadeisolering, er fastsat af Miljøstyrelsen. Baggrunden for det er, at det er meget dyrt at lave støjskærme, og de er dyre at vedligeholde. Så hvis der skulle opsættes støjskærme på steder, hvor de ikke beskytter ret meget, ville det være en uforholdsmæssig dyr løsning. Derfor er der retningslinjer for, hvornår man laver vinduesudskiftning i stedet for. Men det er rigtigt, at skærmen også beskytter udemiljøet, og det gør vinduesudskiftning eller facadeisolering, som det hedder ikke. John Andreasen Jeg har huset på Jernbanevej 3. Det er mærkeligt, at der bliver sat støjskærm op foran min udsigt fra huset. Skal vi så kigge på en skærm i stedet for en udsigt?
6 Støjskærmene bliver sat op så tæt på banen som muligt, for at de skal have den største effekt. Vi regner med støjskærme i 2 meters højde det er den generelle skærmhøjde. En af ulemperne ved støjskærme er, at de udgør en visuel barriere tager udsigten. Hvis man undlader at sætte en støjskærm op foran en bolig, får man et hul i skærmen, som gør, at skærmen ikke har nogen effekt. Vi har en mulighed for - med de skærme, vi har i dag at udskifte nogle af elementerne. Hvis der er helt særlige forhold, der gør sig gældende, har vi mulighed for at udskifte noget stål med gennemsigtige elementer. Men hvis vi laver et hul i skærmen, så har skærmen hverken en effekt for dit hus eller for husene i nærheden. John Andreasen Alle nabohusene bliver revet ned. Det eneste, der står tilbage, er mit hus. Det fatter jeg ikke noget af. Mit hus er det eneste, der ligger tilbage på Jernbanevej. Der er jo lige så mange vibrationer i mit hus, selvom det ikke har en ekstra overbygning på. Og det ligger tættere på, end de andre huse, der bliver revet ned. Det ligger ca. 5 meter fra jernbanen. Jeg kan ikke lige svare på, hvorfor dit hus er det eneste, der er tilbage. Men jeg vil opfordre dig til at komme ned i hjørnet bagefter. Så kan vi se nærmere på et kort, og hvad baggrunden er for, at dit hus ikke skal eksproprieres. Tage Christensen, Eskilstrup By og Omegns Beboerforening Kan man måle vibrationer før anlægget? Og hvis huset braser sammen, hvad så i forhold til ekspropriering? Jeg tænkte også på det i forhold til Perronteatret? Det ligger temmelig tæt på banen. De vibrationsniveauer, vi forholder os til, er primært i forhold til komfort at man mærker gulvet ryster, at glassene klirrer. Dette vibrationsniveau ligger langt under, hvad der giver bygningsskader. I anlægsfasen skal der rammes fundamenter ned til køreledningsmaster, og der kan være situationer med højt vibrationsniveau tæt på, hvor vi arbejder. Hvis et hus ligger tæt ved arbejdspladsen, kan vi overvåge vibrationsniveauet på huset og sikre os, at der ikke sker skader på huset. Vi gør typisk det, at vi fotograferer huset, inden vi går i gang med anlægsarbejdet så vi kan dokumentere, at der ikke er sket skader. Robert Olsen Vedrørende støjforholdene op igennem Nørregade. Vi kan se på støjkortet, at støjskærmen stopper noget tidligere på østsiden end på vestsiden. (Robert Olsen viser på et støjkort på skærmen, at støjen er nogenlunde den samme på en del af Nørregade. Men at der - på det sted, hvor den østlige støjskærm stopper - kommer større støjudbredelse mod øst). Vi ville da gerne have nogenlunde samme forhold som vores naboer. Kan det gøres ved at lave støjskærmen længere, eller højere på det sted? Vi bliver betydeligt mere støjbelastede oppe i den ende af gaden. Det er ikke tilfredsstillende.
7 Støjskærmens placering er stadig omtrentlig. Skærmen skal stå et stykke fra det sted, den skal virke. Og på kortet viser vi ganske rigtigt, at skærmen stopper lidt før på den østlige side end på den vestlige side. Det er muligt, at en justering betyder, at skærmen skal flyttes lidt mod nord. Generelt har vi sat 2 meters skærme op. Selv 2 meters skærme kan udgøre en visuel barriere. Vi har valgt at holde os til de 2 meters skærme, fordi vores beregninger viser, at vi ikke opnår ret meget mere støjbeskyttelse af de støjbelastede boliger ved højere skærme. Derfor går vi i første omgang ud med 2 meters skærme. Vi vil på baggrund af dit spørgsmål undersøge effekten af 4 meters skærme her. Søren, Østergade Hvis man flytter overkørslen nordpå, har man så taget hensyn til den trafik, som Nørregade også skal belemres med i baghaven? Udover tog, der drøner frem og tilbage skal de så også have Boderupgårds gyllevogne og kæmpetraktorer fordi. Det er jo ikke noget, de har i dag. Har man spekuleret på, hvordan vejen vil påvirke hele Nørregadekomplekset? Vi har lavet nogle støjberegninger også af vejstøjen ved de to overføringsløsninger. De er baseret på nogle trafiktal, vi har anslået. Beregningerne viser, at enkelte boliger vil blive belastet over den grænseværdi, der gælder for trafikstøj: 58 db mod 64 db for jernbaner. Vi har ikke taget hensyn til gylletransporter. Det er nogle generelle tal. Vi er på et tidligt stade i projektet, så vi har ikke været inde og lave helt præcise beregninger på, præcis hvilke huse der bliver belastet af støjen. Det vil selvfølgelig blive gjort, når vi ved, hvilket projekt der skal gennemføres, og når vi får detailprojekteret projektet. Så der vil også blive taget hensyn til boliger, der bliver støjbelastet af vejtrafikken. Støjkortene kan findes i vores baggrundsmateriale på hjemmesiden. Hvis du kommer ned i støjhjørnet bagefter, kan jeg vise dig, hvor de ligger. Ekspropriation Jeg har hørt rygter om, at der er advokater på spil i forhold til ekspropriationer. At de henvender sig til folk. Har I nogen viden om det? Iben Marcus-Møller, Banedanmark Det er ikke nogen, vi har bestilt, hvis det er dét, du spørger om. Man har ikke brug for en advokat, hvis man skal eksproprieres. Der er en uvildig ekspropriationskommission, som står for det, og som også står for prisfastsættelsen. Når man når frem til ekspropriationen får man også et bidrag til sagkyndig bistand. Hvis man er mere tryg ved det, kan man godt tage en advokat. Men der er vi jo slet ikke i dag. Der er mange år, før vi når frem til at skulle ekspropriere: 4-6 år. Så jeg ved ikke, hvad en advokat skulle gøre godt for på nuværende tidspunkt. Hvis man er mere tryg ved det på et senere
8 tidspunkt, er man meget velkommen til at tage en advokat. Og man kan oven i købet i en vis udstrækning få det betalt i forbindelse med ekspropriationen. Sikkerhed på Eskilstrup Station Henning Jensen Hvis man vælger løsningen med 200 km/t, går jeg ikke ud fra, at de gennemkørende tog kører igennem selve perronområdet med 200 km/t? Der vil jeg da formode, at man sænker hastigheden af hensyn til sikkerheden for dem, der står på perronen. Hvad vil den maksimale hastighed være gennem stationen? Det vil også have betydning for vibrationer i Perronteatret. Det planlægges at køre 200 km/t gennem stationen. Det er højest mulige hastighed. I dag kører man 180 km/t gennem stationer. Hvis vi skal køre op til 200 km/t forudsætter det, at perronen har den tilstrækkelige bredde. Og det sørger vi selvfølgelig for, at den har at den følger de normer, der gælder, og at der er afmærket på perronen, hvor man skal opholde sig, når toget kører forbi. Men jeg skal medgive, at det er en oplevelse. John Nielsen Vi, der bor ved stationen, ser tit, at folk der skal over og købe billetter, vader over sporene. Man bruger ikke underføringen. Vi har haft problemer her i byen med små børn. Og vi har tidligere forsøgt at få Banedanmark til at sætte hegn op på stationen ligesom på Nørre Alslev. Somme tider er det et problem, med de tog, der kører nu. Og det bliver bestemt ikke nemmere i fremtiden, når togene kører stærkere. Jeg vil gerne kigge på, om det kan være nødvendigt at lave noget hegn. For når man kører hurtigere, er reaktionstiden kortere. Så det kan godt motivere, at der skal være hegn. Andre forhold på Eskilstrup Station Dan Romme På et tidspunkt var det fremme, at den vestlige perron bliver nedlagt. Er det korrekt? Iben Marcus-Møller, Banedanmark Nej, det gør den ikke. Men i underføringen er der en trappe op til den vestlige perron. Trappen bliver nedlagt. Lisbeth Larsen, formand for Perronteatret I sagde, at perronen bliver hævet. Hvad så med Perronteatret? Ligger det pludselig under perronen? Jens Peter Storck, Banedanmark Jeg kan ikke lige sige, hvad det betyder for din bygning. Det vil vi se på. Grunden til, at perronen hæves, er at togene skal passe til perronen så man ikke har alt for store trin ud og ind. Perronhøjden skal vist være 65 cm.
9 Iben Marcus-Møller, Banedanmark Jeg sagde i mit oplæg, at I nok ikke vil kunne se det. Så teatret kan nok heller ikke mærke det. Det drejer sig om nogle få cm. Storstrømsbroen John Nielsen Alle, der kører hernedefra kan se, hvor ringe stand Storstrømsbroen efterhånden er i. Broen er fra 37, og den er jo også ifølge de gamle planer fra 28 en del af Femern projektet. Så mon ikke den snart er ved at have udspillet sin rolle? Eller er der planer om, at broen skal væk, og der evt. skal bygges en ny bro? Det er sandt, at Storstrømsbroen er en ældre dame, som kræver konstant vedligeholdelse. Og det får den også. Det har vi i Banedanmark hele tiden fokus på. Man har lavet prognoser for, hvor meget trafik, man forventer på hele Femern Bælt forbindelsen af godstog og passagertog. Det viser sig, at vi godt kan klare os med et stykke enkeltspor på strækningen. Vi kan klare det, prognoserne viser - også i en årrække efter, at forbindelsen er ibrugtaget. Vi vil helst ikke bruge samfundsmidler på at bygge en ny bro, før det er nødvendigt. En ny bro koster der er ikke nogen, der har regnet på det men i størrelsesordenen 3 mia., måske. Og den investering vil vi gerne vente med så lang tid som muligt. Den kan så komme, fordi broen nødvendigvis skal udskiftes, fordi den ikke kan holde mere. Eller fordi trafikken stiger mere end forventet. Det sidste vil jeg kalde et positivt problem. For det betyder, at den forbindelse, vi har lavet, er blevet en succes. Godstog Lisbeth Larsen Kan det være rigtigt, at et godstog kan være meter? Og hvor lang tid tager det for sådan et tog at passere Eskilstrup? I dag kan et godstog ikke være meter, og vi har ikke udstyr til at tage dem igennem Danmark. Godstog skal overhales nogle gange, fordi de kører langsommere end passagertogene. Vi undersøger det som en mulighed som et alternativ - at lave overhalingsmuligheder for godstog på meter i stedet på 750 meter. Så det kan ikke udelukkes, at det vil komme engang i fremtiden. Det tager 22 sekunder at passere et punkt. Vi regnede på det i pausen, hvor vi fik samme spørgsmål. Så ca. et halvt minut tager det for et meter langt tog at passere huset. Anlæg i Tyskland
10 Tage Christensen, Eskilstrup By og Omegns Beboerforening Da vi havde møde for halvandet år siden, hørte vi, at tyskerne havde udskudt deres baneanlæg et antal år efter, at broen skulle være færdig. Bliver der så proppet med godstog på vej hernedad? Bliver vi færdige inden? Og hvornår kan der køre godstog i Tyskland? Det ligger i traktaten mellem Danmark og Tyskland, at Tyskland først skal være færdige med dobbeltspor - også med en enkeltsporet strækning over Femernsund - 7 år efter ibrugtagning af den faste forbindelse. Der står dog også, at de skal sørge for, at der til enhver tid er den nødvendige og tilstrækkelige kapacitet. Det kan selvfølgelig ikke være sådan, at der ophober sig godstog på den danske side, som ikke kan komme videre i Tyskland. Trafikken vil blive afstemt efter det, som hele forbindelsen kan bære. Og hvad de tyske planer i øvrigt er, føler jeg mig ikke i stand til at svare på. Det må man spørge om andre steder. Tage Christensen, Eskilstrup By og Omegns Beboerforening Betyder det, at vi kan lægge 7-8 år til, at der sker noget? Jeg regner med, at politikerne vedtager, at vi gør det færdigt i 2020 sammen med den faste forbindelse. Og så bliver forbindelsen ibrugtaget. Derefter vil kapaciteten i Tyskland være begrænset i en årrække. Det er der mulighed for i henhold til traktaten. Men der står også i traktaten, at Tyskland skal levere den nødvendige og tilstrækkelige kapacitet. Det er ikke nærmere pindet ud, hvad det består i, men det står i traktaten. Høringssvar Tage Christensen, Eskilstrup By og Omegns Beboerforening Vi i beboerforeningen vil mødes og samle op på det hele og komme med et høringsforslag til Banestyrelsen (Banedanmark, red.). (Tage Christensen opfordrer deltagerne til at henvende sig via foreningens hjemmeside, skrive kommentarer, ringe med forslag mm.) Men I skal selvfølgelig også selv sende ind, hvis I vil.
Borgermøde i Eskilstrup Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller
Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Eskilstrup 16.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet
Læs mereBorgermøde i Nørre Alslev Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller
Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Nørre Alslev 30.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet
Læs mereElektrificering af Esbjerg-Lunderskov
Elektrificering af Esbjerg-Lunderskov Referat af borgermøde d. 9. april 2013, Bramming Kultur & Fritidscenter, Esbjerg Kommune Indledning Der var 37 fremmødte ud over de tilstedeværende fra Banedanmark.
Læs mereBorgermøde i Vordingborg Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller
Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Vordingborg 22.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet
Læs mereBorgermøde i Kastrup. Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller
Kapacitetsudvidelse på Øresundsbanen Borgermøde i Kastrup 07.06.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet
Læs mereBorgermøde i Næstved. Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller
Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Næstved 23.02.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet
Læs mereReferat af borgermøde den 23. februar 2011, Næstved - Herlufsholm Idrætscenter (Hæfte 2)
Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Referat af borgermøde den 23. februar 2011, Næstved - Herlufsholm Idrætscenter (Hæfte 2) Indledning Der var ca. 140 fremmødte ud over de tilstedeværende repræsentanter
Læs mereDagens program. Kl. 19.00 ca. 21.00. Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger
Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Holeby 09.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet
Læs mereBorgermøde i Nykøbing Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller
Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Borgermøde i Nykøbing 02.03.2011 Oplæg af områdechef Martin Munk Hansen og projektleder Iben Marcus-Møller Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet
Læs mereOpgradering Hobro Aalborg, nedlæggelse af overkørsel i Ellidshøj
Referat 07.02.2012 Opgradering Hobro Aalborg, nedlæggelse af overkørsel i Ellidshøj Der var ca. 80 fremmødte ud over de tilstedeværende repræsentanter fra Banedanmark. Selve mødet varede fra kl. 19.00
Læs mereRingsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen
Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern 30.04.2015 Præsenteret for Banebranchen af Jens Ole Kaslund 1 De store programmer er centralt placeret i Banedanmarks
Læs mereReferat af borgermøde den 30. marts 2011, Nørre Alslev - Nørre Alslevhallen
Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Referat af borgermøde den 30. marts 2011, Nørre Alslev - Nørre Alslevhallen Indledning Der var ca. 105 fremmødte ud over de tilstedeværende repræsentanter fra Banedanmark.
Læs mereElektrificering Køge Nord - Næstved. Borgermøde i Køge den 12. marts 2014
Elektrificering Køge Nord - Næstved Borgermøde i Køge den 12. marts 2014 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projekterne og dets lokale påvirkninger Pause med mulighed for besøg i spørgehjørner
Læs mereUdbygning af Ringsted-Femern Banen Ekspropriationsmøde i Næstved
Udbygning af Ringsted-Femern Banen Ekspropriationsmøde i Næstved Ringsted-Femern Banen 3.maj 2018 1 Dagsorden 1. Velkommen 2. Generelt om Ringsted-Femern Banen 3. Arealerhvervelse 4. Eldrift og beplantning
Læs mereIdefasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering gennem Ringsted
Idefasehøring - Debatoplæg Hastighedsopgradering gennem Ringsted Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-182-0 Forord Med den politiske aftale: En ny
Læs mereBORGERMØDE OPGRADERING AF SYDMOTORVEJEN SAKSKØBING-RØDBYHAVN MARIBO HALLERNE, 13. MARTS 2012
BORGERMØDE OPGRADERING AF SYDMOTORVEJEN MARIBO HALLERNE, 13. MARTS 2012 PROGRAM 19.00 Velkomst Lolland Kommunes borgmester Stig Vestergaard 19.10 Introduktion Ulrik Larsen, Vejdirektoratet 19.15 Præsentation
Læs mereBORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING. 24. og 25. AUGUST 2010
BORGERMØDE UDBYGNING AF E20/E45 FREDERICIA - KOLDING 24. og 25. AUGUST 2010 DAGSORDEN FOR MØDET 19.00 Velkomst og baggrund Ole Kirk, Planlægningschef, Vejdirektoratet 19.10 Præsentation af undersøgelserne,
Læs mereNy bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane
Ny bane København-Ringsted og Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbane Geoteknisk Forening 19.03.2015 Præsenteret af anlægschef Klaus S. Jørgensen, Ringsted-Femern Banen 1 Banedanmark hvem
Læs mereInformationsmøde Næstved
Informationsmøde Næstved Ringsted-Femern Banen 24. maj 2016 Præsenteret af projektdirektør Jens Ole Kaslund og anlægschef Klaus S. Jørgensen 1 Ringsted Femern Banen indtil nu 2008: Traktat mellem Tyskland
Læs mereElektrificering og Hastighedsopgradering Fredericia Aarhus
Elektrificering og Hastighedsopgradering Fredericia Aarhus Aarhus Kommune Borgermøde i Ceres Park og Arena d. 29. maj 2017 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger
Læs mereNy Storstrømsbro. Besigtigelse 14. september 2015
Ny Storstrømsbro Besigtigelse 14. september 2015 Ny Storstrømsbro Gennemgang af projektet, v/ Projektchef Niels Gottlieb Støj v/ Jakob Fryd, Vejdirektoratet Gennemgang af besigtigelsesmaterialet v/ Landinspektør
Læs mereElektrificering Køge Nord - Næstved. Borgermøde i Haslev den 11. marts 2014
Elektrificering Køge Nord - Næstved Borgermøde i Haslev den 11. marts 2014 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projekterne og dets lokale påvirkninger Pause med mulighed for besøg i spørgehjørner
Læs mereIdéfasehøring. - Debatoplæg. Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør
Idéfasehøring - Debatoplæg Hastighedsopgradering Østerport - Helsingør Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/opgraderingkystbanen Forord Som led i Togfonden DK er det
Læs mereIdéfasehøring. - April 2015. Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm
Idéfasehøring - April 2015 Elektrificering og opgradering Aarhus H.-Lindholm Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med den politiske aftale om Togfonden
Læs mereElektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm
Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm Randers Kommune Borgermøde i Assentoft Hallerne, 10. oktober 2016 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets lokale
Læs mereReferat af borgermøde d. 12. marts 2014, Ravnsborghallen, Køge Kommune
Referat af borgermøde d. 12. marts 2014, Ravnsborghallen, Køge Kommune Indledning Der var 27 fremmødte ud over de tilstedeværende fra Banedanmark, Naturstyrelsen og Kommunen. Selve mødet varede fra kl.
Læs mereElektrificering og hastighedsopgradering Fredericia Aarhus
Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia Aarhus Fredericia og Vejle kommuner Borgermøde i DGI Huset i Vejle d. 24. maj 2017 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets
Læs mereReferat fra borgermøde om Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus Borgermødet blev afholdt den 23. maj 2017 på rådhuset i Horsens.
Høring Horsens 23/5-2017 Referat fra borgermøde om Elektrificering og hastighedsopgradering Fredericia-Aarhus Borgermødet blev afholdt den 23. maj 2017 på rådhuset i Horsens. Der var 49 fremmødte til mødet
Læs mereOPGRADERING AF SYDBANEN ET VIGTIGT
BANEBRANCHENS KONFERENCE 2011 OPGRADERING AF SYDBANEN ET VIGTIGT LED I FEMERN FORBINDELSEN JERNBANELANDANLÆG NORD, RINGSTED - OREHOVED DIREKTØR TONNI CHRISTIANSEN RAMBØLL BANE AFDELINGSLEDER HELLE MATHIASSEN
Læs mereElektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm
Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm Favrskov Kommune Borgermøde i Hadsten Hallen, 2. november 2016 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger
Læs mereVVM høring, Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm
VVM høring, Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm Referat fra borgermøde i Randers Borgermødet blev afholdt den 10. oktober 2016 i Assentofthallerne i Randers Kommune. Der var 61
Læs mereSKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP VVM-UNDERSØGELSE. Borgermøde 16. august 2011
SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde 16. august 2011 PROGRAM Kl. 19.00 Velkomst og Introduktion Områdechef Ole Kirk, Vejdirektoratet VVM-redegørelse Projektleder John H. Kristiansen, Vejdirektoratet
Læs mereBorgermøde i Skørping. 6. februar 2012
Opgradering Hobro-Aalborg Borgermøde i Skørping 6. februar 2012 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger Pause med mulighed for besøg i spørgehjørner Påvirkning
Læs mereBanedanmarks arbejde i Lundby
Banedanmarks arbejde i Lundby Ringsted-Femern Banen 04.10.2017 1 Dagsorden Banedanmark ved Klaus Jørgensen og Lene Tørnæs Helbo 1. Ringsted-Femern Banen 2. Broarbejde og hvad det medfører (Lene for MT
Læs mereBesigtigelsesforretning delstrækning Vordingborg
Besigtigelsesforretning delstrækning Vordingborg Ringsted-Femern Banen 8. Marts 2016 1 Agenda Formål og baggrund for projektet ved projektdirektør Jens Ole Kaslund Hvad ønsker vi at bygge? ved projektleder
Læs mereRingsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen
Ringsted-Femern Banen - en del af fremtidens jernbanen Med 200 km/t fra Ringsted til Femern muligheder for Vordingborg 27.05.2015 Præsenteret til Erhvervskonference i Vordingborg af Jens Ole Kaslund 1
Læs mereElektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm
Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm Mariagerfjord Kommune Borgermøde i Hobro Idrætscenter, 1. november 2016 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets
Læs mereIdefasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Vigerslev
Idefasehøring - Debatoplæg Niveaufri udfletning Vigerslev Idefasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-225-4 Forord Med den politiske aftale
Læs mereIndsigelser til fremlagt høringssvar for miljøredegørelse for udbygningen af banestrækningen Vamdrup Vojens: Vamdrup den 29. juni 2011 Mit navn er Svend Erik Brodersen, og jeg er bosiddende i Vamdrup.
Læs mereRingsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen
Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Banen, der binder Europa sammen Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk
Læs mereElektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm
Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm Aalborg Kommune & Rebild Kommune Borgermøde i Gigantium, 31. oktober 2016 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets
Læs mereOpgradering Hobro Aalborg, nedlæggelse af overkørsel i Svenstrup
Referat 08.02.2012 Opgradering Hobro Aalborg, nedlæggelse af overkørsel i Svenstrup Der var ca. 65 fremmødte ud over de tilstedeværende repræsentanter fra Banedanmark, Aalborg byråd og Aalborg Kommune.
Læs mereRingsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen
Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen Sverige Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske transportnetværk TEN-T. Et nætværk som formidler
Læs mereForbedring af banen på sydfyn April 2003. Forbedring af banen Odense-Svendborg
Forbedring af banen på sydfyn April 2003 Forbedring af banen Odense-Svendborg FORBEDRING AF BANEN ODENSE-SVENDBORG Fruens Bøge Odense Odense Sygehus Hjallelse Højby 28 Årslev Pederstrup Ringe Rudme 66
Læs mereHvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften.
Hvad er lyd? Bølger i luften Lyd er trykbølger, der sættes i gang af mekaniske vibrationer i fast stof og som forplanter sig gennem luften. Det gælder både, når en gulspurv synger og sender blid lyd mod
Læs mereBesigtigelsesforretning Offentligt møde Glumsø Station
Besigtigelsesforretning Offentligt møde Glumsø Station Ringsted-Femern Banen 08.11.2018 1 Dagsorden 1. Ringsted Femern Projekt v/ Anlægschef Pernille Palstrøm 2. Glumsø Station og Areal- og Rettighedserhvervelse
Læs mereHøring Hobro 1/
Høring Hobro 1/11 2016 Referat fra borgermøde for Elektrificering og hastighedsopgradering Aarhus H. Lindholm Borgermødet blev afholdt den 1. november 2016 i Hobro Idrætscenter i Hobro. Der var 56 fremmødte
Læs mereNy Bane ved Aalborg Lufthavn. Besigtigelsesforretning. Velkommen
Besigtigelsesforretning Velkommen Program for dagen Formiddag Velkomst og fælles gennemgang af projektet Spørgsmål og svar Ejendomsvis/personlig gennemgang af projektet Eftermiddag Besigtigelse af projektet
Læs mereREDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3
Artikel til Trafik og Veje hbe/lykk/lmi/26-10-2011 REDUCEREDE STØJGENER EFTER UDVIDELSEN AF MOTORRING 3 Lykke Møller Iversen, Vejdirektoratet, Vejteknisk Institut, lykk@vd.dk Hans Bendtsen, Vejdirektoratet,
Læs mereUdbygning af Fynske Motorvej E20 mellem Nørre Aaby og Odense Vest. Informationsmøde 16. maj 2018
Udbygning af Fynske Motorvej E20 mellem Nørre Aaby og Odense Vest Informationsmøde 16. maj 2018 Program Velkomst Gennemgang af projektet og tidsplanen Ekspropriation Støjbekæmpelse langs statsvejene 20
Læs mereBemærkninger fra orienteringsmøde med lodsejere og borgerne
Bemærkninger fra orienteringsmøde med lodsejere og borgerne Projekt Den nye bane København-Ringsted Fagområde: Orienteringsmøde vedr. skærende veje Mødedato/tid 5. sep 2013 Næste mødedato/tid: - Referent
Læs mereVEJLAUGET MUNKEKÆR. Byggeleder Mads Johansen, sekretariatschef Berit Jendal og Edmund Libst fra Vejlauget ved informationsmødet den 14. marts 2016.
1 VEJLAUGET MUNKEKÆR Resumé af informationsmøde for medlemmerne af Vejlauget Munkekær den 14. marts 2016 med BaneDanmark om støjholdene i forbindelse med den nye jernbanelinie Formanden for Vejlauget Munkekær,
Læs mereHøringsnotat. Supplerende VVM-høring
Høringsnotat Supplerende VVM-høring Hastighedsopgradering Hobro Aalborg juli 2015 Høringsnotat Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/opgraderinghobroaalb Forord Banedanmark
Læs merearbejde i Vordingborg
05 NEW BRIDGE MASNEDSUND Banedanmarks UMENTNR: E3005-10 TEGN./KONTROL: PLU/HRU arbejde i Vordingborg D Ringsted-Femern banen Renovering af jernbanebroen over Hvad skal der ske i Vordingborg Ny perronbro
Læs mereRingsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen
Ringsted-Femern Banen Jernbanen, der binder Europa sammen BAN FEMERN 2016 Høj folder 12.indd 1 20/05/16 09.36 Ringsted-Femern Banen indgår i én af de prioriterede transportkorridorer i det Transeuropæiske
Læs mereNy bane Hovedgård-Hasselager
Ny bane Hovedgård-Hasselager Aarhus Kommune Solbjerghallen, 18. januar 2018 Aftenens program Kl. 19.00 ca. 22.00 Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger Pause med mulighed for besøg i spørgehjørner
Læs mereElektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm
Elektrificering og opgradering Aarhus H. - Lindholm Aarhus Kommune Borgermøde på Møllevangsskolen, 11. oktober 2016 Dagens program Kl. 19.00 ca. 21.00 Præsentation af projektet og dets lokale påvirkninger
Læs mereStøjundersøgelser. -Fagnotat, Ringsted - Holeby. Femern Bælt danske jernbanelandanlæg
-Fagnotat, Ringsted - Holeby Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Femern Bælt danske jernbanelandanlæg Februar 2011 ISBN 978-87-90682-79-8 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø
Læs mereHøringsnotat. - Idefasehøring
Høringsnotat - Idefasehøring Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Oktober 2012 OktoberDecember 2011 Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/esbjerg-lunderskov ISBN: 978-87-7126-164-6
Læs mereSamrådsspørgsmål BG og BH
Transport- og Bygningsudvalget 2015-16 TRU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 503 Offentligt TALEMANUSKRIPT Samrådsspørgsmål BG og BH Side 1 af 11 Spørgsmål BG & BH Spørgsmål BG: Hvad er årsagen til, at
Læs mereIdéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov
Idéfasehøring - Debatoplæg Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/esbjerg-lunderskov ISBN: 978-87-7126-141-7 Forord Med den politiske
Læs mereJØRGEN CHRISTENSEN, MEDLEM AF SPORJYLLAND.DK, TISETVEJ 24, SOLBJERG
DEBATINDLÆG 28.01.2016 KL. 06:00 Aarhus H anno 2025 Et tænkt fremtidsscenarium: en forretningsrejse for Pedersen og unge Jensen, der tager toget fra det nye Aarhus H til et møde i København. Det foregår
Læs mereJernbane over Vestfyn
Jernbane over Vestfyn VVM-undersøgelse Borgermøde 18. august i Odense Karsten Kirk Larsen/ Leif Hald Pedersen Dagsorden 19.00-19.10 Velkomst og indledning Borgmester Anker Boye og afdelingsleder Karsten
Læs mereRingsted-Femern Banen Arkæologi på Banen
Ringsted-Femern Banen Arkæologi på Banen 1 Sverige Danmark Ringsted København Øresund Malmö Næstved Vordingborg Nykøbing F Femern Bælt Rødby Havn Puttgarden Tyskland Lübeck Signaturer Ringsted-Femern Banen
Læs mereKapacitetsudvidelser på Øresundsbanen i Danmark
Kapacitetsudvidelser på Øresundsbanen i Danmark 28. marts 2017 Mulige kapacitetsudvidelser i relation til Øresundsbanen Der er en række kapacitetsudfordringer på den danske side: Københavns Lufthavn Station,
Læs mereBorgermøde i Gug vedr. Nye Veje i Aalborg Syd tirsdag d. 25-08-2009. Velkomst v/rådmand Mariann Nørgaard, Teknik- og Miljøforvaltningen
Borgermøde i Gug vedr. Nye Veje i Aalborg Syd tirsdag d. 25-08-2009 PROGRAM: Velkomst v/, Teknik- og Miljøforvaltningen Indsigelser skal fremsendes til Teknik- og Miljøforvaltningen senest d. 14. september
Læs mereBesigtigelsesforretning Offentligt møde - Næstved Nord
Besigtigelsesforretning Offentligt møde - Næstved Nord Ringsted-Femern Banen 30.10.2018 1 Dagsorden 1. Ringsted Femern Projekt v/ Anlægschef Pernille Palstrøm 2. Areal- og Rettighedserhvervelse v/ Landinspektørerne
Læs mereReferat af borgermøde d. 11. marts 2014, Haslev-hallerne, Faxe Kommune
Referat af borgermøde d. 11. marts 2014, Haslev-hallerne, Faxe Kommune Indledning Der var 78 fremmødte ud over de tilstedeværende fra Banedanmark, Naturstyrelsen og Kommunen. Selve mødet varede fra kl.
Læs merePlanudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved.
Planudtalelse vedr. opførelse af boliger, erhverv og squashcenter, på ejendommen Ringstedgade 141 i Næstved. Projektet omfatter bebyggelse i 3 etager i den sydlige del af ejendommen og rummer et mindre
Læs mereRingsted Kommune Plan & Byg Rønnedevej Ringsted. Att.: John Jeppesen. Dato:
Ringsted Kommune Plan & Byg Rønnedevej 9 4 Ringsted Att.: John Jeppesen Akustik Støj Vibrationer Vedbysøndervej 13 4200 Slagelse Tlf: 503 620 Fax: 527 622 post@d-a-r.dk www.d-a-r.dk Sag nr.: 11-012 Beregning
Læs mereUdbygning af Fynske Motorvej E20 mellem Odense Vest og Gribsvad. Besigtigelse oktober 2018 Station
Udbygning af Fynske Motorvej E20 mellem Odense Vest og Gribsvad Besigtigelse oktober 2018 Station 169.670 182.300 Vejdirektoratets deltagere Projektchef Robin Højen Madsen Ingeniør - vej Per Øster Ingeniør
Læs mereKØGE NORD STATION P & R STØJ FRA VEJTRAFIK OG S-TOG MED OG UDEN LOKALE SKÆRME INDHOLD BILAG. 1 Indledning 3. 2 Beregningsmetode 3
KØGE KOMMUNE KØGE NORD STATION P & R STØJ FRA VEJTRAFIK OG S-TOG MED OG UDEN LOKALE SKÆRME ADRESSE COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby TLF +45 56 40 00 00 FAX +45 56 40 99 99 WWW cowi.dk TEKNISK
Læs mereMOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde
MOTORVEJ E45 / E20 - UDBYGNING VVM-UNDERSØGELSE Borgermøde Afdelingsleder BIRGITTE HENRIKSEN PROGRAM Kl. 19.00 Velkomst og Introduktion Afdelingsleder Birgitte Henriksen, Vejdirektoratet VVM-redegørelse
Læs mereIdéfasehøring. - Debatoplæg. Banebetjening af Billund Lufthavn
Idéfasehøring - Debatoplæg Banebetjening af Billund Lufthavn Revideret tekst. Version af 16. oktober 2014 Idéfasehøring Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.banedanmark.dk
Læs mereIdéfasehøring. - Debatoplæg. Niveaufri udfletning Ringsted Øst
Idéfasehøring - Debatoplæg Niveaufri udfletning Ringsted Øst Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk Forord Med Trafikaftalen af 24. juni mellem regeringen og Venstre,
Læs mereTrafikstøjsberegninger. Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG
Oktober 2014 ERHVERVSKORRIDOR OMKRING MOTORVEJ SILKEBORG PROJEKT Erhvervskorridor Silkeborg 24. oktober 2014 Projekt nr. 218536 Udarbejdet af JEK Kontrolleret af MABO NIRAS A/S Åboulevarden 80 Postboks
Læs mereElektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring
Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring September 2015 Elektrificering og opgradering Fredericia - Aarhus Idéfasehøring Udgivet af Banedanmark Grafisk tilrettelæggelse: Karen Krarup
Læs mereIndhold. Coop Ejendomme Matrikel 15ae, Albertslund Vej- og togtrafikstøj. 1 Indledning og formål 3. 2 Beskrivelse af området 3.
2. maj 2017 Notat Coop Ejendomme Matrikel 15ae, Albertslund Vej- og togtrafikstøj Projekt nr.: 228691 Dokument nr.: 1223676332 Version 1 Udarbejdet af MAM Kontrolleret af JEK Godkendt af MAM Indhold 1
Læs mere4046 Odense V - Gribsvad. Udbygning af Den Fynske Motorvej E20 mellem Odense Vest og Middelfart. Anmeldelse af Støjskærm ved Andebøller
4046 Odense V - Gribsvad. Udbygning af Den Fynske Motorvej E20 mellem Odense Vest og Middelfart. Anmeldelse af Støjskærm ved Andebøller Dato 9. maj 2018 Sagsbehandler Kasper Anias Møller Mail kaam@vd.dk
Læs mereIndholdsfortegnelse. Ændringer i støjbelastningerne er herefter beregnet.
Hørsholm Kommune Forlægning af Lågegyde Beregning af trafikstøj Miljømåling - ekstern støj Rapport Rådgivende Ingeniører AS Parallelvej 15 2800 Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 www.cowi.dk
Læs mereProjektet Holstebromotorvejen, strækningen Aulum-Snejbjerg
1 Projektet Længdeprofil Tidsplan for delstrækningen Aulum-Snejbjerg (st. 40-49.94) 2014 2015 2016 2017 2018 Anlægslov Forundersøgelser og arkæologi Linjebesigtigelse Jordfordeling Detailbesigtigelse Motorvejen
Læs mereVVM-undersøgelse Næstved-Rønnede. Informationsmøde, 26. november 2015 Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet
VVM-undersøgelse Næstved-Rønnede Informationsmøde, 26. november 2015 Lene Nøhr Michelsen, Vejdirektoratet Formål med mødet 1. Vejdirektoratet vil gerne give naboerne til Rute 54 et indblik i den VVM-undersøgelse,
Læs mereHolstebromotorvejen. Detailbesigtigelse mellem Ljørring og Sinding. Delstrækning 33,50 34,74 Løven Å til Romvigvej
Holstebromotorvejen Detailbesigtigelse mellem Ljørring og Sinding Delstrækning 33,50 34,74 Løven Å til Romvigvej Deltagere 2 Projektleder John Kjærsgaard Landinspektør Karin Møller- Clausen Ingeniør (projekt)
Læs mereVejdirektoratet. 8 maj 2017
Vejdirektoratet 8 maj 2017 Vejdirektoratet Har ansvaret for statsvejnettet, som består af: Er en del af: Vores opgaver består primært af: Motorveje Motortrafikveje Hovedlandeveje Broer Planlægning Vi undersøger
Læs mereInformationsmøde 8. juni 2015 SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP (KALUNDBORGMOTORVEJENS 2. ETAPE)
Informationsmøde 8. juni 2015 SKOVVEJEN SYD OM REGSTRUP (KALUNDBORGMOTORVEJENS 2. ETAPE) Dagsorden 1. Velkomst 2. Baggrund Anlægslov og VVM-undersøgelser 3. Status for Ringvejen v/holbæk Kommune 4. Tidsplan
Læs mereSTØJSKÆRM VED. visualisering/foto
STØJSKÆRM VED SKOVDIGEBROEN i bagsværd visualisering/foto Visualisering af støjskærmen ved Skovdigebroen UDGIVET AF Vejdirektoratet, april 2013 VISUALISERINGER Bjarrum Arkitekter Tryk & LAYOUT Vejdirektoratet,
Læs mereForslag til erstatning af jernbaneoverkørsler i Soderup, Tølløse og Vipperød
Forslag til erstatning af jernbaneoverkørsler i Soderup, Tølløse og Vipperød Udført i samarbejde med Tølløse og Holbæk kommuner Forslag til erstatning af jernbaneoverkørsler i Soderup, Tølløse og Vipperød
Læs mereEndvidere er der i sidste afsnit en anbefaling om rammer for tilskud til støjisolering af boliger.
STØJNOTAT Projekt Vejtrafikstøjberegning Skyttemarksvej, Næstved Kunde Næstved Kommune Notat nr. 1 Dato 2015-06-24 Fra Jacob Storm Jørgensen og Allan Jensen, Rambøll 1. Indledning Næstved Kommune har bedt
Læs mereAt fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet.
3.3 Jernbaner.qxd 19-12-2005 18:09 Side 1 Foto: Fyns Amt 3.3 Jernbaner Amtsrådets mål At fastholde hovedbanen over Fyn som en højklasset forbindelsesled mellem Jylland/Sjælland/udlandet. At Odense-Svendborg
Læs mereBorgermøde på Glumsø Kro
Borgermøde på Glumsø Kro Ringsted-Femern Banen 17.08.2017 1 Agenda Borgermøde på Glumsø Kro 1. Baggrund for Ringsted-Femern Banen 2. Siden sidst (2014) i Ringsted-Femern Banen 3. Hvad sker der i Glumsø
Læs mereJernbane over Vestfyn
Jernbane over Vestfyn VVM-undersøgelse Borgermøde 2. december 2014 i Vissenbjerg Dagsorden for mødet kl. 19-21 Velkomst og indledning Borgmester Søren Steen Andersen,, Assens Kommune Borgmester Anker Boye,
Læs mereUdvikling af boligområde i Kaserneområdet
Udvikling af boligområde i Kaserneområdet Lukket sag Sagsid: 18/2784 Sagen afgøres i: Plan- og Boligudvalget Bilag: 1) 2422467 Lukket: Bilag 1- Lokalplan 291.pdf 2) 2421834 Lukket: Bilag 2 - StøjrapportNiras.pdf
Læs mereVejdirektoratet. De nordjyske vejakser 23. April 2018 Ivar Sande
Vejdirektoratet De nordjyske vejakser 23. April 2018 Ivar Sande Statsvejnettet 1/1-2017 Udgør 3.803 km* 1.205 km er motorveje Det svarer til ca. 5% af det samlede offentlige vejnet i Danmark (74.558 km)
Læs mereBesigtigelsesforretning Vordingborg Nord
Besigtigelsesforretning Vordingborg Nord Ringsted-Femern Banen 28.09.2017 1 Dagsorden 1. Ringsted Femern Projektet og anlægsarbejder på delstrækningen Vordingborg Nord v/ Anlægschef Klaus S. Jørgensen
Læs mereStorstrømsbroen. Jernbanekonferencen, 5. maj 2015 Anlægschef Erik Stoklund Larsen
Storstrømsbroen Jernbanekonferencen, 5. maj 2015 Anlægschef Erik Stoklund Larsen Indhold Baggrund Udfordringer med balancen mellem æstetik og teknik samt placering af trafikken Forslag til design Fastlæggelse
Læs mereIdéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Køge Nord - Næstved
Idéfasehøring - Debatoplæg Elektrificering Køge Nord - Næstved Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk ISBN: 978-87-7126-184-4 Forord Som led i et større elektrificeringsprogram
Læs mereNotat. Elektrificering Køge Nord Næstved og en evt. hastighedsopgradering til 160 km/t Påvirkning af arealer ved Herfølge Boldklub i anlægsfasen
Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Elektrificering Køge Nord Næstved og en evt. hastighedsopgradering til 160 km/t Påvirkning af arealer ved Herfølge
Læs mereStorstrømsbro kan blive opført som 'falsk' skråstagsbro
24. nov 2014 Link: http://ing.dk/artikel/storstroemsbro-kan-blive-opfoert-som-falsk-skraastagsbro-172459 Storstrømsbro kan blive opført som 'falsk' skråstagsbro Arkitektfirmaet Dissing+Weitlings illustration
Læs mereForslag til lokalplan 148, Produktionshus og Eventhal Priorparken
Forslag til lokalplan 148, Produktionshus og Eventhal Priorparken Bilag 4 Oversigt over høringssvar og forvaltningens bemærkninger I det følgende er de forskellige indsigelser og kommentarer samlet under
Læs mere