Sprogvurdering af 3-årige Dorthe Bleses Lejre 25.-26. november 2008 Slides må ikke anvendes/kopieres uden tilladelse fra forfatter
Kursusdag Sprogvurdering: hvad, hvorfor og hvordan? Sprogvurderingsprocessen og grundideen bag Velfærdsministeriets i i Sprogvurderingsmateriale i til 3-årige Konkret gennemgang af Sprogvurderingsmateriale i til 3-årige Gruppearbejde Fælles opsamling
Spørgsmål Er sprogvurderinger pædagogers ven eller fjende? Kan sprogvurderinger bruges som et værktøj til at understøtte og målrette den pædagogiske praksis eller tager de kun tid der skulle gå til børnene?
Kan sprogvurdering bruges? Er det nødvendigt, at man giver samtlige treårige et tilbud om sprogvurdering? Langt de fleste børn har et flot og alderssvarende sprog som treårige. Hvorfor skal de have tilbud om en arbejdskrævende sprogscreening? Det pædagogiske personale kan professionelt vurdere, hvad der skal til for at tilgodese det enkelte barns behov. Lad dem dog bruge ressourcerne der, hvor der er allermest behov - direkte i det pædagogiske arbejde blandt børnene
Hvad er sprogscreening? Sig relations- kompetencer Kilde: (meget sjov) video om sprogscreening fremstillet af BUPL, forår 2007 En procedure til tidlig opsporing af skjulte sygdomme i en afgrænset befolkningsgruppe (Den Danske Encyklopædi, bind 17:44) PKU test t og det nye tilbud om høretest t af nyfødte I forbindelse med børn systematisk forebyggende proces, der har til formål at undersøge befolkningsgruppen) af børn på et givet alderstrin med henblik på at fange de børn, der udvikler sig langsommere eller på en anden måde end andre børn og derfor muligvis har brug for en tidlig målrettet indsats for at støtte den fortsatte udvikling. Helbredsundersøgelser (børneundersøgelser) af børn fra 0-6 år (vækstkurver)
Hvad er sprogscreening? Sprogscreening skal identificere børn med potentiel sproglig forsinkelse eller sproglige vanskeligheder for at kunne igangsætte en tidlig pædagogisk eller talepædagogisk indsats med henblik på at understøtte barnets sprogudvikling Sprogscreeneren skal med udgangspunkt i nogle udvalgte sproglige områder sammenligne barnets sprogkompetencer med sprogkompetencerne hos børn på samme alder for at finde ud af, om barnets sprog er alderssvarende
Hvorfor sprogscreening? Uddannelsesmæssige udgifter er højest OECD. Education at a Glance, 2005 læsefærdighederne d er ikke! Danmark nr. 16 ud af 30 OECD-lande OECD. Learning from Tomorrows World. First Results from PISA 2003.
Hvorfor sprogscreening? og så sagde vi jo at du var faren.. øv.. nu igen Børn med sproglige problemer er i risikozonen for indlæringsproblemer i skolen (fx Catts et al 2002; Bishop & Clarkson 2003) For mange børn med sproglige problemer opdages (formentlig) ikke, før de starter te i skolen, men dokumentation mangler Kommunal henvisningsgrad til PRR varierer fra 0.4%-19.5% (Reusch, 2006) Udenlandske undersøgelser peger på prævalens mellem 2.3%-19% (Law et al., 1998)
Hvorfor sprogvurdere? Fordi sprogtilegnelse l er vigtigt behøver man vel ikke vurdere det enkelte barns sprogtilegnelse? og hvad nytter det når sprogtilegnelsen foregår i relation til og i interaktion med andre børn og voksne! Men at sprogtilegnelsen g ikke kan forklares ved at kigge isoleret på barnets sprog betyder ikke, at et øjebliksbillede ikke kan anvendes til noget vi ved godt, at lægen ved at måle barnets vægt og højde ikke samtidig belyser, hvordan barnet udvikler sig fysisk og under hvilke vilkår. Øjebliksbilledet gør imidlertid, at lægen er opmærksom på barnet og er klar med yderligere undersøgelser og eventuelle understøttende foranstaltninger, hvis barnet viser tegn på mistrivsel. Dette er helt parallelt til en sprogscreening
Hvordan vil sprogscreening kunne hjælpe? Børn bruger, hvad de har til at lære mere den rige bliver rigere, mens den fattige forbliver fattig KARLA Tilegnelse af ordforråd Center for Børnesprog, OSCAR NIELS Nye ord pr r. måned Syddansk Universitet *baseret på Dale & Goodman 2005 Ordforrådets størrelse
Sprogtilegnelse kan påvirkes Berk 2006 Interaktionistisk i i k synsvinkel Sprogtilegnelse l et konstant t og kompliceret samspil mellem medfødte (generelle) forudsætninger og (specifikke) erfaringer (input) Med udgangspunkt i forudsætninger udnytter barnet udnytter aktivt de nøgler (sproglige, sociale), der stilles til rådighed Udviklingsproces
Indsats gør en forskel Forskning har vist, at forskellige former for tidlig indsats kan afhjælpe forsinket sprogtilegnelse og/eller sproglige vanskeligheder hos børn, dvs. det er muligt at iværksætte en indsats overfor de børn med sproglig forsinkelse børns sproglige niveau er påvirkeligt af det sproglige miljø i hjemmet (Wasik, Bond, & Hindman, 2006) og i dagtilbuddet (NICHHD Early Childcare Research Network, 2000). Andre studier har dokumenteret, at egentlige sproglige problemer kan afhjælpes af talepædagogisk indsats (Law, Garrett, & Nye, 2004).
Aspekter af børns sprog er svære at spotte uden hjælp Karakteristika ik ved tilegnelsesprocessen l som det er svært at vurdere uden et måleværktøj Sprogforståelse før produktion Individuel variation Individuelle vækstkurver Kønsspecifikke forskelle
Forståelse før produktion Distribution af score fordelt på alder (median) 700 forståelse 600 produktion 500 400 300 200 100 antal ord 0 8 10 12 14 16 18 20 22 2 24 26 28 30 32 34 36 alder (mdr.) Bleses, Vach, Wehberg, Faber & Madsen, 2007
Stor individuelle forskel (niveau) Produktion af ord, fordelt på alder (percentiler) ntal ord 800 p5 p10 700 p25 600 p50 p75 500 p90 p95 400 an300 200 100 0 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 32 33 34 35 36 alder (mdr.) Bleses, Vach, Wehberg, Faber & Madsen, 2007
Individuelle vækstkurver* *Vach, Wehberg & Bleses, submitted
Forskelle mellem køn Ordforråd (forståelse/produktion), alder og køn antal ord 700 600 500 400 300 200 100 forståelse pige produktion pige forståelse dreng produktion dreng Center for Børnesprog, 0 8 10 12 14 16 18 20 22 24 26 alder (mdr.) 28 30 32 34 36 Syddansk Universitet Bleses, Vach, Wehberg, Faber & Madsen, 2007
Sprogvurdering kan Sig relationskompetencer Kilde: (meget sjov) video om sprogscreening fremstillet af BUPL, forår 2007 Bidrage til at tegne et detaljeret øjebliksbillede bill som ellers kan være (meget) svært at få Kan hjælpe med at identificere børn med potentiel sproglig forsinkelse planlægge differentieret sprogmiljø
Betyder det at det er uproblematisk at måle børns sprog? Svært at lave en status over et fænomen som sprog, der i sig selv er meget dynamisk, og som på dette tidspunkt af barnets liv er under dramatisk udvikling Jo mere dynamisk og kompleks det fænomen man gerne vil vurdere er, jo vanskeligere bliver det i sagens natur at udvælge en stikprøve, der er repræsentativ og dermed siger noget præcist om den kompetence, man ønsker at vurdere stor uenighed om, hvordan disse forskellige komponenter spiller sammen og hvilken betydning det har for barnets sproglige kompetence også på længere sigt
Hvad skal måles? KULTUR FØLELSER FORÆLDRES UDDANNELSE FØDSELSVÆGT SØSKENDE SOCIALE RELATIONER SPROGET SELV MOTION TEMPERAMENT PERSONLIGHED KOST KOGNITION
Hvornår skal man sprogvurdere? Jo tidligere en indsats sættes ind, jo mere effektiv er den (se fx Gilliam et al., 2005) børn er meget modtagelige mens de er små og at det giver længere tid at arbejde med børnene i (Sverige kun 18 mdr.) Jo yngre børnene er, jo mere ustabil og uforudsigelig er deres sprogtilegnelse l Ikke mange sproglige dimensioner, som meget små børn har tilegnet sig i en sådan grad, at det kan betragtes som et symptom, hvis barnet endnu ikke mestrer dem. 3 år formentlig god alder
Børn er forskellige Det enkelte barns individuelle niveau på givet alderstrin og på udviklingsprofil Nogen børn tilegner sig sproget i et hurtigt tempo, mens andre er langsomme, uden at dette kan tages som et udtryk for en indsatskrævende d sproglig forsinkelse (halvdelen af alle børn med forsinket sprogtilegnelse indhenter forsinkelsen af sig selv) Anvendelsen af et hvilket som helst sprogvurderingsmateriale g vil derfor resultere i et vist antal falsk positive og falsk negative
Vi finder måske nogle børn vi ikke finder i dag Børn med behov for særlig indsats % af børn 100 90 80 60 70 40 50 30 20 10 0 Ordforråd Kon nstruktioner Udtale Lydskelnen Dele Hukommelse Spro ogforståelse Strategier Hvem finder vi nu? Egelund et al. 2006 Erfaringer (udtale) Med sprogvurderingen 50% har ingen udtaleproblemer Mellem 40% og 50 % scorer lavt på tre produktive dimensioner 45 % scorer lavt på sprogforståelse Forskellige profiler
Er det alt i akt umagen værd? Lægen følger barnets vækst på en række udvalgte indikatorer (vægt, højde, syn, hørelse), der kan være tegn på mistrivsel eller decideret sygdom fx en vægt i underkanten af det alderssvarende, men ikke behøver være tegn på mistrivsel (lægen samme problemer) Kun i 14% af tilfældene finder lægen noget der kan være udviklingstruende 93%-95% af fforældre følger børneundersøgelser i barnets første leveår, mens mellem 70% og 80% følger programmet det efterfølgende år det skyldes, at for lav vægt nogle gange er symptom på alvorligere problemer og at vi ved, at jo hurtigere der sættes ind med behandling jo mere effektiv er den Derfor samfundsmæssig god investering
Er det så umagen værd? Børn med sproglig forsinkelse eller sproglige vanskeligheder er ikke truet på deres heldbred Forskning peger imidlertid idl på, at børn med sproglige problemer er i risikozonen for at udvikle sociale, adfærdsmæssige og indlæringsmæssige problemer Det kan være svært at finde med behov børn uden vurdering Samtidig tyder meget på at den tidlige barndom er en meget gunstig periode med hensyn til effekten af tidlig indsats. Det er formentlig derfor, at mange lande har indført populationsbaseret (landsdækkende) sprogscreening. Derfor er det værd at finde ud af om sprogvurdering er det rigtige værktøj og her kan pædagoger bidrage
Hvilke generelle forventninger kan vi have til indførsel af sprogvurdering?
Forventninger til sprogvurderingen Langt de fleste forældre vil tage imod tilbud
Er sprogvurdering en god idé? Forældre 250 200 150 Number 100 50 Center for Børnesprog, 0 meget enig helt uenig Syddansk Universitet
Er sprogvurdering en god idé? Pædagoger 50 45 40 35 30 25 Number 20 15 10 5 0 meget enig helt uenig
Forventninger til sprogvurderingen (er sprogvurdering en god ide?) Langt de fleste forældre vil tage imod tilbud Med sprogvurderingen finder vi ikke alle børn Finder formentlig børn vi ikke finder i dag MEN monitoring, evaluering og videreudvikling afgørende (www.sprogvurdering.dk) Sprogvurdering får konsekvenser og stiller øget krav til kvalitet af pædagogisk og logopædisk praksis (Bleses, Forrestal, Månsson & Slott, 2007) Udvikling af nye materialer nødvendige (Forrestal, Bleses, Månsson & Slott, 2008) (Børn & Sprog) Effektundersøgelser af pædagogisk og logopædisk opfølgning/intervention afgørende
Svar? Er sprogvurderinger pædagogers ven eller fjende? Kan sprogvurderinger bruges som et værktøj til at understøtte og målrette den pædagogiske praksis eller tager de kun tid der skulle gå til børnene?
Sprogvurdering gaf treårige
Indføring af universel sprogscreening i DK Indføring af obligatorisk tilbud om sprogscreening (= sprogvurdering ) del af ny dagtilbudslov, der trådte i kraft august 2007 Ministeriet for Familie- og Forbrugeranliggender har fået udviklet et materiale Sprogvurderingsmateriale til 3-årige, der stilles til gratis til rådighed for kommunerne
Udvikling af Sprogvurderingsmateriale til 3-årige Udviklet på vegne af Ministeriet i i t for Forbruger- og Familieanliggender Center for Børnesprog, Syddansk Universitet CVU Storkøbenhavn (nu: Professionshøjskolen København) Mikro Værkstedet A/S Nationalt Videncenter for Læsning Dorthe Bleses, Hans Månsson, Peter Mikkelsen, Rune Jørgensen, Werner Vach Brugerne Nationale referencegruppe 18 kommuner/360 dagtilbud/ca. 850 børn/ca. 1700 forældre Flere afprøvninger
Sprogvurderingsprocessen Identifikation af børn SPROGVURDERING Forældrerapport Samtalesituation Forældresamtale PÆDAGOGISK OPFØLGNING Forældre Forældre Forældre Forældre Pædagog Identifikation af børn med sproglige g problemer Jo bedre identifikation, des flere børn med sproglige problemer finder vi Afhjælpning af sproglige g problemer Jo bedre opfølgning, des bedre kan vi afhjælpe problemer
Sprogvurderingsmaterialet Sprogvurderingsværktøj 1) Registreringsskema (+ forældreskema) 2) Sproglig profil 3) Baggrunds- og vejledningsmateriale Pædagogisk indsats 3) Pædagogisk handlingsark 4) Pædagogisk g refleksions- og vejledningsmateriale www.social.dk
Overordnede overvejelser i forbindelse med design Overordnede d overvejelser Forskningsbaseret Håndterbart indenfor tidsrammen (1. december 15. juni) Håndterbart for dagtilbudspersonale Bruge forældre som informanter Begrænse forbruget af ressourcer Forberedt til web-baseret implementering
Grundprincipper pp for design..udover krav fra ministerium Testen skal tillade at skelne bedst muligt mellem børn med sproglig forsinkelse/sproglige vanskeligheder og børn med alderssvarende sprog Grundprincipper pp Skæv fordeling af børn Sensitiv i den nedre del af fordelingen Elementer treårige børn typisk har tilegnet sig Pilottest i vilkårligt udvalgt population (kun ordforråd) Måler hvad børn kan Opgaver tilpasset sproglig dimensioni Undgå for stærk påvirkning af testsituation
Måler børn i forhold til hinanden Baseret på dokumentation Fastsatte grænser Ensartethed Etik I hver del er barnets score placeret i en graf i én af tre zoner A= +p15 p5 B= p5-p15 C= p5
Komponenter Valg af (lingvistiske) komponenter til foreløbig version Prædiktorer af sproglig forsinkelse påvist ved andre studier (såsom studier inkluderet i Nelson et al. 2006) Empiriske studier CDI-studier baseret på >6.000 danske børn (Bleses et al., 2007; to appear) Udvalgte items baseret på dette datasæt
De danske CDI-undersøgelser (første dokumentation) Andersen, Vach, Wehberg & Bleses (2006) The MacArthur-Bates t Communicative Development Inventory (Fenson, Dale et al. 2007) Checklister som forældre udfylder om deres børns tidlige kommunikative udvikling Mange validitetsstudier (Fenson et al 2000; Jan-Samilo & Good-man 2000; Ring & Fenson 2000; Feldman 2000; De Houwer et al 2005) Tværsnitslig s normeringsundersøgelse (fra 8-36 måneder) baseret på 6.112 børn Bleses, Madsen, Vach, Wehberg & Faber (2007) Bleses, Vach, Slott, Wehberg, Thomsen, Madsen & Basbøll (to appear a, b )
se gris OM CDI-FORÆLDRERAPPORTERNE X Trækker på forældres store implicitte viden om børns sprog Bygger på genkendelse (inddelt i kategorier, der understøtter hukommelsen) Stiller specifikke spørgsmål til tilegnelsen af gestik, sociale rutiner, ordforråd, tidlig grammatik Tilpasset dansk adaptation
Dokumentation af danske børns tilegnelse af centrale milepæle Bleses et al. 2007 komplekst sprog ( grammatik ) Kombinere ord Første gestikulation Første vending forstået Første ord forstået t Første ord produceret 8 9 16 20 24 25 28 36 mdr.
Komponenter Valg af (lingvistiske) komponenter til foreløbig version Prædiktorer af sproglig forsinkelse påvist ved andre studier (såsom studier inkluderet i Nelson et al. 2006) Empiriske studier CDI-studier baseret på >6.000 danske børn (Bleses et al., 2007; forthcoming 2008) Udvalgte items baseret på dette datasæt Eksisterende (danske) evalueringsinstrumenter Eksperter (forskere, logopæder)
Testbatteri 7 dele Forældreadministrerede d d test Forældrerapporter (checklister) I Ordforråd Center for Børnesprog, Dagtilbudsadministrerede test Strukturerede test t Billedelicitation Objektmanipulation Checkliste Spørgeskema (lille) II Konstruktioner III Udtale IV Diskrimination V Hukommelse VI Receptivt sprog Syddansk Universitet VII Strategier
Cut-points og profiler Trin 1 I hver del er barnets score placeret i en graf i én af tre zoner A= +p15 B= p5-p15 C= p5 Alders- og kønsspecifikke normer
Cut-points og profiler Trin 2 I hver del er zonerne omregnet til point A= 0 point B= 1 point C= 2 point Samlet score
Cut-points og profiler Ti Trin 3 Den samlede ld score placerer barnet i én af de tre profiler 0-3 point = Generel indsats 4-5 point = Fokuseret indsats +6 point = Særlig indsats pædagogisk/logopædisk opfølgning
Test af instrumentet Pilottest af fforeløbig version (januar/februar 2007) 335 vilkårligt udvalgte børn i alderen 36-38 måneder Spørgeskemaer til forældre og dagtilbudspersonale Videooptagelser af 14 screeninger (dagtilbudsdelen) Fokusgrupper Interview Referencetest (april/maj 2007) 98 børn testet af blindede logopæder Normeringsstudie (maj 2007) 517 vilkårligt udvalgte børn Bleses, Jørgensen, Vach & Jensen: Beskrivelse af proceduren omkring udvikling af Sprogvurderingsmateriale til 3-årige, Center for Child language e-print no 8, 2008 (www.sdu.dk/cfb)
Konsekvenser af pilottest Individuelle punkter Rækkefølge ændret Udskiftet 0,4 0,35 0,3 0,25 0,2 DlV Del - b 11 Opgaver ekskluderet 0 Spørgeskema (af hensyn til forældre) Hukommelsesopgave 0,15 0,1 0,05 ens afvigelse fi 1 afvigelse fi 23 2-3 afvigelse fi 4< UKORREKT SCORING
Skæv fordeling af børn I II III IV Fordeling af børn I de fleste dele ses en skæv fordeling af børn En lille gruppe børn scorer langt lavere end de øvrige I nogle dele (V & VI) scorer kun få børn maksimumpoint V VI VII Piger