Velkommen til Årsmøde Mink 2017 Hold Skindet på næsen LandboNord, tirsdag den 7. februar 2017
Dagens program Ny husdyrlov ved miljørådgiver Camilla L. Thomsen Generationsskifte hvordan? ved økonomikonsulent Kim Nørgaard Kopenhagen Fur aktuel markedssituation ved rådgivningschef Henrik Bækgaard Årets tal 2016 samt prognose for 2017 ved driftsøkonom Niels C. Mikkelsen Det gode bankmøde ved virksomhedsrådgiver Kennet Rønfeldt Modeshow ved buntmager Ole. B. Christensen
Team Mink Kennet Rønfeldt Virksomhedsrådgiver Niels C. Mikkelsen Driftsøkonom Allan K. Olesen Chefrådgiver Miljø Kim Nørgaard Økonomikonsulent Ole Juhl Pedersen Økonomikonsulent Camilla L. Tomsen Miljørådgiver Lene Hjermitslev Driftsassistent
Ny husdyrlov hvordan påvirker det dig?
Disposition Ny lugtgenekrav til mink Implementering i husdyrgødningsbekendtgørelsen Nye afstandskrav Ny husdyrregulering Fosforloft.
Ny lugtgenekrav Gældende fra 1. juli 2016 Lugtemissionen 6,5 OU/s pr. årstæve Ny spredningskurve Skærpelse af reglerne og forøgelse af geneafstanden.
Ny lugtgenekrav 2.000 årstæver MST-vejledning 2014 (7 OU/s) Nabo Samlet bebyggelse Byzoner 81 m 131 m 168 m
Ny lugtgenekrav 2.000 årstæver MSTvejledning 2014 (7 OU/s) MST-vejledning ny 2016 (6,5 OU/s) Stigning Nabo 81 m 153 m 89 % Samlet bebyggelse 131 m 246 m 88 % Byzoner 168 m 305 m 82 % Kan vanskeliggøre udvidelse og etablering af nye farme.
Nye generelle afstandskrav Gældende fra d. 1. januar 2017 Pelsdyrbekendtgørelsen ophævet Pelsdyr skal reguleres i forhold til den gældende husdyrgødningsbekendtgørelse Generelle afstandskrav Krav om 30 m til naboskel Tidligere var kravet 5 m Farme med tilladelser fra seneste d. 31. december 2016 hører ind under de gamle regler, og må derfor etableres som planlagt.
Ny husdyrregulering Gældende fra 1. august 2017 Formålet med den nye lov: Forenklet godkendelsessystem Godkendelser med mere fleksibilitet Reduceret sagsbehandlingstid Tilladelser ved en ammoniakemission på mere end 750 kg NH3-N, svarende til ca. 730 årstæver Godkendelser ved en ammoniakemission på mere end 3.500 kg NH3-N, svarende til ca. 3.400 årstæver.
Ny husdyrregulering Forskel på gammel og ny lov: Arealer og anlæg adskilles Begrebet dyreenheder forsvinder Godkendelsen baseres på en stipladsmodel Ammoniakemissionen afhænger af overfladearealet Mink har små arealer, mulighed for at stable burene Udnyttelsesfrist på 6 år.
Ny husdyrregulering Uændrede parametre i den nye lov De fastsatte beskyttelsesniveauer for ammoniakdeposition til natur Lugtgenekravene De faste afstandskrav. Overgangsfasen Eksisterende tilladelser og godkendelser forbliver gældende, og ændres først når der søges om ændringer på bedriften.
Fosforloft Strammer krav til udbringning af fosfor Dyretype 2015 2017 2020 Fosfor som begrænsende faktor Behov for større harmoniareal Afsætning til biogasanlæg Gylleseparering. Harmonikrav i dag, gns. Generelt (88 % af landet) Generelt (88 % af landet) Mink 43 45 40 Slagtesvin 33,5 40 35 Søer og smågrise 34/37 35 35 Kvæg/får/geder 27 30 30
Generationsskifte hvordan? En rejse, der kræver god rådgivning Ved økonomikonsulent Kim Nørgaard
Processen Før ejerskiftet Personlig afklaring Planlægning Klargøring af farmen/ejendommen Selve ejerskiftet Forhandling med køber Indgåelse af aftale Overdragelse af virksomheden Efter ejerskiftet Opfølgning og livet herefter
Hvem skal overtage? En i din familie Medarbejder 3. mand Har de lyst til at overtage/kan de? Skal overtagelsen ske successivt eller på en gang.
Hvad kan din virksomhed tilbyde en køber Lav en beskrivelse af virksomheden Er der udviklingsmuligheder? Er farmen klar til salg? Hvad er virksomheden værd??
Har du styr på skatten Fri handel Ejendomsavance Genvundne afskrivninger Fortjeneste inventar Avlsdyr / Skind Virksomhedsordningen Aktieindkomst v/selskab
Succession til familie/medarbejder Hvilken pris må jeg sælge til Skal der indhentes bindende svar fra SKAT Hvornår skal der handles er der regler Hvad med udskudt skat Udfordringer med anfordringstilgodehavende og VO Hvad med evt. søskende (svigerbørn)
Familieråd Det er meget vigtigt at få orienteret hele familien, hvis der handles med succession så det bliver forklaret hvilken skatteforpligtigelse køber overtager. En lav værdiansættelse af virksomheden kan nemt fremstå som en gave.
Hvad betyder succession Køber overtager sælgers latente skatteforpligtigelse. Køber skal kompenseres helt eller delvist med en gave Gaven er fri for afgift så længe den ikke overstiger en beregnet passivpost Passivposten beregnes ud fra den latente skat som køber overtager.
Udfordringer ved delsalg og stort opsparet overskud i virksomhedsordningen. Hvis berigtigelsen sker med anfordringsgældsbrev i overvejende grad Dette kan betyde store hævninger af opsparet overskud for sælger (far).
Selskaber Virksomheden kan omdannes til selskab skattefrit eller skattepligtigt. Aktier/anparter kan overdrages med succession til samme personer som tidligere omtalt. Der er mulighed for ekstern kapital/anpartsejere.
Hvorfor er der ikke flere generationsskifter Den unge generation har ikke tilstrækkelig opsparing og bliver ofte dømt ude i banken. Når købers skat og gæld er afregnet, er der ikke penge til at komme videre. Den unge medarbejder har ikke tid til at vente på at blive successionsberettiget.
Hvad gør vi så? Lader pantebrev stå i ejendommen og forventer at køber kan opnå bankkredit til driften indtil salg af skind. Kan vi så komme videre? Den unge starter op med eks. 200 tæver og øger årligt antallet. Lejer sig ind på farmen. Efter et par år kan der forhåbentligt vises et flot regnskab i banken så vi kan komme videre.
Den unge køber skal sælge sig selv overfor kreditinstitutterne Opsparing Evnen som farmer og virksomhedsejer.
Hvordan kommer vi videre LandboNord afholder seminar om generationsskifte 21. marts 2017 Få taget fat i din rådgiver og få lavet en plan. Tanken skal tit modnes i en periode Er du ikke kunde i LandboNord så tag fat i os i dag så laver vi en aftale.
Henrik Bækgaard DEN AKTUELLE SITUATION HVOR ER VI? OG HVOR ER VI PÅ VEJ HEN?
Merpris på danske minkskind 700 23% 600 20% Kroner 500 400 300 34% 43% 28% 200 100 0 2012 2013 2014 2015 2016 Danske minkskind Udenlandske Minkskind
Sæson orientering Detailsæsonen indikerer fortsat hård konkurrence på det kinesiske marked. Prisen i detailleddet er presset, men salgsvolumen er større end i det foregående år Det russiske marked ser ud til at gå lidt bedre. Både kinesiske og græske pelsfabrikanter oplever, at der er stigende aktivitet og salg I løbet af 2017 forventer Kopenhagen Fur et totaludbud på omkring 26 millioner skind.
Januar auktion - opfølgning Auktionens samlede resultat blev en gennemsnitspris på DKK 232 - en stigning på ca. 2% fra juni De danske avlere endte med en gennemsnitspris på DKK 256 Prisen for hanner endte 5% over niveauet i juni Prisen for hunner endte 4% under niveauet fra juni Der var mellem 250 og 300 kunder under auktionen Til auktionen blev der kørt test på et nyt online system der skal give endnu flere kunder mulighed for at følge auktionen i real time. Testen fortsætter til februar
Oprindeliget var der planlagt 3,6 millioner, det er blevet reduceret af 2 gange, til et udbud på kun 2,6 millioner mink. Nyt fra auktionschefen NAFA afholder auktion 9-13 februar NAFA har igen reduceret deres udbud.
Markedssituationen hvordan ser det ud? Hjemtagning fra januar har været god Bedre end sidste år Vi forventer mange kunder til auktionen Men hvordan prisen bliver???? Det er der ingen der ved noget om.
Stor synlighed på de internationale catwalks
Stor mediebevågenhed
Medieskabt tvivl om dyrevelfærden
Vores svar er åbenhed på gårdene og i virksomheden
Og nu er minkavlerne landbrugets dukse Erhvervet har stor fokus på regelefterlevelse Tjek på farmen-program med egne konsulenter har understøttet minkavlernes regelefterlevelse i den daglige drift
Arbejder målrettet på at skabe bred politisk forståelse- Og det har vi i dag
Minkavl er cirkulær
Designskolen Kolding Pels er et bæredygtigt materiale, og det bliver produceret i vores egen baghave Rektor Elsebeth Gerner Nielsen, Designskolen Kolding
WelFur - sætter tal på dyrevelfærd og omsætter forskning til praktisk værktøj Systematisk måling og dokumentation af velfærd for mink og ræve - beskrevet i to protokoller
Hvad er WelFur? O Principper og kriterier WelFur Mink og ræve Baseret på EU s Welfare Quality projekt Forskningsbaseret Dyrebaserede indikatorer 22/25 indikatorer 12 kriterier 4 principper 1 overordnet klassifikation (WelFur score)
WelFur 3 centrale formål og måske flere Politikere og forbrugere spørger altid: Hvordan er dyrenes velfærd egentlig? Bunder ofte i myter og tro fremfor viden og fakta og følelser! Hensigten med WelFur er at kunne levere troværdige svar til alle interessenter WelFur har 3 centrale formål: 1. troværdig og forskningsbaseret vurdering af dyrevelfærden (30 år) 2. praktisk og effektivt styringsværktøj for avlerne 3. sikker og forståelig viden til offentligheden om dyrenes velfærd De fleste indikatorer i WelFur er dyrebaserede måler på sundhed og adfærd = det tætteste, man kommer på at spørge dyrene om deres velfærd/bedst mulige målestok for dyrenes reelle velfærd Kan virke tåbeligt men det er nødvendigt, at det man ser, kan komme i kasser. Målbart! Flere forbud og restriktioner i Europa bunder i forestillinger fra propaganda og skræmmebilleder. Det kan WelFur ændre på - både i og udenfor EU.
WelFur konkurrencevne styrkes WelFur certificering velfærd og lovgivning. Protokollen bygger på faglighed/forskning Faglig løftestangfor god dyrevelfærd og lige konkurrencevilkår i alle producentlande. Gennemsigtighed, sporbarhed og dokumentation. Troværdig viden om produktet. Lovgivning: Som minimum skal Europarådets anbefalinger opfyldes. Samt den nationale lovgivning, hvis den er skrappere (tæver i hvert andet bur, aflivningscertificat mm.) WelFur-vurdering v/ uafhængigt certificeringsinstitut
Tre observationsvinduer på et år 2) 5. maj til 1. juli (til fravænning) Voksne og hvalpe: 1.Marts til 15.Juli Diegivningsperiode 3) 23. sept. til 30. nov (til pelsning ) Voksne og hvalpe: 16. juli til 30. november. Vækstsæson 1) 1. Jan til 20. feb (til flushing) Avlsdyr: 1. December til 28. Februar Avlsdy
På farmen
Hvad skal der ske på farmen? Inden: Avler bliver kontaktet med aftale om dato Spørgsmål sendt på forhånd. På farmen: Spørgsmål til avleren omkring management Udvælgelse af burrum til stikprøven Burrum mærkes op (15/20 sektioner) Farmen gennemgås (5-7 timer) Dyrebaserede og resourcebaserede Score/resultater gives
12 kriterier Velfærdsprincipper Velfærdskriterier 1. God fodring 1. Fravær af længerevarende sult 2. Fravær af længerevarende tørst 2. God indhusning 3. Komfort ved hvile 4. Temperaturmæssig komfort 5. Bevægelsesfrihed 3. God sundhed 6. Fravær af skader 7. Fravær af sygdom 8. Fravær af smerte forårsaget af pasningsrutiner 4. Hensigtsmæssig adfærd 9. Udfoldelse af social adfærd 10. Udfoldelse af anden adfærd 11. Gode menneske-dyr relationer 12. Positive følelser
God fodring Velfærdskriterier Velfærdsindikator Sæson 2.Fravær af længerevarende tørst Vandingssystem manuelt eller automatisk 1, 2, 3 Altid adgang til vand Funktion og renhed 1, 2, 3
God indhusning Velfærdskriterier Velfærdsindikator Sæson 3. Komfort ved hvile Adgang til en redekasse? Er redekassen tør, ren, uden skarpe kanter og uden lopper? 1, 2, 3 1, 2, 3 Foto: B.K.Hansen
God indhusning Velfærdskriterier Velfærdsindikator Sæson 4. Temperaturmæssig komfort Er burene beskyttet mod vind, vejr og direkte sollys/varme? 2, 3 Redekasse og redemateriale (Er der indsats, er der læ/læskærm) Halm? 1, 2, 3
God indhusning Velfærdskriterier Velfærdsindikator Sæson 5. Bevægelsesfrihed Burets størrelse (areal og højde) 1, 2, 3 Foto : Elna Mortensen Foto : J Clausen
God sundhed Velfærdskriterier Velfærdsindikator Sæson 6. Fravær af skader Har minkene sår eller skader? 1, 2, 3 Nye og gamle 0: ingen sår 1: sår< 1 cm eller mindre afhelet sår, mangler noget af øret eller mangler < ½ af halen 2: 1cm< sår < 3cm eller større afhelet sår, afhelet hale, mangler > ½ af halen 3: sår > 3cm, større uafhelet sår, uafhelet hale mangler >½ af halen 27
God sundhed Velfærdskriterie 8. Fri for smerte under alle pasningsprocedurer Velfærdsregistrering Periode Aflivningsmetode 1, 2, 3 individuel Aflivningsmetode 1, 2, 3 pelsning Fotos Elna Mortensen 28
Hensigtsmæssig adfærd Velfærdskriterier Velfærdsindikator Sæson 10. Udfoldelse af anden Stereotypi 1, 2, 3 adfærd Berigelse i burene? 1, 2, 3 Dyr skal have mulighed for at (Halm, hylder, rør eller andet) udtrykke normal adfærd Pelsgnav? 1, 3 Fotos - S.H.Møller Aarhus Universitet og Elna Mortensen
Hensigtsmæssig adfærd Velfærdskriterier Velfærdsindikator Sæson 10. Udfoldelse af anden Stereotypi 1, 2, 3 adfærd Berigelse i burene? 1, 2, 3 Dyr skal have mulighed for at (Halm, hylder, rør eller andet) udtrykke normal adfærd Pelsgnav 1, 3 0. Intet/meget lidt 1. Moderat 3. Extensivt Fotos - S.H.Møller Aarhus Universitet
Efter et besøg
Fra principper til samlet vurdering Gøres som i Welfare Quality 1: grænsen mellem velfærdskategorier Scores 100 80 60 40 20 0 Farm 1 Fremragende Farm 2 Over middel Farm 3 Acceptabel Farm 4 Ikke klassificeret Fodring Indhusning Sundhed Adfærd 2: regler 2 og 2 2 og 2 3 og 1 ellers Dias - S.H.Møller Aarhus Universitet Velfærdsprincipper
Certificering af minkskind Forbrugerne kræver dokumentation for god dyrevelfærd, transparens og sporbarhed Derfor sælger Kopenhagen Fur fra 2020 kun certificerede skind 4.000 europæiske pelsgårde certificeres inden 2020 Den samlede europæiske pelsbranche står bag
Pels et bæredygtigt materiale med høj dyrevelfærd
Produktionen Hvordan kan vi blive endnu bedre? Er vi konkurrencedygtige? Vigtigt at vi sikre en god produktion med høj pris Vigtigt at vi holder fokus på omkostninger Samarbejde og erfaringsudveksling
Tak for opmærksomheden
Årets tal 2016 samt prognose for 2017 Ved driftsøkonom Niels C. Mikkelsen
Skindpriser historik 2005-2016 800 Pearl Glow GNS 700 600 500 346 (10 års gennemsnit) 605 400 397 300 200 100 203 339 206 0 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015 2016 Farmtal online
Resultatopgørelse 2015 2016 Forskel Areal - ha 34 29-5 Årstæver, stk. 2.290 2.272-18 Producerede skind pr. årstæve 12.366 12.496 130 Producerede skind i alt 5,4 5,5 0,1 Opnået afregning pr. solgt skind 383 236-147 Alle beløb i 1.000 kr. 2015 2016 Forskel DB - Mink 2.702 1.268-1.434 DB - Planteavl 109 60-49 Anden landbrugsindtægt 19 8-11 Dækningsbidrag 2.831 1.336-1.494 Kapacitetsomkostninger -1.123-961 162 Driftsmæssige afskrivn. -489-495 -6 Resultat af primær drift 1.219-119 -1.338 Afkoblet støtte mv. 113 95-18 Forpagtning -9 10 19 Finansiering -254-297 -42 Resultat efter finansiering 1.068-311 -1.380 Privat indtægt 214 212-2 Resultat før regulering og skat 1.282-100 -1.382
Dækningsbidrag Alle beløb er i 1.000 kr. 2015 2016 Forskel Foder -1.613-1.581 31 Veterinær -67-63 4 Pelsning mv. -433-419 13 Stykomkostninger i alt -2.113-2.064 49 Kr. pr. produceret skind 2015 2016 Forskel Bruttoudbytte 366 243-123 Stykomkostninger -171-165 6 Dækningsbidrag 195 78-117
Likviditet Alle beløb er i 1.000 kr. 2015 2016 Forskel Likviditet efter privat 1.054 106-949 Besætning og beholdning -87-101 -13 Likviditet til investeringer og afdrag 967 5-962 Investeringer i alt -661-424 237 Likviditetsbehov 306-419 -725 Kassekredit -90 445 535 Afdrag / tilgodehavende -216-25 190 Likviditetsfremskaffelse -306 419-535
Balancen Alle beløb er i 1.000 kr. 2015 2016 Fastejendom 9.138 8.656 Inventar, besætning og beholdning 5.779 5.658 Øvrige aktiver mv. 2.806 3.355 Aktiver i alt 17.723 17.669 Realkredit -4.810-4.743 Pengeinstitut -901-951 Anden gæld -1.697-1.724 Kassekredit -1.188-1.633 Passiver i alt -8.596-9.052 Hensættelser negative -4.131-4.025 Egenkapital 4.997 4.592
Kapacitetsomkostninger Alle beløb er i 1.000 kr. 2015 2016 Forskel Energi -52-56 -4 Maskinstation -48-40 9 Vedligehold -190-150 40 Investeringer over driften -45-22 23 Løn -566-484 82 Ejendomsskat/forsikringer -59-58 1 Diverse omkostninger -163-152 11 Kontante kapacitetsomk. i alt -1.123-961 162 Afskrivninger mv. -489-495 -6 Kapacitetsomk. i alt -1.612-1.456 156 Kapacitetsomk. pr. prod. skind -130-116 14
Fremstillingsomkostning kr. pr. produceret skind 2015 2016 Forskel Øvrige indtægter -24-24 0 Foder 130 127 4 Øvrige stykomkostninger 40 39 2 Energi, vedligehold og investeringer over drift 19 14 5 Løn inkl ejerløn 66 60 6 Diverse kapacitetsomkostninger 15 14 1 Kapitalomkostninger 45 43 2 Fremstillingsomkostning i alt 293 273 20
Spredning Fremstillingsomk. - 2016 I alt 323 Kapitalomkostn. 52 273 Div. Kapacitets. 36 43 243 28 35 Løn inkl. ejerløn 71 60 25 51 Øvrige stykomk. 51 39 28 Foder 129 127 124 Øvrige indtg. -16-24 -19 33% Højeste Gns. 33% laveste
Prognose 2017 2016 2017 Areal - ha 29 29 Årstæver, stk. 2.272 2.272 Producerede skind pr. årstæve 12.496 12.496 Producerede skind i alt 5,5 5,5 Opnået afregning pr. solgt skind 236 275 Alle beløb i 1.000 kr. 2016 2017 DB - Mink 1.268 1.756 DB - Planteavl 60 60 Anden landbrugsindtægt 8 8 Dækningsbidrag 1.336 1.824 Kapacitetsomkostninger -961-961 Driftsmæssige afskrivn. -495-495 Resultat af primær drift -119 368 Afkoblet støtte mv. 95 95 Forpagtning 10 10 Finansiering -297-297 Resultat efter finansiering -311 176 Privat indtægt 212 212 Resultat før regulering og skat -100 388
Årsrapport 2.0 Lovpligtig reguleringer Bygninger til anskaffelsespris Bygninger skal afskrives Varebeholdninger til kostpris.
Det gode bankmøde Ved virksomhedsrådgiver Kennet Rønfeldt
Bankmødet Hvad er det for et møde vi skal have? Budget (Likviditet for det kommende år) Budgetopfølgning Investeringer
Mål for avler Forlængelse af kreditter Ekstra likviditet Rentenedsættelse
Midler Årsrapport Budget Benchmarking Fraktilanalyse Proaktivt nulpunkt Trafiklys (KF) Evt. beregninger
Benchmarking Ø90- Virksomhedsanalysen
Fraktiloversigt Minkproduktion 166 bedrifter Fraktilanalyse for ejd. XX baseret på 166 bedrifter Stærk konkurrenceevne Stort forbedringspotentiale Fraktil 10% 25% 33% 40% 50% 60% 67% 75% 90% Årets resultat pr. tæve 661 524 464 407 320 271 225 172-4 Afkastningsgrad 25 19 17 15 14 12 10 8 3 Dækningsbidrag pr. skind 281 256 251 242 235 226 218 208 183 Kapitalomkostninger pr. skind 35 42 46 48 51 57 59 63 77 Løn - inkl. Ejerløn pr. skind 44 54 59 63 69 73 76 81 104 Fremstillingspris kr. pr. skind 271 297 303 310 324 333 341 348 376 Kr. pr. skind 422 406 398 392 384 379 375 367 344 Producerede skind pr. tæve 6,2 5,7 5,5 5,4 5,3 5,1 5,0 4,9 4,5 Foderomkostninger pr. skind 117 122 126 128 131 133 136 139 144
Proaktivt Nulpunkt Oversigt Produktionsgrundlag Egen Ændring Ny egen Benchmark Årstæver 2.650 2.650 2.676 Antal skind produceret 15.019 15.019 15.019 Produceret skind pr. tæve 5,7 5,7 5,6 Dyrket areal, Ha. 106 106 106 Resultatopgørelse Egen Ændring Ny egen Benchmark Mark 1.069-1.069 889 Pelsdyr 5.838-5.838 5.338 Maskinstation 82-82 17 Andre landbrugsindtægter 240-240 102 Bruttoudbytte i alt 7.229-7.229 6.347 Udsæd -67 - -67-59 Gødning -111 - -111-96 Planteværn -81 - -81-83 Diverse vedr. markbrug -97 - -97-45 Korn -35 - -35-6 Færdigblandinger -1.792 - -1.792-1.950 Dyrlæge og medicin -92 - -92-86 Diverse vedr. husdyr -266 - -266-479 Stykomkostninger i alt -2.541 - -2.541-2.804 Dækningsbidrag 4.688-4.688 3.543 Diesel -75 - -75-56 El -39 - -39-40 Maskinstation -102 - -102-169 Vedligehold øvrig -135 - -135-83 Vedligehold mark inventar -155 - -155-59 Vedligehold Pelsdyr -121 - -121-121 Investeringer over driften -120 - -120-39 Løn -677 - -677-587 Ejendomskat - - - -107 Forsikring -55 - -55 8 Diverse omkostninger -192 - -192-220 Kontante kapacitetsomkostninger -1.671 - -1.671-1.473 Af- og nedskrivninger -652-652 -621 Kapacitetsomkostninger i alt -2.323-2.323-2.094
Proaktivt Nulpunkt- Beskrivelse af ændringer skind Handlinger Område: Skindpris Via grundig analyse af skindafregninger, så vurderes det at der kan opnås en størrelse større i forbindelse med afregning. Dette ved at sørge for at minkene får lidt mere at spise, men også en bedre strækning efter pelsning. Samlet set vil det betyde at alle skind som gennemsnit rykker en skindstørrelse op ved afregning, hvilket som gennemsnit vil øge afregningen med 30 kr. pr. produceret skind. Det giver en samlet merindtægt på 450 tkr. Område: Foder For at opnå ovenstående mål med større skind, så skal der optimeres på foderoptagelsen for hver mink. Det vil betyde en ekstra omkostning på 15 kr pr. produceret skind. Således bliver efterfølgende foderomkostning pr. skind på niveau med benchmark gruppen. En smalet meromkostning på 225 tkr. Område: Vedligehold I forbindelse med optimering af foderoptagelsen, så skal store dele af vandtildelingen udskiftes. Det drejer sig om alle vandrør og nipler i sommerburene. Samlet set er det en omkostning på 2 kr. pr. produceret skind. Effekten/gevinsten kommer retur via en højere foderoptagelse og udnyttelse. Samlet omkostning på 30 tkr. Område: Lønomkostningen Der indgåes en ny arbejdstidsaftale med medarbejderen. Således bliver de samlede årstimer reduceret med 100. Herudover så forskydes arbejdstiden mellem højsæson og lav sæson, hvilket bevirker at der ikke skal betales overtidstillæg. Samlet set er dette en besparelse på 60 tkr.
Proaktivt Nulpunkt- Opsamling i oversigt Resultatopgørelse Egen Ændring Ny egen Benchmark Mark 1.069-1.069 889 Pelsdyr 5.838 451 6.288 5.338 Maskinstation 82-82 17 Andre landbrugsindtægter 240-240 102 Bruttoudbytte i alt 7.229 451 7.679 6.347 Udsæd -67 - -67-59 Gødning -111 - -111-96 Planteværn -81 - -81-83 Diverse vedr. markbrug -97 - -97-45 Korn -35 - -35-6 Færdigblandinger -1.792-225 -2.017-1.950 Dyrlæge og medicin -92 - -92-86 Diverse vedr. husdyr -266 - -266-479 Stykomkostninger i alt -2.541-225 -2.766-2.804 Dækningsbidrag 4.688 225 4.913 3.543 Diesel -75 - -75-56 El -39 - -39-40 Maskinstation -102 - -102-169 Vedligehold øvrig -135 - -135-83 Vedligehold mark inventar -155 - -155-59 Vedligehold Pelsdyr -121-30 -151-121 Investeringer over driften -120 - -120-39 Løn -677 60-617 -587 Ejendomskat - - - -107 Forsikring -55 - -55 8 Diverse omkostninger -192 - -192-220 Kontante kapacitetsomkostninger -1.671 30,04-1.641-1.473 Af- og nedskrivninger -652-652 -621 Kapacitetsomkostninger i alt -2.323-2.293-2.094
Anden synsvinkel Banken er en kunde Se ud fra bankens synspunkt Vær tillidsfuld åben og ærlig Skarp i forhandlingssituation Tænk langsigtet.
Så husk Fælles mål Tillid fra bank Tillid fra kunde Kunde skal klæde bankrådgiver på Kontrol er godt tillid er billigere!
Årsmøde Mink 2017
Modeshow Buntmager Ole B. Andersen