Præliminære overvejelser om at komme fra kvantitative kortlægninger af kulturen og de kreative erhverv til den tematiske SWOT analyse og strategiske udviklingsstrategier Workshop i Simrishamn den 5. marts 2007
KULTURPLANLÆGNING OVERORDNEDE POLITISKE MÅL KREATIVE BYER Creative Cities KULTUR- PLANLÆGNING Cultural Planning KULTURPOLITISK PLANLÆGNING Culture Policy Kreative centre Geografisk defineret Sektorbaseret Evaluering Kortlægning af kultur og kreative erhverv Oplevelse Bred, antropologisk kulturdefinition Snæver, humanistisk kulturdefinition Kreativ kapital Kulturelle ressourcer Kunst/kulturarv Strategier og indsatsområder Kulturdreven økonomisk strategi Tolerance Talent Teknologi Kultur som udviklingsfaktor Diversitet Udvikling af kunst/kulturliv Homogenitet Den kreative klasse Nye, ikke-hierarkiske bevægelser - livsformer Traditionelle kulturproducenter Udviklingsprojekter Konkrete mål Planlægning ved kultur Amerikansk/global Planlægning med kultur Australsk/engelsk Planlægning af kultur Nordisk/Europæisk tradition
KULTURKORTL KORTLÆGNING Input Data Output Demografi og kulturarv Institutioner Organisationer Virksomheder Netværk Statistikker Nøgletal for specifikke lokalområder, kommuner, region Bebyggelse, erhverv, infrastruktur, kulturminder, etc. Institutionsliste og liste over kulturfaciliteter Liste med frivillige og andre foreninger Analyse af kulturproduktionskæde Virksomhedsregister, fordeling på typer Indikatormåling af eksisterende og aktive netværk Egne beskrivelser Borgernes oplevelser af (geografiske) område ift. de forskellige sektorer Katalog med beskrivelser af virksomhed, fysiske rammer Katalog med beskrivelser af virksomhed, fysiske rammer Katalog med beskrivelser af virksomhed, fysiske rammer Analyse af markedsførings materiale om stedet Politikker Budgetter Politikpapirer for kulturfeltet i området samt region/ nationalt Andres beskrivelser Opgørelser af specifikke aktører, eksempelvis antal kunstnere Lokaliseringskort Analyse af områdets profil for natur og menneskeskabt kulturarv (antal, lokalisering, adgang, etc.) Analyser af brug (antal, art, mønstre, etc.) Analyse af aktivitet (antal, alder, formål, type, aktiviteter, mønstre, etc.) Analyse af aktivitet, eksempelvis kreative virksomheder, o.a. Analyse af formelle og uformelle netværk/ grupper Kulturgrupperinger, f.eks. etniske Analyse af eksisterende politikker og strategier ifm. kultursektor Økonomisk Sociale Dynamikker Opgørelse af kulturfremmende aktiviteter, f.eks. events, arrangementer, festivaler etc. Turisme- og fritidsanalyse Analyse af kulturproduktionskæde Analyse af kulturproduktionskæde Vurdering af potentielle strategiske partnere Analyse af investeringsmønstre, herunder uddannelser, infrastruktur, etc. Profilering Analyse af trends og statistikker plus geografisk vurdering af grupperinger Beskrivelse af kulturel identitet for området, kommunen, regionen Analyse af planer og muligheder for medvirken til kulturudvikling i området Analyse af planer og muligheder for medvirken til kulturudvikling i området Erhvervsplaner og prognoser, særligt ift. kreative virksomheder Beskrivelse af kulturelle mangfoldighed i området Analyse af aktuelle prioriterede indsatsområder hos myndigheder Udviklingslinjer Eksisterende planer for området (for alle sektorer) Fysisk planlægning Analyse af specifikke kulturbehov. Analyse af adgang og begrænsninger Analyse af muligheder for at bidrage til økonomisk og social udvikling Analyse af muligheder for at bidrage til økonomisk og social udvikling Analyse af specifikke kulturbehov for at understøtte erhvervsudvikling Analyse af potentielle kulturressourcer i området Beskrivelse af aktuelle og potentielle strategier matrix
KULTURPLANLÆGNING OVERORDNEDE POLITISKE MÅL Evaluering Kortlægning af kultur og kreative erhverv SWOT Strategier og indsatsområder Udviklingsprojekter Konkrete mål
SWOT Internt Eksternt S Styrker O Muligheder W Svagheder T Trusler En SWOT-analyse giver et overblik over en virksomheds eller organisations/områdes status på et givet tidspunkt. Når du har vurderet og erkendt virksomhedens status har du større mulighed for at lave en strategi for virksomhedens/organisationens/områdets fremtidige drift. SWOTen er opbygget, så den viser: Virksomhedens indre formåen (Styrke- Svagheder) Omgivelsernes indvirkning på virksomheden (Muligheder- Trusler)
SWOT BORNHOLM 1 fra 2004
SWOT BORNHOLM 2 1. Nem adgang 2. Nyttiggøre natur og mennesker 3. Bedre kompetenceniveau 4. På alle felter, jf. pkt.2 5. Sammenhæng med EU region
SWOT BORNHOLM 3 1. Naturen i hverdagen 2. Naturen i uddannelser 3. Naturen i turismen
SWOT BORNHOLM 4
SWOT BORNHOLM 5
Stedets attraktivitet EKSEMPEL HILLERØD
Spørgeskema - Kulturkortlægning Hvad mener du, er med til at gøre stedet attraktivt I? I nedenstående spørgsmål bedes du tilkendegive hvilke stedsmæssige kvaliteter, der er vigtigst for virksomhedens/organisationens lokalisering. Brug tallene fra 1-12 til at rangordne udsagnene, hvor 1 er det vigtigste og 12 det mindst vigtige. Det er muligt nederst at tilføje en anden kvalitet, hvis der er en, som udover de her listede er meget vigtig for virksomheden. Hvilken vigtighed oplever du at nedenstående stedsmæssige kvaliteters har haft for virksomhedens lokalisering? _ Nærhed til samarbejdspartnere _ Nærhed til kunder _ God infrastruktur _ Nærhed til kvalificeret arbejdskraft _ Smukke omgivelser (arkitektoniske og landskabsmæssige) _ Sikkerhed / lav kriminalitet _ Anarkistisk og kreativ miljø _ Stedets kultur og historie _ Stedets offentlige service (gode skoler, fritidsklubber, sportsfaciliteter etc.) _ Økonomi (grundpriser/leje/skattefordele etc.) _ Nærhed til pulserende byliv _ Andet. Angiv hvilket HER ER DU: Kontaktinformationer > Type organisation > Kulturdomæner > Aktivitetstyper > Roller i værdikæden > Partnere > Tema > Afslutning
Spørgeskema - Kulturkortlægning Hvad mener du, der er med til at gøre stedet attraktivt II? Brug tallene fra 1-12 til at rangordne udsagnene, hvor 1 er det vigtigste og 12 det mindst vigtige. Det er muligt nederst at tilføje en anden kvalitet, hvis der er en, som udover de her listede er meget vigtig for virksomheden. Hvad kunne med størst sandsynlighed få virksomheden til at flytte til en anden lokalitet? _ Nærhed til samarbejdspartnere _ Nærhed til kunder _ God infrastruktur _ Nærhed til kvalificeret arbejdskraft _ Smukke omgivelser (arkitektoniske og landskabsmæssige) _ Sikkerhed / lav kriminalitet _ Anarkistisk og kreativt miljø _ Stedets kultur og historie _ Stedets offentlige service (gode skoler, fritidsklubber, sportsfaciliteter etc.) _ Økonomi (grundpriser/leje/skattefordele etc.) _ Nærhed til pulserende byliv _ Andet. Angiv hvilket HER ER DU: Kontaktinformationer > Type organisation > Kulturdomæner > Aktivitetstyper > Roller i værdikæden > Partnere > Tema > Afslutning
Stedets attraktivitet 1. tema Sikkerhed / lav kriminalitet Nærhed til pulserende byliv Stedets kultur og historie Andet Stedets off entlige service Nærhed til kvalif iceret arbejdskraft Smukke om givelser Økonomi Mangfoldigt og kreativt miljø Nærhed til sam arbejdspartnere God infrastruktur Nærhed til kunder 0,00 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00 6,00 7,00 8,00
Stedets attraktivitet 2. tema Andet Stedets kultur og historie Nærhed til pulserende byliv Sikkerhed / lav kriminalitet Stedets offentlige service Nærhed til kvalificeret arbejdskraft Smukke omgivelser Mangfoldigt og kreativt miljø Økonomi Nærhed til samarbejdspartnere God infrastruktur Nærhed til kunder 0,00 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00 6,00 7,00 8,00 9,00
Den højst prioriterede kvalitet per postnummer PostCode tema MinRa nk 3320 3330 3400 3480 3550 Nærhed til kunder Andet Nærhed til kunder Næ rhed til samarbejdspartnere Stedets offentlige service 3,33 4,75 4,37 3,46 3,67 Nærhed til kunder Nærhed til kunder 3480 3320 3400 Nærhed til samarbejdspartnere 3550 3330 Andet Stedets offentlige service
Stedets attraktivitet Sammenligning mellem 1. tema og 2. tema Sikkerhed / lav kriminalitet Nærhed til pulserende byliv Stedets kultur og historie Andet Stedets off entlige service Nærhed til kvalif iceret arbejdskraf t Smukke omgivelser Økonomi Mangf oldigt og kreativt miljø Nærhed til samarbejdspartnere God infrastruktur Nærhed til kunder 1st 2den 0,00 1,00 2,00 3,00 4,00 5,00 6,00 7,00 8,00 9,00 Stort set samme vægtning, men økonomi er blevet vigtigere mens stedets kultur og historie og andet er lavere prioriteret
Temaer S Internt W O Eksternt T Stedets attraktivitet God sammenhæng mellem kriterier for valg af placering: Nærhed til kunder God infrastruktur Nærhed til samarbejdspartnere Forskelle mellem center og periferi i prioriteringer: Center: nærhed til kunder Periferi: nærhed til samarbejdsparter og stedets offentlige service Økonomi af større vigtighed (leje, køb etc.) Til strategisk niveau: Nærhed til kunder fordrer platforme for eksport Sikre konkurrencedygtige/billige priser for leje/eje Sikre store/nære kontaktmuligheder også decentralt Sikre decentral offentlig service og kontakt/kommunikation
Internt Eksternt S Styrker O Muligheder W Svagheder T Trusler Temaer S Internt W O Eksternt T Stedets attraktivitet God sammenhæng mellem kriterier for valg af placering: Nærhed til kunder God infrastruktur Nærhed til samarbejdspartnere Forskelle mellem center og periferi i prioriteringer: Center: nærhed til kunder Periferi: nærhed til samarbejdsparter og stedets offentlige service Økonomi af større vigtighed (leje, køb etc.)
UDVIKLING AF SWOT MATRIX Temaer S Internt W O Eksternt T 1. Kreative virksomheder profil 1.1 Antal og typer 1.2 Antal medarbejdere 1.3 Private, non-profit, offentlige 1.4 Omsætningsudvikling 1.5 Værdikæde 2. Befolkningsdemografi 2.1 Udannelsesprofil 2.2 Bolig-Arbejde 2.3 Mangfoldighed 2.4 Indkomstprofil 2.5 Kreative klasse 3. Byrummet 3.1 Fysisk miljø 3.2 Stedets attraktion 3.3 Rummet (proces) 3.4 Infrastruktur 3.5 Branding 4. Center-periferi 4.1 Beliggenhed/positionering 4.2 Samvirker 4.3 5. Kraftcentre/ressourcer 5.1 Uddannelse 5.2 Foreninger 5.3 Kreative clusters 5.4 Virksomheder
Temaer S Internt W O Eksternt T 6. 7. 8. Rammevilkår 8.1 8.2 9. 10. Strategisk (politik og planer) 10.1 Efficiency (input-output) 10.2 Effectiveness (mål-resultat)
Benchmarking proces Styrker Svagheder Procesbenchmarking Databenchmarking direkte fokus på virksomhedens vigtigste processer eller specifikke problemer involvering af medarbejderne viden om hvor den daglige praksis kan forbedres sammenligning og placering i forhold til konkurrenter og potentielle konkurrenter relativ kort tid at gennemføre ikke så ressourcekrævende inspiration og peger på problemer er ressourcekrævende tager lang tid at gennemføre svært at finde partner, man kan sammenligne sig med (ofte i anden branche) risiko for manglende engagement, fordi medarbejderne er begrænset involveret giver ikke billede af løsningsmuligheder risiko for manglende relevans i målepunkter (tredje part gennemfører)
Benchmarking proces Valg af benchmarkingtype og partner på baggrund af formål og ressourcesituation Udvælgelse af benchmarkingpunkter Valg af skala Benchmarking Læ ring i benchmarking Best practice database Benchaction
Region Hovedstaden Virksomhedsstørrelser rrelser fordelt påp kreative domæner 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Visuel kusnt Performance Events Kulturarv Turisme Arkitektur Byudvikli ng Medier Livslang læring Idræt IALT I ALT 6082 361 1032 78 3461 1237 873 1695 533 15352 1 2 3 4 5 6 7 8 9 6 8,06% 7 5,69% 8 11,04% 9 3,47% 1 39,62% 5 22,54% 4 0,51% 3 6,72% 2 2,35%
Virksomhedsstørrelser rrelser fordelt påp kreative domæner Hovedstadsregionen Antal virksomheder 4000 3500 3000 2500 2000 1500 1000 500 0 til 1 2 til 4 5 til 9 10 til 49 50-0 1 2 3 4 5 6 7 8 9 1 Visuel kusnt 2 Performance 3 Events 4 Kulturdomæner Turisme 1-9 Kulturar v 5 6 Arkitektur Byudvikling 7 Medier 8 Livslan g læring 9 Idræt
Virksomhedsstørrelser rrelser - kreative domæner Total Region Hovedstaden 2 til 4 24% 5 til 9 11% Andet 21% 10 til 49 15% 50-6% 0 til 1 44% 0-1 2-4 5-9 10-49 >50 44% 24% 11% 15% 6%
Hillerød Antal virksomheder fordelt på kreative domæner 1 2 3 4 5 6 7 8 9 Domæne Visuel kusnt Arkitektur Byudvikling Performance Events Kulturar v Turisme Medier Livslan g læring Idræt Procentfordeling Hillerød 30 1 5 1 23 3 12 20 5 Procentfordeling Hovedstaden 39 2 7 1 23 8 6 11 3 Hillerød Hoveds taden 45 40 35 30 25 20 15 10 5 0 Visuel kusnt Perfor-mance Events Kulturarv Turisme Arkitektur Medier Livslang læring Idræt
Hiller Hillerød 9% 9% 18% 18% 15% 15% 21% 21% 37% 37% Hiller Hillerød Hovedstaden Hovedstaden 6% 6% 15% 15% 11% 11% 24% 24% 44% 44% >50 10-49 5-9 2-4 0-1 Virksomhedsst Virksomhedsstørrelser rrelser - kreative dom kreative domæner ner 37% 21% 15% 18% 9% 44% 24% 11% 15% 6% 0% 5% 10% 15% 20% 25% 30% 35% 40% 45% 50% Hillerød Hovedstaden >50 10-49 5-9 2-4 0-1
KREATIVE BYER Creative Cities Kreative centre KULTUR- PLANLÆGNING Cultural Planning Geografisk defineret KULTURPOLITISK PLANLÆGNING Culture Policy Sektorbaseret Oplevelse Kreativ kapital Bred, antropologisk kulturdefinition Kulturelle ressourcer Snæver, humanistisk kulturdefinition Kunst/kulturarv Kulturdreven økonomisk strategi Tolerance Talent Teknologi Den kreative klasse Planlægning ved kultur Amerikansk/global Kultur som udviklingsfaktor Diversitet Nye, ikke-hierarkiske bevægelser -livsformer Planlægning med kultur Australsk/engelsk Udvikling af kunst/kulturliv Homogenitet Traditionelle kulturproducenter Planlægning af kultur Nordisk/Europæisk tradition kulturplanlægning Kreative byer Økonomi Kulturpolitik Infrastruktur Social Miljø
Urban Value Production Matrix 1. Begyndelse Før-produktion Indgående logistik 2. Produktion Skabende Operationer 3. Cirkulering Udgående logistik 4. Levering Markedsføring Salg 5. Publikum Forbrug Efter-salg service 1. ØKONOMI Livskvalitet som arbejdskraft/ tiltrækning af virksomheder Kompetencer Omstillingsevne god distribution og adgangslinjer fysisk og virtuel kapacitet Til-disken markedsføring Forhandlingsmix og mangfoldighed Sunde, velhavende, kloge borgere som forbrugere 2. SOCIAL Uddannet og kompetent arbejdsstyrke Livskvalitet Sammenhæng i samfundet Sociale netværk Blød infrastruktur Fortolkning, forståelse (skabe mening), adgangsveje Mangfoldighed i forbrug Forbrugeropm ærksomhed 3. KULTUR Interaktionsmiljø Borgerdeltagelse Kreativ infrastruktur Blød infrastruktur Kreativ infrastruktur Kapacitetsopbygning Kreativ infrastruktur Udvekslingsvitalitet og -dynamik Kulturinstitutioner og rum Kommunikationsplatforme Symbol økonomi Forståelse af mangfoldighed i smag og livsstile 4. INFRA- STRUKTUR Blandet brug udvikling Tilpasningsbrug udvikling Transport planlægning Umiddelbar nærhed Adgang Kanaler til udveksling Kanaler til udveksling Rum for transaktioner Fysiske plan/zone temaer Adgangsveje Overskridelse af basislinje og udvekslingsmuligheder 5. MILJØ Attraktionsværdi Livsstilmilj ø Balance/ligevægt Bæredygtighed Holdbare udvekslingsrelationer og - transaktioner Byen som scene Animation Det offentlige rum Bæredygtigt forbrug