DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN



Relaterede dokumenter
DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN

DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN

Dansk i Vestnordens klasserum BRYNHILDUR ANNA RAGNARSDÓTTIR OG ÞÓRHILDUR ODDSDÓTTIR 1

Projekt livshistorie. Motivation og perspektiv i danskundervisningen af kursister med langsom progression.

Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR)

Forhold og holdninger blandt dansklærere i Island forår 2015

Dansk som transitsprog ind i Norden

SPROGFAGENE I GYMNASIET ER TRUET

Undersøgelse af læseplanen for dansk i folkeskolen i Island

Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR)

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i fire danskniveuaer:

Det ideelle selv og motivation i andetsprogslæringen

Tysk og fransk fra grundskole til universitet

Nordisk nabosprog. Møde på Schæffergården februar Þórhildur Oddsdóttir 1

Målsætning, handleplan og vision for internationalisering på Arden Skole

DANSK SOM FREMMEDSPROG I EN AKADEMISK KONTEKST

Undervisningsplan for engelsk

Kommunikation og forældresamarbejde del 3

Dansk som 1., 2. eller 3. sprog i Vestnordens grundskoler

Bilag om folkeskolens resultater 1

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

Sprogindlæringen hos tosprogede islandske børn og unge

Islandsk y udtales som dansk i: ( kylling bliver til killing ) Det islandske E ligner det danske æ: ( elever bliver til ælæver )

Perlekurser for lærerstuderende giver pote: Nu forstår jeg endelig dansk, og nu ved jeg, at jeg skal undervise i dansk!

Paradisbakkeskolen Afdeling Nexø. Kong Gustafsvej 10A, 3730 Nexø Tlf.: Fax: paradisbakkeskolen@brk.dk

Hvad forstår unge svenskere og nordmænd 1

Tidlig fransk og tysk. ved Annette Søndergaard Gregersen, Lektor, ph.d. UCC, læreruddannelsen Zahle

Almen sprogforståelse

Sprogsynet bag de nye opgaver

8.klasses mening om: - om læring og det faglige niveau i folkeskolen (En afstemning i Børnerådet Børne- og ungepanel)

Læseplan for emnet sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

TESS Tidlig Engelsk Sprog Start på Brøndby Strand Skole

Sproget dansk og lærernes tilgang til danskundervisning i Grønland

Kulturen i KTK. Leif Chr. Mikkelsen

Arnt Louw & Niels-Henrik M. Hansen

Pisa Læseundersøgelser & debat

Artikel (skole): Hvad skal vi samarbejde om - og hvordan?

Kinesisk A valgfag, juni 2010

Univeristy College Syddanmark, 29. oktober Kvalitet i idrætstimerne

Vores projekt/vores undervisningsmateriale

Lene Tanggaard og Svend Brinkmann (red.) Kreativitetsfremmende læringsmiljøer i skolen

Et kompetencekatalog med øvelser. Et kompetencekatalog med øvelser

Forord. og fritidstilbud.

Fælles Mål dækker over de to vigtigste sæt af faglige tekster til skolens fag og emner

REFERENCERAMMEN FOR PLURALISTISKE TILGANGE TIL SPROG OG KULTURER ET ECML PROJEKT. Petra Daryai-Hansen, ph.d. Roskilde Universitet

Italien spørgeskema til seminarielærere / sprog - dataanalyse

Skole-hjem kommunikation. Udskoling på Malling Skole

Fokusområder Identitet og venskaber I Engum Skole / SFO kommer dette til udtryk ved: Leg, læring og mestring.

Udskolingen. indhold og fakta R Ø E N N B Æ L O

I dette materiale skitseres en række øvelser som kan inddrages, når man anvender Skam i sprogundervisning.

Motivation en kvalitativ undersøgelse inspireret af Bonny Norton

Tilsynserklæring for Helsingør Privatskole 2016

Få meget ud af lidt: Workshops til universitetsstuderende i naturvidenskabelig formidling i uformelle læringsmiljøer

Motivation og mestring

Identitet og venskaber:

Billeder af situationen i den danske grundskole

Indledning. Jón Gnarr, nuværende borgmester i Reykjavik, i stand up komiker show i året

På Prins Henriks Skole inddeler vi danskundervisningen i tre danskniveauer:

Handleplan for internationalisering på Arden Skole

Prøve i Dansk 3. Mundtlig del. Censor- og eksaminatorhæfte. Maj-juni Indhold: 1. Prøvens niveau og bedømmelsen. 2. Oversigt over prøven

Undervisningsbeskrivelse

Evaluering af tidlig engelskundervisning

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb

DET NYE SKRIFTLIGE OPGAVEFORMAT. Engelsk A Digital eksamensopgave med adgang til internettet

"Billeder af situationen i den danske grundskole", Thomas Nordahl og Niels Egelund "Billeder af en udviklingsorienteretfolkeskole", Bent B.

Interkulturel kompetence på danske efterskoler. Iben Jensen 9. maj

FLYT FOKUS I STYRKELSEN AF SKOLENS SEKSUALUNDERVISNING

Uddybning om naturfag. Ved Helene Sørensen, lektor emerita på DPU

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE. R a p p o r t

Kritiske potentialer i sprogpædagogisk

Undervisningsmaterialer i dansk beregnet til 10. klasse Udgivet af Námsgagnastofnun - den islandske stats center for undervisningsmaterialer.

IDA Personlig gennemslagskraft

analysere, vurdere og diskutere teoriernes relevans og implikationer for indholdsbaseret sprogpædagogisk praksis

Eventyr Mål Niveau Varighed Kilde Tværfaglige links Målsætning: Anbefalet fremgangsmåde: Ekstra aktiviteter:

Cooperative Learning

LÆRINGSBAROMETERET Præsentation af KP s resultater fra Læringsbarometer 2018

samfundsengageret Jeg stemmer, når der er valg

VIBORGPRIVATEREALSKOLE

Respons til Helle Pia Laursens oplæg. Nikolaj Frydensbjerg Elf DaDi-seminar 2. juni 2014 Aalborg Universitet København

Kristine Kousholt, post doc, ph.d. Evalueret Deltagelse i folkeskolens evalueringspraksis

VALGFAG Valgfag for 7., 8. og 9. årgang

Tidligere sprogstart i engelsk, fransk og tysk længere læringsforløb

Udviklingsprojekt i linjefaget fransk praksisanknytning mellem Zahle og Storkøbenhavn

a. forstå varierede former for autentisk engelsk både skriftligt og mundtligt,

Stk. 3. Undervisningen skal give eleverne adgang til de skandinaviske sprog og det nordiske kulturfællesskab.

Kompetenceområde Efter 9. klassetrin I undervisningen; materialer

Kan man finde balancen i Den

Hvordan kan klasseledelse i praksis anvendes som redskab til motivation af eleverne i gymnasiet? Lars Jacobsen og Henning Carstens Keld Hilding

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

færdigheds- og vidensområde

Læseplan for emnet Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab

Tilsynserklæring for skoleåret 2018/2019 for Uhre Friskole: 1. Skolens navn og skolekode

Fælles mål for DUS på Sofiendalskolen Aktiv fritid for alle.

Velkommen til Nordfyns Gymnasium.

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

FORÆLDRETILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

Den Pædagogiske Læreplan i Hjørring Kommune

Transkript:

DANSK SOM FØRSTE, ANDET OG TREDJE SPROG I NORDEN EN PILOTUNDERSØGELSE Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir

NIC nóvember 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 2 Danskundervisningen i Island Dansk/nordiske sprog er andet fremmedsprog i Island Dansk er på skoleskemaet fra 5./7. klasse til 10. i grundskolen og 1 4 semestre i gymnasiet Antal timer pr. uge er fra 2 4 i grundskolen og 3 6 i gymnasiet Myten om at børn og unge ikke vil lære dansk Mangel på undersøgelser af dansk og danskundervisningen i islandske skoler Mangel på undersøgelser om dansk som skolefag i nabolandene

NIC nóvember 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 3 Undersøgelsen Formål: at afprøve spørgeskemaer i Island for videreudvikling i samarbejdsgruppen. at gentage undersøgelserne med deltagelse af grundskolens afgangsklasse efteråret 2014 To parallelle undersøgelser: A) elever og B) lærere Antal deltagere i spørgeskemaundersøgelse A 120 elever i 9.klasse (grundskolens næstsidste år) på 10 skoler 12 elever fra hver skole 6 piger og 6 drenge udsendt til 12 skoler - svarprocent: 83,3% Antal deltagere i spørgeskemaundersøgelse B 22 lærere i 9. klasse fra skoler i hovedstadsområdet og provinsen udsendt til 30 lærere - svarprocent: 73%

NIC, nóvember 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 4 Teoretisk baggrund Awareness CEFR Motivation Zoltán Dörnyei Kontekst Ema Ushioda Identitet Bonny Norton

NIC nóvember 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 5 Awareness Awareness omkring sprogindlæring det eleverne synes er vigtigst at mestre de indlæringsmåder eleverne rangerer højest det eleverne synes at der er mest fokus på i undervisningen de opgavetyper synes at de får mest/mindst ud af i undervisningen det fokus eleverne synes at de får mest/mindst ud af i undervisningen beslægtethed mellem dansk og islandsk sprog Awareness omkring kulturelle dimensioner elevernes viden om nordiske forfattere, musikere, film og tv programmer førstehåndserfaring om de nordiske lande og kulturer

NIC nóvember 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 6 Motivation Det ideelle L2-selv kan inkludere integrative motiver lørnerens psykologiske og følelsesmæssige identifikation med sprogsamfundet, Dörnyei, 2009, s. 29 (Enjoyment liking) familie og venner; venskabsnationer; sprogenes beslægtethed; adgang til norsk og svensk; rejser Burde L2-selv eksterne instrumentale motiver og er drevet af andres håb og forventninger til personen, Dörnyei, 2009, s. 29 (Pressure) obligatorisk fag i skolen har boet i Danmark og har venner kender danskere i Island Mulige L2-self (Personal Goals) ønsker om at kunne mestre sproget i forbindelse med at lytte og forstå, udtrykke sig mundtligt, læse og skrive, at have adgang til kulturelle oplevelser, Dörnyei, 2009, s. 29 arbejde i fremtiden, professionel idræt studere, emigrere

NIC nóvember 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 7 Undervisningens kontekst Elevernes ønsker om fokus i undervisningen er baseret på deres awareness om og deres praktiske erfaring med sprogets nytte i sociale situationer. Det er elevernes erfaring, at de kompetencer som har størst nytteværdi for dem, nedprioriteres i undervisningen. Eleverne er vant til at være aktive/proaktive i deres indlæring af engelsk som modsætning til en lærebogsbaseret, lærerstyret undervisning. Engelsk i omgivelserne fodrer deres nysgerrighed og motivation, hvilket ikke er tilfældet, når det gælder dansk.

NIC nóvember 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 8 Identitet uoverensstemmelse mellem udtrykte ønsker om at forstå når en dansker taler (L2-selv) og deres udtrykte erfaring af undervisningen eleverne ønsker kontekstuelle aspekter i deres læringssituation og aktiviteter ikke bog, fx lærebog de føler sig presset og deltager ikke i undervisningen undervisningens underholdningsværdi de vil lære andre sprog ligesom de har lært engelsk gamification, konkurrence, audio-visual, mundtlighed

NIC nóvember 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 9 Lærernes opfattelse af elevernes kompetence til at kommunikere: Likert scale 1-5 Trin Mundtligt med danskere Mundtligt med nordboere Skriftligt med danskere Skriftligt med nordboere Trygge ved at bruge sproget Mulig fremtid i Norden 5 2 1 2 1 0 7 4 2 3 9 4 2 5 3 12 5 10 9 14 7 2 6 8 1 4 6 2 1 0 1 0 0 0 1 Ø 0 4 0 4 0 0 N=22

NIC nóvember 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 10 Lærernes opfattelse - elevernes kompetencer ifølge islandsk læseplan for grundskolen Trin, if. læseplanen Lytte Læse Samtale Fortælle Skrive Kulturel kompetence Learning to Learn 3 2 4 0 0 4 4 2 2 16 16 8 12 14 14 17 1 2 0 12 8 2 2 1 Ø 2 2 2 2 2 2 2 N = 22

NIC nóvember 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 11 Lærernes opfattelse af elevers, skolesamfundets og forældrenes holdning til: Likert scale 1 5 Danmark/ danskere Norden/ nordboere Dansk som skolefag Dansk brugsværdi Engelsk som skolefag Engelsk - brugsværdi Elever 4,15 3,86 3,09 2,73 4,48 4,81 Skolesamf 4,00 4,52 4,05 3,86 4,45 4,65 Forældre 3,84 3,84 3,10 3,28 4,63 4,74 Average/ snit N= 22 4,00 4,07 3,41 3,29 4,52 4,73

NIC nóvember 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 12 Udfordringer i danskundervisningen Aktivere eleverne til mundtlig produktion (15) Motivere eleverne til positiv holdning til faget (14) Broen mellem klasseværelsets micro-kontekst og samfundets kontekst er ikke synlig Ydre forhold konflikt mellem offentlig policy og praksis nedprioritering af faget i forhold til norsk og svensk manglende kontekst i samfundet

NIC nóvember 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 13 Undersøgelsen understreger den paradoksale situation at elever og lærere er bevidste om, hvor vigtigt det er at beherske mundtlig kommunikation på dansk at elever vil blive bedre til at tale og forstå dansk talesprog lærere vil at eleverne bliver bedre til at tale og forstå dansk talesprog elevernes identification med de nordiske elever er (godt) bevidste om og generelt positivt indstillede over for det danske/nordiske; lande, folk og kultur danskfagets status dansk som skolefag har lavere status end engelsk dansk har lavere nytteværdi end engelsk

NIC nóvember 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 14 Undersøgelsen påpeger mulige konflikter mellem elevers og læreres forventninger til fokus i undervisningen og læseplanens learning outcomes lærernes opfattelse af elevernes kompetencer og læseplanens forventninger dansk som skolefag og dansk i kulturel og personlig (kommunikativ) kontekst anvendte arbejdsmetoder og elevernes motivation og deltagelse i danskundervisningen elever som persons-in-context vil vise deres personal power and personality i mundtlig kommunikation med andre dansktalende dansk som skolefag og elevernes globale erfaring med sprogindlæring

NIC nóvember 2014 Brynhildur Anna Ragnarsdóttir og Þórhildur Oddsdóttir 15 Referencer Council of Europe. (2001). The Common European Framework of Reference for Languages: Learning, teaching, assessment. Delsing, L-O. og Åkeson, K.L.(2005). Håller språket ihop i Norden? Dörnyei, Z. (2009). The L2 motivational self system. I: Z. Dörnyei og E. Ushioda (red): Motivation, language Identity and the L2 Self. Bristol: Multilingual Matters. Jeeves, A. (2013). The relevance of English language instruction in a changing linguistic environment in Iceland: The L2 self of young Icelanders. I. Piller, I (red): Multilingual. Journal of Cross-Cultural and Interlanguage Communication. De Gruyter Mouton. Kolstrup, K.L. (2013). Det ideelle selv og motivaton i andetsproglæringen. I Sprogforum nr. 57. Aarhus Universitetsforlag. Legenhausen, L. (1999) Autonomous and traditional learners compared: The impact of classroom culture and attitudes and communicative behaviour. I C. Edelhoff and R. Weskamp (eds Autonomes Fremdsprachlernen (pp. 166 182). Ismaning: Hueber. Mennta- og menningarmálaráðuneyti. (2013). Aðalnámskrá grunnskóla. (National læseplan for grundskolen) Norton. B. (2013). Identiy and Langage learning. Extending the Conversation. 2nd Edition. Bristol: Multilingual Matters. Ushioda, E. (2009). A person-in-context relational view of emergent motivation, self and identity. I: Z. Dörnyei og E. Ushioda (red): Motivation, language Identity and the L2 Self. Bristol: Multilingual Matters.