Sprogindlæringen hos tosprogede islandske børn og unge

Transkript

1 Sprogindlæringen hos tosprogede islandske børn og unge Hvordan kan web 2.0-teknologier og forskellige læringsrum inddrages for at fremme børnenes kompetencer? Inspirationsmøde for dansklærere Smáraskóli, 3. februar 2014 Anna Margrét Bjarnadóttir Projektleder - Vigdís Finnbogadóttir Institut for Fremmedsprog, Islands Universitet

2 Kort om mig Uddannelse Cand.pæd i didaktik mshp. dansk: Danmark Pædagogiske Universitetsskole - Aarhus Universitet Cand.mag i æstetik og kultur: Aarhus Universitet B.A. i dansk fra Islands Universitet Opgaver Sprogindlæringen hos tosprogede islandske børn og unge Museumslæring og æstetiske læreprocesser Hvorfor er islændinges mundtlige færdigheder på dansk så begrænsede? De frie teatergrupper i Island i kulturpolitisk perspektiv Joberfaring Projektleder - Vigdís Finnbogadóttir Institut for Fremmedsprog, Islands Universitet Specialist hos start-up virksomheden Cooori Censor på danskfaget, Islands Universitet Dansklærer i klasse i Víðistaðaskóli Projektleder i kulturinstitutionen Gerðuberg

3 Overblik over mit oplæg Hvem Tosprogede islandske børn og unge og deres sprogindlæring Hvad Kommunikative kompetencer, sprogkultur, social identitet og sproglig bevidsthed Hvordan Brug af web 2.0 teknologier og læringsrum samt min egen erfaring af udvikling af læremidler

4 Problemstillingen Udgangspunktet for dette speciale er, at mange lærere i Island oplever stor udfordring i at tilrettelægge en danskundervisning i grundskolen for tosprogede islandske børn, som har boet i Danmark En gruppe der bliver sjældent omtalt og undersøgt, men resultater fra to undersøgelser viser, at der mangler fokus på denne gruppe for at opfylde børnenes behov, så de får mulighed for at styrke og fremme deres kompetencer (Sverrisdóttir, 2006 og Blöndal, 2010).

5 Problemstillingen Et gennemgående tema i specialet er, hvorfor og hvordan der kan udarbejdes strategier til at få tosprogede elever til at bruge og videreudvikle deres sproglige ressourcer Børnene kommer til Island med sproglige ressourcer, og mange af dem behersker dansk på et højt niveau, men de sproglige og kulturelle kompetencer udvikles ofte ikke og nogle børn taber sproget før skolestart

6 Problemformulering Hvorfor er det vigtigt at vedligeholde og videreudvikle kommunikative og interkulturelle kompetencer hos tosprogede islandske børn og unge, som har været bosat i Danmark i en længere periode? Hvorfor er de sociale aspekter i sproget, som fx børnenes sprogkultur, identitet og sproglig bevidsthed, vigtige at fremme i vedligeholdelsen og videreudviklingen af elevernes danskkundskaber? Hvordan kan web 2.0-teknologier og forskellige læringsrum inddrages for at fremme børnenes kommunikative og interkulturelle kompetencer?

7 Overblik over mit oplæg Hvem Tosprogede islandske børn og unge og deres sprogindlæring Hvad Kommunikative kompetencer, sprogkultur, social identitet og sproglig bevidsthed Hvordan Brug af web 2.0 teknologier og læringsrum samt min egen erfaring af udvikling af læremidler

8 Min målgruppe Gruppens potentialle størrelse overrasker eventuelt men hvert år flytter gennemsnitlig over 300 islandske børn og unge fra Danmark svarer til klasser Ud fra min analyse af tallene kan man regne med at hver lærer har ca. en håndfuld af elever, som har boet i DK, hvert år.

9 Erfaringer og udfordringer i praksis Klarhed om målsætninger Færdiggøre danskundervisningen hurtigst muligt? Vedligeholdelse af sproget og videreudvikling af elevernes kompetencer Forskelligheder i niveau Udfordring for lærere, at undervise elever på mange forskellige niveauer Mundtlighed og krav til lærerene Den kommunikative undervisningsmetode stiller store krav til lærere Nogle lærere har den opfattelse, at tosprogede børn ikke har brug for fokus på mundtlighed? Evaluering og læremidler Lærere savner redskaber til evaluering af tosprogede børn samt flere læremidler

10 Hvorfor vigtigt med dansk? Ressource Værdifuld ressource for børnenes egen personlige udvikling, identitetsdannelse og forståelse for kulturelle og sproglige variationer i verden Muligheder Åbner et langt større marked for videregående uddannelses- og jobmuligheder i fremtiden Investering Mange af dem har kæmpet hårdt for at opnå tosprogethed og det er synd at tabe den igen efter ankomsten til Island

11 Overblik over mit oplæg Hvem Tosprogede islandske børn og unge og deres sprogindlæring Hvad Kommunikative kompetencer, sprogkultur, social identitet og sproglig bevidsthed Hvordan Brug af web 2.0 teknologier og læringsrum samt min egen erfaring af udvikling af læremidler

12 Tosprogethed og de sociale aspekter I de sidste år er der kommet mere fokus på de sociale aspekter af sproget og sprogets rolle som et kreativt middel til dannelse og udvikling af identitet Jeg har en formodning om, at bevidsthed om personlig og kulturel identitet bliver overset i forbindelse med danskindlæringen hos min målgruppe Strukturalistisk sprogsyn: sproget som system Sprog = Funktionelt sprogsyn: sprogbrug Socialt skabt og skabende: middel til dannelse og udvikling af identitet

13 Hvilke kompetencer skal fremmes? Det at beherske et sprog betyder at være kommunikativt kompetent og begrebet kommunikativ kompetence bygger på, at det er elevernes egen indsats, der er drivkraften En vigtig kompetence for min målgruppe er interkulturel kompetence, som er evnen til at kunne forholde sig analytisk og kritisk til sine egne og andres kulturer Kommunikativ kompetence Kulturel kompetence Interkulturel kompetence Interkulturel kommunikativ kompetence

14 Michael Byram om intercultural speaker The intercultural speaker is someone who is aware of cultural similarities and differences, and is able to act as a mediator between two or more sets of beliefs, values and behaviours. The intercultural speaker is not someone who is bicultural, someone who can pass as belonging to two groups. This is a matter of circumstances, of being brought up in a situation where identifying with values, beliefs and behaviours of two groups is an option or even necessity. Michael Byram (2008)

15 ! Anna!Margrét!Bjarnadóttir!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!! Sprog og kultur Risager (2007 og sproglige!miljø,!de!befinder!sig!i.!med!andre!ord,!fremme!deres!interkulturelle! 2009) nedbryder den nationalromantiske forestilling om som én fasttømret størrelse og fremstiller ny diskurs vedrørende relationen mellem sprog og kultur kommunikative!kompetencer,!og!gøre!dem!mere!bevidste!om!sin!sprogkultur.!! Sprogkultur er kulturen i sproget, altså dets potentiale for at skabe betydning eller mening i samtaler og i produktion og reception! af skrevne tekster Nationalromantisk!syn! på!sproget! Det!integrative!sprogsyn!! Sprog, Modersmål!! Andet!sprog! Et!sprog! En!kultur! Kultur, Globalisering, Sprogkultur, Nationalt! identitet! Identitet,

16 Sprogkultur og social identitet Børn og unge i min målgruppe har udviklet sin sprogkultur og sociale identitet under omstændigheder, hvor de skifter mellem sprog Derfor er det oplagt at fremme deres bevidsthed om de sociale aspekter og kulturelle henvisninger, for dermed at fremme deres evne til at tilpasse sit eget brug af sproget og styrke deres identitet Med andre ord, fremme deres interkulturelle kommunikative kompetencer, og gøre dem mere bevidste om sin sprogkultur og social identitet

17 Sprogkultur og social identitet Børnene i min målgruppe medbringer nemlig deres egen sprogkultur til Island og deres sociale identitet er blevet påvirket af deres erfaringer fra et længere ophold i Danmark Ved at tage udgangspunkt i teorier om sprogkultur, social identitet og sproglig bevidsthed og se på dansk i Island med sprogkulturanalytisk blik, konkluderer jeg, at vi er nødt til at se på dansk i Island ud fra bredere perspektiv Dansk i Island er mere end dansk som fremmedsprog

18 Overblik over mit oplæg Hvem Tosprogede islandske børn og unge og deres sprogindlæring Hvad Kommunikative kompetencer, sprogkultur, social identitet og sproglig bevidsthed Hvordan Brug af web 2.0 teknologier og læringsrum samt min egen erfaring af udvikling af læremidler

19 It i undervisning og sociale aspekter

20 Antagelser i web 2.0 teknologier Indhold skabes i interaktion og meningsforhandling indgår i kommunikationsprocessen Læring er deltagelse og angår primært menneskelig identitet Viden og kompetence som situeret handling Del af aktiviteterne skaber vidensprodukter

21 Bundsgaard om brug af teknologien Det centrale i en didaktik må være at spørge hvilke kompetencer eleverne skal udvikle, og hvorfor, og herefter at give bud på hvordan undervisningen kan tilrettelægges så eleverne udvikler disse kompetencer, og ikke har oplevelser der forhindrer fremtidig udvikling. Herefter kan man overveje hvordan læremidler kan udvikles og inddrages Jeppe Bundsgaard (2011)

22 Læremidler i forskellige læringsrum Læringsrum kan skabe nogle helt nye kontekster for læring og give læreren nye muligheder for i højere grad at tilpasse undervisningen til hver enkelte elevs kompetenceniveau Denne succes er dog bl.a. afhængig af, hvordan læreren vælger at bruge de forskellige læringsrum og hvilke læremidler han introducerer Samme tid Forskellig tid Samme rum Traditionelt undervisningsrum Virtuelt undervisningsrum Forskellige rum Virtuelt dialogrum Personligt læringsrum

23 Wiki som et Web 2.0 læremiddel Wiki er en samling af sammenhængende internetsider, som kan ses og redigeres af alle på alle tidspunkter Wiki er derfor en Web 2.0 læremiddel, som både kan bruges som et virtuelt undervisningsrum i skolen og som et personligt læringsrum Wiki, ligesom diverse andre digitale ressourcer, kan hjælpe læreren at differientere og fremme kommunikative og interkulturelle kompetencer Wikier er særdeles velegnede til samarbejde i mindre grupper og for at styrke interaktionen mellem undervisere og elever og dermed fremme de sociale aspekter af sproget

24 Wiki for tosprogede børn og unge På wiki-siden for tosprogede børn og unge bliver opfordret til kommunikation og etableret læringsrum og fællesskab omkring børnenes læring med fokus på de sociale aspekter Samarbejdsplatformer, som er diskussionsorienteret, giver anledning til, at elever forholder sig selvstændigt, undersøgende og kritisk til indholdet på siden to temabaserede opgaver

25 Cooori: kunstig intelligent sprogindlæring Program for sprogundervisning og læring, i starten fokuseret på individuel læring, men er nu brugt i formel undervisning indenfor både folkeskolen og universiteter Bygger på sprogteknologi, kunstig intelligens og didaktik, først var der kun Engelsk-Japansk version men nu også Islandsk-Dansk version

26 Sprogteknologisk talehjælp Innovativt indlæringsprojekt - udvikling af en sprogteknologisk talehjælp og computerstøttet undervisningsmateriale, som skal fremme de mundtlige færdigheder i dansk blandt elever i Island, Færøerne og Grønland Pilotprojektet vil finde sted i nært samarbejde med dansklærere i grundskolen og ungdomsuddannelsen i de tre lande og deres elever

27 Konklusion Tosprogede islandske børn og unge udgør et relevant og interessant genstandsfelt for en akademisk analyse Der er nogle sociale aspekter af sproget, som er vigtigt at tage højde for i tilrettelæggelsen af sprogindlæringen hos min målgruppe, fx børnenes sprogkultur, identitet og sproglig bevidsthed

28 Konklusion Inddragelse af web 2.0-teknologier og forskellige læringsrum kan bruges for at fremme børnenes sproglige kompetencer og samtidig tage højde for de sociale aspekter af sproget Har givet praktiske eksempler på Web 2.0 læremidler, som jeg er med til at udvikle, og kan fremme min målgruppes kompetencer

29 Mulige diskussionsemner Udfordringer ved brug af Web 2.0 teknologier i praksis Fokus på mundtlighed i danskundervisningen i Island Hvordan mere fokus på samarbejde formel og uformel læring: forældre, tosprogede børn, på tværs af skoler, klasser?

30 Mange tak Spørgsmål? Kontakt Facebook, google, skype Nærmere oplysninger annabjarna.wordpress.com

31 Litteraturliste Blöndal. H., (2010). Fjölmenning og þróun skóla, i H. Ragnarsdóttir og E.S. Jónsdóttir (red.), Fjölmenning og skólastarf, Reykjavik: Rannsóknarstofa í fjölmenningarfræðum og Háskólaútgáfan, s Bundsgaard, J. (2011). Udfordringer for forskning i it i undervisningen: kommentar til artiklen Udfordringer og muligheder i netbaseret undervisning i: MONA: Matematik og Naturfagsdidaktik. 2011, 2, s Byram, M. (2012). Language Awareness and (Critical) Cultural Awereness Relationships, Comparisons and Contrasts i Language Awareness, Vol. 21, Nos. 1-2, February-May, 5-13 Byram, M. (2008). From Foreign Language Education to Education for Intercultural Citizienship. Essays and Reflection i Languages for Intercultural Communication and Education 17 Byram, M. og Planet, M. T (2000). Social Identity and the European Dimension: Intercultural Competence Through Foreign Language Learning. Council of Europe Publishing. Cummins, J., (2000). Language, Power and Pedagogy. Bilingual Children in the crossfire. Multilingual Matters LTD. Cummins, J. (2001). Negotiating Identities: Education for Empowerment in a Diverse Society. California Association for Bilingual Education.

32 Litteraturliste Cummins, J. og Sayer, D. (1995) Brave New Schools: Challenging Cultural Illiteracy Through Global learning networks. New York: St. Martin s Press Grosjean, F. (2010): Bilungal. Life and reality. President end Fellows of Harvard College. United States of America. Library of Congress Cataloging-in-Publication Data. Hansen, J. J. (2010). Læremiddellandskabet. Fra læremiddel til undervisning. Professionsserien. Akademisk Forlag. Lave, J. og Wenger, E. (2003) Situeret læring og andre tekster. Hans Reitzels Forlag A/S København Risager, Karen (1999). Sprog og kultur, i Anne Holmen og Karen Lund (red.) Studier i dansk som andetsprog, København: Akademisk Forlag, Risager, K. (2003). Sprogkultur i Humaniora, Årg. 18, nr. 1 side: Risager,K. (2007). Sprogmødet set med kulturteoretiske briller, Antropologi, Nr. 56, Risager, K. (2009). Sprogkulturer i de sproglige verdensnetværk, i Utbilding & Demokrati, vol.18, nr.2, Rørbech, H. (2009). Interkulturel kompetence, i Jeppe Bundsgaard m.fl. Kompetencevinkel på dansk, København: Gyldendal Sverrisdóttir, H.D. (2006). Íslensk börn eru líka tvítyngd. Umfjöllun um dönskukennslu. Lokaverkefni til B.Ed. prófs. Kennaraháskóla Íslands.