Undersøgelser af børns hukommelse for begivenheder Talentakademiet, april 2013 Peter Krøjgaard, professor, ph.d. Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning Psykologisk Institut Aarhus Universitet Langtidshukommelse (Bauer, 2007) Memory Explicit (declarative) Implicit (non-declarative) Episodic Semantic Skills, procedures Priming Other Autobiographical Hvad er episodisk hukommelse? Evnen til at genkalde sig konkrete, selvoplevede begivenheder eller situationer fra ens eget liv f.eks.: Min første skoledag Juleaften i 2011 Da jeg fulgte min datter i skole i morges Modsat skematiseret/generaliseret viden om episoder f.eks.: Hvordan det typisk var at gå i skole Mine juleaftener generelt Hvordan det typisk er, når jeg følger min datter i skole 1
Begrebet episodisk hukommelse (EH) stammer fra Endel Tulving Tulving (1972): Episodisk hukommelse som personligt oplevede begivenheder Hvad? Hvor? Hvornår? (i modsætning til generel, faktuel viden semantisk hukommelse) Motorcykel ulykke som 30-årig (svære skader i temporallapperne) Intakt semantisk hukommelse Læderet episodisk hukommelse En case-historie: KC Problemer med EH og fremtidsprojektioner E.T.: "Let's try the question again about the future. What will you be doing tomorrow? (There is a 15-second pause.) K.C. smiles faintly, then says, "I don't know. E.T.: "Do you remember the question? K.C.: "About what I'll be doing tomorrow? E.T: "Yes. How would you describe your state of mind when you try to think about it? (A 5-second pause.) K.C.: "Blank, I guess." Praktisk relevans? Basal viden om centrale aspekter af menneskets psykologi Indretning af vores skolesystem Børn som vidner 2
Den første erindring Hvad er det første, du kan huske? Spørgsmålet giver mange forskellige svar Det første, jeg kan huske? Tja.., bum, bum. Jo, jeg tror det var.. Samtidig vil svarene rumme ét tankevækkende fællestræk: De fleste af os vil svare ved at fortælle om en erindring, der fandt sted, da vi var mindst 3 år gamle Barndomsamnesi: Definition Infantil amnesi eller barndomsamnesi henviser til det forhold, at voksne typisk har ingen eller kun ganske få erindringer fra de første 3-4 år af deres liv (Bauer, 2007). Barndomsamnesi: Termens oprindelse De kender sikkert alle sammen af egen erfaring den ejendommelige barndomsamnesi. [ ] Jeg mener, at man ikke i tilstrækkelig grad har undret sig over denne kendsgerning. (Freud, 1917/1972, pp. 154-155) S. Freud (1856-1939) 3
Barndomsamnesi Et særdeles robust resultat Rubin, Rahhal & Poon (1998). Memory & Cognition Kan vi stole på resultater fra ordlisteforsøg? Er ordliste-erindringer pålidelige mht: Kilde? Indhold? Datering? Forskelle på begivenheder imellem Fp? Sample bias? (de fleste undersøgelser er udført med psykologi-studerende) Hvad nu hvis spørgsmålene har mere interview-præg? Er der sample bias i studier af tidligste erindringer? Næsten alle eksisterende studier af tidligste erindringer er baseret på svar fra universitetsstuderende Mistanke om to typer sample bias: Alder? Uddannelse? Kingo, O.S., Berntsen, D., & Krøjgaard (in press). Adults earliest memories as a function of age, gender, and education in a large stratified sample. Psychology and Aging 4
Er der sample bias i studier af tidligste erindringer? Vha. Gallup spurgte vi 1.043 respondenter fra et repræsentativt sample om deres tidligste erindringer M age = 4,197 år (M women = 3,974; M men = 4,428; p<.00013) Højere alder for tidligste erindring end man typisk har fundet (det typiske er 3-4 år) Skyldes det respondenternes alder eller uddannelse? Kingo, O.S., Berntsen, D., & Krøjgaard (in press). Adults earliest memories as a function of age, gender, and education in a large stratified sample. Psychology and Aging Er der sample bias i studier af tidligste erindringer? Spiller respondenternes alder nogen rolle? Nej! (F=2.057, p>.05) Kingo, O.S., Berntsen, D., & Krøjgaard (in press). Adults earliest memories as a function of age, gender, and education in a large stratified sample. Psychology and Aging Er der sample bias i studier af tidligste erindringer? Spiller uddannelse nogen rolle for hvor langt man husker tilbage? Ja! (F = 4.40, p =.004) Kingo, O.S., Berntsen, D., & Krøjgaard (in press). Adults earliest memories as a function of age, gender, and education in a large stratified sample. Psychology and Aging 5
Er der sample bias i studier af tidligste erindringer? Huskes de tidligste erindringer lige livagtigt på tværs af alder? Nej de bliver mere og mere levende (!) (F = 7.70, p =.000004. Kingo, O.S., Berntsen, D., & Krøjgaard (in press). Adults earliest memories as a function of age, gender, and education in a large stratified sample. Psychology and Aging Kan vi stole på resultater fra ordlisteforsøg? Er ordliste-erindringer pålidelige mht: Kilde? Indhold? Datering? Forskelle på begivenheder imellem Fp? Sample bias? (de fleste undersøgelser er udført med psykologi-studerende) Hvad nu hvis spørgsmålene har mere interviewpræg? Hvad nu hvis spørgsmålene har mere interview-præg: Timeline-metoden Timeline-metoden (Jack et al., 2009; Tustin & Hayne, 2010): Opstiller en tidslinje vha. billeder mm. Spørger indledningsvist større børn til specifikke erindringer fra når børnene er fx: 10 år, 5 år, 3 år, før 3 år, og tidligste erindring (M age = 2.33 år) Forfatterne tjekkede erindringernes akkurathed men kunne selve metoden tænkes at være problematisk? 6
Skaber timeline-metoden kunstigt tidlige erindringer? 445 gymnasieelever (ud af 682) To betingelser TIDLIG: For nylig Da du var omkring 3 år gammel Den tidligste erindring SEN: For nylig Da du var omkring 6 år gammel Den tidligste erindring Kingo, O.S:, Bohn, A., & Krøjgaard, P. (2013). Warm-up questions on early childhood memories affect the reported age of earliest memories in late adolescence. Memory. Skaber timeline-metoden kunstigt tidlige erindringer? Age at Recent memory: Age at Targeted memory ( early Age at Earliest memory: F=31.38, p<.001 M (SD) or late ): M (SD) M (SD) The Early condition All 17.12 (1.62) 3.29 (0.57) 2.41 (0.83) Males 17.71 (2.25) 3.29 (0.62) 2.46 (0.86) Females 16.92 (1.31) 3.30 (0.56) 2.39 (0.82) The Late condition All 17.08 (1.31) 6.12 (0.53) 3.16 (1.31) Males 17.23 (1.41) 6.12 (0.53) 3.02 (1.48) Females 17.02 (1.26) 6.10 (0.53) 3.22 (1.23) Ja, vi skal passe på, hvordan vi stiller spørgsmålene og om muligt tjekke for akkurathed Kingo, O.S:, Bohn, A., & Krøjgaard, P. (2013). Warm-up questions on early childhood memories affect the reported age of earliest memories in late adolescence. Memory. Hvorfor er barndomsamnesi interessant? Hvis den allertidligste udvikling er vigtig, hvorfor kan vi så ikke huske konkrete begivenheder fra den? Måske kan børn under f.eks. 3 år bare ikke huske noget? Indtil omkring 1980 var det faktisk en udbredt opfattelse blandt forskere: J. Piaget (1896-1980) teori Ingen mentale repræsentationer før 18-24 måneder Førskolebørn har vanskeligt ved at ordne tidsmæssige rækkefølger Manglede egnede metoder til at undersøge hukommelse hos førsproglige børn Kun ganske få studier blev foretaget! 7
Hvorfor er barndomsamnesi interessant? - Fortsat Forældrerapporter den 2-årige kan godt huske: Sin nyligt overståede fødselsdag, eller Turen til zoologisk have i sidste weekend Men sådanne rapporter er anekdotiske Dagbogsstudier: Emily (2½ år gammel) We bought a baby, cause, the well because, when she, well, we thought it was for Christmas, but when we went to the s-s-store we didn t have our jacket on, but I saw some dolly, and I yelled at my mother and said I want one of those dolly. So after we were finished with the store, we went over to the dolly and she bought me one. So I have one. (Nelson, 1989 from Nelson, 1993, p 9, italics by author) Hvorfor er barndomsamnesi interessant? Fortsat 1980: Forskningen i førskolebørns hukommelse intensiveres (både i unikke begivenheder og i scripts) Forskningen i førsproglige børns hukommelse intensiveres Habituation (tilvænning) Operant betingnings-studier Forsinket imitation Habituation (tilvænning) Kamera Eye tracker Habituation: Det forhold, at barnets interesse daler i takt med antallet af præsentationer af en given stimulus Forsøgsopstilling til visuelle stimuli, Con Amores BabyLab Scorerens udsyn via kamera 8
Simple diskriminationsforsøg: Procedure med habituation Procedure Hab1 Hab2 Hab3 Hab4 Hab-n Test 40 30 20 10 0 20 Looking time - Habituation Hab1 Hab2 Hab3 Hab4 Looking time - Test Looking time Bemærk: Tallene er fiktive! 10 0 Test Rød Blå Rovee-Colliers betingningsstudier Carolin Rovee-Collier The mobile 2-6 mdr. Procedure (3-9-3 gentages over to dage): 3 min u/ forbindelse (baseline) 9 min forbundet (tilegnelse) 3 min u/ forbindelse (indkodningstest) 3 min u/ forbindelse (test efter - n-ugers forsinkelse) The mobile - fortsat 3 måneder gamle børn husker over baseline efter op til 1 uges forsinkelse (retention) 6 måneder gamle børn husker over baseline med op til 2 ugers forsinkelse (retention) Fra omkring 6 måneders alderen er the mobile ikke længere alderssvarende => NY metode: The Train Task (basalt set samme test procedure) 9
Retentionstid som funktion af alder i the mobile og train task Hvorfor er barndomsamnesi interessant? Fortsat 1980: Forskningen i førsproglige børns hukommelse intensiveres Habituation (tilvænning) Operant betingnings-studier Forsinket imitation Forsinket imitation, I Oprindeligt foreslået af Piaget (1952, 1962) som et kardinaleksempel på repræsentationel tænkning (afslutning på det sensorisk motoriske stadie og begyndelsen af det præ-operationelle) I sin nuværende form blev metoden udviklet parallelt af to forskergrupper i midten af 1980 erne A. Meltzoff, J. Mandler & P. Bauer Jean Piaget Andrew Meltzoff Jean Mandler Patricia Bauer 10
Forsinket imitation, II Den basale teknik involverer en voksen, der anvender remedier til at producere et eller flere trin i en handlingssekvens og derefter tester barnets evne til at imitere den modellerede sekvens. (Bauer, 2007, p. 97, min oversættelse) Patricia Bauer 1 2 3 4 Forsinket imitation, III: Et eksempel Modellering: 1 Make a shaker 2 Put in the ball 3 Cover it up 4 Shake it! Procedure: (1) Baseline (tidsbegrænset ) (2) Modellering (3) Indkodningstest (4) Forsinket test Scoring: (1) Antal korrekte sekvenser (2) Antal sekvenser i den rigtige rækkefølge Bauer et al. (2004) 11
Imitation Elicited imitation: Baseline Modellering Indkodningstest Forsinket test Forsinket imitation: Baseline Modellering.. Forsinket test Forsinket vs. Elicited imitation: Styrker og svagheder ved anvendelse af indkodningstest Styrke: Tilvejebringer et mål for, hvor godt sekvensen er indlært, hvilket er vigtigt, når man efterfølgende skal finde kilden til eventuel glemsel, der i princippet kan skyldes problemer ved både, indkodning, konsolidering og genkaldelse Svaghed: Ved den forsinkede test vil test-responsen allerede som følge af indkodningstesten være øvet éen gang og er således ikke længere en enkeltstående begivenhed Resultater from studier med forsinket imitation* Alder i måneder ved indkodning Retentions periode** Antal sekvenser, der skal genkaldes Genkaldelse af ordnede rækkefølger Forskeret 6 24 t 2-3 Nej Barr, Dowden & Hayne (1996); Collie & Hayne (1999) 9 5 uger (kun ca. 50% var vellykkede) 2 < 50% Carver & Bauer (1999); Bauer et al. (2001) 13 1 måned 3 >75% Bauer et al. (2000) 16 6 måneder 3-4 >70% Bauer et al. (2000) 20 12 måneder 4 >65% Bauer et al. (2000) * Bemærk, at de anførte studier ikke er helt sammenlignelige ** Alle de citerede undersøgelser rapporterer genkaldelse af specifikke sekvenser over chance-niveau. 12
Hvad har forsinket imitation af gøre med SH (selvbiografisk hukommelse)? SH hos voksne Erindringer af (specifikke) begivenheder fra ens eget liv Bauer et al. (2004) Forsinket imitation Afspejler ikke SH som sådan, men informerer os formentlig om basale byggesten eller basale forudsætninger for SH Hukommelse for begivenheder og for rækkefølgen af begivenheder To argumenter for, at forsinket imitation trækker på deklarativ hukommelse: Ægte genkaldelse (recall) ikke blot genkendelse (recognition) [Hvorfor? Fordi rækkefølgen ikke er perceptuelt cued!] Vedrører formentlig deklarativ hukommelse (amnestiske voksne [jfr. K.C.] har også problemer med forsinket imitation) Langtidshukommelse (Bauer, 2007) Memory Explicit (declarative) Implicit (non-declarative) Episodic Semantic Skills, procedures Priming Other Autobiographical Forsinket imitation?? Bauer et al. (2004) Hvad ved vi om indkodningsprocessen? Skematisk fremstilling af hukommelsesprocessen: Oplevelse Indkodning Konsolidering Genkaldelse 13
Hvad ved vi om indkodningsprocessen? Viden om indkodning er, som tidligere omtalt, vigtig mht. vores forståelse for, hvorfor noget glemmes Men den viden, vi fx. indhenter i en indkodningstest ifb. forsinket imitation handler alene om indkodningsproduktet, men siger intet om indkodningsprocessen. Hvordan kunne vi blive klogere på denne proces? Et pilotforsøg Hvad ved vi om indkodningsprocessen? Demonstration af sekvens via en monitor Eye tracking af børnenes visuelle adfærd under indkodning Sammenholde børnenes eye tracking med efterfølgende hukommelse Hypotese: De børn, der på de kritiske tidspunkter er opmærksomme på centrale dele af indkodningen, vil huske bedre 14
Kan tidligere erindringer de første år genkaldes i en eller anden form, hvis vi anvender massiv cuing? Langtidshukommelse Eksplicit hukommelse Implicit hukommelse Kingo, Staugaard & Krøjgaard (subm.). The eyes are the mirror of the soul: Children s long-term memory revealed by eye tracking. En unik mulighed: Deltagere fra et tidligere OI studie Typiske problemer: Kilde Indhold Datering Forskelle på begivenheder børnene imellem Fordele ved nærværende materiale: Billede fra oprindeligt studie: Kingo & Krøjgaard (in press). Journal of Cognition and Development Eksakt info om børnenes alder og dato for begivenhed Begivenheden var unik Begivenheden var meget ensartet på tværs af børn Videomateriale af begivenheden (massiv cuing!) Kingo, Staugaard & Krøjgaard (subm.). The eyes are the mirror of the soul: Children s long-term memory revealed by eye tracking. Sekvens fra det oprindelige studie: Kingo & Krøjgaard (2012). Journal of Cognition and Development 15
Det nye studie: Kan børnene huske, hvem der testede dem? Det oprindelige forsøg: N =128, Alder ved T 1 = 12 måneder. Af de oprindelige deltog 85 børn, hvoraf vi har resultater fra 77. Alder ved T 2 = 40 måneder (range 36-44) M retention = 28 måneder (range 24-32) 25 oprindeligt testet af Osman 25 oprindeligt testet af Peter Kingo, Staugaard & Krøjgaard (subm.). The eyes are the mirror of the soul: Children s long-term memory revealed by eye tracking. Mål af børnenes hukommelse Kunne de huske remedierne? Eksplicit test Kunne de huske personen? Implicit og eksplicit test OBS: Testeren er ny! Og testeren ved IKKE, hvem der oprindeligt testede børnene Kingo, Staugaard & Krøjgaard (subm.). The eyes are the mirror of the soul: Children s long-term memory revealed by eye tracking. Kunne de huske remedierne? Target Foil Kingo, Staugaard & Krøjgaard (subm.). The eyes are the mirror of the soul: Children s long-term memory revealed by eye tracking. 16
Hvilken kasse? Resultater: 54 % svarede korrekt (ns ikke over chanceniveau) Kingo, Staugaard & Krøjgaard (subm.). The eyes are the mirror of the soul: Children s long-term memory revealed by eye tracking. Hvilken person implicit test: Procedure Hvert barn præsenteres samtidig for: Den unikke originale optagelse af dette barn (target) Den anden tester, der tester et andet barn (foil) Uden lyd, og børnene er skåret væk Varighed: 45 sek. Placering (højre/venstre) er balanceret på tværs af børn Testeren er blind! Kingo, Staugaard & Krøjgaard (subm.). The eyes are the mirror of the soul: Children s long-term memory revealed by eye tracking. Et eksempel på, hvad et barn så 17
Hvilken person eksplicit test: Procedure Hver film, en ad gangen, nu med lyd Still billeder: Blev du testet af ham (peger), eller ham (peger)? Resultater: 48 % korrekte svar ns (ikke over chance niveau) Areas of Interest (AOI) til eye tracking af de simultane filmpræsentationer (implicit hukommelse) Foil Target Implicitte svar proportioner, samlet set Eksperimentalgruppe: One-sample t-test: t(49) = 4.85, p <.0001, r =.57. Kontrolgruppe: One-sample t-test: t(35) =.98, p >.33, r =.16. Figure 1: Levels of proportional looking to the Target and the Foil as compared to the chance level. Error bars +/- 1 SE. 18
Implicitte svar kig på Foil over tid Figure 2: Proportional looking to the Foil movie during the three 15-sec segments: Time 1 < Time 2 = Time 3. Error bars +/- 1 SE. Konklusion: Børnene husker, hvem der testede dem, men de ved ikke, at de kan huske det! Hvordan skal vi forklare barnsdomsamnesi? Simpel glemsel??? Fortrængning af infantil seksualitet??? (Freud, 1916/1966) Skrøbelig indkodning/konsolidering? temporallappernes modning (f.eks. hippocampus) lader til at være central (e.g., Bauer, 2007) Underudviklet selv-begreb? (Howe, 2003) Mismatch mellem format ved indkodning og format ved senere genkaldelse? (e.g., Neisser, 1962) Sproglige udvikling (Simcock & Hayne, 2002) Sent udviklet selvbiografisk narrativ struktur? (Nelson & Fivush, 2004; Bohn & Berntsen, 2008) Skrøbelig konsolidering Fem (del)forklaringer? Underudviklet selvbegreb Mismatch i format ved indkodning og genkaldelse Barndomsamnesi Fravær af sprog ved indkodning Sent udviklet selvbiografisk narrativ struktur 19
TAK! Psykologisk Institut Center for Selvbiografisk Hukommelsesforskning Dansk Grundforskningsfond MINDLab Dorthe Berntsen Osman S. Kingo Søren R. Staugaard Jonna Jelsbak Dahl Trine Sonne Ida Marie Lautrup Line Kristiansen Inger Birchall Nielsen Forældre og børn, der har deltaget i vores undersøgelser 20