Dansk 1920erne-30erne

Dansk 1920erne-30erne Introduktion Med det Sthyrske cirkulære i 1900 blev dansk som fag indført. Indtil da havde læsning og skrivning været adskilte discipliner. I cirkulæret blev der lagt vægt på, at børnenes sproglige dannelse og udvikling skulle være centralt i alle fag, men særligt i danskfagets modersmålsundervisning som det hed. Som cirkulæret udtrykte det: Sproglig dannelse er prøvestenen for Aandsdannelse i Almindelighed. Dygtighed i Modersmaalets Behandling er ikke en isoleret Færdighed, men et udtryk for Aandslivets Udvikling. Derfor skulle eleverne lære at tale, læse og skrive fejlfrit dansk, og faget fik stor vægt med Skoleloven i 1899. Her stod, at man skulle have mindst 287 timer skriftligt og mundtligt dansk i både by- og landskolerne, og det var det eneste fag, der således fik et lovbestemt timeantal. Højtlæsning med den rette betoning og skrivning med smukke bogstaver og korrekt stavning og tegnsætning var hovedformålet, men også at værdsætte modersmålet æstetisk. Derfor, men især af hensyn til læsetræning, angav det Sthyrske Cirkulære at: Der skal saaledes lægges Vægt paa god Læsning, ide den tænksomme og interesserede Læsning grundlægges sammen med Læsefærdigheden, saa Børnene fra første Færd øves i at læse ikke blot nøjagtigt og flydende, men ogsaa med forstandig Betoning og naturligt Udtryk. For at sikre børnenes forståelse skulle børnene også øves i at besvare lærerens spørgsmål om det læste med klare og korrekte udsagn, at genfortælle en tekst eller en historie læreren havde læst. De yngste børns læsning havde således træning og sikkerhed og korrekthed for øje, men man var ikke bleg for at læselyst blev fremmet af noget børnene fandt sjovt og tilgængeligt, og man eksperimenterede med hvilke fremgangsmåder, der var de mest pædagogiske, når lyde og bogstaver skulle forenes og indlæres. Hvor udenadslære og ordgenkendelse havde været centralt i løbet af 1800-tallet, vandt lydmetoden nu frem og blev anbefalet i det Sthyrske Cirkulære. I 1927 udgav den sønderjyske seminarielærer Claus Eskildsen bogen Ole Bole ABC, der byggede på netop lydmetoden. Bogen havde illustrationer af tidens kendte illustrator Storm P., og den blev vanvittig populær. Den solgte over 300.000 eksemplarer og kom i adskillige genoptryk. 1

I forordet af Ole Bole ABC fra 1933, udarbejdet af CL. Eskildsen og med illustrationer af Robert Storm Petersen, skrives der: Læsetekst og Billeder gøres til Genstande for Samtaler, Genfortællinger samt Iagttagelsesøvelser i Forbindelse med fri Fortælling. Det anbefales at lade Børnene fremstille Tekstens Handling i Leg overalt, hvor det er gøreligt. Med denne undervisningslektion vil vi gerne give eleverne mulighed for at få indsigt i, hvordan elever blev undervist i skolen i 1920 erne-30 erne. Vi har valgt at lade eleverne arbejde med Ole Bole ABC. Til 3. klasse har vi vedlagt et alternativt forslag, da de udvalgte tekster i Ole Bole ABC, kan være for lette til 3. klasse. Gengivelse af de vedlagte sider fra Ole Bole ABC fra 1933 er der fra Forlaget Alinea og Storm P Museet givet tilladelse til i forbindelse med jubilæet. 1. Det primære mål med denne lektion er, at eleverne får indsigt i og forståelse for skolelivet og undervisningsformen i perioden. Dette bl.a. gennem kendskab til datidens læsebøger. 2. De sekundære mål med denne lektion er, at eleverne får kendskab til originaltekster fra datidens læsebøger og udvikler en viden om stavemåde og betydning af ord i disse tekster. 2

Ideer til undervisningsforløb Varighed: ca. 45 min. Dette undervisningsforløb kan dog udvides som det passer bedst i planlægningen. Målgruppe: 1.-3. klasse. Fag: Dansk. Baggrundsartikler Børneliv 1920-30erne Skolens Udvikling 1920-30erne Forberedelse Print og fold læsebog. (1.-2 klasse) Små bogstavbrikker. (1.-2 klasse) Print opslag med Venner ser på Danmarks kort. (3. klasse) Læringsmål indhold.. teksten. til ord. klassetrinnet i tekst. 3

et lager af velkendte ord. forståelse. Der kan være forskellige indgange til dette undervisningsforløb: 1. Perspektivering gennem samtale med eleverne om skolelivet i perioden og introduktion af datidens originale læsebøger og undervisningen, der blev anvendt i perioden. 2. I forbliver i rollen fra perioden og agerer som voksne eller som skolelærerne fra dengang og igangsætter undervisningen uden den indledende samtale. Følg evt. instrukserne fra indledningen til Ole Bole ABC her Undervisningen foregik ofte som samtaler eller spørgsmål/svar med læreren ud fra den konkrete tekst. Ligeledes blev eleverne overhørt i, om de kunne gengive teksten korrekt. Der var ofte små skriveøvelser indlagt i undervisningen. Udform evt. en lille diktat på baggrund af bogens tekster. I indledningen til Ole Bole ABC fra 1933, står der bl.a.: Lette, lydrette Stavelser og Ord skrives efter øret (Diktat), fx lo, laas, is, læ-se. Regel: Indtil langt hen i første Skoleaar skrives alt, hvad der læses efter Diktat. Børnene lærer derved senere skarpt at lægge Mærke til også de ikke lydrette Ord. Gennem hele første Skoleår skrives lette Sætninger af de læste Stykker og efter Diktat. Disse grundlæggende Diktatøvelser støtter Retskrivningen gennem Barnets hele Skoletid. Vælger man denne form, hvor man spiller rollen, er det vigtigt enten sidst i timen eller sidst på dagen at samle op på elevernes oplevelser/undervisningen og sætte denne i perspektiv til skolelivet fra perioden, anskuelsesundervisningen og de opstillede læringsmål. 4

Undervisningslektion 1.-2. klasse eleverne komme med deres bud på, hvordan de tror, man i denne periode lærte at læse. overblik over lektionens indhold. Lad eleverne byde ind med deres forventninger. barnesyn, der var i denne periode. skrive som aa. forstår. kunne genfortælle den korrekt. denne. Lad eleverne række hånden i vejret, når der læses et ord de ikke forstår. Stop gerne op undervejs og tal med eleverne om indholdet og betydningen af det læste. og ord skrives på tavlen og eleverne skriver efter i luften og lærer bevægelsen, inden de skriver disse bogstaver og ord på ternet papir. Find evt. klip på DR Skole, der viser dette. Se klippet her ud fra en cirkel. 5

3. klasse Danmark igen i denne periode. Lad eleverne byde ind med, hvad de ved om denne periode og omkring afstemningen af om Sønderjylland skulle være dansk eller tysk. Indled kort med Vort Land højt for eleverne. overblik over lektionens indhold. Lad eleverne byde ind med deres forventninger. af overskriften, hvad teksten handler om. selv. Lad eleverne understrege de ord de ikke forstår. deres bud. Udvælg evt. nogle af de vers, der fortæller om jeres lokale landsdel. deres bud på, hvorfor denne tekst vil kunne bruges til at tale om Danmark. som det er muligt. Tal med eleverne om, at man i perioden brugte meget af undervisningen på at lære udenad. vers fra sangen. Eller man kan vælge, at lade eleverne lave en skriveøvelse, hvor bogstaver og ord skrives på tavlen og eleverne skriver efter i luften og lærer bevægelsen, inden de skriver disse bogstaver og ord på ternet papir. Find evt. klip på DR Skole, der viser dette. Se klippet her Der er ikke opsat konkrete læringsmål for denne lektion, da dette bør tage udgangspunkt i klassens sammensætning af elever og den undervisningsform, der er mest hensigtsmæssigt for eleverne, med de forudsætninger og kompetencer de har. Der er nedenfor opsat et eksempel på, hvordan man kan tænke konkrete læringsmål ind i denne lektion. 6

Eksempler på konkrete læringsmål for denne lektion: Læringsmål 3. klasse A Eleverne kan forklare, hvordan en teksts indhold hænger sammen med den tid, teksten er skabt i. B. Eleverne kan læse teksten korrekt, med betoninger. C. Eleverne kan genfortælle teksten med fokus på tekstens hovedindhold og kan skelne mellem hovedhandling og sidehandlinger i teksten. Tegn på læring A. Eleverne kan forklare, hvordan en teksts indhold hænger sammen med den tid, teksten er skabt i. Niveau 1: Eleven kan gennem teksten sprogbrug bestemme, om teksten er en ældre eller nyere tekst. Niveau 2: Eleven kan forklare, hvordan en teksts indhold hænger sammen med den tid, teksten er skabt i. Niveau 3: Eleven kan komme med eksempler fra teksten, der forklarer, hvordan en teksts indhold hænger sammen med den tid, teksten er skabt i. Materialer: Kopier af læsebogen Ole Bole ABC, kopier af Chr. Richardts tekst til Venner, ser på Danmarks kort. Kommentarer/ideer 7

Ole Bole ABC Ole Bole ABC fra 1933 er i forbindelse med jubilæet stillet til rådighed af forlaget Alinea og Storm P Museet. Disse opslag må ikke anvendes i andre sammenhænge end i forbindelse med Skole i 200 år-jubilæet. Venner ser på Danmarkskort Chr. Richardts store digt Vort Land gennemgår i 72 strofer de danske landskaber og deres historiske minder, som de tog sig ud på Christian 9. s tid. Digtet udkom netop 25 år efter tabet af Sønderjylland, og Chr. Richardt benytter lejligheden til at udtrykke ønsket om en fremtidig genforening. Digtet er blevet anvendt i datidens geografiundervisning i skolen. Digtet er formet som en rejse gennem Danmark. Fra det sydvestlige Jylland går turen op langs den jyske vestkyst, ned langs østkysten, videre over Fyn til Lolland, Falster, Bornholm og Sjælland. Desuden besøges de danske kolonier: De Vestindiske Øer, Færøerne, Island og Grønland. Digtet slutter med et besøg i det tabte Sønderjylland. Billede af Venner ser på Danmarks kort. 8

Supplerende baggrundsartikler Venner, ser på Danmarks Kort, tekst af Chr. Richardt, 1889 og melodi af N. K. Madsen-Stensgaard, her Børneliv 1920-1930erne Skolens Udvikling 1920-1930erne Litteratur i folkeskolen, af professor i børnelitteratur, Torben Weinreich. Læs den her Børnelitteraturen og skolen historisk set, af professor i børnelitteratur, Torben Weinreich. Læs den her Filmklip med skriveøvelser, fra DR skole. Se det her 9

Kopiside forbindelse med jubilæet stillet til rådighed af forlaget Alinea og Storm P Museet. Disse opslag må ikke anvendes i andre sammenhænge end i forbindelse med Skole i 200 år-jubilæet. www.stormp.dk www.alinea.dk forbindelse med jubilæet stillet til rådighed af forlaget Alinea og Storm P Museet. Disse opslag må ikke anvendes i andre sammenhænge end i forbindelse med Skole i 200 år-jubilæet. Klip Museet. Disse opslag må ikke anvendes i andre sammenhænge end i forbindelse med Skole i 200 år-jubilæet. 10

Kopiside Klip Museet. Disse opslag må ikke anvendes i andre sammenhænge end i forbindelse med Skole i 200 år-jubilæet. 11

Kopiside 16